Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Byggeaffald, herunder asbest og PCB

Hvordan anmelder, sorterer og afleverer du byggeaffald korrekt?

Inden du bygger om eller river ned, er det vigtigt at du får undersøgt, om der kan være miljøfarlige stoffer i bygningen, som fx asbest, PCB og tungmetaller. En undersøgelse eller screening skal sikre, at de farlige stoffer ikke bliver spredt i vores omgivelser, når materialerne bliver til affald.

Sådan sorterer du dit byggeaffald

Hvornår skal du anmelde dit byggeaffald?

Du skal anmelde dit byggeaffald til kommunen når:

  • byggeprojektet skaber mere end ét ton affald
  • du udskifter termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977

Du skal anmelde dit byggeaffald i Bygningsaffald.dk

Hvis du har et firma, fx rådgiver eller entreprenør til at stå for byggearbejdet, kan du aftale at firmaet anmelder affaldet.

Ringsted Kommune benytter samme forvaltningsgrundlag, som andre kommuner på Sjælland.

Se Forvaltningsgrundlag for bygge- og anlægsaffald

Regler for aflevering af asbest

Aflevering på genbrugspladsen:

  • maks. 20 plader pr. dag
  • al asbest skal være i lukket og klar plastemballage, gerne dobbeltemballeret
  • containeren på genbrugspladsen er aflåst, så henvend dig til pladspersonalet
  • erhverv betaler for indkørsel på genbrugspladsen.

Aflevering på AffaldPlus' miljøanlæg:

  • alle kunder betaler for aflevering på anlægget
  • affaldet skal anmeldes til Ringsted Kommune uanset mængde. Ellers vil det blive afvist
  • der skal oprettes en affaldsdeklaration hos AffaldPlus
  • både anmeldelse og deklaration skal søges i god tid
  • kunden skal selv stå for aflæsningen
  • der skal medbringes og benyttes værnemidler ved håndaflæsning
  • sidste indkørsel skal foretages senest 30 minutter før lukketid.

 

MitByggeaffald-app

MitByggeaffald.dk - ny app til dig, der skal rive ned eller renovere

Skal du rive ned eller bygge om, er der hjælp at hente i en ny web-app. appen guider dig gennem hele processen - fra før du påbegynder byggearbejdet til affaldet er afleveret til modtageanlægget.

Sådan downloader du appen på din mobil:

  • Gå ind på mitbyggeaffald.dk i din browser på mobilen. Så kommer der efter et par sekender en lyseråd bjælke op foroven på skærmen, hvor du kan trykke på "install"
  • Derefter klikker du på det lille ikon i midten, nederst på din mobil, for at downloade appen. der er en lille pil, der peger ned mod, hvor du skal klikke.
  • Scroll ned til et +, hvor der står "tilføj til hjemmeskærm". Så ligger appen på din mobil.

Appen er udviklet af kommunerne på Sjælland.

Fakta om PCB

Kontakt: Center for Klima og Vækst

Rønnedevej 9
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 63 00
Mandag: 10:00-15:00
Tirsdag: 10:00-15:00
Onsdag: 10:00-15:00
Torsdag: 10:00-15:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 04.09.2024