Referat

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet havde 1. behandling af det tekniske budgetforslag for 2019 og overslagsårene 2020-2022 den 10. september 2018.

Det tekniske budgetforslag fremlægges nu med henblik på Byrådets 2. behandling og endelig vedtagelse. Vedlagt som bilag.

Det tekniske budgetforslag har været sendt i offentlig høring. Der er indkommet i alt 33 høringssvar, der vedlægges som bilag.

Koncerncenteret har foretaget en beregning og vurdering af om det kan svare sig at vælge det statsgaranterede skattegrundlag eller at selvbudgettere skattegrundlaget.

Det anbefales, at der vælges det udmeldte statsgaranterede skattegrundlag på 5.692 mio. kr., idet det vurderes, at et eventuelt merprovenu ved selvbudgettering vil være minimal set i forhold til den risiko der er ved at selvbudgettere skattegrundlaget. Der er i det tekniske budget forudsat statsgaranteret skattegrundlag. Provenuet af det statsgaranterede skattegrundlag udgør 1.519,7 mio. kr.

For så vidt angår kirkeskat, har provstiudvalget ønsket at fastholde kirkeskatteprocenten 0,93 %. Det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,93 % for 2019.

Der er indgået en samlet budgetaftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten. Budgetaftalen vedlægges som bilag.

Aftalen indeholder en lang række budgetønsker vedrørende drift og anlæg, samt investeringsforslag, hensigtserklæringer og øvrige aftaler.

Budgetforslaget har været i høring hos MED-udvalg, HMU, råd og nævn samt bestyrelser samt offentligheden generelt. Høringssvar vedlægges som bilag.

Direktionen indstiller,

1. at budgetforslaget og det modtagne ændringsforslag 2. behandles i Byrådet.
2. at der stemmes om den indgåede budgetaftale for 2019 i henhold til vedlagte bilag. (Budgetaftale med afstemningsnumre)
3. at de kommunale takster godkendes som forelagt, dog bemyndiges administrationen til at korrigere takster i konsekvens af vedtagne ændringsforslag.
4. at grundskyldspromillen fastsættes til 24,74 ‰
5. at dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdier fastsættes til 12,37 ‰ og for offentlige ejendommes forskelsværdi til 8,75 ‰. Dækningsafgift for erhvervsejendommes forskelsværdi fastsættes til 1,25 ‰.
6. at der vælges det statsgaranterede skattegrundlaget for 2019 på 5.692 mio. kr.     
7. at den kommunale udskrivningsprocent på personskat i 2019 udgør 26,7 % og at kirkeskatteprocenten udgør 0,93 %.

Det tekniske budget indstilles godkendt med Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslistens ændringsforslag.

Indstillingspunkterne 3-7 anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Økonomiudvalget skal i denne sag træffe beslutning om deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum, som arrangeres af Kommunernes Landsforening og afholdes den 10. – 11. januar 2019 i Aalborg.

Byrådet vedtog den 7. april 2014 fælles retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer o.lign.
I retningslinjerne står følgende i forbindelse med deltagelse i konferencer og KL-arrangementer:

”……Der træffes beslutning om deltagelse på baggrund af en konkret sag i det enkelte udvalg.”

Tidligere praksis (2018) har været, at Økonomiudvalget, Kommunaldirektøren og Økonomichefen har deltaget i Kommunaløkonomisk Forum.

Transporten har været i kommunens busser.

Afrejse onsdag sidst på eftermiddagen og hjemkost fredag eftermiddag.

Program for arrangementet er endnu ikke offentliggjort.

I 2018 var deltagerprisen 4.300 kr. pr. person ekskl. moms. Deltagerprisen for 2019 er endnu ikke oplyst. I prisen er inkluderet fuld forplejning konferencen igennem.

Hotelopholdet koster 1.816 kr. pr. person ekskl. moms.

Derudover kommer en udgift til aftensmad inkl. drikkevarer onsdag aften. Det vurderes at være ca. 250 kr. pr. person ekskl. moms.

Transporten koster 1.500 kr. pr. bus. Antallet af busser afhænger af antal deltagere. Hvis alle deltager, skal 2 busser af sted.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Den forventede pris pr. person ekskl. moms er 6.597 kr.
I 2018 deltog 9 personer i Kommunaløkonomisk Forum.

Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget deltager ved Kommunaløkonomisk Forum 2019, og at Kommunaldirektøren, 2 fagdirektører og Økonomichefen tager med.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til bevilling af midler fra helhedsplanpuljen på 206.690 kr. til forbedring af Sneslev forsamlingshus.

Landsbyforum tog i oktober 2013 initiativ til udarbejdelse af helhedsplaner for alle kommunens 10 landområder. Helhedsplanerne er lokalrådenes egne planer for landområderne.

Byrådet har i 2014-2018 afsat et rådighedsbeløb på i alt 5. mio. kr. og givet en anlægsbevilling på i alt 4. mio. kr. til virkeliggørelse af helhedsplanerne.

Helhedsplanpuljen uddeles efter et sæt principper, som Byrådet vedtog 9. marts 2015 og reviderede 26. juni 2018 (Bilag 1).

Sneslev Lokalråd har søgt om 206.690 kr. eksklusiv moms fra helhedsplanpuljen til etablering af nye toiletter i Sneslev forsamlingshus. Sneslev Lokalråd har flere fondsansøgninger ude som der endnu ikke er indløbet svar på. Lykkes det Sneslev Lokalråd at få fondsmidler til projektet vil fondsmiderne blive fratrukket projektbevillingen fra helhedsplanpuljen.

Forsamlingshuset bruges bl.a. til fællesspisninger, temafester, kulturelle arrangementer og foredrag. Sneslev Lokalråd ser det som attraktivt, at der er et fælles mødested i lokalområdet for nye tilflyttere. Sneslev forsamlingshus bruges også som valgsted ved kommune og folketingsvalg (Bilag 2).

Indstillingen skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagten handler overordnet om, hvad kommunerne må anvende deres midler til med henblik på at opfylde almene behov i lokalsamfundet, da der generelt ingen lovgivning er som regulerer området udtømmende.  

Et kerneområde i kommunalfuldmagtsreglerne er, at der kan ydes støtte til kulturelle områder og borgernes fritidsaktiviteter, herunder støtte med henblik på at give fællesskabet mulighed for at mødes og udvikles. For at kommunen kan yde støtten, skal aktiviteten være til almen nytte og kommunen må ikke yde støtte til en virksomhed eller enkeltpersoner.

På baggrund af ovenstående har ansøgningen været forelagt kommunens jurister til vurdering i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne. Juristerne har i deres vurdering lagt særlig vægt på de aktiviteter der foregår i forsamlingshuset, både i forhold til det i ansøgningen anførte og information på forsamlingshusets hjemmeside og vedtægterne herunder særlig formål og spørgsmålet om, hvad der skal ske med foreningens midler ved ophør.

Kommunens jurister har vurderet, at der ingen juridiske udfordringer er i at støtte Sneslev forsamlingshus i det ansøgte.

Sneslev forsamlingshus indgår i helhedsplanen for Sneslev.

Landsbyforum har indstillet ansøgningen til godkendelse i Økonomiudvalget (Bilag 3).

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer at udbetaling af 206.690 kr. eks. moms til etablering af nye toiletter i Sneslev forsamlingshus, som ansøgt af Sneslev Lokalråd, er inden for kommunalfuldmagtsreglerne, da Sneslev forsamlingshus er med til at fremme foreningslivet og styrke fælleskabet i Sneslev lokalområde.

Administrationen vurderer endvidere, at det ansøgte er i overensstemmelse med formålet for helhedsplanpuljen om udvikling af landdistrikterne og skal derfor anbefale midlerne anvendt som ansøgt.

Direktionen indstiller, at Sneslev Lokalråd bevilges 206.690 kr. eksklusiv moms fra helhedsplanpuljen til forbedring af Sneslev forsamlingshus.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal byrådet tage stilling til mulighederne for opsætning af Dannebrog i Byrådssalen.

Byrådet har den 10. september 2018 besluttet, at administrationen skal undersøge muligheden for at opsætte en Danmarksfane/Dannebrog i Byrådssalen på Ringsted Rådhus.

Administrationen har undersøgt mulige løsninger hos flag leverandør, der har erfaring med løsninger på for denne type sager.

Følgende løsningsmuligheder er undersøgt

1.     Et stort flag, som hænger ned fra loftet med cirka størrelse på 1,8 x 2 meter.

Flaget kan monteres på side- eller endevægge i byrådssalen.
 

2.     Et lidt mindre flag på væggen et passende sted med cirka størrelse på 0,8 x 1 meter.

Flaget kan monteres på side- eller endevægge i byrådssalen.

3.     En fane monteret i højre eller venstre hjørne af byrådssalen længst væk fra indgangsdøren. Fanen monteres stående med en højde på ca. 2,5 meter skrånende ud fra højre eller venstre hjørne.
 

4.     Et flag hængende foran på borgmesterens pult.
Flaget monteres hængende ned foran pulten i en længde på cirka 0,3 x 0,4 m.

Afhængig af valg koster løsningerne mellem 1.000 kr. og op imod cirka 10.000 kr. for en fane med fod og eventuelt tillæg for montering.

Beløbet tages af udvendig drift- og vedligeholdelsesbudget for Ejendomsstabens bygninger.

Ingen.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Løsning 1, med et flag på omkring 1,8 x 2 meter, der hænger ned fra loftet, skal indpasses sådan at gener i forhold til lysindfald og udsyn til lærred minimeres. Ligeledes vil det have en indvirkning på det samlede indtryk af rummet.

Løsning 2, med et flag på omkring 0,8 x 1 meter, der monteres på væggen skal sammentænkes med maleriernes placering. På endevæggen vil det være muligt at placere et flag, uden at malerier skal fjernes.

Løsning 3 med en fane med højde på cirka 2,5 meter i et hjørne eller langs en væg er en løsning, der – ifølge den adspurgte flagleverandør – ofte bruges. Den er fleksibel i forhold til placering, og kan indpasses med den eksisterende indretning af rummet, idet fx malerier ikke skal flyttes eller fjernes.
 

Løsning 4, med et flag hængende ned fra borgmesterens pult i en længde på omkring 0,4 x 0,5 meter, vil være synligt for tilskuere og tv-dækning. Den præcise størrelse på flaget afstemmes med pultens højde, og fabrikeres specielt til pulten.

Administrationen vurderer, at alle løsninger er mulige, når blot størrelse og konkret placering indpasses rummet.

Afhængig af valg koster løsningerne mellem 1.000 kr. og op imod cirka 10.000 kr. for en fane med fod og eventuelt tillæg for montering.

Beløbet tages af udvendig drift- og vedligeholdelsesbudget for Ejendomsstabens bygninger.

Direktionen indstiller, at Byrådet beslutter, hvilken af de 4 løsninger for flag, der opsættes i Byrådssalen.

Løsning 3 anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen vedrører forslag til rammer for etablering af en social investeringsfond i Ringsted Kommune, herunder kommissorium for § 17, 4-udvalg, jf. Styrelsesloven, og udmøntning af midler fra fonden.

Med budgetaftalen for budget 2018 blev det i hensigtserklæring aftalt, at igangsætte et arbejde for at etablere en social investeringsfond i Ringsted Kommune.

Den 14. maj 2018 behandlede Byrådet sag med henblik på at fastlægge de overordnede rammer for etablering af den sociale investeringsfond. Det blev dengang besluttet at:

1. Der nedsættes et § 17, stk. 4-udvalg jf. Styrelsesloven, som skal behandle ansøgninger til fonden.
2. Fagudvalg, partier, kommunens enheder samt råd og nævn kan fremsætte forslag.
3. Der kan investeres i udvalgte områder.
4. Ansøgninger behandles løbende.
5. Centrene er ansvarlige for at kvalificere forslagene. Der etableres en tværfaglig gruppe, der får til opgave at understøtte kvalificering af forslagene. I gruppen indgår medarbejdere med økonomifaglige, socialfaglige kompetencer samt fundraiser.
6. Der skal foreligge dokumenteret effektberegning. Ved beregning af effekt anvendes SØM-modellen, hvis muligt.
7. De økonomiske forventninger indarbejdes i budgettet. Både investeringen samt forventede mindreudgifter.
8. Der rapporteres hvert kvartal til Byrådet om status på investering og målopfyldelse.

Administrationen har i forlængelse heraf udarbejdet forslag til kommissorium for etablering af et § 17, stk. 4-udvalg.

Generelt om § 17, stk. 4-udvalg

Et § 17, stk. 4-udvalg er midlertidigt og kan nedsættes til at varetage særlige opgaver eller til at rådgive Byrådet, Økonomiudvalget eller stående udvalg.

Et § 17, stk. 4-udvalg kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel tillægges en selvstændig kompetence uafhængig af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan tillægge et § 17, stk. 4-udvalg forberedende eller rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt nærmere afgrænset område, under forudsætning af at der ikke gøres indskrænkninger i den kompetence, der i henhold til styrelsesloven og styrelsesvedtægten er tillagt økonomiudvalget og de stående udvalg.

Byrådet udpeger udvalgets medlemmer og fastsætter regler for udvalgets arbejde. De politiske medlemmer i udvalget vælges efter forholdstalsvalg medmindre Byrådet er enige om andet. Hvis der er medlemmer som er fødte medlemmer af udvalget regnes pladsen som tilhørende gruppen. Hvis Byrådet er enige om at fravige forholdstalsvalg skal Byrådet tage stilling til, fra hvilken gruppen pladsen skal genbesættes ved ledighed.

Møder i § 17, stk. 4 udvalg er ikke offentlige og det er ikke muligt at beslutte at de skal være offentlige. Styrelseslovens bestemmelser om udvalg finder i et vist omfang anvendelse, men omfanget er ikke nærmere fastlagt og eksempelvis bestemmelsen om at ethvert medlem af Byrådet har ret til at få tilsendt dagsordner, udskrift af beslutningsprotokol samt sagsmateriale finder ikke anvendelse, med mindre det besluttes eksplicit af Byrådet. Tilsvarende i forhold til offentliggørelse af udvalgets dagsordener.

Om nærværende udkast til kommissorium for § 17, stk. 4-udvalg vedr. sociale investeringer

I udkast til kommissorium for udvalget fremgår at udvalget består af 5 medlemmer af Byrådet. Herudover kan udvalget bestå af op til 4 repræsentanter fra interessenter. Det kan eksempelvis være repræsentanter fra interessenter som Ældrerådet, Handicaprådet, Ældresagen, Sind eller Danske Handicaporganisationer.

Inden behandling i udvalget bliver ansøgninger kvalificeret i en tværfaglig gruppe, som blandt andet skal vurdere evidensen og effekten af den sociale investering, således at der foreligger et kvalificeret beslutningsgrundlag.

På baggrund af ansøgning til den sociale investeringsfond og administrationens kvalificering, herunder beregning af effekter, behandler Udvalget for sociale investeringer ansøgningen. Såfremt udvalget beslutter at anbefale udmøntning af midler fra den sociale investeringsfond oversendes udvalgets indstilling til politisk behandling i relevante stående udvalg, Økonomiudvalg og Byrådet. Den politiske behandling i stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet er nødvendig, idet udmøntning af midler og budgetreduktioner i overslagsår går på tværs af udvalg og bevillinger. En sådan kompetence kan ikke tillægges et § 17, stk. 4-udvalg.

Udvalget afholder møde minimum 3 gange årligt. Direktionen udpeger et medlem af direktionen som sekretær for udvalget. Direktionen har udpeget Gitte Løvgren, direktør for børne- og skoleområdet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Jf. pkt. 3 ovenfor blev det den 14. maj besluttet af byrådet at investeringerne afgrænses til udvalgte områder. Med henblik på at sikre tilstrækkelig søgning til fonden anbefaler administrationen at der ikke på nuværende tidspunkt sker en afgrænsning af, hvilke områder der kan investeres i.

Valg af medlemmer af Byrådet til § 17, stk. 4-udvalget kan ske på følgende måder: 

1. Forholdstalsvalg. Med denne metode tilstræbes proportionalitet, dvs. forholdsmæssighed i relation ti stemmeandel og mandattal.
2. Fravige forholdstalsvalg og vælge fødte medlemmer fx udvalgsformænd.
3. Fravige forholdstalsvalg og udpege medlemmer ved simpelt valg. 
    

I kommissorium for § 17, stk. 4-udvalget er der lagt op til at der udpeges stedfortrædere. Hvis Byrådet er enige om at fravige forholdstalsvalg skal Byrådet ligeledes tage stilling til, fra hvilken gruppe pladsen skal genbesættes ved ledighed.

Angående håndtering af dagsorden og referater vurderes det at være hensigtsmæssigt, både i forhold til at skabe åbenhed om kommunens forvaltning, men også rent administrativt, at udsendelse og offentliggørelse af dagsorden og referater fra møderne i § 17, stk. 4-udvalget vedr. sociale investeringer sker på samme vis som møder i fx handicapråd, stående udvalg, økonomiudvalget og Byrådet.

Direktionen indstiller,

1. At der indgår 5 byrådsmedlemmer i § 17, stk. 4-udvalget.
2. At der tages stilling til, hvilke byrådsmedlemmer, der skal udpeges til § 17, stk. 4-udvalget.
3. At der indgår 4 interessentrepræsentanter i § 17, stk. 4-udvalget.
4. At der tages stilling til, hvilke interessenter, der skal være repræsenteret i § 17, stk. 4-udvalget, og at disse medlemmer udpeges efter indstilling fra råd, nævn og interesseorganisationer i Ringsted Kommune, som opfodres til at indstille medlemmer inden udgangen af november, således at Byrådet kan udpege dem i december.
5. At kommissorium for § 17, stk. 4-udvalget vedr. sociale investeringer godkendes.
6. At offentliggørelse og fremsendelse af dagsorden og referater til Byrådet fra møder i § 17, stk. 4-udvalget sker på samme vis som for møder i stående udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen udsættes med henblik på, at mulige interessenter indkaldes til et møde hvor kommissorie og udvalgets sammensætning kan drøftes.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens halvårsregnskab 2018.

Halvårsregnskabet indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til juni samt forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi.

Halvårsregnskabet fremlægges som orienteringspunkt i fagudvalgene efter behandling i Byrådet.

Halvårsregnskabet 2018 inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes tabel over hele halvårsregnskabet og i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5.

Indgåelsen af regeringsaftalen om kommunernes økonomi indebærer en række korrektioner i statstilskud i 2018. Nettoeffekten af disse er indregnet i nedenstående tabel. Der er ikke indregnet den efterfølgende udmøntning, som vil forårsage en ændring i de enkelte udvalgs forventede budgetafvigelser, men ikke påvirke kommunens resultat af den ordinære drift.

Halvårsregnskabet er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af juni 2018.

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 80,8 mio. kr.

Efter 1. halvår resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forventet driftsoverskud på 77,5 mio. kr. hvilket er ca. 3,3 mio. kr. lavere end budgetteret.

Der forventes serviceudgifter i 2018 på 1.536,0 mio. kr., hvilket vil være en overskridelse af servicerammen, der udgør 1.519,5 mio. kr. Servicerammen forventes således overskredet med i alt 16,5 mio. kr.

Kommunens finansieringsbudget er på ca. 2.195,5 mio. kr., og der forventes p.t. en mindreindtægt på 12,8 mio. kr. Mindreindtægten kan primært henføres til regulering af tilskud/udligning fra tidligere år.

På renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på netto 0,2 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på indlån, der påvirker forventningerne.

Skattefinansieret drift

For den skattefinansierede drift er det samlede budget ca. 2.110,9 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til Klima- og Miljøudvalgets område som udviser et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Under Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 4,1 mio. kr.

For Økonomiudvalget ventes merforbrug på 0,3 mio. kr. Der er et forventet merforbrug på 1,1 mio. kr. vedr. centrenes administration og et forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. administrationens fælleskonti. Der forventes et merforbrug på barselspuljen på 0,5 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget venter mindreforbrug på ca. 3,8 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til Kollektiv trafik hvor der er et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget forventer at ramme budgettet.

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. 

På sundhedsområdet forventes mindreforbrug på 12,1 mio. kr. Det forventede mindreforbruget kan primært henføres til den aktivitetsbestemte medfinansiering som har et forventet mindreforbrug på 15,2 mio. kr. Der er et samlet forventet merforbrug på Vederlagsfri fysioterapi og Specialiseret genoptræning på 3,8 mio.kr..

På området for handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 5,2 mio. kr. hvilket primært skyldes et forventet merforbrug på Botilbud på 6,3 mio. kr.. Der er et forventet mindreforbrug på boligstøtte på 1,3 mio.kr.

På Unge under socialområdet forventes der merforbrug 5,2 mio. kr. som følge af større forventede udgifter end budgeteret på Botilbud til de unge over 18 år.

På beskæftigelsesområdet forventes budgetoverholdelse.

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrug på 4,1 mio. kr. , særligt på Ældrepuljemidler og værdighedspulje, samt Sundhedsuddannelser.

For Kultur- og Trivselsudvalget forventes samlet set merforbrug på 0,2 mio. kr.

Anlæg og anlægsplan

For de Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 128,2 mio. kr. Det samlede anlægsbudget udgør 227,5 mio. kr. I bilag 5 ses tallene for alle anlæg.

Likviditet

Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage opgøres pr. 30. juni 2017 til 328,4 mio. kr. På samme tid sidste år blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 295,4 mio. kr.

Budgetomplaceringer m.v.

Bevillingen Sundhedsfremme og folkesundhed søges flyttet fra en udvalgsbevilling til en institutionsbevilling. Årsagen hertil er at budgettet over årene er blevet opskrevet med bevillinger til løn til medarbejdere på området, hvorimod det oprindeligt kun var projektmidler.

Budgetændringen søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3. De tekniske budgetændringer er ikke indarbejdet i tallene i halvårsregnskabet. Såfremt de godkendes i Byrådet, vil de forårsage en ændring i de enkelte udvalgs forventede budgetafvigelser, men ikke påvirke kommunens resultat af den ordinære drift.

Finansiel strategi

Kommunen har p.t. lån for i alt 432,5 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 100,9 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 27,0 mio. kr.

Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Kommunens tilgodehavender

I pr. 30. juni 2018 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,6 mio. kr. hvilket er et fald på 2,1 mio. kr. siden sidste kvartal.

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i Bilag 3, hvortil der henvises.

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen fortsat, at det overholdes.

Halvårsregnskabet giver anledning til bekymring at driftsresultatet er faldende.

