Vandløbsregulativer
De offentlige vandløb og visse søer i Ringsted Kommune er omfattet af vandløbsregulativer.
Vandløb opdeles i to klasser: offentlige og private vandløb. Offentlige vandløb er vandløb, som Byrådet har besluttet skal optages som offentlige.
For alle offentlige vandløb er der et vandløbsregulativ, der beskriver en række forhold ved de offentlige vandløb. Blandt andet finder du altid bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse og om vandløbets form og evne til at føre vand, i regulativet.
Et regulativ kan omfatte bestemmelser for et enkelt eller for flere offentlige vandløb. Nogle vandløb har flere regulativer - enten fordi der er tale om et tillægsregulativ eller fordi vandløbet er delt op i delstrækninger med hvert sit regulativ.
Regulativerne kan betragtes som uddybning til Vandløbslovens almindelige bestemmelser. De er retsgyldige dokumenter. Regulativerne kan betragtes som kontrakter mellem bredejerne og vandløbsmyndigheden, hvor de to parters pligter og rettigheder ved det pågældende vandløb beskrives.
Den følgende liste er en oversigt over offentlige vandløb i Ringsted Kommune. Du kan finde gældende regulativ (inklusiv redegørelse) samt kortbilag for hvert enkelt vandløb.
Nederst i tabellen kan du også finde regulativ for de to søer, Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø.
| Søer | Regulativ | Tillægsregulativ | Kortbilag |
|---|---|---|---|
| Gyrstinge Sø | Regulativ | Kortbilag | |
| Haraldsted Sø | Regulativ | Kortbilag |
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata