Kultur- og Fritidsudvalget uddeler hvert år § 18 tilskud til frivilligt socialt arbejde. Tilskuddet gives i henhold til de indsatsområder, der er udpeget, og tilskuddet kan ansøges løbende. Afgørelse om § 18 tilskud træffes administrativt med efterfølgende halvårlig orientering til Kultur- og Fritidsudvalget.
I 2020 er der frem til 20. maj indkommet 16 ansøgninger om § 18 tilskud, hvoraf ingen har fået afslag, da alle ansøgninger har modtaget helt eller delvist tilskud. Begrundelser for modtagelse af tilskud fremgår af Bilag 1.
Opgørelsen er foretaget pr. 20. maj 2020.
Antal ansøgninger og fordelingen på indsatsområder fremgår af nedenstående skema:
Indsatsområde | Antal ansøgninger | Antal tilsagn |
Ældre og ensomme | 8 | 8 |
Særlig udsatte grupper | 5 | 5 |
Handicappede | 0 | 0 |
Patientforeninger | 2 | 2 |
Integration på tværs af etniske grupper | 1 | 1 |
Sårbare unge | 0 | 0 |
Uden for indsatsområder | 0 | 0 |
Herudover er der udbetalt kr. 200.000 til Kirkens Korshærs værested Cafe Dagmar, der har fået en bevilling på kr. 400.000 til brug i 2020 fra §18 midlerne. De resterende kr. 200.000 udbetales pr. 1. juli.
Der er uddelt kr. 157.000 i alt.
En følge af corona situationen er, at flere af de planlagte aktiviteter bliver udskudt til efteråret 2020 eller til 2021. Administrationen indgår løbende aftaler med ansøgere om dette. En enkelt ansøger har desuden fået tilladelse til at anvende tilskuddet til corona relaterede udgifter i stedet for det oprindeligt ansøgte, der ikke kunne gennemføres.
Der er 188.000 i puljen til uddeling resten af året.
Muligheden for at ansøge om § 18 tilskud bliver løbende formidlet af flere forskellige kanaler
såsom den lokale presse, kommunens hjemmeside, via dialog og opsøgende arbejde samt på
orienteringsmøder.