Direktionen indstiller,

1. at halvårsregnskabet, jf. bilag 1 tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne tekniske budgetændringer godkendes

Punkt 1 tages til efterretning

Punkt 2 anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde i august 2018 bedt om at få et oplæg til anerkendelse af ”Årets master”. Med denne sag skal der træffes beslutning om model for anerkendelse af årets master.

Byrådet har igennem en lang årrække hyldet de personer som i en idrætsforening i Ringsted Kommune har vundet DM-medaljer.

Hyldesten sker i forbindelse med Foreningernes Gallaaften.

Hver deltager modtager en gave fra Byrådet, ofte suppleret med et gavekort til Ringsted Outlet, og to billetter til et forudbestemt show i Ringsted Kongrescenter (stand up). Udover personlige gaver, modtager foreningen 1.000 kroner i gave fra Byrådet.

Den personlige gave fra Byrådet varierer fra år til år.

For at komme i betragtning, skal foreningen/personen opfylde kriterierne i retningslinjerne (bilag 1).

For at modtage invitation til fejringen, skal følgende være opfyldt:

1. Personen/holdet skal repræsentere en forening hjemmehørende i Ringsted Kommune
2. Foreningen er ansvarlig for at meddele Ringsted Kommune om opnåede resultater (Ringsted Kommune udsender opmærksomhedsskrivelse)

Følgende resultater kommer i betragtning til fejringen:

1. Guld-, sølv- og bronzemedaljer ved

• Olympiske Lege (OL)
• Officielle Verdensmesterskaber (VM)
• Officielle Europamesterskaber (EM)
• Officielle Nordiske mesterskaber (NM)
• Officielle Danske mesterskaber (DM)
• Danske mesterskaber (DM) i børne- og ungdomsrækker i specialforbundsregi under Danmarks Idrætsforbund (DIF)
• Handicapidræt (VM, EM og Paralympiske Lege (PL)) i IPC-sanktionerede mesterskaber i paralympiske discipliner

Alle ovenstående mesterskaber (DM i børne- og ungdomsrækker undtaget) skal være anerkendt af DIF som officielle mesterskaber i den bedste række.

Hvad DM i børne- og ungdomsrækker angår, så skal mesterskabet være specialforbundets øverste række indenfor klassen (alder, vægt etc.).

Administrationen kontakter specialforbundene for at få bekræftelse på, at de oplyste resultater er korrekte.

Man er således ikke berettiget til deltagelse, hvis man er deltager i Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) landsstævner, og ender på en første-, anden- eller tredjeplads, vinder medaljer i Master-rækker og andre turneringer som kan sidestilles med disse.

På baggrund af en drøftelse af disse retningslinjer i Kultur- og Fritidsudvalget i august 2018 har udvalget bedt om et oplæg til, hvordan ”Årets master” kan anerkendes.

Administrationen kan pege på to modeller:

Model 1

Model 1 består i, at de nuværende retningslinjer (bilag 1) udvides, således at man hædrer masters, som har vundet medaljer under et godkendt specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Masters der har vundet guld, sølv eller bronze kan komme i betragtning. Her vil alle masters, der har vundet guld, sølv eller bronze blive anerkendt.

Model 2

Model 2 består i en egentlig pris til ”Årets master” (oplæg i bilag 2). Idrætsforeningerne kan indstille kandidater til prisen og Byrådet udvælger ”Årets master”, der hædres med en pris på kr. 10.000. Dermed vil kun én master pr. år blive hædret.

Folkeoplysningsrådet skal høres vedr. retningslinjer inden for området, og høringssvar vil foreligge til behandlingen af sagen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at model 1 med en udvidelse af de eksisterende retningslinjer vil være en god måde at anerkende masters på. Dette skyldes, at masters på den måde vil blive hædret på lige vilkår med øvrige idrætsudøvere inden for retningslinjerne, samt at alle masters, der vinder guld, sølv eller bronze inden for et DIF-anerkendt område kommer i betragtning. Model 2 vil hædre en enkelt-person og vil dermed adskille sig fra den øvrige anerkendelse af idrætsudøvere i kommunen.

Direktionen indstiller, at model 1 vælges for anerkendelse af masters.

Der blev stemt om model 2

Model 1 blev anbefalet godkendt efter afstemning

Anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet har i møde d. 26. juni 2018 behandlet sagen om oplæg til etablering af flere 0-2 pladser på dagtilbudsområdet. Byrådet har i den forbindelse anmodet administrationen om at afdække kapacitetsbehovet på kort og på langt sigt. I denne sag gives et billede af det nuværende og de kommende års kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet for at kommunen kan leve op til den lovbestemte pasningsgaranti.

Udvikling i antallet af 0-2 årige børn i kommunen 2017-2018

Administrationen følger udviklingen i børnetallene løbende jf. månedlige opgørelser fra folkeregistret over børn bosiddende i Ringsted Kommune. I oversigten herunder ses udviklingen i børnetallet af 0-årige og udviklingen i børnetallet af 0-2 årige. Siden sommeren 2017 er antallet af 0-2 årige børn steget markant, som følge af flere fødte børn i kommunen eller tilflyttere med helt små børn.

Større efterspørgsel til 0-2 års plads i dagtilbud

De mange flere småbørn har betydet en væsentlig større efterspørgsel til 0-2 års plads i et dagtilbud hen over det seneste år. Daginstitutionerne har været velvillige til at veksle 3-5 års pladser til 0-2 års pladser for at skabe plads til de mange små børn. På kommuneniveau har der været mellem 60 og 80 0-2 årige børn mere indskrevet i dagtilbuddene. Det har kunnet lade sig gøre som midlertidige løsninger i de institutioner, hvor de fysiske rammer lovligt har været til stede. 

Nogle forældre vælger at få tilskud til køb af plads i private pasningsordninger eller vælger at få tilskud til pasning af eget barn. I august 2018 har der været 62 børn i disse ordninger. Disse typer af pasningsordninger indgår ikke i kommunens samlede kapacitet, da de typisk er midlertidige og alene opstår, fordi forældre har mulighed for at vælge dem.  

Den lovpligtige pasningsgaranti har især de seneste måneder været under pres og det er generelt over hele kommunen.  Der er stort set ikke ledig kapacitet at tilbyde forældre til 0-2 årige børn i deres bopælsdistrikt, hvilket kan betyde, at fx tilflyttere må vente helt op til 3 måneder med at få tilbudt plads her i kommunen, sådan som loven foreskriver.

Konsekvensen er, at forældrene oplever et ringere serviceniveau, da deres valgmuligheder for plads i dagtilbud er begrænsede. Det opleves for tiden, at nogle forældre vælger at forlænge deres orlov, vælger at få tilskud til selv at passe barnet eller vælger plads i en privat institution eller privat pasningsordning, når de ikke kan få tilbudt den ønskede plads eller en plads i deres nærområde.

Ny befolkningsprognose forudser flere småbørn

Den nyeste befolkningsprognose for 2019 peger på en yderligere tilvækst af småbørn i kommunen på ca. 150 børn 0-5 årige børn fra september 2018 til januar 2021, som det ses af oversigten herunder. Tallene for januar 2018 og september 2018 er faktisk bosiddende børn i kommunen, mens tallene for 2019-2021 er prognosens forventede antal børn pr. 1. januar. 

Forventet efterspørgsel til dagtilbud

Ca. 70 % af alle 0-2 årige børn og ca. 97 % af alle 3-5 årige børn bosiddende i Ringsted Kommune er i dag indmeldt i et dagtilbud eller en anden form for pasningsordning.

Disse ordninger omfatter børn i dagpleje, i vuggestue eller børnehave, tilskud til pasning af egne børn, tilskud til private dagtilbud eller private pasningsordninger, hvad enten pasningen foregår i Ringsted Kommune eller i en anden kommune. I efterspørgslen er indregnet ca. 20 børnehavebørn årligt, som har fået skoleudsættelse.

Det samlede behov for pladser, når alle typer af børnepasning medtages ser således ud:

Tallene er udtryk for et øjebliksbillede den 1. i den nævnte måned på kommuneniveau. Som følge af den løbende tilvækst af småbørn stiger behovet for pladser hen over året. Som det ses af udviklingen i tallene fra januar måned 2018 til september måned 2018 er den forventede efterspørgsel til en 0-2 års plads steget med 24 børn. Det er således nødvendigt at indregne en løbende stigning af børnetallene hen over et år, for at kunne vurdere og estimere en forventet efterspørgsel. 

Ny opmåling af dagtilbuddenes fysiske rammer

Administrationen har opmålt alle daginstitutioners fysiske rammer til henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn, med henblik på at vurdere og revurdere den enkelte institutions kapacitet, kapaciteten på distriktsniveau og den samlede kapacitet på kommuneniveau. Administrationen har været i dialog med institutionslederne om opmålingerne og om fleksibel anvendelse af de fysiske rammer lokalt i den enkelte institution.

I enkelte institutioner har det vist sig muligt at justere kapaciteten, så der er plads til flere 0-2 årige børn de kommende år. Afhængig af udviklingen i børnetallene kan det på ny blive nødvendigt at justere i disse institutioners børnenormering, når vuggestuebørnene bliver børnehavebørn, eller der må til den tid findes alternative løsninger til fx de ældste børnehavebørn.

I nogle få institutioner er der i dag mange m2 til 3-5 årige børn, som ikke udnyttes optimalt, da der for tiden ikke er så mange 3-5 årige børn i kommunen.

I nedenstående oversigt er der fra september 2018 og fremefter indregnet den maksimale kapacitet i kommunens dagtilbud jf. den nye opmåling. Kapaciteten er udtryk for dagplejepladser i den kommunale dagpleje samt vuggestue- og børnehavepladser i kommunale og selvejende daginstitutioner, samt det antal pladser som erfaringsmæssigt anvendes i de tre private daginstitutioner til børn bosiddende i Ringsted Kommune. Gennemsnitlig er der 26 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn i de tre private daginstitutioner i kommunen, som er indregnet i kapaciteten.

Med den nye opmåling er der på kommuneniveau plads til 79 0-2 årige børn mere i de kommunale og selvejende institutioner, heraf er de 77 pladser i vuggestuer og 2 i dagplejen.

Pladserne er tilvejebragt ved en tilbagerulning af tidligere normerede pladser og en stor fleksibilitet hos institutionerne.

Nedenstående oversigt viser kapaciteten på kommuneniveau sammenholdt med den forventede efterspørgsel til alle typer af pladser på dagtilbudsområdet. Som nævnt har det været muligt at løse behovet for pladser til 0-2 årige børn ved midlertidigt at optage flere vuggestuebørn i eksisterende rammer i de institutioner, hvor det har været muligt.

Selv om der ved den nye opmåling er tilvejebragt 77 0-2 års pladser, er dette ikke tilstrækkeligt til at efterleve den forventede efterspørgsel nu og i årene fremover. Aktuelt i september 2018 mangler der 42 pladser til de 0-2 årige børn, som er midlertidigt løst ved ekstra indskrivninger af børnene.

Der er generelt efterspørgsel til 0-2 års plads over hele kommunen og i kommunens yderområder er der fortiden ingen ledige vuggestuepladser. Dog er der aktuelt især behov for flere pladser i de bynære områder i Benløse-, Valdemar-, og Dagmar-distrikterne.   

