Iforbindelse med budgetvedtagelse for 2017 vedtog Byrådet, at der i efteråret2016 og frem til 28. februar 2017, skulle udarbejdes oplæg til mulig nyorganisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet. D. 5. december2016 besluttede Byrådet at igangsætte en otte ugers høring angående nyorganisering.
Høringenindeholdt følgende to punkter;
- Generelle tilkendegivelser om organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet i Ringsted Kommune
- Konkrete tilkendegivelser til de tre konkrete modeller til områdeledelse
Baggrundenfor overvejelser om ny organisering er;
a) atder både på dagtilbuds- og skoleområdet er ledig kapacitet, hvilket medfører atressourcer til kerneopgaven pr. barn/elev formindskes
b) atdet faglige niveau generelt ikke lever op til det politiske ønske om at levereresultater på et landsgennemsnit
Ad A)
Iforhold til ledig kapacitet, så er det en udfordring i de kommende år pådagtilbudsområdet. Dog er der en forventning om, at kapaciteten på den længerebane vil harmonere bedre. På skoleområdet vil der både være en udfordring i dekommende år på og på den længere bane.
Pådagtilbudsområdet var der pr. 1. januar 2017 44 ledige pladser ivuggestue/dagpleje og 126 ledige pladser i børnehave. Forventningen er, atantallet af ledige pladser vil være uforandret igennem 2017 påvuggestueområdet. På børnehaveområdet er forventningen, at antallet af ledigepladser vil stige til ca. 230 i december 2017.
Hvisalle pladser i Ringsted Kommunes dagtilbud var besat med børn, så havdeprocentfordelingen af ressourcer været følgende;
| Grunde og bygninger – drift og vedligehold | 6,8 % |
| Ledelse og administration | 9,9 % |
| Pædagogiske medarbejdere og aktiviteter | 83,3 % |
Meddet nuværende antal børn i dagtilbud i Ringsted Kommune, er procentfordelingensom følgende. I skemaet kan budgettet for dagtilbudsområdet endvidere ses.
| Grunde og bygninger – drift og vedligehold | 8.997.000 kr. | 7,3 % |
| Ledelse og administration | 12.984.052 kr. | 10,5 % |
| Pædagogiske medarbejdere og aktiviteter | 101.227.895 kr. | 82,2 % |
| I alt: | 123.208.948 kr. | 100,0 % |
Hvisder er 25 eller færre børn i dagtilbud, så er det erfaringsmæssigt i RingstedKommune en udfordring at dække åbningstid og samtidig have ressourcer tilpædagogiske aktiviteter i fuldt omfang.
Nårde børn som skal begynde i skole i sommeren 2017, skal i SFO d. 1. maj, så vilfølgende fire dagtilbud på det tidspunkt have 25 eller færre børn. I skemaetses endvidere antallet af forventede børn i december 2017.
| Dagtilbud | Vug-børn/bh-børn 0105-17 | Vug-børn/bh-børn 0112-17 |
| Kildeskolens børnehave | 0/18 | 0/23 |
| Nordbakkens Børnehus | 7/17 | 9/19 |
| Det Grønne Børnehus | 10/15 | 11/15 |
| Toften Børnehave | 0/17 | 0/22 |
Kildeskolensbørnehave deler lokalitet med Kildeskolens SFO. Toften Børnehave lægges sammenmed Sct. Bendts Børnehave i oktober 2017. Begge dele understøtter at en driftkan fastholdes på trods af lavt børnetal.
Påskoleområdet kan man opgøre kapaciteten på skolerne, ved at se på antallet afklasselokaler og antallet af elever i hver klasse. Vi har 170 klasselokalersamlet set på skolerne i Ringsted kommune. Hvis der var 24 elever i gennemsniti klasserne, så er kapaciteten på 4080 elever. Til skoleåret 2016/17 har viforventeligt 2.964 elever.
