Medarbejdere med tilskud
Her finder du information om, hvordan din virksomhed kan ansætte medarbejdere i fleksjob og løntilskud
Løntilskud
Løntilskudsordningen giver din virksomhed mulighed for at ansætte en potentiel ny medarbejder på arbejdspladsen med løntilskud.
Fleksjob
Fleksjob etableret før den 1. januar 2013 er en ansættelse med løntilskud. Det betyder, at din virksomhed udbetaler overenskomstmæssig løn og modtager løntilskud, der modsvarer begrænsningen i medarbejderens arbejdsevne.
I fleksjob etableret efter den 1. januar 2013 betaler arbejdsgiveren udelukkende løn for det arbejde den ansatte udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.
Du kan læse mere om de to ordninger nedenfor.
Hvordan kommer du i gang?
Hvis du vil iværksætte et løntilskudsforløb (ikke fleksjob), så skal du fremover benytte det digitale hjælpeværktøj VITAS. VITAS har mange fordele ift. hvordan virksomheder tidligere har skulle oprette en løntilskudsplads. VITAS:
- erstatter en lang række blanketter, der tidligere skulle udfyldes manuelt og sendes med posten
- trækker data fra centrale registre, så der spares tid på indtastninger
- oplysninger valideres automatisk, så der sikres en korrekt udfyldt ansøgning første gang
Kontakt: Jobcenter
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata
Løntilskud for førtidspensionister
Hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, kan et job med løntilskud være en mulighed