Den nye opmåling viser, at der er fysiske rammer til 70 flere børn i alderen 3- 5 år. Oversigten viser tillige, at der nu og i årene fremover er meget ledig kapacitet til børnehavebørn. Det er ikke muligt umiddelbart at konvertere yderligere 3-5 års pladser til 0-2 års pladser på grund af de fysiske faciliteter.

Det er nødvendigt at skabe flere pladser til 0-2 årige børn hurtigst muligt for at kommunen kan overholde den lovbestemte pasningsgaranti.

Med anlægsønsket til budget 2019 på 3,2 mio. kan der skabes ca. 50 vuggestuepladser relativt hurtigt ved mindre ombygninger i 4 daginstitutioner. Samtidig kan der skabes op til 20 midlertidige vuggestuepladser på Stakhavegård, som beskrevet i sag om ”Oplæg til etablering af flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet”.

Administrationen vurderer, at iværksættelse af disse tiltag samlet set kan imødekomme den forventede efterspørgsel de kommende 2 år.    

Administrationen ser den nye befolkningsprognose fra 2019 som en realistisk udvikling i børnetallene i kommunen de kommende år. Der fortsat er behov for at følge den løbende udvikling i børnetallene tæt hen over året, for at kunne justere og tilpasse antallet af pladser for at leve op til den lovbestemte pasningsgaranti.

Efterspørgsel og kapacitet i de enkelte distrikter er beskrevet i bilag til sagen.

I forbindelse med den ny opmåling af kapaciteten i institutionerne har administrationen inddraget og været i dialog med dagtilbudslederne om de enkelte institutioners anvendelse af de fysiske rammer fremover.

Såfremt forslaget til budget 2019 på 3,2 mio. ikke vedtages, kan løsningerne til etablering af ca. 50 0-2 års pladser ikke gennemføres. 

Det er administrationens vurdering, at den nye befolkningsprognose fra marts 2019 lige nu giver et realistisk billede af udviklingen i børnetallene for de 0-5 årige børn i kommunen de kommende år. Der vil fortsat være behov for at følge udviklingen i børnetallene løbende for at kunne justere og tilpasse antallet af pladser, så pasningsgarantien overholdes.

Administrationen vurderer, at etablering af yderligere 50 vuggestuepladser jf. anlægsønske til budget 2019 samt etablering af 20 midlertidige vuggestuepladser på Stakhavegård, vil kunne opfylde behovet for 0-2 års pladser de kommende to år. 

Direktionen indstiller, at de fremsatte forslag til etablering af 50 0-2 års pladser iværksættes med forbehold for, at Byrådet beslutter anlægsudgifter på 3,2 mio. i forbindelse med behandling af budget 2019.

Anbefales godkendt med bemærkningen om, at Økonomiudvalget også ønsker en kvartalsvis orientering om udviklingen i børnetallet.

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet behandlede d. 26. juni 2018 et oplæg til etablering af flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet. De konkrete forslag har været i høring og på baggrund af høringssvarene skal der tages stilling til etablering af 0-2 års pladser, sådan at den lovpligtige pasningsgaranti kan opretholdes.

Den 26. juni 2018 behandlede Byrådet efter indstilling fra Børne og Undervisningsudvalget et oplæg til etablering af flere 0-2 pladser på dagtilbudsområdet, da der er et presserende behov for at etablere 30-40 pladser mere nu, for at kunne leve op til pasningsgarantien.

Sagen omhandlede:

• Fremskynde anlægsønsker til etablering af 0-2 års pladser i Børnehuset Heimdal og Benløse Børnegård
• Etablering af 0-2 års pladser i Stakhavegård
• Hæve belægningsgraden i dagplejen
• Ansættelse af profildagplejere

Forud for en endelig politisk beslutning om etablering af flere 0-2 års pladser, er de 4 forslag, samt 2 yderligere anlægsønsker, der indgår i budget 2019, sendt i høring i dagtilbuddenes bestyrelser, lokale MED udvalg og CMU Børnecenter.

Oplægget om de forskellige forslag til etablering af 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet har været i høring i dagtilbuddenes bestyrelser, MED udvalg og CMU Børnecenter.

Høringsmaterialet er vedlagt som bilag 1.

Generelt fremgår det af høringssvarene, at de fremlagte forslag er gode og relevante, men kortsigtede løsninger.   

Dagplejens bestyrelse og MED udvalg støtter ikke forslaget om at hæve belægningsgraden i Dagplejen, idet de mener forslaget ikke giver flere pladser og at fleksibiliteten bliver forringet. De mener, at forslaget kan betyde reduktion af dagplejepladser i yderområderne. Til forslaget om profildagplejere er det opfattelsen, at det ikke vil skabe flere pladser og at alle, også nuværende dagplejere, bør have mulighed for at blive profildagplejere med uddannelse inden for et specifikt område.

Dagplejens bestyrelse og MED udvalg mener desuden, at etablering af midlertidige 0-2 årspladser i stueetagen i Stakhavegård vil betyde, at pladsen bliver for trang til både dagplejens legestuer og de nye børn, og det foreslås derfor, at hele huset kan anvendes til disse aktiviteter.

Medarbejdersiden i CMU Børnecenter glæder sig over oplægget, selv om en ny institution ville være at foretrække. At øge belægningsgraden og ansætte profildagplejere ses ikke som løsninger til flere pladser, og der er bekymring for om dagplejens sædvanlige aktiviteter kan afholdes i Stakhavegård, hvis der etableres 0-2 års pladser i huset.

Enkelte høringssvar indeholder andre forslag til etablering af 0-2 års pladser.

Sammenfatning af de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2 og høringssvarene i sin helhed er vedlagt som bilag 3.

Ombygning af de fysiske rammer i Benløse Børnegård, Børnehuset Heimdal, Ringsted Idrætsbørnehave og Snurretoppen indgår som anlægsønsker i budget 2019.

Den samlede anlægsudgift for forbedringer i de fire institutioner er estimeret til ca. 3,2 mio.

Såfremt forslaget til budget 2019 på 3,2 mio. ikke vedtages, kan løsningerne til etablering af flere 0-2 års pladser ikke gennemføres.

Etablering af op til 20 midlertidige vuggestuepladser i Stakhavegård skønnes at beløbe sig til 200.000 kr., som tages af dagplejens budget. Udgiften til ledelse og personale følger den almindelige ressourcetildeling, som er børnetalsafhængig.   

Det vurderes, at de 4 forslag, sammen med de 2 yderligere anlægsforslag, der indgår i budget 2019, er relevante tiltag, der kan imødekomme det store aktuelle behov for 0-2 års pladser.

Det vurderes, at de fremsatte forslag om at etablere op til 20 midlertidige vuggestuepladser på Stakhavegården, er den hurtigste løsning til at afhjælpe behovet for 0-2 års pladser nu og her. De fysiske rammer skal klargøres og der skal ansættes personale, hvilket kan ske relativt hurtigt således, at tilbuddet kan stå klar til at modtage børn allerede ca. 1. december 2018.

Med hensyn til de i høringssvarene fremsatte bekymringer for pladsforholdene i Stakhavegård, har ledelsen være i dialog med alle, der anvender huset, og der er lavet en plan for, hvordan huset kan rumme de 20 pladser og samtidig rumme de nuværende aktiviteter.

Samtidig er det vurderingen, at ombygningen, af i første omgang i de 2 dagtilbud i Benløse, kan give en mere optimal og fleksibel udnyttelse af de eksisterende fysiske rammer og vil medvirke til at løse de aktuelle kapacitetsudfordringer i Benløse på den korte bane. Det vurderes, at ombygningen af de to institutioner i Benløse kan påbegynde allerede i 2018 forudsat beslutning herom i forbindelse med budget 2019.

Det er svært at rekruttere i Ringsted by. Det er derfor administrationens forhåbning, at det kan tiltrække flere nye dagplejere, hvis det er muligt at søge job som profildagplejer fx inden for natur, musik, idræt m.m. Samtidig med søgning af nye profildagplejere, skal de eksisterende dagplejere også have mulighed for at tilbyde sig med særlige profiler. I heldigste fald vil rekruttering af nye dagplejere med en særlig profil kunne tiltræde jobbet som dagplejer omkring årsskiftet.

Det vurderes, at en belægningsgrad i dagplejen på 90 % kan opnås indenfor 1 år. At hæve belægningsgraden vil kræve en meget strammere styring af og udnyttelse af pladserne, som bl.a. vil betyde justering af visiteringspraksis, med sigte på en mere effektiv og økonomisk udnyttelse af kapaciteten i dagplejen.

Administrationen forudser, at forældre vil opleve en mindre fleksibilitet i forhold til nu, hvor visiteringen af ledige pladser i videst muligt udstrækning tager højde for forældres individuelle ønsker og behov, herunder geografisk nærhed. Forslaget kan betyde, at forældre tilbydes pladser, der ikke umiddelbart er i nærheden af deres bopæl. Forslaget kan også betyde, at forældre oplever, at deres barn flyttes fra en dagplejer til en anden i højere grad end det sker i dag, hvor der er perioder, hvor en dagplejer kun har 1 til 2 børn indskrevet.

Forslaget betyder også, at dagplejen i yderområderne, hvor kapaciteten ikke er fuldt udnyttet, kan medføre reduktion i antallet af dagplejere, hvis kapaciteten skal udnyttes fuldt ud.

Da belægningsgraden blev hævet fra 70 til 80 % i forbindelse med Budget 2017, var det beregnede økonomiske potentiale 2,3 mio. kr., som er indregnet i dagplejens budget. Det vurderes, at hvis belægningsgraden nu hæves fra 80 til 90 % vil dette give et potentiale på ca. 1,7 mio. kr.

Direktionen indstiller, at de fremsatte forslag til etablering af 50 0-2 års pladser iværksættes med forbehold for, at Byrådet beslutter anlægsudgifter på 3,2 mio. i forbindelse med behandling af budget 2019.

Anbefales godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag handler om evaluering af retningslinjer for pulje til styrkelse af ungdomskultur og ungdomsliv – kaldet retningslinjer for Ringsteds Ungepulje.

Byrådet godkendte d. 09-05-2016 retningslinjerne for Ungepuljen (bilag) samt at der skal foretages en evaluering i form af dialog med Ringsted Ungdomsforum (RUF) om retningslinjerne i slutningen af 2016.

Formålet med Ungepuljen er i retningslinjerne formuleret som ”at give unge i Ringsted Kommune mulighed for gennem projekter for unge, at gøre det sjovere at være unge i Ringsted, at styrke fællesskabet mellem unge og at give unge erfaring med at være aktive medborgere i kommunen”.

Retningslinjerne beskriver bl.a. formål, støtte, ansøgere, aktivitetsmuligheder, markedsføring m.v. Målgruppen for Ungepuljen er ens med RUF (de 15-20 årige bosat i kommunen).

Det fremgår videre, at eventuelle bevillinger fra Ungepuljen til projekter/aktiviteter gives som en underskudsgaranti (dvs. at pengene kun må dække de udgifter, der måtte være til rest efter indtægter fra fx billetter og drikkevarer er fratrukket de samlede udgifter til det givne projekt/aktivitet).

Ungepuljen administreres af Ringsted Ungdomsforum, der har sekretariat i Ringsted Ungdomsskole.

Evalueringen af retningslinjerne er foretaget sammen med RUF og viser i hovedtræk, at der generelt er stor tilfredshed med retningslinjerne.

