Referat

Godkendt.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 1. juli 2018 trådte en ændring af den kommunale styrelseslov i kraft med en indførelse af § 9b-9d om bindende kommunale folkeafstemninger. Ændringen bevirker, at det nu er muligt for Byrådet at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger. Med denne sag skal der tages stilling til en ændring af forretningsordenen som konsekvens af lovændringen.

Som alle andre kommuner har Ringsted Kommune modtaget en skriftlig orientering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om bindende kommunale folkeafstemninger. Orienteringen blev lagt på Byrådsportalen den 8. august og vedlægges denne sag som bilag 1.

De mest centrale hovedtræk for bindende kommunale folkeafstemninger beskrives nedenfor.

Beslutningen om at udskrive en bindende kommunal folkeafstemning træffes af Byrådet ved simpelt flertal. Beslutningen kan træffes uden den har været udvalgsbehandlet.

En beslutning om, at der skal udskrives folkeafstemning skal være en beslutning som træffes inden der træffes beslutning i hovedsagen. Der skal altså først træffes beslutning om, at beslutningen skal undergives folkeafstemning og dernæst skal der træffes beslutning i selve sagen. Beslutningen om bindende folkeafstemning udgør således ikke en selvstændig sag, men er et vilkår for den beslutning, som skal træffes. Der skal tages stilling til datoen for folkeafstemningen samt formuleringen af teksten på stemmesedlen på det møde, hvor beslutningen træffes.

De beslutninger som kan sendes til folkeafstemning er beslutninger, som er omfattet af Byrådets kompetence. Der er dog visse undtagelser. Der kan ikke udskrives bindende folkeafstemning om eksempelvis skatter, afgifter og gebyrer, beslutninger der afgør en sag over for en enkelte fysisk eller juridisk person med mindre beslutningen afgøre en sag over for kommunen selv eller et selskab, hvori kommunen har bestemmende indflydelse.

Beslutningen om at sende noget til folkeafstemning er bindende. Dvs. når først, Byrådet har besluttet det, kan beslutningen ikke fortrydes – heller ikke ved en ny byrådsbeslutning. Der skal forløbe min. 2 måneder og maksimum 6 måneder fra beslutningen er vedtaget til afholdelse af folkeafstemning. I denne periode står Byrådets beslutning i sagen ved magt.

Resultatet af folkeafstemningen er ligeledes bindende inden for valgperioden og kan i denne periode kun omgøres ved en ny folkeafstemning.

Forslag om bindende folkeafstemning betragtes som et ændringsforslag og kan fremsættes frem til tidspunktet for afstemning af den tilgrundliggende beslutning. Forslaget skal i så tilfælde ikke udvalgsbehandles.

En bindende kommunal folkeafstemning afholdes i vidt omfang efter de almindelige regler om kommunale og regionale valg. Det medfører bl.a., at der ikke kan afholdes digitale valg og at ressourceforbruget til afholdelse af bindende kommunale folkeafstemninger må antages at være sammenlignelig med forbruget i forbindelse med øvrige valg.

De direkte omkostninger til afholdelse af en folkeafstemning anslås, at beløbe sig til mellem 700.000-1.000.000 kr. Overslaget er beregnet på baggrund af den viden Ringsted Kommune har om omkostningerne for afholdelse af valg i øvrigt. Hertil kommer administrationens tidsforbrug ud over tidsforbruget forbundet med den direkte valghandling.

Der er tale om almindelig simpel afstemning, og der er således ikke krav til valgdeltagelse.

Byrådets forretningsorden indeholder de processuelle regler for Byrådets arbejde og bidrager til at undgå, at tvivl og konfliktsituationer opstår. Da den nye mulighed for bindende folkeafstemninger i høj grad er processuelle regler, foreslås det at indføje de grundlæggende retningslinjer for vedtagelsen af beslutning om afholdelse af bindende folkeafstemninger i Byrådets forretningsorden.

Udover afsnittet med bindende folkeafstemninger foreslås det at ”jfr.” rettes til ”jf.” i overensstemmelse med nutidig dansk retstavning.

Som bilag 2, vedlægges udkast til revideret forretningsorden. Ændringsforslagene er markeret med rødt.   

Ændringer af forretningsordenen skal vedtages af Byrådet i to på hinanden følgende møder jf. forretningsordenen § 16, stk. 2

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det er administrationens vurdering, at beskrivelsen af sagen er retvisende i forhold til reglerne for bindende folkeafstemninger og, at udkastet til en ændring af styrelsesvedtægten er i overensstemmelse med loven og angiver de rammer som gælder for Byrådets beslutning om at udskrive bindende folkeafstemning

Direktionen indstiller, at udkast til forretningsorden godkendes.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik for 2018-2021.

Byrådet vedtog i 2014 den gældende Kommunikations- og borgerinddragelsespolitik (bilag 1).  Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken tager udgangspunkt i Byrådets vision for Ringsted.

Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikkens rolle er at understøtte organisationen i kommunikationen til og med kommunens interessenter. Kommunikations- og borgerinddragelsespolitikken:

• Definerer principper for kommunens kommunikation til og med kommunens mange forskellige interessenter.
• Definerer principper for borgerinddragelse.
• Lægger grundstenen til en fælles kommunikationskultur i Ringsted Kommune.
• Sikrer at Ringsted Kommune tænker kommunikation ind i alle væsentlige beslutninger og projekter.
• Fungerer som overlægger for handlingsplaner og strategier indenfor kommunikationsområdet.

Politikken bygger på tre bærende principper – rettidig, dialogbaseret og gennemsigtig – og har udstukket den overordnede retning for kommunens kommunikation og borgerinddragelse i den seneste byrådsperiode.

Målinger og kommunikationsinitiativer

Siden Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken blev vedtaget, er der blevet arbejdet med flere nye initiativer, der alle ligger i forlængelse af politikken, herunder strategi for borgerinddragelse samt opbygning og facilitering af internt borgerinddragelsesnetværk og strategi for og drift af kommunalt Facebooksite.

Der er ligeledes lavet to målinger af borgernes tilfredshed med kommunens kommunikation og borgerinddragelse i 2014 (bilag 2) og 2016 (bilag 3). Der er ikke sket de store forskydninger mellem de to undersøgelser, der begge viser en samlet tilfredshed med kommunens kommunikation på 6,9 på en skala fra 0-10. Lavest rangerer dog tilfredsheden med borgerinddragelsen. Bilag 4 giver overblik over de vigtigste kommunikationsinitiativer siden vedtagelse af politikken, samt en overordnet gennemgang af de to borgerundersøgelser af kommunens kommunikation.

Beslutning om kommunikations- og borgerinddragelsespolitikken

Byrådet har i maj 2018 genvedtaget Ringsted Kommunes vision (bilag 5) samt nyt styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune (bilag 6). Af styrings- og politikkonceptet fremgår det bl.a., at alle fagudvalg skal forholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område. Fagudvalgene skal tage stilling til, om:

• Politikken skal genvedtages
• Politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer
• Politikken skal gennem en helt ny proces
• Politikken skal udgå

Økonomiudvalget er fagudvalg for kommunikation og borgerinddragelse.

Administrationen lægger op til, at Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken revideres med henblik på mindre ændringer. Administrationen foreslår, at principperne om rettidig, dialogbaseret og gennemsigtig kommunikation og borgerinddragelse fastholdes. For at sætte yderligere fokus på redskaberne, som kommunen anvender ved borgerinddragelse, foreslås det at medbestemmelsestrappen fra Borgerinddragelsesstrategien (bilag 7) indarbejdes i politikken. Medbestemmelsestrappen er et vigtigt redskab i arbejdet med borgerinddragelse og indplacering på medbestemmelsestrappen er et vigtigt udgangspunkt for alle borgerinddragelsestiltag, og vil derfor være relevant at indføre direkte i politikken.

Derudover foreslår administrationen, at der udarbejdes en overordnet handleplan med hovedindsatser for arbejdet med kommunikation og borgerinddragelse i indeværende byrådsperiode frem til og med 2021. Handleplanen forslås vedlagt som bilag til politikken. Handleplanen viser en oversigt over de kommunikationsaktiviteter, der allerede arbejdes med – den daglige drift, ”det vi gør” samt de udviklingsspor, der foreslås at have særligt fokus på i den kommende byrådsperiode – ”det vi vil”:

Forslag til handlingsplan for kommunikation og borgerinddragelse

For at sikre, at kommunens kommunikation og borgerinddragelse hele tiden forbedres anbefaler administrationen, at der fortsat udarbejdes borgerpanelsundersøgelser af kommunens kommunikation og borgerinddragelse hvert andet år. Næste undersøgelse foreslås at blive gennemført i løbet af vinteren 2018/2019.

Der foreligger procesplan for udvikling af politikker i Ringsted Kommune som skal følges, såfremt kommunikations- og borgerinddragelsespolitikken skal gennem en helt ny proces.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at kommunikations- og borgerinddragelsespolitikken har dannet en god overordnet ramme for kommunens kommunikations- og borgerinddragelsesaktiviteter og at den også fremadrettet vil danne en god ramme for kommunens kommunikations- og borgerinddragelsesaktiviteter i en revideret udgave.

