Referat

Godkendt.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med behandlingen af sagen om godkendelse af kvalitetsstandarderne for 2019 blev det besluttet at behandle godkendelsen af kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) samtidig med behandlingen af BPA-håndbogen. BPA-håndbogen skal ses som en del af kvalitetsstandarden, da den uddyber og supplerer denne. Kvalitetsstandarden og BPA-håndbogen fremlægges hermed samlet med henblik på politisk behandling.

BPA-ordning, som kommunen skal tilbyde efter servicelovens § 96, består i ydelse af tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Formålet med kvalitetsstandarden er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Samtidig bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Formålet med BPA-håndbogen er dels at uddybe og supplere kvalitetsstandarden, og dels at fungere som et opslagsværk for borgere med en BPA-ordning. Dette skyldes, at en BPA-ordning er en forholdsvis kompliceret tilskudsordning, og at det derfor ikke er muligt at beskrive alle de relevante facetter i en kvalitetsstandard. Ordningen medfører, at borgeren skal kunne fungere som arbejdsgiver, og/eller som arbejdsleder for de ansatte handicaphjælpere. Borgeren har mulighed for at overføre arbejdsgiverfunktionen til en nærtstående, en forening eller privat virksomhed, men det er en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsleder. Det er således borgeren selv, der skal sørge for at ansætte hjælperne, tegne nødvendige forsikringer, overholde arbejdsmiljølovning og relevante overenskomster, afholde MUS-samtaler og gennemføre APV-undersøgelser m.v. Derudover skal tilskuddet dække de konkrete omkostninger til aflønning af hjælperne og andre afledte udgifter ved ordningen, som bl.a. nødvendiggør detaljeret regnskabsaflæggelse samt overholdelse af det budget, som er opstillet for ordningen.

Kvalitetsstandarden og håndbogen er opdateret på baggrund af bl.a. opdateret lovgivning og nye vejledninger. Revisionen bygger endvidere på administrationens erfaringer med BPA, herunder de områder, hvor administrationen har vurderet, at der er behov for at gøre klart, hvad kommunens praksis er. Håndbogen er desuden revideret i forhold til de bemærkninger, som administrationen har modtaget fra BDO, som har udtrukket BPA-området til revision. Administrationen har i april 2019 modtaget revisionsrapporten, som vedlægges som bilag 4.

Der er ikke tale om servicemæssige ændringer, men om sproglige præciseringer og om indskærpelser af hensyn til en bedre styring af ordningen. I forhold til den tidligere udgave af BPA-håndbogen, som er fra 2014, er den nye udgave gennemskrevet fra ende til anden og med en lidt anden opbygning.

Den gældende udgave af kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance samt den foreslåede reviderede udgave af kvalitetsstandarden er vedlagt som hhv. bilag 1 og 2. I kvalitetsstandarden i bilag 2 er tekst skrevet med grønt tilføjet eller flyttet fra andet afsnit. Tekst skrevet med rødt er slettet eller flyttet til andet afsnit.

Udover almindelige sproglige og layoutmæssige rettelser er der således eksempelvis foretaget følgende ændringer i håndbogen:

• Præcisering af, at BPA-ordningen er en ordning mellem borgeren og kommunen, og ikke en ordning mellem kommunen og den forening eller det private firma, som borgeren har indgået aftale med omkring varetagelsen af arbejdsgiver-opgaven.
• Præcisering af de budgetmæssige rammer for borgers tilskud, samt udgifter som betales efter regning med udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance samt KL’s vejledning herom.
• Præcisering af, at budgettet skal overholdes, og at afvigelser skal godkendes som nødvendige for at blive dækket.
• Indsat et afsnit om det prismæssige niveau, som er udgangspunktet for dækning af borgerens afledte udgifter ved at have hjælpere i hjemmet, eksempelvis forøgede udgifter til toiletpapir, vand og håndsæbe m.v.
• Der er indsat vejledende prisniveauer for forskellige dele af de udgiftsposter, som skal dækkes ved ordningen, herunder udarbejdelse af APV-undersøgelse for de ansatte hjælpere samt visse lovpligtige forsikringer. Dette ligeledes af hensyn til forventningsafstemning.
• Indsat vejledning om, at borgeren skal være opmærksom på hjælpernes fravær, herunder kortere eller længerevarende sygdom.