Dog synes der at være en udfordring med at få unge til selv at søge Ungepuljen. Oftest søger de unge gennem en skole/institution og får hjælp hertil af en voksen derfra. Dette får ofte også den virkning/konsekvens, at der ofte søges om midler til aktiviteter i skolens/institutionens åbningstid, hvilket ikke er intentionen i retningslinjerne. Dette er et dilemma som bør håndteres. Ansøgningsproceduren bør smidiggøres.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet deltager 2 repræsentanter for RUF samt ungdomsskolelederen og en ungdomsskolemedarbejder med henblik på, at der etableres en dialog om retningslinjerne.

Evalueringen af retningslinjerne er foretaget i samarbejde med RUF og Ungdomsskolen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering med baggrund i evalueringen af retningslinjerne, at disse danner en hensigtsmæssig ramme for initiativer udviklet og gennemført af kommunens unge, samt at retningslinjerne udgør et klart administrationsgrundlag for Ungepuljen. Det vurderes hensigtsmæssigt, at ansøgningsproceduren smidiggøres og at der åbnes mulighed for at RUF midler kan understøtte relevante aktiviteter også i skolernes/institutionernes åbningstid uden at indgå i driften af skolen/institutionen. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt at  RUF´s sekretariat i ungdomsskolen følger søgningen til puljer og hjælper til med ansøgninger.

Direktionen indstiller, med baggrund i dialogen på mødet, at evalueringen af retningslinjerne tages til orientering og at disse med justering af ansøgningsprocedure samt anvendelsesområde godkendes.

Byrådet sendte på møde den 26.6.2018, med baggrund i manglende overensstemmelse mellem de evaluerede retningslinjer og RUFs vedtægter, sagen tilbage til fagudvalget.

Af de evaluerede retningslinjer for RUF fremgår følgende: ”Medlemmerne af Ringsted Ungdomsforum, de politiske repræsentanter i ungdomsforum samt lederen af Ringsted Ungdomsskole tager løbende stilling til ansøgningerne”, mens det af RUFs vedtægter § 8 stk. 2 (bilag) fremgår følgende: ”Byrådsrepræsentanterne må ikke indgå i beslutningsprocessen vedrørende Ringsted Ungdomsforums arbejde grundet deres partipolitiske tilhørsforhold”. Videre fremgår følgende af RUFs vedtægter § 8 stk. 3: ”Ung Ringsted må ikke indgå i beslutningstagning vedrørende Ringsted Ungdomsforums arbejde, men må gerne bistå Ringsted Ungdomsforum med rådgivning og vejledning op til beslutningstagen”.

Ung Ringsted er et andet navn for Ungdomsskolen i Ringsted.

Der er således ikke overensstemmelse mellem retningslinjerne for ungepulje og RUFs vedtægter.

Vurdering:

Administrationen finder det hensigtsmæssigt både med baggrund i vedtægterne og den faktiske praksis, hvor de siddende byrådsrepræsentanter har tilkendegivet, at de ikke deltager i behandling af ansøgninger til ungepuljen og at repræsentanten for Ung Ringsted alene yder rådgivning og vejledning i beslutningsprocessen, at retningslinjerne for ungepuljen ændres således, at ”de politiske repræsentanter i ungdomsforum” udgår af udvalget, der løbende tager stilling til indkomne ansøgninger. Og at det præciseres, at repræsentanten for Ung Ringsted/ungdomsskolelederen alene yder rådgivning og vejledning i beslutningsprocessen i forhold til ansøgninger.

Det kan tilføjes, at RUF er opmærksom på behovet for at opdatere og forenkle vedtægterne, hvorfor der pt. er igangsat et internt arbejde med henblik på senere at fremsende et nyt sæt vedtægter til politisk godkendelse.

Indstilling:

Direktionen indstiller, at

1. Evalueringen tages til efterretning.
2. RUFs medlemsgruppe og målgruppen for ungepuljen ændres til ”alle 15-25 årige bosiddende i eller værende under uddannelse i Ringsted Kommune”.
3. At ”de politiske repræsentanter i RUF” udgår således, at det (alene) er ”Medlemmerne af RUF (der) tager løbende stilling til ansøgningerne.
4. At det præciseres, at repræsentanten for Ung Ringsted/Ungdomsskolelederen yder rådgivning og vejledning op til beslutningstagen.

Venstre,Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede følgende forslag:Formuleringen i vedtægternes Kap 5 § 8 stk.2. 2) og 3) udgår således atbyrådsmedlemmer er fuldgyldige medlemmer i RUF. Vedtægterne konsekvensrettessom følge heraf.

Forslagetblev vedtaget efter afstemning

Ej til stede: Nichlas Riise og Daniel Nørhave

Punkterne 1,2 og 4 anbefales godkendt.

Punkt 3 blev afvist efter afstemning

Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede følgende forslag: Formuleringen i vedtægternes Kap 5 § 8 stk.2. 2) og 3) udgår således at byrådsmedlemmer er fuldgyldige medlemmer i RUF. Vedtægterne konsekvensrettes som følge heraf.

Forslaget blev anbefalet godkendt efter afstemning,

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stillig til, om Ringsted Kommune vil forlænge den gældende affaldsplan 2014-2018. Miljøstyrelsen har bekendtgjort, at den næste nationale affaldsplan først forventes sendt i høring i 2019 og udgivet primo 2020. Da kommunerne skal basere deres næste affaldsplaner på den nationale plan, kan kommunerne vente med at udarbejde nye lokale affaldsplaner.

Ringsted Kommunes gældende affaldsplan indeholder en detaljeret handleplan for perioden 2014 til og med 2018. Det var således hensigten, at udarbejde en ny affaldsplan gældende fra 2019. Miljøstyrelsen har imidlertid ikke fået vedtaget en ny national affaldsplan, som kan danne grundlag for kommunernes lokale affaldsplaner.

Miljøstyrelsen har nu meldt ud, at kommuner med affaldsplaner, der udløber inden 2020, har mulighed for at forlænge disse og dermed afvente den nationale affaldsplan. Kommunerne kan også vælge at udarbejde en ny affaldsplan, men i så fald skal affaldsplanen tilpasses, når den nationale plan foreligger.

Det nationale mål om 50 % genanvendelse af pap, papir, glas, metal, plast, træ og organisk affald fra husholdningerne i 2022 vil gælde til den næste nationale affaldsplan er klar. Kommunerne behøver derfor ikke at udarbejde nye affaldsplaner før 2020.

Hvorfor forlænge den gældende affaldsplan?

Ringsted Kommunes gældende affaldsplan blev vedtaget af Byrådet den 8. september 2014. Planen sigter mod at nå de genanvendelsesmål for 2022, som var indeholdt i Regeringens Ressourcestrategi og Ressourceplan. Ringsted Kommune er godt på vej mod at indfri disse mål med indførsel af den nye affaldsordning. Det gælder især, da Ringsted Kommunes affaldsplan allerede indebærer separat husstandsindsamling af madaffald – et krav, der nu bliver obligatorisk i hele EU fra 2023.

Ved at forlænge den gældende affaldsplan til 2020, kan kommunen – i samarbejde med de øvrige ejerkommuner og AffaldPlus - opnå den fordel, at få erfaringer med de nye ordninger, inden der skal tages stilling til næste affaldsplan.

I den mellemliggende periode vil administrationen således kunne nå at gennemføre en systematisk kortlægning af såvel mængder som kvalitet af husholdningsaffaldet, herunder det husholdningslignende erhvervsaffald, der modtages på genbrugspladserne. Endvidere forsøge at afdække om der er forskel på sorteringseffektiviteten i de enkelte husstandstyper og områder. Det vil give et godt fundament for en mere målrettet informationsindsats og dermed en større effekt i bolig- og områdetyper, der ikke sorterer optimalt.

En detaljeret viden om forekomsten af genanvendelige materialer i restaffaldet og eventuelle fejlsorteringer af det genanvendelige affald vil også give et langt mere kvalificereret grundlag for at optimere de ny-udrullede ordninger samt for at planlægge eventuelle yderligere ordninger i næste affaldsplan.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der ikke umiddelbart er nogen ulemper ved at forlænge affaldsplanen, men at det vil være en stor fordel. Ved at forlænge planen kan administrationen nå at høste erfaringer med de ordninger, der netop er udrullet. Dermed kan kommunen få et meget bedre grundlag til at finde ud af hvilke initiativer, der eventuelt er behov for at supplere med.

Ved at forlænge den gældende affaldsplan undgår kommunen også at skulle tilpasse en vedtaget plan, når den nationale affaldsplan foreligger. 

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune forlænger den gældende affaldsplan til 2020 med henblik på at vedtage en ny affaldsplan i 2020.

Anbefales godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag orienterer om det årlige regnskab for CO2-udledningen fra Ringsted Kommunes egen drift. Ringsted Kommune er forpligtet til at udarbejde regnskabet i henhold til aftale om klimakommune med Danmarks Naturfredningsforening. Regnskabet indeholder samtidig en handleplan for, hvordan Ringsted Kommune vil nå CO2-målet for 2018.

Ringsted Kommune har, som klimakommune, forpligtet sig til at nedsætte sin CO2-udledning med 2 % om året og at dokumentere dette i form af et CO2-regnskab. 

Regnskabet viser, at der fra 2016 til 2017 er sket et fald i den samlede CO2-udledning på ca. 599 tons, svarende til ca. 9 %. Ringsted Kommune har dermed levet op til målet om en reduktion på minimum 2 % pr. år.

Ser man på udviklingen af CO2-udledningen i hele aftaleperioden, fra 2008 til 2017, er CO2-udledningen faldet med ca. 27 %. I gennemsnit er CO2-udledningen således også nedbragt med mere end 2 % pr. år.

I regnskabet over kommunens CO2-udledning indgår data fra varme- og elforbruget i alle de kommunale bygninger, elforbruget på de tekniske anlæg under Ringsted Forsyning, samt udledningen fra den kommunale transport.

Ovenstående figur viser udviklingen i den samlede CO2-udledning fra Ringsted Kommune opdelt på områder i 2008 og 2015 - 2017.

I opgørelsen er alle varmedata graddagskorrigerede, så variationer i den årlige middeltemperatur ikke har indflydelse, når man sammenligner mellem årene.

I forhold til fjernvarmen er andelen af halm øget og gasforbruget blevet mindre. Samtidig er driften af fjernvarmeværket blevet effektiviseret. Alt i alt har Ringsted Kommune altså fået en mere ”ren” fjernvarme, som også bidrager til at nedbringe CO2-udledning fra kommunens drift.

De kommunale ejendomme

Ser man på varmeforbruget i de kommunale bygninger fra 2016 – 2017, er det nedbragt med omkring 6 %, mens el-forbruget er faldet med ca. 1 %. Det samlede energiforbrug er faldet med ca. 4 %.

Der er ikke lavet noget enkeltstående stort projekt i 2017, så faldet i varmeforbruget kan skyldes flere forhold. Der er gennemført vedligeholdelse på flere ejendomme, som eksempelvis opsætning af fortsatsruder, udskiftning af vinduer og optimering af varme- og ventilationsanlæg.

De tekniske anlæg

På de tekniske anlæg er det interessant at se på de såkaldte nøgletal, der viser forbruget set i forhold til ”produktionen”. Nøgletal for renseanlægget viser et betydeligt fald fra 2013-2014, hvorefter det har ligget nogenlunde stabilt.