Direktionen indstiller, at den eksisterende kommunikations- og borgerinddragelsespolitik revideres

1. Med henblik på mindre ændringer
2. Medbestemmelsestrappen fra borgerinddragelsesstrategien indarbejdes i politikken.
3. Handleplan for arbejdet med kommunens kommunikation for indeværende byrådsperiode udarbejdes som bilag til politikken
4. Der gennemføres en måling af kommunens kommunikation i borgerpanelet i vinteren 2018/2019

Ad 1. Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik (bilag 8).

Ændringerne er udarbejdet på baggrund af et fokusgruppemøde, hvor 8 udvalgte borgere med erfaringer med borgerinddragelse deltog. Resultater og drøftelser fremgår af opsamlingen fra mødet (bilag 9).

Mødet var tilrettelagt som et dialog møde, hvor formålet var, dels at evaluere den nuværende borgerinddragelsesindsats, dels at få idéer og ønsker til den fremtidige indsats. Der blev spurgt ind til deltagernes konkrete erfaringer, til hvad de synes god borgerinddragelse er, hvilke områder de gerne ville inddrages i, hvordan der skal kommunikeres og involveres, og hvordan det er hensigtsmæssigt at  samspil og samarbejde mellem borgere og kommune er, når det drejer sig om borgerinddragelse.

Fokusgruppen blev præsenteret for medbestemmelsestrappen, som de fandt forståelig og god. Det blev drøftet om, det øverste trin på trappen, skulle omdøbes fra ”medbestemmelse” til ”samskabelse”, og der var enighed i gruppen om, at ordet medbestemmelse er meget lettere at forstå, og at betegnelserne kunne dække over det samme.

Af den afsluttende opsamling og konklusion fra mødet fremgår det, at: ”Kommunen skal være præcis i sin kommunikation og melde rammer, muligheder og begrænsninger ud fra starten. Forventningsafstemningen skal ske så tidligt som muligt. Kommunikationen skal være åben og troværdig, og der skal meldes ud i god tid, så det er muligt at få indflydelse tidligt i processen. Borgerinddragelsen skal være reel, klart kommunikeret og involverende.”

For at tydeliggøre og præcisere intentionerne i Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken, har administrationen, lavet enkelte rettelser og tilføjelser i politikkens definition af hvad rettidig, dialogbaseret og gennemsigt borgerinddragelse er, samt i afsnittet om borgerinddragelsesprincipperne i praksis.

Det er præciseret at rammer og begrænsninger for inddragelse skal være tydelige og klart kommunikeret, og der skal forventningsafstemmes borgerne og kommunen imellem.

Udover at resultaterne fra fokusgruppens arbejde er indarbejdet i oplægget til den reviderede politik, vil disse også indgå i arbejdet i det interne borgerinddragelsesnetværk fremover.

Ad 2. Der er endvidere tilføjet et afsnit i politikken om medbestemmelsestrappen, formålet med denne, samt definitionerne af de enkelte trin. Medbestemmelsestrappen er et af de redskaber, der er beskrevet i kommunens borgerinddragelsesstrategi.

Ad 3. Handleplan for kommunens kommunikation for indeværende byrådsperiode vedlægges politikken som bilag. Handleplanen viser på områderne intern kommunikation, ekstern kommunikation og borgerinddragelse, hvilke hovedindsatser der vil blive arbejdet med i de kommende år både på drift- og udviklingsområdet inden for kommunikation og borgerinddragelse. (bilag 10)

Ad 4. Der planlægges gennemført en måling af kommunens kommunikation i borgerpanelet i vinteren 2018/2019.

Administrationen vurderer, at

• forslaget er i tråd med flere af de ønsker, som er kommet frem i inddragelsesprocessen omkring revidering af politikken, og at der har været tale om reel inddragelse, der bygger på principperne i politikken
• forslag til revideret Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik, samt den tilhørende handleplan, giver en god retning for arbejdet med kommunens kommunikation og borgerinddragelse fremover.
• handleplanen vil sikre et godt fokus på både drifts- og udviklingsaktiviteter inden for intern og ekstern kommunikation samt borgerinddragelse

Direktionen indstiller, at Forslag til ny Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik med dertil hørende bilag 10 vedtages

Anbefales godkendt

Godkendt med bemærkning om, at Økonomiudvalget efterfølgende drøfter hvorvidt muligheden for bindende folkeafstemninger skal blive en del af politikken.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

KL og Erhvervsministeriet har den 25. oktober 2018 indgået aftale om etablering af nye tværkommunale erhvervshuse, og ny lov om erhvervsfremme er under behandling i Folketinget med forventet virkning fra 1. januar 2019. På den baggrund skal der tages stilling til Ringsted Kommunes finansiering af de nye tværkommunale erhvervshuse.

I maj 2018 blev der indgået en politisk aftale i Folketinget om nyt erhvervsfremmesystem i Danmark, der betyder ændringer i organiseringen af erhvervsfremmeområdet. Lovforslaget omkring det nye erhvervsfremmesystem er fremlagt den 23. oktober 2018.

På statsligt niveau etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der får til opgave at formulere en samlet strategi for erhvervsfremme, at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, og at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Regionerne får fremadrettet ingen rolle i forhold til erhvervsfremme, og de regionale vækstfora nedlægges. Desuden nedlægges de regionale Væksthuse (der er finansieret af kommunerne), samtidig med at der etableres seks nye tværkommunale Erhvervshuse, herunder ét i Sorø med filial i Vordingborg.

Den 25. oktober 2018 er der indgået en aftale mellem Erhvervsministeriet og KL (bilag 1) om de nye tværkommunale erhvervshuse. Aftalen fastlægger rammerne for etableringen af erhvervshusene, økonomien samt samarbejde og arbejdsdeling mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og indsatsen i de enkelte kommuner. Samarbejde og arbejdsdeling mellem Erhvervshusene og kommunerne gennemgås kort i det følgende:

Erhvervshusene

Erhvervshusene skal fungere som kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling. Erhvervshusene ligner i et vist omfang de eksisterende Væksthuse, men får en bredere portefølje og målgruppen bliver udvidet til at omfatte alle virksomheder og ikke kun vækstvirksomheder. Erhvervshusene skal arbejde ud fra den nationale strategi, som de skal levere regionale bidrag til. Erhvervshusene får egen bestyrelse bl.a. med kommunale repræsentanter. Kommune Kontaktrådene (KKR) varetager en styrende rolle for erhvervshusene og skal indgå årlige resultatkontrakter med Erhvervshusene.

Kommunerne

I aftalen om de nye mellemkommunale erhvervshuse er kommunernes fremtidige rolle beskrevet som, at der ikke må være overlap i indsatsen mellem de nye Erhvervshuse og kommunerne, men det konstateres også, at ”Kommunerne er det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med eksempelvis erhvervsråd og erhvervscentre og mulighed for at yde lokale erhvervsserviceydelser”. Kommunerne kan således fx tilbyde lokale virksomheder grundlæggende erhvervsfremmeydelser, herunder 1:1 vejledning, der hjælper virksomhederne videre, varetage lokal erhvervsudvikling, og udvikling af lokale rammevilkår, men når virksomhederne har behov for hjælp og behovsafdækning af mere specialiseret karakter, skal de henvises til Erhvervshusene. Fra 1. januar 2019 skal kommunerne samlet set medfinansiere de nye erhvervshuse med kr. 161,8 millioner kroner mod 100 millioner kroner i dag til væksthusene. For Ringsted Kommunes vedkommende betyder det en merudgift på kr. 401.000 årligt fra 1. januar 2019.

Ringsted Kommunes erhvervsfremme i dag

Ringsted Kommunes ydelser på erhvervsfremmeområdet er uddybende beskrevet på kommunens hjemmeside (https://ringsted.dk/ivaerksaetteri-vaekst), ligesom ydelserne fremgår i oversigtsformat i bilag 2.

Ydelserne består i grove træk af:

• Vejledning og kurser til iværksættere og før-iværksættere
• Vejledning, udviklingsforløb og events og arrangementer for etablerede virksomheder
• Formidling af kontakt til andre erhvervsfremmeaktører (fx Væksthus Sjælland)
• Sekretariat og aktiviteter for Ringsted Erhvervsforum
• Én indgang for virksomheder til Ringsted Kommune
• Realisering af Ringsted Kommunes Erhvervspolitik, herunder tiltrækning af nye virksomheder
• Kommunikation og markedsføring af erhvervsservice og erhvervsudvikling

Ringsted Kommunes budgetområde til erhvervsfremme i 2019 er på kr. 2.614.000 og fordeler sig således:

”Væksthuset” (penge som fortsat skal medfinansiere erhvervshusene)  kr. 648.000

Markedsføring TMS, Floorball og kommunens selv (ikke kun erhvervsfremme)  kr. 1.150.000

Markedsføringsaftale Sporvejsmuseet (ikke erhvervsfremme)   kr. 164.000

Faktisk budget til erhvervsfremmeaktiviteter via EFK-centret  kr. 561.000

Dertil kommer medarbejdere til erhvervsfremmeaktiviteter i alt 3,2 årsværk, hvor de årlige udgifter er kr. 2.012.000 inkl. overhead.