Hvisder var 24 elever i alle klasser, så ville procentfordelingen af ressourcervære følgende;
| Grunde og bygninger – drift og vedligehold | 11,2 % |
| Ledelse og administration | 7,4 % |
| Pædagogiske medarbejdere og aktiviteter | 81,4 % |
Med det nuværende antal elever på vores skoler iRingsted Kommune, er procentfordelingen som følgende. I skemaet kan budgettetfor skoleområdet ex. SFO endvidere ses.
| Grunde og bygninger – drift og vedligehold | 21.703.623 kr. | 8,8 % |
| Ledelse og administration | 17.714.300 kr. | 7,2 % |
| Pædagogiske medarbejdere og aktiviteter | 206.007.747 kr. | 83,9 % |
| I alt: | 245.425.670 kr. | 100,0 % |
COWI udarbejder hvert år en befolkningsprognose forRingsted Kommune (Bilag 1).Seneste prognose blev forelagt for Byrådet d. 21. juni 2016. Ifølge denneprognose, så vil der i 2023 forventeligt ske nedenstående stigninger i børnetalog fald i elevtal. I skemaet holdes ændringer i børnetal/elevtal også op imodden kommunale kapacitet.
| Aldersgrupper | Ændring i børne- elevtal i 2023 sammenlignet med i dag | Kapacitet/børn eller elever i 2023 |
| 0-2 årige børn | +198 børn* | 597/652 børn |
| 3-6 årige børn | +45 børn | 1261/1157 børn |
| 7-16 årige børn | -192 elever | 4080/2772 elever |
*Deraf er det kun ca. halvdelen der anvender envuggestue-/dagplejeplads, idet de øvrige børn er hjemme med deres forældre, derafholder barselsorlov.
Ad B)
Nårman ser på de centrale kvantitative data vi har på dagtilbuds- og skoleområdet,så viser det sig, at vi generelt i Ringsted Kommune ikke lever op til denpolitiske målsætning om at levere resultater på landsgennemsnit. De data deranvendes er; sprogresultater på dagtilbudsområdet, nationale test ogafgangsprøvekarakterer på skoleområdet.
Derer igangsat en række tiltag i form af en fælles udviklingsmodel på 0-16 årsområdet, for at udvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis, for atstyrke tidlig opsporing og tidlig indsats, og for at styrke det tværfagligesamarbejde. Effekterne af disse tiltag er endnu ikke synlige på samletkommunalt niveau, og det må forventes at, dette først vil være tilfældet i etlængere tidsperspektiv.
Vedimplementering af udviklingsmodellen – herunder udvikling af praksis - er det,udover at hæve det faglige niveau, målsætningen, at inklusionsraten skal øges.Det er en udfordring p.t., at der på skoleområdet anvendes flere ressourcer tilekskluderende indsatser end der er budget til. Dette bevirker, at der anvendesressourcer, som er tildelt almenområdet til at dække merforbrug påspecialområdet. I 2016 er merforbruget på ca. 5 mio. kr.
Høringssvar
Byrådet igangsatte d. 6. december en høring medvedlagte høringsskrivelse (Bilag 2).Der er indkommet 103 høringssvar (Bilag 3).I bilag 4 er der et skematiskresumé af indhold i høringssvarene i forhold til punkt 1. Dvs. en oversigt overforslag og ideer til andre tiltag end områdeledelse. Nedenfor er centraleforslag og ideer gengivet i overskriftsform. Fælles for dem er, at de kangenerere et økonomisk provenu.
| - Fælles administration på tværs af enheder
- Flere administrative opgaver skal håndteres i Ledelsescentret
- Spare på ledelsestid
- Ingen souschefer i små daginstitutioner
- Rammebesparelse
- Differentieret ledelsestid i forhold til børnetal/elevtal
- Spare en centerchefstilling
- Delvis områdeledelse
- De mindste enheder knyttes til de store enheder
- Campusskolen og Ungdomsskolen lægges sammen
- Lægge dagtilbud og skoler sammen i landdistrikter
- Nedlægge Kildeskolen som selvstændig enhed
- Sammenlægge daginstitutioner 2 og 2
- Daginstitutioner i Gyrstinge, Allindelille, Jystrup og Vigersted lægges sammen
- Ansætte færre konsulenter/medarbejdere på Hækkerupsvej
- Konsulenter på Hækkerupsvej skal bruge mere tid i enhederne og være en del af normeringen
- Genindføre sommerferieordning på dagtilbudsområdet
- Nogle daginstitutioner har reduceret åbningstid
- Etablere en overbygningsskole yderligere
- Rammebesparelse på skolerne
- Justere i skoledistrikter, for at klasseoptimere
- Lukke skoler og dagtilbud
- SFO og daginstitutioner har fælles morgenåbning i landområder
- Udleje tomme lokaler eller bruge dem til kommunale formål ved at rykke centrale funktioner
- Nedsætte tilskud til private daginstitutioner og privatskoler til et minimum
|
I bilag 5 erder et skematisk resumé af indhold i høringssvar i forhold til punkt 2. Dvs. enoversigt over fordele og ulemper i forhold til områdeledelse generelt og iforhold til de tre modeller til områdeledelse, som var i høring.