På halmvarmeværket er nøgletallet, kWh pr. produceret MWh fjernvarme, samlet set faldet i perioden 2013-2017. I 2016 og 2017 er der endvidere kørt med en lavere vandtemperatur i fjernvarmerørene end tidligere år, og på den måde er der sparet på brændslet.

I Vandforsyningen er el-forbruget faldet væsentligt i peroden 2015 til 2017, hvilket skyldes udskiftning til mere energieffektive pumper. 

Transport

Samlet set er der sket et fald i CO2-udledningen fra transport i perioden 2015 til 2017. Reduktionen skyldes især et fald i kørslen i private biler. Det længerevarende arbejde med at flytte så mange kørte kilometer som muligt over i A-mærkede tjenestebiler har dermed givet pote. Nøgletallet er faldet fra 16,2 km/l til 15,2 km/liter i perioden 2015 til 2017.

Handleplan 2018

Regnskabet skal indeholde en kort plan for, hvilke tiltag Ringsted kommune vil iværksætte i 2018, for at nå en CO2-reduktion på 2 %.  Planen tager udgangspunkt i Ringsted Kommunes allerede vedtagne politikker, fx Ejendomspolitikken og Politik for natur, miljø og klima. 

I forhold til de kommunale bygninger, vil der i 2018 være særlig fokus på skolerne, hvor der skal monteres styringsanlæg, så energiforbruget kan overvåges og reguleres centralt.

I forsyningen planlægger man en forøgelse af deres produktionsanlæg, hvorigennem der kan fortrænges endnu mere gas og olie. 

Klimakommuneregnskab for 2017 inklusive handleplan for 2018 er vedlagt som bilag1 og oversigt over forbrug kan ses i bilag 2.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

At være klimakommune bidrager til, at Ringsted Kommune arbejder målrettet på at nedbringe CO2-udledningen fra egen drift. Det er et godt signal til omverdenen, at kommunen går foran i forhold til klimaforebyggelse generelt. De energiprojekter, der løbende udføres i de kommunale bygninger og tekniske anlæg, bidrager til at reducere kommunens samlede energiforbrug.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal der tages stilling til arealer til Ringsted Festival i 2019.

Ringsted Kommune og Ringsted Festival har en fortløbende rammeaftale om anvendelsen af arealer til Ringsted Festival (bilag 1). Aftalen kan opsiges med seks måneders varsel såfremt der sker byudvikling på arealerne, og Ringsted Kommune skal i det tilfælde stille erstatningsarealer til rådighed for Ringsted Festivallen.

I forlængelse af at Ringsted Kommune har arbejdet med byudvikling af arealerne på Kaserneområdet, som hidtil har huset festivallens camping, parkering mv., har administrationen i første halvår 2018 været i dialog med Ringsted Festival om mulige fremtidige arealer til festivallen.

Tidsplanen for byudviklingsaktiviteterne på arealerne på Kaserneområdet viser dog nu, at Ringsted Kommune ikke forventer byudviklingsaktivitet på arealerne (storparcel A2 og A3) før efter den 1. september 2019, hvorfor størstedelen af arealerne på Kaserneområdet som hidtil kan anvendes af Ringsted Festival til camping mv. også i 2019.

Eneste ændring i forhold til rammeaftalen med festivallen er, at den såkaldte storparcel A1 nu er bebygget, og derfor fra 2018 ikke har kunnet anvendes til parkering under Ringsted Festival for gæsterne. Den 5. december 2017 besluttede Økonomiudvalget derfor, at et areal ved Batteriet (se neden for) i 2018 kunne anvendes til parkering for Ringsted Festival. Derfor foreslår administrationen nu, at arealet ved Batteriet også anvendes til parkering til Ringsted Festivallen i 2019.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at forslaget om at anvende den nuværende rammeaftale for arealer til Ringsted Festival samt benyttelsen af P-areal ved Batteriet vil give Ringsted Festival samme forhold som i 2018.

Direktionen indstiller,

1. at den nuværende rammeaftale med udlejning af arealer til Ringsted Festival fastholdes i 2019,
2. at arealet ved Batteriet kan anvendes som p-areal i 2019.

Godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal byrådet tage stilling til godkendelse af principper og tidsplan for et samlet boligprojekt i Kaserneområdet. Principperne skal tydeliggøre overfor kommende interesserede købere, hvad grunden kan udnyttes til. Herefter laves lokalplan på baggrund af projekt.

Byrådet besluttede på møde den 11. juni 2018, at det delareal i Kaserneområdet, der i dag er omfattet af Lokalplan nr. 291, skal udbydes som et samlet boligprojekt. I den forbindelse skulle administrationen fremlægge principper, tidsplan og projektmateriale til Byrådets behandling i august eller september 2018.

Årsagen til at den gældende planlægning ikke kan realiseres er, at trafikken på motorvejen er steget til et sådant niveau, at grænseværdierne for støjfølsom anvendelse ikke kan overholdes grundet ny bestemmelse i Planlovens § 15a. Lokalplan 291 er vedtaget efter denne ændring i planloven, og administrationen har derfor tidligere vurderet, at den ikke kan realiseres. Ved at bebygge arealet på en sådan måde, at en del af bebyggelsen fungerer som støjværn for den øvrige bebyggelse, vurderer administrationen, at grænseværdierne for støj kan overholdes både inde og ude.

Den overordnede proces er at udbyde arealet som et samlet boligprojekt. Interesserede købere udarbejder et bud på en samlet bebyggelsesplan i overensstemmelse med nedenstående principper. Den endelige køber medvirker til at udarbejde lokalplan, som kan realisere projektet.

I udbudsmaterialet skal beskrives nogle principper, således at det er tydeligt for byder, hvad det er for intentioner, kommunen har med området og hvilke bestemmelser, der vil være i en kommende lokalplan.

Administrationen indstiller nedenstående principper;

• Der ønskes én køber/udvikler eller konsortium af aktører, der erhverver arealet, og som vil indgå i dialog omkring udarbejdelse af lokalplan for området.
• Salget af grunden vil ske som et samlet udbud af de to arealer hhv. nord og syd for Kaserne Parkvej.
• Arealet anvendes til boliger – med mulighed for erhverv, der naturligt kan indpasses i et boligområde.
• Grænseværdierne for støj i boligområder skal overholdes både indenfor og udenfor.
• Der vil være en samlet bebyggelsesprocent for de to områder.
• Byder skal kunne argumentere for bebyggelsens samspil med områdets eksisterende byggestil.
• Bebyggelsen skal respektere og spille sammen med Kasernebyens identitet i øvrigt, men ikke nødvendigvis indordne sig.
• Der bygges i traditionel byggestil, men med stor åbenhed for moderne tiltag, lyse boliger, funktionalitet mv.
• Materialevalg vil blive underbygget med referenceeksempler i salgsmaterialet.
• Bebyggelsesprocenten for området fastsættes til 40 % - der må dog maksimalt bygges 150 boliger i området (af hensyn til områdets størrelse, grønne præg og trafikafviklingen).
• Den maksimale bygningshøjde er 12 meter.
• Minimum 20 % af området skal udlægges til friarealer.
• Klimatilpasning (LAR) kan håndteres i åbne kanaler, men ikke stillestående vand, såfremt den understøtter udearealer og biodiversitet.
• Det tilstræbes, at der etableres parkering med grønt præg. Decentral parkering er en mulighed, ligesom der kan etableres individuel parkering, hvor det er muligt.
• Der er åbenhed ift. at opnå jordbalance, såfremt jordvolde kan forbedre de rekreative arealer. Kommuneplanens parkeringsnormer skal overholdes. Der skal til boliger i byzone etableres:
  • 2 parkeringspladser pr. bolig i fritliggende enfamiliehus,
  • 1,5 parkeringsplads pr. bolig i sammenbyggede enfamiliehuse,
  • 1 parkeringsplads pr. bolig i etageboligbebyggelse.
• Området skal fortsat fremstå åbent, og der stilles ikke krav om offentlig passage.
• Salget gennemføres med hjemmel i Kommunestyrelsens § 68, Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens hhv. regionens faste ejendomme samt Vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.
• Salget sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud med bedste forhold mellem pris og kvalitet som tildelingskriterie, hvor pris vægtes 20 % og kvalitet vægtes 80 %. Kvalitet vurderes ud fra a) det tilbudte projekts evne til at skabe sammenhæng med området, b) kvaliteten i materialevalg og arkitektur, c) funktionalitet og d) sikring af en harmonisk og sammenhængende bebyggelse.
• Ringsted Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle tilbud.
• Ringsted Kommune påkræver, at tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud fremsender dokumentation for, at tilbudsgiver er i stand til at opfylde købsaftalen, herunder det tilbudte projekt.

Tidsplan

Tidsplanen for udbuddet indstiller administrationen til at være følgende;

September-oktober 2018: Politisk behandling.

November 2018: Udarbejdelse af udbudsmateriale og projektmateriale.

Medio november 2018: Offentliggørelse af udbud.

Primo december 2018: Informationsmøde interesserede investorer/udviklere.

Marts 2019: Frist for afgivelse af bud. Forhandlinger og kontraktindgåelse.

September 2019: Overtagelse af arealet.

April 2019 – april 2020: Udarbejdelse af lokalplan.

April 2020: Mulig byggestart.

Der vil være høring i forbindelse med lokalplanforslaget.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Med de opstillede kriterier er det administrationens vurdering, at det vil være tilstrækkeligt til at give investor et fyldestgørende billede af kommunens ønsker og overvejelser ved et nyt byggeri, samtidig med at der er lagt op til, at en kommende investor kan få så frie rammer, som muligt.

De kvalitative delprincipper for byggestil har administrationen formuleret for at signalere, at det er vigtigt, at ny bebyggelse harmonerer med det eksisterende område, og at der lægges op til en balance mellem traditionel og gedigen byggestil, og også mere moderne løsninger.

Der er ikke principper, der konkret stiller krav om materialevalg. Begrundelsen herfor er, at administrationen ønsker at give valgfrihed inden for ovennævnte byggestil.

Der er ikke opsat kriterier for boligstørrelse, da administrationen ønsker at give markedet mulighed for at vurdere den maksimale salgsbarhed, ligesom der ikke er stillet krav om ejerforhold eller boligtype.

Kriterierne om klimatilpasning og grønt præg er valg ud fra at signalere et ønske om grønt præg og hensyntagen til forventede kommende udfordringer med overfladevand og ekstremregn generelt.

Tildelingskriteriet, underkriterier og eventuelle delkriterier skal fremgå af udbudsmaterialet, således at det er tydeligt for de bydende, hvad kommunen vægter tungest. Administrationen indstiller, at kvalitet vægtes med 80 % og pris med 20 %. Med kvalitet forstås sammenhængen med området, kvaliteten i materialevalg og arkitektur, funktionalitet og sikring af en harmonisk og sammenhængende bebyggelse.

Den opstillede tidsplan giver en frist på afgivelse af bud på 3½ måned. Det er en forholdsvis lang frist, men set i forhold til at det er henover jul og nytår, vurderer administrationen, at det er en rimelig tidsperiode for byder til at have tid til at indgå dialog med eventuelle samarbejdspartnere, og have tid til at bearbejde projektforslaget i forhold til kvalitet, støj mv.

Administrationen har lagt op til, at selve overtagelsen først sker fra den 1. september 2019. Således er det stadig kommunens jord under Ringsted Festivallen, som så kan benytte den til teltpladser, som de foregående år. Dette har ikke konsekvens for tidsplanen, da der først vil kunne bebygges fra foråret 2020.