Inden for rammen af de 3,2 årsværk er Ringsted Kommune aktuelt forpligtet i tværkommunale/regionale erhvervsfremmeprojekter med ca. 0,7 årsværk med følgende:

• Ringsted Vækstfabrik 0,5 årsværk til 2018 (daglig projektleder) – sag vedr. stillingtagen til forlængelse på Økonomiudvalget november 2018
• Projekt ”statslige arbejdspladser” ca. 0,1 årsværk til og med 2020
• Projekt ”start up masterclass” ca. 0,1 årsværk til og med 2020

LMU for Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret og Ringsted Erhvervsforum høres om de tre modeller for merfinansiering af de nye tværkommunale erhvervshuse. LMU for EFK-centret høres da én af modellerne indeholder personalemæssige ændringer. REF høres som paraplyorganisation for det lokale erhvervsliv ift. den samlede kommunale erhvervsservice/erhvervsfremme. Høringssvar offentliggøres løbende ved modtagelse frem mod mødet.

Administrationen kan pege på 3 modeller for merfinansiering af de nye erhvervshuse på kr. 401.000 fra 2019:

1. At kr. 401.000 omplaceres fra budgettet til erhvervsfremme via EFK-centret samt budget til medarbejdere til erhvervsfremme til finansiering af merbevilling til det nye Erhvervshus. Følgende aktiviteter i Ringsted Kommunes nuværende erhvervsfremme vil dermed bortfalde/reduceres:
   1. Driftsbidrag (3 kr. pr. borger) til Femern Bælt Development opsiges kr. 102.000
   2. Reduktion af aktiviteter i den årlige vækst- og iværksætteriuge (66 %) med kr. 40.000
   3. Ophøre gennemførelse af Business Caféer for det lokale erhvervsliv – kr. 20.000
   4. Markedsføring af erhvervsservice reduceres med kr. 32.000
   5. Lokaler til events (som fx netop gennemført Iværksætterevent i Ringsted Kongrescenter) samt mødeafholdelse (stormøder for erhvervslivet om anlæg, indkøb mv.) reduceres med (80 %) kr. 50.000
   6. Reduktion i lønbudget i Team Erhverv kr. 157.000. Reduktion vil dels gå på, at opgaver i forbindelse med ovenstående besparelser reduceres, dels at service til Ringsted Erhvervsforums arrangementer og formidling reduceres (færre arrangementer kan gennemføres).

2. At driftsbidrag til Femern Bælt Development opsiges kr. 102.000 samt der gives en merbevilling til erhvervsfremme på kr. 299.000 i 2019. Bevillingen på kr. 299.000 overføres fra mindreforbrug i 2018 på administrationskontoen i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret til erhvervsfremmekontoen i 2019. Mindreforbruget i 2018 skyldes bl.a., at der ikke er gennemført fuld vikardækning ved en langtidssygemelding samt barsel. Bevilling på kr. 299.000 for 2020 og fremover indgår i budget 2020 og fremover.

3. At driftsbidrag til Femern Bælt Development opsiges kr. 102.000 samt der gives en merbevilling erhvervsfremme på kr. 299.000 i 2019. Bevillingen på kr. 299.000 overføres fra mindreforbrug i 2018 på administrationskontoen i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret til erhvervsfremmekontoen i 2019. Mindreforbruget i 2018 skyldes bl.a., at der ikke er gennemført fuld vikardækning ved en langtidssygemelding samt barsel. Der udarbejdes budgetforslag til budget 2020 om fremadrettet finansiering af det kommende tværkommunale erhvervshus.

Erhvervsudvikling og erhvervsfremme er et prioriteret indsatsområde i kommunens vision, hvilket yderligere er blevet understreget med Byrådets beslutning om at etablere et nyt erhvervspolitisk netværk, der skal styrke dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv om at understøtte den lokale erhvervsudvikling og sikre gode rammevilkår. Aktuelt oplever administrationen desuden stigende interesse for udvikling og etablering af virksomheder i Ringsted Kommune, og med det nye erhvervsområde på Jordemodervej undervejs med forventet lokalplan i første halvdel af 2019 forventes denne interesse at være stigende.

Tilsvarende er det administrationens vurdering, at de øvrige kommuner i Sjællandsregionen også fremadrettet vil fastholde deres stærke fokus på den lokale erhvervsfremmeindsats både for at skabe udvikling i eksisterende virksomheder og for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser.

Det er administrationens vurdering, at Ringsted Kommunes erhvervsfremmeydelser i dag indeholder de grundlæggende ydelser, som der også fremover lægges op til at kommunerne kan løse. Ligeledes arbejder Ringsted Kommune allerede i dag tæt sammen med Væksthuset om de specialiserede erhvervsfremmeydelser, præcis sådan som der lægges op til at kommunerne fremover skal samarbejde med Erhvervshusene.

Overordnet set er det administrationens vurdering, at driftsbidraget til Femern Bælt Development kan opsiges uden, at kommunens erhvervsservice ændres væsentligt. Femern Belt Development arbejder med erhvervsudvikling omkring Femern Bælt-forbindelsen. Administrationens vurdering er, at der de seneste år har været mindre aktivitet i og omkring Femern Bælt Development bl.a. på grund af løbende ændringer i tidsplanen for den faste forbindelse over Femern Bælt, og Ringsted Kommune har ikke gjort brug af ydelser fra Femern Bælt Development de seneste par år.

Hvis model 1 vælges er det vurderingen, at Ringsted Kommune reducerer aktiviteterne i kommunens nuværende erhvervsservice for iværksættere og etablerede virksomheder samt at profileringen af Ringsted som erhvervskommune reduceres med mindre markedsføring og færre gennemførte arrangementer.

På baggrund af lovforslaget og etableringsaftalen for Erhvervshusene er det endnu ikke endeligt defineret, hvordan den præcise rollefordeling vil blive mellem kommunerne og Erhvervshusene, og det vil formentlig først blive mere konkret når den nationale erhvervsfremmestrategi er vedtaget med regionale bidrag fra Erhvervshusene formentligt i løbet af 1. halvår 2019.

Vurderingen fra administrationen er derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente en reel afklaring om rollefordelingen mellem kommunerne og de kommende tværkommunale erhvervshuse før der tages stilling til om Ringsted Kommunes finansiering af Erhvervshuset kan tages fra budgettet til Ringsted Kommunes egen erhvervsservice.

Administrationen peger på, at model 2 vil skabe sikkerhed for fremtidig drift på erhvervsfremmeområdet, mens model 3, hvor der er sikret bevilling til erhvervsservice/erhvervsfremme i 2019, vil kunne skabe usikkerhed blandt medarbejdere om fremtidige opgaver og jobsituation.

Direktionen indstiller, at model 3 for finansiering af merbevilling kr. 401.000 til de nye tværkommunale erhvervshuse godkendes med

1. Opsigelse af driftsbidrag til Femern Bælt Development kr. 102.000
2. Bevillingen på kr. 299.000 overføres fra mindreforbrug i 2018 på administrationskontoen i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret til erhvervsfremmekontoen i 2019
3. Finansiering af det tværkommunale erhvervshus for 2020 og frem indgår som budgetforslag i arbejdet med budget 2020

Der er tilføjet høringssvar fra LMU Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret (bilag)

Der er tilføjet høringssvar fra Ringsted Erhvervsforum (bilag).

Anbefales godkendt

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages beslutning om, hvordan Ungdommens Uddannelsesvejledningsopgaver skal organiseres, efter hjemtagelse til Ringsted  af opgaven pr.1.januar 2019 .

Byrådet fik på møde den 26. juni 2018 en orientering om opsigelse af samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Vestsjælland. Som følge heraf, skal Ringsted Kommune fastlægge opgaveløsningen for målgruppen for UU i kommunen.

Ungdommens Uddannelsesvejledning blev ved lov etableret i 2004 med henblik på at styrke vejledningen af unge i grundskolen og op til 25 år. UU Vestsjælland blev etableret som et tværkommunalt samarbejde bestående af de nuværende Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner. Slagelse Kommune er administrationskommune for UU Vestsjælland, og alle medarbejdere er i dag ansat i Slagelse Kommune, ligesom UU Vestsjællands sekretariat er placeret i Slagelse.

Med folketingets beslutning om etablering af en forberedende Grunduddannelse (FGU) til unge under 25 år får kommunerne det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og herunder også ansvaret for koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Initiativet indebærer, at kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), fjernes. Det bliver således op til kommunerne selv at afgøre hvordan Ungdommens Uddannelsesvejlednings funktioner videreføres.

Der er syv medarbejdere med opgaver i Ringsted, bestående af seks vejledere og en administrativ medarbejder. De syv medarbejdere overgår via Lov om Virksomhedsoverdragelse, til ansættelse i Ringsted Kommune pr. 1. januar 2019

Ingen fomel høring. Der har været gennemført dialogmøder med de berørte medarbejdere

Budget afsat til UU i 2019 er kr. 3.761.255. dette svarer til den udgift som Ringsted Kommune har som betaling til Slagelse Kommune for varetagelse af opgaven. Heraf er afsat kr. 3.508.120 til lønninger. De resterende midler er afsat til IT-system (kr. 94.000) og øvrig driftsunderstøttelse (kørsel, IT-arbejdsplads, uddannelse og lignende (i alt 159.155)). UU-Vestsjælland har haft indtægter fra projektmidler, som er anvendt til lønmidler, det vurderes derfor at det nuværende budget for 2019 at i underkanten i forhold til at opretholde det hidtidige serviceniveau. En nærmere beskrivelse af denne økonomi er bestilt hos UU-Vestsjælland. Når denne er modtaget,vil der blive fremlagt en politisk sag med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og serviceniveau

Det er, efter administrationens vurdering hensigtsmæssigt, at opgaveløsningen deles mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret således, at vejledningsopgaven, der følger af Vejledningsloven, Loven om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) og Produktionsskoleloven placeres i Arbejdsmarkedscentret og at vejledningsopgaven, der følger af Folkeskoleloven, placeres i skolecentret.

Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt, at de pågældende UU-medarbejdere, som i dag løser de beskrevne opgaver i Ringsted Kommune, virksomhedsoverdrages til Ringsted Kommune efter gældende bestemmelser.

Der tilknyttes  3 UU-vejledere til Skolcenteret, som pt. arbejder med opgaver jævnfør Folkeskoleloven, de refererer fremadrettet  til skolelederen på Campusskolen. På samme måde tilknyttes 3 UU-vejledere, som arbejder med opgaver jævnfør Vejledningsloven, STU-loven og Produktionsskoleloven til Arbejdsmarkedscentrets Ungeenhed med reference til lederen heraf.

Den administrative medarbejder har ligeledes reference til lederen af Ungeenheden, men betjener den samlede vejledningsopgave i både Skolecenter og Arbejdsmarkedscenter.

Endelig vurderes det hensigtsmæssigt, af hensyn til det faglige miljø og koordineringsmæssige behov, at der sikres en sammenhæng i og et samarbejdsforum om opgaveløsningen samt at løn- og personaleforhold koordineres – hvorfor Arbejdsmarkedschefen – og Skolechefen udarbejder et samarbejdsdokument herom.

Direktionen indstiller, at 7 af de nuværende UU-medarbejdere virksomhedsoverdrages til Ringsted Kommune og tilknyttes henholdsvis Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret. De syv medarbejdere er seks vejledere og en administrativ medarbejder.

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen godkendt med bemærkning om, at der er tale en midlertidig organisering, der følges op i forbindelse med opfølgning på analysen af det specialiserede område.

Ej til stede: Sadik Topcu

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen godkendt med bemærkning om, at der er tale en midlertidig organisering, der følges op i forbindelse med opfølgning på analysen af det specialiserede område.

Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.

Godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Med denne sag forelægges forslag til forlængelse af rammeaftale 2018-19. KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen i juni 2018 inklusive tillæg (allonge) 2019 og anbefaler den til godkendelse.

Kommunekontaktrådene (KKR) har til opgave at koordinere kommunernes indsats på det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Til det formål skal der indgås en rammeaftale i hvert af landets fem KKR. I denne sag forelægges forslag til KKR Sjællands rammeaftale for 2018 og 2019 samt allonge (tillæg) 2019. Rammeaftalen samt allonge 2019 er vedhæftet som bilag.

Kommunerne skal således godkende forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 senest primo december.

Kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet indgår rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Den seneste rammeaftale er godkendt af KKR Sjælland i juni 2017 og af kommunerne i efteråret 2017 og gælder for 2018 - 2019. Byrådet godkendte således rammeaftalen for 2018 og 2019 på sit møde den 9. september 2017.

Rammeaftalen 2018 - 2019 er opdateret med allonge 2019, der indeholder udvalgte oplysninger for 2019, så kravet til indhold af rammeaftaler overholdes.

Socialministeriet har via Socialstyrelsen ultimo juni 2018 meddelt at rammeaftalen skal være gældende for perioden 2019 - 2020 som følge af ændring af Servicelovens § 6 vedrørende 2-årige rammeaftaler, der trådte i kraft den 1. januar 2018.

Allonge(tillæg) 2019 til rammeaftalen:

Allonge 2019 til Rammeaftale 2018-2019 indeholder opdaterede oplysninger om:

Det overordnede billede af det ajourførte datagrundlag er, at grundlaget for den indgåede Rammeaftale 2018-19 forsat er til stede og aftalen kan genbekræftes ved godkendelse af den foreliggende allonge. I forhold til de enkelte hovedpunkter kan fremhæves:

a. Behov for tilbud og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på pladser til borgere.

Det opdaterede datagrundlag for sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel på pladser er tilvejebragt via indmeldinger på henholdsvis børne- og voksenområdet fra kommunerne i regionen.

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og tilbud i forhold til behov og efterspørgsel. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne vil have særlig opmærksomhed på og arbejde med. Det gælder særligt i forhold til børn og voksne med psykiske vanskeligheder, hjemløshed og mangel på plejefamilier. Sidst nævnte indgår også i anbefaling fra Socialtilsyn Øst.

b. Takstudviklingen for Børnehus Sjælland

KKR opfordrede i 2017 Næstved Kommune til at bringe taksterne for Børnehus Sjælland i 2018 på niveau med gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse. Gennemsnittet for de fire øvrige børnehuse er i 2018 12.279,50 kr. Taksten for Børnehus Sjælland er i 2018 12.526,00 kr.  Taksten for 2019 forventes at udgøre 13.343 kr. pga. forventet stigning i antal sager og besøgende.

c. Foreløbige anbefalinger fra Socialtilsyn Øst

Taksterne for Socialtilsyn Øst er drøftet i KKR i foråret 2017, og det er besluttet, at taksterne bringes ned på niveau med de andre socialtilsyns takster i 2019. Ift. taksterne for 2019 forventer Socialtilsyn Øst en yderligere takstreduktion for 2019 som følge af allerede igangsatte omkostningsreduktioner.

Årsrapport 2017 fra Socialtilsyn Øst retter særlig fokus på plejefamilieområdet og problematikken omkring rekruttering og kompetenceudvikling af plejefamilier, hvis antal er faldende.

d. Tendenser for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Kommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om den sikrede boform Kofoedsminde, for domfældte udviklingshæmmede og sikrede afdelinger til unge. 

Kofoedsminde, der er beliggende i Region Sjælland, havde i 2017 en budgetlagt kapacitet på 44 pladser, men en belægning på 130 procent. Fremadrettet vil der blive budgetteret med forventeligt 70 pladser. Den øgede tilgang er problematisk idet pladserne finansieres ved objektiv finansiering og den nuværende visitationsprocedurer kun i begrænset omfang muliggør afvisning af borgere. Det er aftalt i det tværregionale Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde at tage denne problemstilling op, særligt finansieringsmodellen. 

e. Takstanbefaling 2019

KKR Sjælland tiltrådte den 13. juni 2016 en bredere flerårig strategi i forhold til at arbejde med styring af takst- og udgiftsudvikling. KKR Sjælland har på møde den 12. juni 2017 tiltrådt, at der ikke henstilles til en procentvis takstreduktion over for sælgerkommunerne i 2018, men at alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Denne takstanbefaling er indarbejdet i Rammeaftalen for 2018-19.

Beslutningen er fulgt op af efterfølgende beslutning i KKR om, at kommunerne og regionen i forbindelse med offentliggørelse af taksterne, skal komme med en redegørelse for takstudviklingen. 

KKR Sjælland har 22. juni 2018 besluttet en tilsvarende takstanbefaling vedrørende 2019 med følgende formulering: KKR Sjælland opfordrer alle kommuner til for 2019 at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere. Der lægges ikke op til en henstilling over for sælgerkommunerne om en given procentreduktion i taksterne for 2019.

Forlængelse af rammeaftalen

KKR Sjælland godkendte på møde den 22. juni 2018 allonge 2019 til rammeaftale 2018-19 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

KKR har 12. september 2018 godkendt forlængelse af rammeaftalen (incl. allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020 med efterfølgende udsendelse til behandling i kommunerne.

Rammeaftalen skal formelt være godkendt senest 15. oktober året før ikrafttræden. Det anbefales af KKR, at kommunerne behandler rammeaftalen 2018 - 2020 ved førstkommende lejlighed i forbindelse med deres almindelige mødekadence senest primo december. Når alle kommuner har godkendt rammeaftalen inkl. allongen, fremsendes den godkendte aftale til Socialstyrelsen, senest primo december. Allonge for 2020 forelægges kommunerne efter behandling i KKR i juni 2019 med tilhørende opdateret datagrundlag vedrørende behov for tilbud og sammenhænge mellem udbud og efterspørgsel af pladser i 2020.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at rammeaftalen inklusive allonge 2019 vil skabe en god ramme for koordinering og indsatser på det specialiserede socialområde. Det er derfor en fordel, at der løbende indgås en rammeaftale, hvor der aftales fælles retningslinjer for takster og betalingsprincipper mv.

Administrationen vurderer endvidere, at der i processen for en fornyet rammeaftale er blevet formuleret relevante mål for udvikling af indsatserne på det specialiserede område, der blandt andet er i tråd med kommunens rehabiliteringsstrategi.

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forlængelse af rammeaftalen (inklusive tillæg/allonge for 2019) fra 2018-2019 til 2018-2020.

