Anlægsvej spærret for gennemkørsel frem til den 1. august
I perioden fra 15. maj - 1. august er Anlægsvej spærret for gennemkørende trafik. Fodgængere er undtaget.
Sanering af Dagmarsgade starter mandag den 15. maj, men vi starter på Anlægsvej. Derfor er strækningen mellem Dagmarsgade og Anlægsvej nr. 3, nær stien ved Ringsted Lystanlæg, spærret for trafik i begge ender. På ovenstående kort kan du se den strækning, der er spærret - markeret med rød.
Vejarbejdet finder sted i perioden 15. maj til 1. august.
Gennemkørsel er ikke mulig, men fodgængere kan passere forbi arbejdsstadet. Bil- og bustrafikken omlægges, og der bliver skiltet med omkørsel.
Bus nr. 402 og 404 bliver omlagt. Movia informerer ved de berørte stoppesteder, og du kan også finde ændringerne her.
Vejarbejdet er en del af 1. etape af sanering af Dagmarsgade.
Her kan du læse mere om Dagmarsgadeprojektet.