Administrationen vil udarbejde udbudsmateriale efter godkendelse af principperne. Udbudsmaterialet vil indeholde udbudsbetingelser, købsaftale, relevante bilag med oplysninger om matriklerne, beskrivelse af området og byen, beskrivelse af principper og skitser på hvordan bebyggelsen kan fordeles i området med høj og skærmende bebyggelse mod nord/motorvejen, og lavere bebyggelse mod syd. Udbudsmaterialet vil endvidere indeholde referenceprojekter. Et foreløbigt bud på referenceprojekter er vedhæftet dagsordenen (Bilag).

Direktionen indstiller, at principper og tidsplan godkendes.

Principper og tidsplan anbefales godkendt med følgende præcisering, at antal parkeringspladser pr. bolig anbefales ændret til 2 parkeringspladser for sammenbyggede enfamilieshuse og 1,5 parkeringspladser for etagebebyggelse, samt at der tilføjes at overvejelser om cirkulær økonomi indtænkes.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Plan- og Boligudvalgets møde den 30. oktober 2017 blev sagen vedrørende projekt ”Internet til alle” sendt tilbage til administrationen med henblik på en uddybende sagsfremstilling. Bilag 1

Sagen fremlægges hermed til beslutning om proces og tidsplan for projektet ”internet til alle”.

”Internet til alle” udspringer af arbejdet med to hensigtserklæringer fra henholdsvis Budget 2015 og Budget 2018. Af hensigtserklæringen fra Budget 2015 fremgår det, at ”der skal sikres adgang til internet for alle i Ringsted Kommune”. Det fremgår af hensigtserklæringen fra Budget 2018, at der ”med udgangspunkt i landdistriktspolitikken udarbejdes en erhvervs- og IT-strategi for kommunens landområder med henblik på at fremme erhvervsaktiviteten i kommunens landområder”.

I den forbindelse blev der afholdt møder med Landsbyforum, forskellige leverandører af digital infrastruktur. Dialogen på møderne resulterede i et ønske om forsat dialog og afholdelse af en bredbåndsmesse, hvor borgere, virksomheder og operatører kunne mødes.

Efterfølgende har repræsentanter fra Landsbyforum udtrykt forventninger om, at Ringsted Kommune kunne hjælpe med etablering af internetdækning i yderområder, specifikt nævnes hjælp til masteleje og overblik over forskellige tekniske muligheder.

Hvordan er internetdækning i Ringsted Kommune

I Ringsted Kommune har stort set alle borgere og erhvervsvirksomheder mulighed for internet via kabel, kobber eller mobilforbindelse, dog med forskellig hastighed, stabilitet og prisniveau. I landområderne er der enkelt områder, hvor det opleves uforholdsmæssigt dyrt at etablere faste forbindelser.

Pt. er der internetdækning med fast forbindelse af henholdsvis 50 mb og 100 mb se bilag 2 og bilag 3. 

Regeringen vedtog i maj 2018 en ny teleaftale. Målsætningen med aftalen er, at alle - både husstande og virksomheder - senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s. Bredbåndsløsningen skal være markedsbaseret og teknologineutral.

Med aftalen bliver der afsat yderligere midler, så der i 2018 samlet set er 100 millioner kroner til bredbåndspuljen. Bredbåndspuljen forventes også udmeldt i 2019.  Puljen bliver fremover målrettet mod tyndtbefolkede områder.

Med aftalen kommer der klare rammer for kommunernes indsats for lokal dækning. Der indføres en ny hjemmel i teleloven, der sætter rammer for, hvordan kommunerne kan støtte udrulningen af mobil og bredbåndsinfrastruktur, uden at påvirke konkurrencen på markedet negativt.

Passiv infrastruktur

Ringsted Kommune kan lette de private udbyderes etablering af internet ved at stille passiv infrastruktur til rådighed indenfor lovens rammer. Det kan for eksempel være i form af kommunal overskudskapacitet, tomrør, eller arealer til opførelse af master. Hvis Ringsted Kommune bliver forespurgt af udbyderne om at sætte master op på kommunale grunde, er kommunen imødekommende overfor dette. I 2013 vedtog Byrådet principper for grundlag for aftale om fastsættelse af markedsleje ved udleje til mobilmaster- og antenner.

Ringsted Kommune vurderer løbende ved udstedelse af gravetilladelse, om der er behov for etablering af tomrør i forhold til fremtidssikring af passiv infrastruktur. Det kan være særlig relevant i nye bolig- og erhvervsområder, hvor det på længere sigt kan vise sig, at der skal bygges kommunale ejendomme.

Ringsted Kommune råder over arealer og bygninger og har visse steder nedgravet tomrør eller fiber, som efter nærmere aftale kan indgå og stilles til rådighed på markedsvilkår.

Kort over Ringsted Kommunes aktuelle fiberinfrastruktur, bilag 4.

 Bredbåndsmesse

For at formidle kontakten mellem borgere og udbydere af internet og telefoni foreslås det, at kommunens administration planlægger en bredbåndsmesse i november 2018. På mødet vil Ringsted Kommune præsentere, hvordan kommunen kan være behjælpelig inden for lovens rammer.

Vejledning og rådgivning

For at synliggøre kommunens ønske om at fremme udbredelsen af en digital infrastruktur forslår administrationen, at der nedsættes en hotline, hvor borgere og virksomheder kan få direkte adgang til rådgivning om adgang til Internettet. Endvidere foreslår administrationen, at der etableres en hotline til Ringsted Kommunes fundraiser med henblik på vejledning om hvilke puljer, der kan søges. Eksempelvis kan borgere blive vejledt i hvilke muligheder, de har for at søge via bredbåndspuljen.

Information

For at sikre at borgerne har en samlet indgang til information om etablering af bredbånd i Ringsted Kommune, foreslår administrationen, at relevant information samles på Ringsted Kommunes hjemmeside inspireret af Ballerup Kommunes https://ballerup.dk/borger/trafik/fakta-om-bredbaandsprojektet. Et eksempel på et relevant link i tilknytning til ”internet til alle” kan være tjekditnet.dk. Hjemmesiden tænkes løbende ajourført.

Administrationen foreslår, at Ringsted Kommune iværksætter indsatser på følgene områder:

• Passiv infrastruktur, herunder tomrør og master
• Afholdelse af bredbåndsmesse
• Vejledning og rådgivning – etablering af hotline
• Information

Der er udarbejdet en tids- og handleplan for indsatserne. Bilag 5.   

ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at ved iværksættelse af de forskellige tiltag som er foreslået, vil Ringsted Kommune komme godt rundt om de muligheder, der er for at fremme udbredelsen af en digital infrastruktur.

Direktionen indstiller,

1. at der afholdes et temamøde i november måned 2018 for borgere i Ringsted Kommune for at formidle kontakten mellem borgere og udbydere af internet og telefoni,
2. at der etableres en hotline, der kan rådgive om infrastrukturen, puljeansøgninger mv.,
3. at dministrationen vil udarbejde en sag med principper for nedlægning af trækrør til behandling i Byrådet, når den nye telelovgivning foreligger.

Anbefales godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Merethe Nielsen, Ejlekærgårdsvej 25, Farendløse, Ringsted har fremsat anmodning om et mageskifte mellem et areal, som hun ejer ved Farendløsevej, med et areal, som kommunen ejer, ved Farendløsevej.

Sagen forelægges til stillingtagen til den fremsatte anmodning.

Kommunens areal matr. nr. 5u Nordrup by, Nordrupøster er delvis beliggende i landzone. Et mindre stykke ligger i byzone indenfor henholdsvis Lokalplan 183, Boliger i Nordrup – vest for Nordbakkeskolen og Lokalplan 140 Udvidelse af Nordbakkeskolen. Matriklen støder op til Merethes jorder og drives som landbrugsjord i omdrift. Merethes areal matr. Nr. 5k Nordrup by, Nordrupøster er beliggende i landzone.

Arealet ved Farendløsevej der ønskes mageskiftet er på ca. 2,1 ha. Arealernes placering i forhold til hinanden fremgår af nedenstående kort, hvor kommunens areal er markeret med blåt og Merethe Nielsens er markeret med gul streg.

Merethe Nielsens marker matr. nr. 5k Nordrup by, Nordrupøster støder op til kommunens matr. nr. 5u Nordrup by, Nordrupøster, som hun i dag forpagter af kommunen frem til skovrejsningen går i gang efter høst i år. Med den udformning arealerne har i dag, betyder det for Merethe Nielsen, at skovrejsningen på kommunens areal gør det vanskeligere for hende at udnytte sin jord optimalt, da maskinerne ikke kan komme ud i spidserne af markerne.

Mageskiftet ønskes for at få et mere regulært og tilgængeligt markstykke at dyrke, som anvist på nedenstående kort med rød streg.

Mægler har vurderet de 2 arealer til at have samme værdi, da arealerne er meget sammenlignelige og begge jordstykker er udlagt til landbrugsjord. Mægler har vurderet en pris på ca. 315.000 kr. pr. jordstykke. Mæglers vurdering se Bilag. Da de matrikulære forhold er komplicerede, er det fra landinspektøren oplyst, at et mageskifte vil medføre omkostninger til de matrikulære forhold på næsten 75.000 kr.

Endvidere skal der, ifølge Bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, indhentes samtykke fra tilsynsmyndigheden (Statsforvaltningen) såfremt mageskiftet sker uden offentligt udbud. Såfremt sagen skal forelægges tilsynsmyndigheden, bør der fremskaffes en mæglervurdering af værdien på de 2 arealer.

Nordbakkeskolen, Ringsted Forsyning og Stiftøvrigheden er blevet hørt i forbindelse med den ændrede afgræsning for skovrejsning. Hverken Nordbakkeskolen eller Ringsted Forsyning har indvendinger mod den nye afgræsning og Stiftsøvrigheden kan godkende den.

Ingen.

Kommunens areal er udtaget til skovrejsning og ophører dermed som landbrugsareal efter høst i år. Den nye afgrænsning giver bedre flader, hvor der er taget hensyn til kørsel med maskiner rundt om skoven og giver et mere rektangulært mark- og skovareal. Den nye afgræsning vil også betyde bedre tilgængelighed for borgerne i Nordrup, da der vil være direkte adgang fra Farendløsevej til skoven.

I forhold til de 2 arealers anvendelsesmuligheder til skovrejsning og landbrugsjord er det administrationens vurdering, at arealerne med den nye afgræsning ved Farendløsevej vil give værdi for Merethe Nielsen og lokalsamfundet og vil derfor anbefale, at der under forudsætning af tilsynsmyndighedernes godkendelse mageskiftes.

Direktionen indstiller, at der gennemføres et mageskifte mellem kommunens areal på del af matr. nr. 5u Nordrup by, Nordrupøster og del af Merethe Nielsens areal på matr. nr. 5k Nordrup by, Nordrupøster.

Arealet på 0,4 ha beliggende i den sydlige del af Lokalplan 183, Boliger i Nordrup – vest for Nordbakkeskolen er byzone.

Administrationen har været i dialog med Merethe Nielsen og hun er enig i, at arealet på 0,4 ha beliggende i byzone udtages af mageskiftet. Dette betyder, at kommunens areal på matr. nr. 5u Nordrupøster by, Nordrup der ønskes mageskiftet er ændret til 1,7 ha.