Præcisering af, hvornår og hvordan opfølgning på ordningen efter servicelovens § 148, stk. 2 og tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16, stk. 1, skal foregå.

Sendes i høring hos Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarden for Borgerstyret Personlig Assistance og BPA-håndbogen med de foreslåede ændringer lever op til gældende lovgivning og praksis på området. Det er endvidere administrationens vurdering, at den foreslåede revision af håndbog og kvalitetsstandard er med til at understøtte en styrket styring med BPA-området samt de øvrige fokuspunkter i BDO’s revisionsrapport. 

Præciseringen af, at BPA-ordningen er et forhold mellem kommunen og borgeren (arbejdslederen) i modsætning til det eventuelle arbejdsgiverfirma/forening, er blandt andet foranlediget af, at BDO i sin revisionsrapport har anbefalet, at det er hensigtsmæssigt, at kommunen tager dialogen om f.eks. fejl og mangler i regnskabsaflæggelsen med borgeren. BDO påpeger, at korrekt regnskabsaflæggelse er borgerens ansvar, og anbefaler, at denne derfor selv bør gå i dialog med arbejdsgiverfirmaet om korrekte regnskaber.

Præcisering vedrørende de budgetmæssige rammer: Det er administrationens erfaring, at budgetoverholdelsen i praksis ofte er en udfordring, og administrationen finder det derfor hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at overskridelser ikke automatisk bliver dækket, men vil afhænge af en konkret vurdering.

Udspecificeringen af niveauet for dækning af udgifter, herunder afledte udgifter, er dels begrundet i, at der efter administrationens erfaring er behov for forventningsafstemning herom, og idet det tidligere har været en udfordring, at der ikke har været en mere fast procedure og et klart niveau for dækningen af udgifterne. Dette er ligeledes et fokuspunkt for revisionen, og BDO har i sin rapport anbefalet, at der indføres en mere fast procedure – og niveau – for dækningen af afledte udgifter, som led i udgiftsstyringen. Det niveau, som i hvert fald siden 2016 har været udgangspunktet for dækningen af afledte udgifter, er cirka 800 kr. pr. måned, hvilket administrationen vurderer er et rimeligt niveau, sammenlignet med niveauet i nærliggende kommuner.

Præciseringen vedrørende tilsyn og opfølgning skyldes, at dette ikke har været tydeligt hverken i den nuværende BPA-håndbog eller i praksis. Netop opfølgning er også et tema, hvor BDO ved sin revision peger på, at der kan ske forbedring.

Direktionen indstiller, at den ændrede kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance og BPA-håndbogen godkendes.

Handicaprådet indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udsætter behandling af punktet til juni for at gøre det muligt for Handicaprådet at afgive et høringssvar.

Handicaprådet ønsker, at Myndighedsenheden deltager på næste møde i Handicaprådet den 12. juni for at svare på spørgsmål om den nye kvalitetsstandard og håndbog.

Ej til stede:

Tina-Mia Eriksen.

Myndighedsenheden deltog og sagen blev drøftet. DH-siden påtænker at afgive et høringssvar.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Ved konstituering af Handicaprådet i februar 2018 blev Mette Ahm-Petersen valgt som næstformand. Da Mette Ahm-Petersen er trådt ud af Handicaprådet, skal der vælges en ny næstformand.

Der står flg. om Handicaprådets konstituering i vedtægterne:

”Pkt. 5 Konstituering

Handicaprådet vælger selv sin formand og næstformand blandt medlemmerne af

rådet. Det skal tilstræbes, at der vælges formand og næstformand, som

repræsenterer henholdsvis en handicaporganisation og kommunen.”

Britta Nielsen blev valgt som næstformand for Handicaprådet.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Forslag til budget 2020 er den 20. maj 2019 sendt i høring hos Handicaprådet og andre interessenter. Der er høringsfrist den 13. juni.

DH-siden påtænker at afgive høringssvar.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Landsforeningen af førerhundebrugere har sendt vedhæftede henvendelse til Handicaprådet.