I forhold til områdeledelse generelt, så nævnes følgendecentrale fordele og ulemper. Ulemperne nævnes i væsentlige flere høringssvarend fordelene gør.
| Ulemper |
- Provenuet er for lille. Det er usikkert, om det generer flere ressourcer til ”varme hænder”, og det medfører alt for stor en forandring, som kan skabe stress og usikkerhed
- Områdeledelse løser ikke udfordringen med tomme pladser/overskydende kapacitet – der generes ikke tilstrækkelige ressourcer til at opretholde nuværende antal enheder
- De enkelte enheder mister selvstændighed, forskellighed og tilknytning til lokalsamfund
- Der vil komme forskel i serviceniveau i de enkelte børnehuse/skoleafdelinger
- Områdeledelse truer selvstændigheden for og eksistensen af de mindre skoler
- Tiden er ikke moden til store forandringer, da der skal implementeres tidlig SFO-start og folkeskolereform
- Det er ikke hensigtsmæssigt at sammenlægge Campusskole og Ungdomsskole, da de ikke hører under sammen lovgivninger
- Bestyrelser får mindre indflydelse, og det kan blive svært at finde interesserede forældre der vil stille op til bestyrelsesvalg
- Bestyrelsen risikerer, at blive meget store
- Det kan være svært for bestyrelserne, at få et blik for den samlede enhed – i stedet prioriteres der ud fra de enkelte børnehuse/skoleafdelinger
- Der skabes længere vej til medarbejderindflydelse, og indflydelsen reduceres
- LMU’er får mindre indflydelse
- Der skal afsættes mere tid til LMU-samarbejdet, idet mødeaktiviteten øges
- Områdelederen kommer for lang væk fra praksis, og styrker centralt niveau mere end lokalt niveau
- Områdeledere bliver ikke synlige nok i børnehuse og på skoleafdelinger
- Der er afsat for lidt tid til faglig ledelse
- Svært for de faglige ledere i daginstitutioner, at få tid til at indgå i normering
- De faglige lederes økonomiske råderum og beslutningskompetence reduceres
- Områdeledelse medfører øget koordination og samarbejde i ledelsesteam – dette kræver tid
- Det er en udfordring at samle administrationen, idet den økonomiske styring rykkes væk fra praksis
|
| Fordele |
- Daginstitutioner og skoler bevares i alle lokalområder
- Der bevarer LMU’er på alle matrikler
- Områdeledelse kan flytte ressourcer fra ledelse til klasselokaler
- Nuværende skoledistrikter bevares
- Etablering af fælles administration
- Områdeledelse kan bevare daginstitutioner i landdistrikter
- Ved fald i børnetal kan områdeledelse lokalt afbøde økonomisk reduktion
- Etablering af fælles vikarordning
- De faglige ledere får mere tid lokalt
- De faglige ledere har ”timer på gulvet”
- Det skaber mulighed for sparing mellem områdeleder og faglig leder
- Områdelederen kan understøtte implementering af nye tiltag lokalt
|
I forhold til de konkrete modeller, så nævnes følgendecentrale fordele og ulemper.
| | Fordele | Ulemper |
| Model 1 | - Opnår det største økonomiske provenu
- Mindst reduktion i ledelse
- Mulighed for bedre anvendelse af ressourcer
- Bedre anvendelse af vejlederressourcer
- Ligelig fordeling af børnehuse i hvert distrikt
| - Udfordring med samarbejde på tværs af enheder
- Områdelederen er langt fra væk fra hverdagen – der mange enheder
|
| Model 2 | - En forholdsvis lille organisationsændring på skoleområdet
| - Opnår lille økonomisk provenu
- Der etableres små distrikter
- Stor størrelsesforskel på distrikter
|
| Model 3 | - Opnår det største økonomiske provenu
- En forholdsvis lille organisationsændring på skoleområdet
| - Størst reduktion i ledelsestid
- Der etableres små distrikter
- Stor størrelsesforskel på distrikter
|