Børne – og Undervisningsudvalget anbefaler aftale om Rammeaftalen forlænget fra 2018-2019 til 2018-2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Henrik Kjær

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til forslag til handleplan for bekæmpelse af rotter gældende fra perioden 2019 til 2021. Handleplanen skal afløse den tidligere plan fra 2014.

Forslag til handleplanen er udarbejdet i henhold til § 5 i rottebekendtgørelsen, jf. bilag 1. Rottehandleplanen skal som minimum indeholde følgende punkter:

• Overordnede mål for rottebekæmpelsen
• Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
• Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
• Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål

Handleplan for rottebekæmpelse skal revideres hvert 3. år.

Handlingsplanen er udarbejdet som digital plan, men vedhæftet som PDF-fil (bilag 3).

Det overordnede mål for handleplanen er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv og målrettet indsats.

Indsatsen har fokus på en digital registrering af rotteanmeldelser, forebyggelse og bekæmpelse samt at nedbringe brugen af gift. 

I handleplanen er der opsat følgende succeskriterier:

1. At kommunen opnår et strategisk værktøj til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter. Herunder registrering af anmeldelser på kort.
2. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale og private institutioner, hospitaler, plejehjem og skoler.
3. At administrationen afholder møder med særligt fokus på de kommunale arealer, med henblik på at effektivisere forebyggelsen på de kommunale ejendomme.
4. At antallet af sager, hvor der anvendes gift, falder med 5% i planperioden. 
5. At der ved virksomheds- og landbrugstilsyn kontrolleres sikringsordning.
6. Øget samarbejde med Ringsted Forsyning mht. bekæmpelse over og under jorden.
7. Undersøge alternative bekæmpelsesmetoder.
8. Nedbringe det totale antal af rottesager i kommunen.

Fokus punkterne i den nye handlingsplan vil blandt andet være registrering af de indkomne rotteanmeldelser på kort (GIS) via rottesagsbehandlingsprogrammet. På den måde kan administrationen få et hurtigere overblik over de områder i kommunen, som er belastet med rotteangreb. De oplysninger, som kan trækkes ud af GIS-kort, vil blive analyserer og vurderet, således at det kan bruges fremadrettet i en mere effektiv bekæmpelse.

Planen skal ikke sendes i offentlig høring, da planen omhandler de tiltag, som kommunen vil gøre i perioden 2019-2021 for at nedbringe antallet af rotter i kommunen.

Det skal bemærkes, at i henhold til rottebekendtgørelsens § 14, skal Ringsted Kommune senest den 1. januar 2020 have etableret rottespærrer på kloakledninger, som fører ind til eksisterende private skoler, plejehjem, hospitaler og daginstitutioner, hvor det er teknisk muligt. Kommunen skal undersøge kloakledninger på de pågældende ejendomme og sikre, at de er fri for rotter, før der etableres rottespærrer.

Gebyr for rottebekæmpelse forventes at stige som følge af:

• Øget udgift som følge af ny bekendtgørelse. Bl.a. til etablering af rottespærrer på private skoler, institutioner og hospitaler. Herunder TV-inspektion af kloakker.
• Et øget timeforbrug til administration og koordinerende mellem Ringsted Kommune, Ringsted Forsyning A/S og rottebekæmper.

Selve gebyret vil blive endeligt vedtaget i forbindelse med Byrådets takstfinansieringssag.

Handleplanen sendes i høring hos Ringsted forsyning.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det med de fastsatte indsatser og succeskriterier i handleplanen, vil opnås en bedre bekæmpelse af rotter gennem registrering, koordinering, information og opsætning af rottespærrer.

Med denne handleplan overholdes kravet i rottebekendtgørelsen om, at kommunen skal udarbejde en 3-årige handleplan for bekæmpelse rotter.

Direktionen indstiller, at handleplanen 2019-2021 vedtages.

Høring hos Ringsted Forsyning

Ringsted Forsyning havde nogle spørgsmål og nogle præciseringer af enkelte afsnit om kloakker. Mest i forhold til skildringen mellem hvad der er forsyningens ledninger, og hvad der er privates ledninger(bilag 4). Ændringerne er blevet skrevet ind i handleplanen (Bilag 3).

Digital handleplan
Rottehandleplanen er en digital sektorplan. Handleplanen vil kunne findes på Ringsted Kommunes hjemmeside via et link.

Handleplanen – overordnet set

Rottehandleplanen er et værktøj, som både kommune og borgere kan bruge i forbindelse med bekæmpelsen af rotter. Borgere kan bruge den som en guide til, hvordan man anmelder rotter samt til at se, hvilke forholdsregler der kan benytte både forebyggende og i tilfælde af at der konstateres rotter ved borgernes ejendom. Handleplanen beskriver også kommunens forpligtigelser – både overfor borgerne, men også overfor staten. Særligt private bekæmpelsesfirmaer får i handleplanen udstukket retningslinjer for bekæmpelsesmetodikken i Ringsted Kommune. Hovedparten af handleplanens indhold er dikteret af bekendtgørelsens bilag 1(Bilag 1).

Rottehandleplanens succeskriterier er alle målbare, og evalueres enten løbende eller ved planperiodens afslutning.

Økonomi

Som følge af de nye tiltag (weekendbekæmpelse og yderligere rottespærre), som kommunen er blevet pålagt, stiger gebyret i 2019 fra 0,056 promille til 0,078 promille. Det svarer til, at det nye gebyr koster borgeren 78 kr. pr. million, som deres ejendom er værd. Det er en stigning på 22 kr. pr. million kr. ejendomsværdi. Så hvis en ejendom er 2 millioner værd bliver gebyret i 2019 156 kr eller for en ejendom med en værdi på 600.000 kr. bliver gebyret 46,80 kr.

Rottegebyret bliver besluttet i forbindelse med den årlige budgetforhandling.

Evaluering af tidligere plans succeskriterier (Rottehandleplan 2013-2016):

1. At kommunen opnår et strategisk værktøj til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter
   Der er i december 2016 blevet indkøbt et nyt IT-system til håndtering af rottesager. Det har givet mulighed for dels at få et overblik over, hvilke sager bekæmperen skal har på en given dag, og dels giver det sagsbehandleren et overblik over, om sagerne klares rettidigt. Det giver også mulighed for en oversigt over igangværende rottesager i nærheden af ejendommen med nye anmeldelser og dermed en mulighed for bedre at lave en samlet bekæmpelse.

2. At der udsendes/udleveres en ny pjece til alle enkelthusstande
   Der er lavet en digital kampagne, der indeholder forskellige små film om, hvad man kan gøre for at forebygge rotter, samt hvad man gør, hvis man har fået rotter. Der er ikke blevet husstandsomdelt en pjece i planperioden, da administrationen vurderede, at film var en bedre løsning. Filmene er lavet tværkommunalt og ligger på en ekstern hjemmeside, som alle kommunerne linker til. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor mange af kommunens borgere, der har set filmene.
    
3. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale bygninger
   I de kommunale bygninger (institutioner, skoler og plejecentre), og hvor det ellers er teknisk muligt, er der opsat rottespærre.

4. At Ringsted Kommune's Team Miljø vil afholde møder med de ansvarlige for de kommunale arealer
   Der er holdt flere møder på tværs i administrationen, for at opnå en fælles forståelse for opgaveløsningen. Sidst i forbindelse med drift og etablering af rottespærre på private institutioner, skoler, hospitaler og ældrecentre, som kommunen skal tilbyde etablering af rottespærre på i 2019-2020.

5. At antallet af sager, hvor der anvendes gift, falder med 5 % i planperioden 
   Pga. defekt IT-system er det ikke muligt at lave en sammenligning af giftforbrug pr. anmeldelse, for den forrige planperiode. Det gamle IT-system sendte ikke data ind til Miljøstyrelsens database. Administrationen fik et nyt IT-system december 2016, der har gjort det muligt at udtrække data om giftmængder. Det vil sige, at det først fra december 2016 har været muligt at få en månedlig opgørelse af giftforbrug og antal sager. Hvis 2017 sammenlignes med 2018 for perioden jan-sep er der brugt 7,7 % mindre gift i 2018 fordelt på 20 % flere anmeldelser i 2018. Der er altså både flere anmeldelser og mindre gift.

Strategien for sager inde i huse (anmeldelse af rotter i huse) omhandler udelukkende anvendelse af mekaniske fælder og ingen brug af gift. Gift er ikke øjeblikkeligt dræbende, og kan medføre stærke lugtgener i beboelse. Så nedgangen i brugen af gift kan måske være et udtryk for, at der er kommet flere sager indendørs.
Dog skal det tages i betragtning, at nedgangen i mængden af forbrugt gift også kan være et resultat af en mere effektiv bekæmpelse, hvor bekæmper er hurtigere til at benytte en stærkere gift. Dermed kan der gennemføres en bekæmpelse med en mindre mængde stærk gift, fremfor at bruge en svag gift over længere tid. Det er ikke administrationens vurdering, at der benyttes for lidt gift, til at bekæmpe rotterne.

6. At der ved tilsyn på virksomheder sker kontrol af sikringsordning – ny pjece udleveres

Der er ikke blevet udleveret en pjece i forbindelse med virksomhedstilsyn. Til gengæld er der øget fokus på rottebekæmpelsesområdet generelt, og der vil fremadrettet være langt større fokus på opfølgninger og kontrol med rottebekæmpelsen, hvilket administrationen vurderer vigtigere, end udarbejdelsen af en pjece.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Per Nørhave

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på at orientere om valg af fremtidig driftsudbyder.