Handicaprådet anbefaler, at Ringsted Kommune følger de kvalitetskrav til førerhunde, som Landsforeningen Af Førerhundebrugere har opstillet.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

I marts 2019 offentliggjorde Børne- og Socialministeriet for tredje gang det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på social- og børneområdet i sager, hvor Ankestyrelsen i 2018 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” for sager afgjort i 2017 blev behandlet i Byrådet i januar 2019. Nærværende sag handler således om omgørelsesprocenterne for 2018.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2017 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Som noget nyt er der i nærværende sag i forhold til sagen om omgørelsesprocenterne for 2017 indhentet tal fra Ankestyrelsen vedrørende de af servicelovens bestemmelser, som særligt er relevante for hhv. Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Disse tal er formelt ikke som sådan en del af ”Danmarkskortet”, men de er medtaget på baggrund af ønsket fra udvalgene ved den seneste behandling af ”Danmarkskortet” om at få tal, som er mere relevante for det enkelte udvalg. Hvilke paragraffer, der indgår i de respektive opgørelser fremgår af bilag 5. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er alle paragraffer, der er særskilte tal for, idet Ankestyrelsens tal i nogle tilfælde er opgjort for et interval af paragraffer, f.eks. §§ 118-122 om pasning af nærtstående i forskellige situationer. Ligeledes er der visse overlap, idet f.eks. hjælpemidler efter § 112 eller forbrugsgoder efter § 113 kan gives til både ældre og ikke-ældre personer med fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, og idet Ankestyrelsens tal ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke ældre. 

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på de af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.

2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.

3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 71 af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen i 2018 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2018 traf i størrelsesordenen 9.000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 2.500 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 6.500 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Alle opgørelser i tabellen udspringer af de samme tal fra Ankestyrelsen – også dem for udvalgene - og udgør således en delmængde af de 71 afgørelser, som Ankestyrelsen i alt har afgjort efter serviceloven i 2018. Årsagen til, at det samlede antal afgørelser for hhv. ÆGU, SAMU og BUU hvis man lægger tallene sammen giver mere end 71 er, som nævnt ovenfor, at der er lidt overlap mellem ÆGU’s og SAMU’s tal, fordi nogle af bestemmelserne f.eks. § 112 om hjælpemidler vedrører både ældre og ikke-ældre, og fordi tallene ikke giver mulighed for at skelne mellem ældre og ikke-ældre. Afgørelserne efter f.eks. § 112 vil derfor blive talt med i både ÆGU’s og SAMU’s opgørelser.  

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2018 overordnet set ligger lidt højere end landsgennemsnittet. I forhold til 2017 er omgørelsesprocenten lidt højere i 2018 (41 % mod tidligere 37 %), idet der dog samtidig i 2018 er behandlet færre klager (71 klager mod 101 i 2018).

Det er administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 41 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser.

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 6 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2017 17 % af kommunens afgørelser. I de 35 % af sagerne, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2017 20 % af afgørelserne. I 2018 har Ankestyrelsen således i mindre grad været decideret uenig i udfaldet af kommunens afgørelser set i forhold til 2017. Administrationen arbejder på fremadrettet at registrere de nærmere årsager til hjemvisninger, så der ud fra et læringsmæssigt perspektiv kan følges op herpå.

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Lisbet Jane Lang Nielsen og Inger Glerup.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Administrationen og formanden orienterede i fællesskab om, at Ældrerådet og Handicaprådet har indstillet Café Ingeborg til en innovationspris.

Administrationen orienterede om, at Handicaprådets forslag til reviderede kriterier til Handicapprisen er på dagsordenen på det kommende møde i Økonomiudvalget.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Formanden orienterede om:

• At Handicaprådet deltager på Ringstednatten i august, i Inka-værelset på rådhuset som sidste år
• At formanden har deltaget på møde i Teknik- og Miljøcenter om Sundhedshuset
• At formanden har deltaget på møde om belægningen foran biblioteket

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen

Punkter til kommende møder:

• Orientering om bevilling af førerhunde og servicehunde i Ringsted Kommune
• Besøg af borgerrådgiver (forventeligt først i starten af 2020)

Derudover er det aftalt at planlægge to temamøder i 2. halvår 2019.

Ej til stede:

Sune Thor Olsen, Karl Østergaard Hansen