Et mageskifte på 1,7 ha giver to muligheder alt afhængig af hvilken ændring for skovrejsningen ved Nordrup der besluttes i sagen om forslag til mindre ændringer af kommunale skovrejsningsarealer.

Alternativ 1 - Ringsted Kommune mageskifter 1,7 ha landbrugsjord fra matr. nr. 5u Nordrupøster by, Nordrup til Merethe Nielsen, og Merethe Nielsen mageskifter 2,1 ha landbrugsjord fra matr. nr. 5k Nordrupøster by, Nordrup til Ringsted Kommune.

Alternativ 2 – Ringsted Kommune mageskifter 1,7 ha landbrugsjord fra matr. nr. 5u Nordrupøster by, Nordrup til Merethe Nielsen, og Merethe Nielsen mageskifter 1,7 ha landbrugsjord fra matr. nr. 5k Nordrupøster by, Nordrup til Ringsted Kommune.

Fordelen ved alternativ 1 er, at kommunen forsat kan skovrejse 2,1 ha skov som planlagt i Nordrup og sikre derved, at borgerne i Nordrup vil få bedre adgang til skoven ved, at der også kommer adgang fra Farendløsevej. Ulempen er, at det medfører en økonomisk konsekvens for kommunen på kr. 60.000 for erhvervelse af 0,4 ha landbrugsjord til skovrejsning på matr. nr. 5k Nordrupøster by, Nordrup. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på kr. 60.000 til køb af 0,4 ha landbrugsjord til skovrejsning. Anlægsbevillingen foreslås finansieret via træk i Byudviklingsfonden med kr. 60.000 i 2018. 

Fordelen ved alternativ 2 er, at mageskiftet bliver uden omkostninger for kommunen da arealerne har samme størrelse på 1,7 ha. Ulempen er, at den planlagte skovrejsning ved Nordrup bliver 0,4 ha mindre.

Afgræsningerne til alternativ 1 og 2 sammenholdt med skovrejsningen kan se på nedenstående kort. 

Den sydlige afgrænsning kan justeres så der kommer færre kanter og hjørner f.eks ved at den flugter i det sydvestlige hjørne mod byzonen, og dermed bliver bredere ved Farendløsevej.

Direktionen indstiller,

1. at der gennemføres et mageskifte mellem kommunens areal på del af matr. nr. 5u Nordrup by, Nordrupøster og del af Merethe Nielsens areal på matr. nr. 5k Nordrup by, Nordrupøster

a. efter alternativ 1 med 1,7 ha til 2,1 ha, eller
b. efter alternativ 2 med 1,7 ha til 1,7 ha.
 

2. at der ved valg af alternativ 1 gives en anlægsbevilling på i alt kr. 60.000 til udgifter til køb af 0,4 ha landbrugsjord,
    
3. at anlægsbevillingen finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb i 2018 på kr.60.000 via træk i Byudviklingsfonden.

Arealet på 0,4 ha beliggende i den sydlige del af Lokalplan 183, Boliger i Nordrup – vest for Nordbakkeskolen fastholdes til byudvikling.

Ved alternativ 2 med mageskifte af 1,7 ha til 1,7 ha landbrugsjord bliver den planlagte skovrejsning ved Nordrup 0,4 ha mindre. Arealet 0,4 ha overgå til skovrejsning på Jordemodervej, da det er vigtigt at fastholde den samlede arealudlæg til skovrejsning.

Direktionen indstiller,

1. at der gennemføres et mageskifte mellem kommunens areal på del af matr. nr. 5u Nordrup by, Nordrupøster og del af Merethe Nielsens areal på matr. nr. 5k Nordrup by, Nordrupøster

a. efter alternativ 1 med 1,7 ha til 2,1 ha, eller
b. efter alternativ 2 med 1,7 ha til 1,7 ha.
 

2. at der ved valg af alternativ 1 gives en anlægsbevilling på i alt kr. 60.000 til udgifter til køb af 0,4 ha landbrugsjord,
    
3. at anlægsbevillingen finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb i 2018 på kr.60.000 via træk i Byudviklingsfonden.

Alternativ 1B anbefales godkendt.

Anbefales godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal udarbejdes en ny Sundhedspolitik i denne Byrådsperiode.

På Byrådets møde den 14. maj 2018 blev der vedtaget et nyt styrings- og politikkoncept. Det fremgår af konceptet, at fagudvalgene skal forholde sig til, om de eksisterende politikker på udvalgets område skal:

• Genvedtages
• Revideres med henblik på mindre ændringer
• Gennem en helt ny proces
• Udgå

Det fremgår endvidere, at dette skal ske inden for det første ½ år af en ny byrådsperiode.

På den baggrund skal Social- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutte, hvad der skal ske med Sundhedspolitikken (bilag 1).

Den nuværende Sundhedspolitik blev godkendt af Byrådet den 6. juni 2017. Politikken er udmøntet i en strategi og handleplaner (bilag 2), som blev godkendt af Byrådet den 15. januar 2018. Det fremgår af sagen, at der skal følges om på arbejdet en gang årligt – første gang i november 2018.

Forud for udarbejdelse af Sundhedspolitikken blev der holdt en række temamøder i 2016 for Byrådet, samarbejdspartner og interessenter. Derudover har udkast til Sundhedspolitikken været i høring, og der blev holdt en høringsmøde, hvor alle interesserede borgere kunne deltage i dialogen om udkast til den ny Sundhedspolitik.

Sundhedspolitikken tager afsæt i Ringsted Kommunes vision ”Ringsted – Midt i mulighederne” og er bygget op om de fire temaer:

1. Sundhedstilbud og trygge rammer
2. Det sunde liv for børn og unge
3. Det sunde arbejdsliv
4. Rehabilitering, genoptræning og behandling.

For hvert tema er der eksempler på både tværgående og lokale initiativer. For hvert initiativ er der opsat henholdsvis 1-årige og 4-årige mål. De 1-årige mål beskriver, hvad der skal være opnået inden udgangen af 2018. De 4-årige mål beskriver, hvad der forventes opnået inden udgangen af 2021.

Sundhedspolitikken er således en tværgående politik, som ikke kan stå alene, men skal ses i sammenhæng med kommunes øvrige politikker.

Derudover er mulighederne på sundhedsområdet påvirket af den regionale sundhedsaftale og nationale krav blandt andet til det nære sundhedsvæsen.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at den nuværende Sundhedspolitik og tilhørende strategi og handleplaner sætter den rigtige retning for kommunens arbejde med både det brede og det tværgående samarbejde om sundhed for denne byrådsperiode.

Strategien og handleplanerne er vedtaget i januar 2018, og første opfølgning er planlagt til november 2018. Det vurderes, at den nuværende Sundhedspolitik ikke, på nuværende tidspunkt, har fået tid til at vise sin effekt.

Administrationen vurderer videre, at Sundhedspolitikken honorer styringskonceptets afsnit 3 om forventninger til indhold i kommunens politikker: Der er en afklaring af, politikkens samspil med øvrig kommunal planlægning, en klar beskrivelse af politikkens opbygning samt en tydelig opdeling i temaer med konkrete mål for hvert tema.

Det er endvidere administrationens vurdering, at den gennemførte proces i forhold til inddragelse af interessenter og samarbejdspartnere, med blandt andet flere temamøder og et høringsmøde, var så omfattende, at der ikke vil komme ny viden ved at gennemføre en lignende proces, så tæt på.

Administrationen vurderer, at arbejdet med den nye sundhedsaftale for 2019 – 2023 samt regeringens udspil til sundhedsreform kan betyde, at det vil være relevant at revidere sundhedspolitikken i 2019.

Direktionen indstiller, at den nuværende Sundhedspolitik genvedtages.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ved Byrådets behandling af sagen om delegationsplanen den 11. juni 2018 er det besluttet, at der udarbejdes en halvårlig orientering til Byrådet, som giver overblik over alle årets puljeaktiviteter med ekstern finansiering, herunder også effekter, evalueringer, m.v. når disse foreligger.

Orientering om puljeaktiviteter med ekstern finansiering forelægges fremover i juni og i december måned.

Finansieringen af den beskæftigelsesrettede indsats er dels styret af aktiveringsrammen og dels af puljemidler, som udmeldes af de centrale styrelser indenfor de til enhver tid aktuelle politiske prioriteringer. Puljemidlerne er afgørende for kommunens indsats, da det er her, der gives mulighed for at hente finansiering og ressourcer til at iværksætte og udvikle særlige indsatser for målgrupper med specifikke behov.

Puljerne udmeldes løbende uden en samlet plan fra styrelser eller fonde og har typisk en kort frist for ansøgning og implementering. Nogle puljer kræver eller lægger vægt på mellemkommunalt samarbejde, samarbejde med uddannelsesinstitutioner eller konsulentfirmaer, andre er enkelt-kommuneprojekter, ligesom aflæggelse af regnskaber, afrapportering og evalueringsform varierer i de forskellige puljer.

Der er i det seneste år, fra juni 2017 til juni 2018 i alt 11 igangværende projekter finansieret af eksterne puljemidler.

Fælles for puljerne er, at der stilles krav til metodeudvikling og indsatser, som medvirker til at implementere den førte centrale politik på beskæftigelsesområdet, og at de bidrager til kommunernes lokale ressourcer i indsatsen.

De igangværende puljer har således i disse år særlig fokus på en jobrettet indsats overfor borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Projekterne: ’Jobfirst’ og ’Flere i arbejde’, retter sig mod borgere med komplekse problemer, med en indsats, som skal støtte borgerne i målgruppen til at øge deres selvforsørgelse.

Projekt: ’Sammen om fastholdelse’ skal styrke sygemeldtes fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Projekterne: ’EU Socialfondsprojekt: Uddannelsesvejen til vækst’ og ’Job i fødevarebranchen’ retter sig mod forsikrede ledige og har til formål at motivere til afklaring og opkvalificering, som skal føre frem mod jobs på områder med efterspørgsel efter arbejdskraft.

Desuden er der ét projekt ’Seniorvikar’, som retter sig mod forsikrede ledige over 50 år.

Projekterne: ’Branchepakkeforløb’ og ’Integrationsmentor’ har fokus på flygtninge, og skal bidrage til at få flygtninge i selvforsørgelse via mentorstøtte og praktik.

Et enkelt af de igangværende puljeprojekter, Varslingspuljen, adskiller sig fra de øvrige ved at være en permanent pulje, som kan søges ved varslingssager, som er omfattet af rammen for denne pulje ud fra omfanget af afskedigede på den pågældende virksomhed.

To projekter er centrale IT-projekter, som er centralt fastsatte og som p.t. afventer en central udmelding.

Det vedhæftede bilag uddyber de igangværende og afsluttede projekter med ekstern finansiering fra 2. kvartal 2017 frem til 2. kvartal 2018. Endelig vedhæftes de afsluttende evalueringer i det omfang, de er tilgængelige på mødet.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indhentningen af centrale midler vurderes at være afgørende for kommunes beskæftigelsesrettede indsats, og bidrager til at styrke innovation og metodeudvikling i indsatsen på beskæftigelsesområdet. Samtidig er styringen af de centrale puljer en ressourcekrævende proces, hvilket betyder, at kommunen nøje må vurdere, hvilke puljer der bedst understøtter den indsats, som bringer borgeren videre mod målet om delvis selvforsørgelse.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.