Lukket bilag:

Bilag 1-2 er lukkede, da de indeholder informationer om væsentlige konkurrencemæssige parametre for de bydende, ligesom informationerne vil kunne stille kommunen dårligere ved kommende driftsudbud af gadelyset. Indtil gennemførsel af næste driftsudbud kan bilagene ikke åbnes, på dette tidspunkt må sagen revurderes.

Sagen er tidligere behandlet i

• Klima– og Miljøudvalget den. 22. februar 2018 pkt. 8, hvor det blev besluttet, at der i forløbet også skal medtages en løsningsmodel om hjemtagelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaven, ligesom udvalget ønskede en ny sag om lysoplevelsen forud for en evt. modernisering.
• Byrådet den 12. marts 2018 pkt. 19, hvor Byrådet godkendte indstillingen med bemærkning om, at der laves en ny sag om lysoplevelsen forud for en evt. modernisering.
• Byrådet d. 26. juni 2018 pkt. 19, hvor det blev besluttet, at der fremadrettet ved moderniseringer eller opførsel af nye udelysanlæg anvendes dæmp frem for natsluk.

Administrationen modtog den 12. september 2018 tilbud fra tre ud af fire prækvalificerede bydende. De modtagne tilbud blev vurderet på følgende parametre og vægtning:

• Pris – 40 %.
• Design af den samlede løsning – 30 %.
• Innovation – 10 %.
• Samarbejdsorganisation – 20 %.

Pris

På denne parameter vurderes de bydende udelukkende på prisen. Da de indkomne tilbud lå tæt, opnåede laveste pris en score på 10, mens højeste pris opnåede scoren 8,68. Tildeling af de enkelte scorer fremgår af bilag 1.

Design af den samlede løsning

I udbuddet er det tilstræbt at opnå både en god teknisk kvalitet og lang levetid, samtidigt med at et sammenhængende udtryk mellem nye og eksisterende amarturer og master opnås.

De tilbudte amarturer lå generelt tæt på de ønskede amarturformer m.m., hvorved tildelingen af scorer også lå tæt i et interval fra 7 - 8. Tildeling af de enkelte scorer fremgår af bilag 1.

Innovation

Alle de tilbudte amarturer kan leveres med indbygget dæmp, ligesom de fleste mod en begrænset merpris kan udstyres med tilslutningsmulighed for individuel lysstyrring m.m.

De bydende skulle redegøre for at de var nytænkende og havde erfaring med at inddrage nye teknologier på gadelysområdet, herunder beskrive hvordan de ville løse opgaven med at få mest og bedst lys for pengene. Der blev givet scorer i intervallet 7 - 8. Tildeling af de enkelte scorer fremgår af bilag 1.

Samarbejdsorganisation

De bydende skulle beskrive den tilknyttede organisation, herunder at de nødvendige ressourcer og faglige kompetencer var til stede. Ønsket er at opnå et godt og smidigt samarbejde, hvor kommunen bliver inddraget rettidigt i beslutningsprocessen og hvor evt. uoverensstemmelser kan løses konstruktivt. Som med hensyn til innovationen ligger de bydende tæt og der blev tildelt scorer mellem 8 – 9. Tildeling af de enkelte scorer fremgår af bilag 1.

Det videre forløb i udbudsprocessen

Såfremt nærværende orientering tages til efterretning på byrådsmøde den 12. november 2018, meddeles tildelingsbeslutningen dagen efter til de bydende. Efter en 10 dages såkaldt ”stand-still” periode kan kontrakten underskrives.

Inden kontrakten underskrives afholdes et møde, hvor evt. uklarheder drøftes og småjusteringer af kontrakten kan efterfølgende foretages.

Når kontrakten er indgået, igangsættes en gennemgang af udelysanlægget, med det formål både at opdatere data på anlægget samt at finde evt. fejl og mangler, som skal udbedres af den nuværende driftsoperatør.

Ingen.

Da der er tale om driftsmidler er der ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Den fremtidige driftsaftale er væsentligt anderledes end den nuværende aftale hvor nærmest alt, undtagen etablering af nyanlæg og udskiftning grundet ælde er indeholdt. I den nye aftale er søgt et fornuftigt kompromis mellem at få så mange ydelser som muligt indeholdt i aftalen, uden at driftsudbyderen skal indregne fordyrende risici på ydelser, hvis omfang det er svært at forudse.

Det betyder at der fremadrettet bør afsættes en del af den opnåede besparelse til:

• udbedring af ekstraordinære fejl og skader
• forøgede udgifter til opfølgning, stikprøvekontroller m.m. af den nye driftsudbyder.
• løbende småmoderniseringer samt udskiftning grundet ælde
• gennemførsel af næste driftsudbud som skal gennemføres om enten 4, 6 eller 8 år, alt efter om det besluttes at forlænge kontrakten

Bilag 2 indeholder et budget for den 4-8 årige kontraktperiode. Omfanget af særligt tillægs- og uforudsete ydelser samt udskiftning, grundet ælde kan være vanskeligt at forudse, ligesom størrelsen på udgifterne vil hænge nøje sammen med omfanget af øvrige moderniseringer der besluttes gennemført, da nye LED armaturer generelt er billigere at vedligeholde end konventionelle armaturer.

Administrationen ønsker at bringe en dagsorden frem, når der efter en periode er indhentet praktiske erfaringer med både ny kontrakt og driftsudbyder.

Administrationen vurderer, at alle de indkomne tilbud er konditionsmæssige (korrekt udfyldte) og dermed kan tages i betragtning. Administrationen har foretaget en grundig gennemgang og evaluering af de indkomne tilbud, og herved identificeret den tilbudsgiver, der samlet set har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og som administrationen derfor forventer at indgå kontrakt med. Alternativt til indgåelse af kontrakt med den vindende tilbudsgiver, være at annullere udbuddet, såfremt der er en saglig grund hertil.

Denne udbudsforretning har vist en særdeles skarp konkurrence på pris og kvalitet blandt tre højt kvalificerede tilbudsgivere, hvorfor der ikke ses grund til annullation af udbuddet. Annullation og gennemførsel af et fornyet udbud vil endvidere medføre, at en aftale med en ny driftsudbyder ikke kan være klar til 31. december 2018, hvor den nuværende driftskontrakt med SEAS-NVE udløber. Et nyt udbud vurderes ikke at ville kunne give bedre priser, idet markedstendensen viser stigende priser.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Klima- og Miljøudvalget anbefaler at den beskrevne udbyder vælges med henblik på en endelig beslutning i byrådet. Fremover foreslår Klima- og Miljøudvalget at sager vedrørende kvalitative kriterier tages op som beslutningspunkter frem for som orienteringssag.

Ej til stede: Per Nørhave

Orienteringen taget til efterretning. Økonomiudvalget anbefaler, at det defineres i den kommende indkøbs- og udbudspolitik hvilke typer udbud og hvilke udbudskriterier, der skal politisk behandles.

Orienteringen blev taget til efterretning med Økonomiudvalgets bemærkning.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 1.

Byrådet besluttede den 26. juni 2018 at sende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017-2029 i offentlig høring.

I forbindelse med høring af Kommuneplan 2017-2029 modtog Ringsted Kommune en del forslag til ændringer af rammebestemmelser i kommuneplanforslaget. Da det var vigtigt, at Kommuneplan 2017-2029 blev godkendt i juni 2017 af hensyn til forskellige projekter, blev disse forslag til rammeændringer indarbejdet i Kommuneplantillæg nr. 1, således at vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029 ikke blev forsinket af yderligere høringsperiode.

Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017-2029 har været i offentlig høring. Forslaget har været annonceret digitalt på kommunens hjemmeside. Der er i høringsperiode indkommet 2 høringssvar:

1. LE 34 på vegne af Hubertushuset

2. Vigersted Lokalråd

Begge høringssvar er beskrevet og behandlet i hvidbogen (Bilag 1).

Høringssvarene omhandler:

• Anvendelsen af rammeområdet 5C3 (Hubertushuset)
• Overførsel af ejendom fra ramme 13D2 til ramme 13B1

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Ringsted Kommune.

Administrationen vurderer, at der ikke indarbejdes ændringer i Kommuneplantillæg nr. 1 på grundlag de indsendte høringssvar.

Hubertushuset

Hubertus huset ønsker, at området udlægges til erhvervsformål af hensyn til anvendelse af området, hvis Hubertus huset ophører. Hubertus huset ønsker på nuværende tidspunkt at udvide detailhandelsdelen af virksomheden. Administrationen vurderer, at hvis området udlægges til erhverv, så kan den eksisterende detailhandel fortsætte, men den vil ikke kunne udvides. Hvis Hubertus huset på et tidspunkt ophører, så vil der kunne udarbejdes en lokalplan for den aktivitet, en eventuel ny ejer ønsker i området. Med et udlæg til detailhandel / enkeltstående butik, vil detailhandelsdelen kunne udvides til op til 3.000 m2. Planloven beskriver en mulighed for at jagtbutikker kan udlægges som virksomheder med særlige beliggenhedskrav, hvis de er placeret i et erhvervsområde. Der er ikke mulighed for at udlægge dette område til erhvervsområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, da naboområderne er udlagt og anvendes til miljøfølsom arealanvendelse.

Med hensyn til ønske fra Vigersted Lokalråd om etablering af cykelsti, vurderer administrationen, at en cykelsti dels kan anlægges i et boligområde uden en særskilt udpegning i kommuneplanen, og dels kan arealet til cykelstien sikres på anden vis, hvis Byrådet ønsker, at stien etableres som foreslået.

Direktionen indstiller, at Kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt uden ændringer.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen

Finn Andersen ønskede sagen sendt tilbage til fagudvalget med henblik på uddybning af sagen

Indstillingen anbefales godkendt efter afstemning.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede i forbindelse med behandling af regnskabet for 2017 den 9. april 2018, at der skulle igangsættes et bredt funderet arbejde med en samlet styringsstrategi i relation til hele det specialiserede område. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et forslag til en styringsstrategi, der fremlægges til politisk behandling.

Styringsstrategien er vedhæftet som bilag sammen med en analyse- og baggrundsrapport.

Analyse- og baggrundsrapporten er resultatet af et større internt analysearbejde, der har haft til formål at få klarhed over de udfordringer og uhensigtsmæssigheder, der er på området. Det er væsentligt at understrege, at eftersom analysen har haft dette formål for øje, kan den ikke betragtes som en evaluering af den samlede opgaveløsning på området.

Behovet for at udarbejde både analyse og styringsstrategi udspringer dels af stigende udgifter på området, som det blandt andet kom til udtryk i regnskabsresultatet for 2017 med et væsentligt merforbrug på det specialiserede børne- og ungeområde. Dels af et ønske om at afdække udfordringer og forbedringsmuligheder i områdernes organisering og opgaveløsning, fx i forhold til ledelsesinformation og systematiske sagsgange. Derudover er behovet for at se på den faglige kvalitet og styring af området blevet aktualiseret af nye benchmarkanalyser:

• VIVE’s benchmarkanalyse fra august 2018 viser, at Ringsted Kommunes udgiftsniveau på børneområdet (0-18-årige) er højere end på landsplan og højere end gennemsnittet for de øvrige kommuner i region sjælland. Det skyldes dyrere anbringelser og ikke at der er flere børn i foranstaltninger i Ringsted. Samme billede ses ikke for voksenområdet.
• Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har i september 2018 udgivet en analyse, der viser at Ringsted Kommune er blandt de dårligste kommuner til at sikre, at unge starter på en ungdomsuddannelse et år efter 9. klasse.

Analysen dækker hele det specialiserede område – dvs. både det specialiserede børne-, unge- og voksenområde – samt de dele af Sundhedstjenesten, dagplejeområdet og skoleområdet, der har relevans for det specialiserede område, fx i forhold til forebyggelse og inklusion.

Analysen baserer sig på følgende kilder:

• Data om økonomi og aktivitet, fortrinsvis fra kommunens økonomisystem
• Benchmarktal og analyser fra bl.a. KL og fra forsknings- og analysecentret VIVE
• Beskrivelser af organisering og opgaveløsning samt statusredegørelser for tidligere iværksatte handleplaner og initiativer på området. Disse redegørelser er udarbejdet af de forskellige relevante enheder i administrationen, fortrinsvis på ledelsesniveau.
• Interviews med relevante ledere og medarbejdergrupper.

Analysen peger generelt på et behov for at styrke samarbejdsprocedurer og den relationelle koordinering flere steder i organisationen. Analysen peger desuden på en lang række af udfordringer og forbedringspunkter i forhold til bl.a. kvalitetsstandarder, visitationsprocedurer, opfølgning i sager, ledelsesinformation og i samarbejdet med eksterne leverandører. Analysen viser også, at Ringsted Kommune kan styrke indsatserne i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og inklusion og at der er et væsentligt potentiale – både i forhold til kvalitet og økonomi – ved at udvikle eksisterende og nye tilbud i kommunen.

På baggrund af analysen har administrationen udarbejdet et udkast til en styringsstrategi. Styringsstrategien har til formål at sætte overordnede rammer og principper for den faglige og økonomiske styring af området i Ringsted Kommune. Styringsstrategien består af:

• Syv fælles principper for al sagsbehandling og opgaveløsning på det specialiserede område
• En række anbefalinger til konkrete samt forebyggende tiltag til at forbedre kvalitet og styring på det specialiserede område.

Med styringsstrategien bliver der identificeret handlinger og ændringer i kommunens indsatser på de specialiserede områder, som kan være med til at dæmme op for udgiftsudviklingen, og samtidig sikre fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Ambitionen med styringsstrategien er at igangsætte indsatser og ændringer, der vil medføre et samlet fald i udgifterne til det specialiserede område fra 2020. Anbefalingerne falder inden for følgende temaer:

1. Styring og kvalitet - organisatorisk og formel rammesætning
2. Prisforhandling og fælles tilgang til leverandører
3. Øget fokus på kvalitet og effekt i sagsbehandlingen (mål og opfølgning)
4. Ledelsesinformation
5. Bedre forebyggende indsatser
6. Udvikling af tilbudsviften

I alt fremsættes 43 anbefalinger til tiltag, herunder bl.a. at:

• Styrke det tværprofessionelle samarbejde i de enkelte fagcentre og på tværs af organisationen.
• Fastlægge niveauer og principper for bevillingskompetence på tværs af alle områder og indrette visitationsprocesser herefter.
• Sikre sammenhæng i kvalitetsstandarderne på tværs af børne-, unge- og voksenområdet.
• Justere ressourcetildelingen på skoleområdet for at styrke det økonomiske incitament for inklusion.
• Ansætte to forhandlingskonsulenter til at bistå med at forhandle priser og kontrakter med eksterne tilbud (botilbud mv.).
• Justere praksis i forhold til fastsættelse af plejevederlag på børneområdet.
• Udvide samarbejdet med udvalgte eksterne tilbud ud fra en nærhedsstrategi.
• Sikre hyppigere opfølgning i sager for at styre og justere indsatser gennem handleplaner med fokus på mål og effekt for borgeren.
• Udvikle bedre ledelsesinformation for at skabe forudsætning for en sikker budgetstyring og faglig udvikling.
• Gennemføre en analyse af skole- og ungeområdet for at identificere tiltag, der kan øge antallet af unge, der påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse markant.
• Styrke fokus på recovery - herunder på midlertidige & intensive indsatser på voksenområdet.
• Udvikle flere tilbud i Ringsted Kommune, når dette kan imødekomme borgerens behov for hjælp og støtte.

En del af de 43 anbefalinger kan iværksættes administrativt, mens andre skal godkendes politisk. Der vil blive forelagt særskilte politiske sager for de anbefalinger, der skal godkendes politisk. De 43 anbefalinger fremgår af tabellerne i vedhæftede styringsstrategi sammen med en tydelig markering af, hvilke der vil blive forelagt til politisk beslutning.

Det skal bemærkes, at anbefalingerne er dynamiske og vil blive løbende udvidet og justeret, med respekt for behandling i de rette foraer. Anbefalingerne vil ikke kunne gennemføres på én gang, men vil kunne iværksættes løbende over nogle år. Såfremt styringsstrategien bliver vedtaget, vil der blive nedsat en tværgående styregruppe, der skal planlægge den videre proces, herunder prioritering og rækkefølge for anbefalingerne.

Til høring i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at analysen identificerer relevante tiltag til at forbedre kvalitet og styring af det specialiserede område.

Administrationen vurderer, at en del af de anbefalede indsatser i forslaget til en styringsstrategi kan bidrage til at reducere udgifterne på området, samtidig med at kvaliteteten løftes. Det gælder fx anbefalingerne i forhold til styrket opfølgning i sager og styrkelse af det fagprofessionelle samarbejde på tværs af organisationen. Andre af de anbefalede tiltag vurderes at ville kunne medføre udgiftsreduktioner uden at påvirke serviceniveau eller indhold i ydelser – det gælder fx de forslag, der handler om prisforhandlinger og styrkede procedurer for samarbejde med eksterne leverandører.

Administrationen vurderer dog også, at nogle af styringsstrategiens anbefalinger vil indebære ændringer i kommunens eksisterende serviceniveau. Det gælder fx forslaget om at justere fastsættelse af plejevederlag og potentielt også forslaget om at sikre sammenhæng i kvalitetsstandarderne på tværs af børne-, unge- og voksenområdet. Alle de anbefalinger, der kan have konsekvenser for serviceniveauet, vil blive konkretiseret med stort fokus på lovmedholdelighed og sammenlignelige serviceniveauer i andre kommuner, og de vil blive forelagt til særskilt politisk godkendelse.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at arbejde videre med en bred palette af tiltag og indsatser – både dem med og uden betydning for kommunens serviceniveau – for at imødegå de seneste års udvikling i økonomi og aktivitet og for at kunne skabe mærkbare udgiftsreduktioner fra 2020 og frem. Det vurderes også at være nødvendigt at arbejde med en bred palette af tiltag og indsatser, af hensyn til at sikre kvaliteten, dels i sagsbehandlingen, dels i forbindelse med kvaliteten i de ydelser de enkelte borger modtager.

Direktionen indstiller, at styringsstrategien, inklusiv de syv fælles principper for sagsbehandling og opgaveløsning på området, godkendes.

Handicaprådet savner inddragelse under den fremadrettede proces såvel politisk som for relevante råd og grupper af borgere. Desuden anbefales en offentlig høring med en høringsfrist på minimum seks uger.

Ej til stede: Britta Nielsen, Nichlas Riise, Alice Morsbøl (blev erstattet af Maria Brændstrup)

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller Styringsstrategiens 7 fælles principper til Byrådets godkendelse.

Administrationen anmodes om at udarbejde en tidsplan for en mulig implementering af de konkrete anbefalinger, hvor høringsproces og inddragelse af interessenter, herunder borgere, medarbejdere og brugere, fremgår. Tidsplanen fremlægges til politisk behandling.

Ej til stede: Sadik Topcu

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller Styringsstrategiens 7 fælles principper til Byrådets godkendelse.

Administrationen anmodes om at udarbejde en tidsplan for en mulig implementering af de konkrete anbefalinger, hvor høringsproces og inddragelse af interessenter, herunder borgere, medarbejdere og brugere, fremgår. Tidsplanen fremlægges til politisk behandling.

Fagudvalgenes indstilling anbefales godkendt.

Fagudvalgenes indstilling godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal i henhold til lovgivningen vedtage en ny Værdighedspolitik inden for det første år i den nye valgperiode. I denne sag præsenteres udvalget for udkast til ny Ældre- og Værdighedspolitik (bilag 1) i Ringsted Kommune, som skal godkendes til at sende i høring.

Siden 2016 har det være lovpligtigt for alle kommuner at udarbejde en værdighedspolitik. Værdighedspolitikken skal udstikke de overordnede pejlemærker og prioriteringer for en værdig ældrepleje herunder beskrive, hvordan kommunen understøtter følgende temaer i ældreplejen:

1. Livskvalitet
2. Selvbestemmelse
3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4. Mad og ernæring
5. En værdig død
6. Pårørende

I Ringsted Kommune blev det i 2016 besluttet at udarbejde en sammenhængende Ældre- og værdighedspolitik, der kunne bygge videre på den tidligere Ældrepolitik. Den nuværende Ældre- og værdighedspolitik er vedtaget af Byrådet i juni 2016. Det følger af lovgivningen, at Byrådet skal vedtage en ny Ældre- og værdighedspolitik i 2018.

Borger- og interessentinddragelse

Politikken er revideret på baggrund af en evaluering (bilag 2) proces med inddragelse af borgere og interessenter. Derudover er den konkrete udmøntning af ældre- og værdighedspuljemidler i 2018 også inddraget. Processen har bestået af:

• Interviews med pårørende, med særligt fokus på hvordan kommunen bedst kan støtte og inddrage de pårørende.
• Borgermøde den 29. august 2018 for alle borgere og særlig invitation af Byrådet, Ældrerådet, Ældresagen og pårørenderåd på Knud Lavard Centeret (bilag 3).
• Evaluering af Ældre- og Værdighedspuljemidlerne i 2017 og konkret udmøntning i 2018, behandlet på Byrådets møde den 13. november 2017.

I revideringen af Ældre- og Værdighedspolitikken er der lagt særligt vægt på de input, der er givet på borgermødet og i interviews med pårørende. En del af de input der er givet, understøtter det fokus, som der er beskrevet i den nuværende politik, og i forslag til målsætninger i politikken. Dette gælder eksempelvis arbejdet med borgernes livshistorier, tilrettelæggelse af hjælp i dialog med borgeren samt koordinering af hjælp og pleje på tværs af sektorer og internt i kommunen.

Derudover har der været ønsker til nye tilbud, herunder ønsket om en fast kontaktperson, som skal bidrage til en tryg og koordineret dialog med borgere og pårørende. Pårørende er, som det nye tema i politikken, prioriteret. Pårørende som værdig samarbejdspartner er blevet nævnt og prioriteret af interessenter. Samarbejde og inddragelse af pårørende skal planlægges i dialog med, og med respekt for, den enkelte borger og pårørende. Derudover foreslås det, at der udarbejdes en særskilt folder til pårørende, hvor det fremgår hvilke forventninger der kan være.

Forskellen mellem udkastet til ny Ældre- og Værdighedspolitik og den nuværende politik er det nye tema om Pårørende. Derudover er der indsat et afsnit om rehabilitering under temaet om Livskvalitet.

Når Ældre- og Værdighedspolitikken er endeligt godkendt sættes den ind i Ringsted Kommunes skabelon for politikker.

Sagen sendes til høring i Ældrerådet og i Handicaprådet.

I henhold til tids- og procesplan for Demensstrategi og Ældre- og Værdighedspolitik, skal udkastet til ny Ældre- og Værdighedspolitik desuden sendes i offentlig høring i 6 uger, når det er godkendt af Ældre- og Genoptræningsudvalget. Høringssvarene skrives ind i sagen, som præsenteres igen på udvalgsmødet i december 2018.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at forslag til Ældre- og værdighedspolitik lever op til kravene i Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, Ringsteds vision og bygger videre på den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik. 

Administrationen vurderer, at udkast til ny Ældre- og Værdighedspolitik indeholder flere af de emner som interessenter og borgere har vægtet højt i interviews samt prioriteret på borgermødet. Derudover vurderer administrationen, at de foreslåede målsætninger understøtter arbejdet med politikken, og er med til at fastholde fokus på et værdigt ældreliv med fokus på dialog med borgeren.

Direktionen indstiller,

1. At det godkendes af udkastet til revideret Ældre- og Værdighedspolitik kan sendes i høring

Ej til stede:

KarlØstergaard Hansen, Niels Kasper Hansen, Nichlas Riise

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 17. september 2018 besluttede udvalget, at udsætte godkendelse af høringsudkast til ny Ældre- og Værdighedspolitik, så der kunne indarbejdes konkrete målsætninger under hvert tema i politikken.

Hermed fremlægges forslag til nyt udkast til Ældre- og Værdighedspolitik (bilag 1), hvor der er indarbejdet konkrete målsætninger under hvert tema.

Det gælder for flere af målene fx mål om rehabilitering, mål om brug af livshistorie, mål om samarbejde med borgerne om planlægning af hjælpen og mål om ensomhed og værdig død, at der allerede arbejdes med dem. Dette skyldes blandt andet, at det også er indsatsområder i den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik.

Sidst i politikken er der indsat et skema, hvor alle målsætningerne fremgår sammen med handlinger og tidsplan.

Finansiering

Målene om: Rehabilitering, Madklubber, Ensomhedskonsulent samt Ekstra tid og pleje ved terminale forløb finansiereres pt. med midler fra henholdsvis Ældrepuljen og Værdighedspuljen.

Målene om: Brugerundersøgelse, Livshistorier, Informationsmateriale, Tilrettelæggelse af hjælpen i samarbejde med borgeren, Analyse af behov for sammenhæng, Samarbejde på tværs, Vedligeholdelse af kompetencer, Ernæringsrigtig mad, Livstestamente og Undersøgelse af tilrettelæggelse af aflastning kan gennemføres som en del af driften.

Målene om: Fast og kendt personale hos borgerne, Eventuelle yderligere konkrete/nye fællesskaber (som fx madklubberne) i kommunalt regi kræver, at der findes yderligere finansiering. Derudover kan analysen af tilrettelæggelse af aflastning og analysen af behov for sammenhæng samt brugertilfredshedsundersøgelsen pege på tiltag og indsatser, som kan kræve særskilt finansiering.

Projekt for yngre og nydiagnosticerede borgere med demens gennemføres for eksterne midler samt egenfinansiering, som er fundet via driften. Der er pt. ikke afsat midler til en eventuel fortsættelse af projektet efter projektperioden.

Proces

Det fremgår af procesplanen, at udkast til ny Ældre- og Værdighedspolitik skal i offentlig høring i seks uger. Det vil betyde, at den ny politik kan præsenteres på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde i januar 2019 og dermed kan vedtages i Byrådet i februar 2019. Punktet vil ikke kunne blive behandlet tidligere, selvom høringsfristen blev sat til 4 uger.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Britta Nielsen, Nichlas Riise, Alice Morsbøl (blev erstattet af Maria Brændstrup)

Ældrerådet anbefaler, at udkastet sendes i høring og Ældrerådet vil efterfølgende afgive høringssvar.

Ej til stede: Hanne Hyldgaard.

Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der indarbejdes en løbende opfølgning i forhold til målsætninger som forelægges udvalget hvert halve år og at der indarbejdes en ekstra målsætning vedrørende tandsundhed.

I forlængelse af Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 22. oktober 2018 er nedenstående mål for tandsundhed skrevet ind i udkast til politikken:

1. Borgernes tandsundhed skal understøttes
   1. Medarbejdere både i hjemmepleje og på plejecentre understøtter god tand- og mundhygiejne ved at hjælpe med tandbørstning, når det er muligt
   2. Problemer med mund og tænder er i fokus for tidlig opsporing i lighed med fx sår

Derudover er det indsat, at der skal være en opfølgning på målene hvert halve år, og status præsenteres for udvalget.

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Godkendt med fagudvalgets bemærkning.