Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om tildeling- og anvendelse af midler til boligsociale indsatser i 2018, som ikke er forhåndsbevilliget til Ringsted Syd.

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017 besluttede Byrådet at afsætte 300.000 kr. til boligsociale indsatser hvert år. I 2018 var beløbet fremskrevet til 304.600 kr. Halvdelen af midlerne (152.300 kr.) administreres af Skolecentret og er forhåndsbevilliget til boligsociale aktiviteter i Ringsted Syd. Den anden halvdel (152.300 kr.) administreres af Social- og Sundhedscentret.

Udvalget orienteres i denne sag om anvendelse af de midler, som er afsat til nystartede boligsociale indsatser i 2018, og som Social- og Sundhedscentret administrerer. Et statusnotat over anvendelse af midler til boligsociale indsatser 2018 er vedlagt som bilag 1.

Samtlige boligselskaber i Ringsted Kommune kan ansøge om midler til boligsociale indsatser. Formålet med en boligsocial indsats er at understøtte nye tiltag og projekter, som efterfølgende bliver selvkørende og administreres af borgerne selv i boligområdet.

Kriterier for tildeling af midler

I januar 2017 besluttede Byrådet følgende kriterier for at få tildelt midler til boligsociale kriterier:

• At indsatsen er nystartet, dvs. der ikke gives midler til drift
• At det er et lokalt projekt, indsats eller aktivitet
• At formålet er beskrevet konkret, og der er mulighed for at evaluere effekten
• At afdelingsbestyrelsen og beboerne aktivt skal involveres i gennemførelsen af indsatsen.

 Derudover blev der i henhold til Byrådets beslutning lagt vægt på:

• Indsatsen/aktiviteten bærer præg af en helhedsorienteret indsats og retter sig mod en bredere gruppe af beboere i området
• Indsatsen/aktiviteten medvirker til at styrke den indbyrdes forståelse og fællesskabet blandt beboerne i området
• Indsatsen/aktiviteten medvirker til at øge tryghed og trivsel i boligområdet.

Tildeling af midler til boligsociale indsatser 2018

I 2018 modtog Social- og Sundhedscentret seks ansøgninger om midler til boligsociale indsatser, heraf fik fire projekter tildelt midler. De resterende to projekter fik afslag, da kriterierne for at få tildelt midler ikke var opfyldt. Puljen til boligsociale indsatser blev slået op to gange.

De fire projekter, som fik tildelt midler til boligsociale indsatser i 2018, var:

• Boligselskabet Sjælland: Etablering af 2 stk. overdækket udendørs fællesområder/terrasser.

• Boligselskabet Sjælland: Fælleskøkken, madklub og foredrag i Benediktegården.
• Boligselskabet Sjælland: Hjertestarter og førstehjælpskursus.
• Ringsted Almene Boligselskab: Hjertestarter.

De to projekter, som fik afslag på deres ansøgning til boligsociale indsatser i 2018, var:

• Andelsboligforeningen af 1941: Hjertestarter.
• Boligselskabet Sjælland: Klub Tværs.

Evaluering og regnskab for boligsociale indsatser i 2018

Administrationen har modtaget evalueringer af de projekter, som har fået tildelt midler til at gennemføre boligsociale indsatser i 2018. I evalueringerne fremgår det generelt, at de gennemførte boligsociale indsatser indfrier de forventninger, som der på forhånd var til projekterne, bl.a. øget tryghed, deltagelse i fælles arrangementer og mere liv på nye fællesarealer. Enkelte projekter har oplevet lidt udfordringer undervejs, bl.a. har sommerens varme vejr gjort, at beboerne har søgt udenfor i stedet for at søge fællesskab i et indendørs lokale. Evalueringerne er vedlagt som bilag 2. Bilaget er lukket, da det indeholder personfølsomme oplysninger.

Administrationen har ligeledes fået tilsendt overordnede regnskaber for projekterne, som skal vise, at de bevilligede midler er anvendt i overensstemmelse med de indsatser, som var beskrevet i ansøgningen. Ud af de fire projekter har tre projekter anvendt alle midler, mens et projekt har navendt færre midler. Hvis et projekt anvender flere midler, end der er tildelt, er det Boligselskabet som betaler merudgiften. Nedenfor fremgår en oversigt over tildelte og forbrugte midler i 2018:

Note: På grund af afrunding stemmer totalen ikke med delsummerne.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at uddeling af midler til nye boligsociale indsatser og projekter understøtter og inspirerer boligselskaberne til at starte nye projekter, som styrker boligområdets sociale- og kulturelle liv. Det vurderes desuden, at puljen til boligsociale indsatser i 2018 er blevet anvendt til aktiviteter og projekter, som har været med til at understøtte fællesskab og tryghed i boligforeningerne.

Administrationen vurderer, at det har været hensigtsmæssigt med to ansøgningsrunder, da det kan medvirke til, at alle boligselskaber har haft mulighed for at indsende ansøgninger, og at der kan fremkomme flere forslag til nye boligsociale indsatser.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der orienteres om den aktuelle status på antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen, borgere berørt af kontanthjælpsloftet samt oprettelse af småjobs.

225-timersreglen

I forhold til 225-timersreglen, skal borgere, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for de seneste 3 år, løbende have haft arbejde i 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Det er en forudsætning for undtagelse fra 225-timersreglen, at kommunen vurderer, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt at arbejde 225 timer inden for 12 måneder. Såfremt en borger ikke undtages fra reglerne, og ikke formår at arbejde 225 timer inden for 12 måneder, så vil borgerens ydelse bortfalde eller blive sat ned. Hvor meget ydelsen reduceres med, afhænger af, om borgeren er gift og hvilken ydelse borgeren modtager.

Den samlede målgruppe af borgere, der er omfattet af 225-timersreglen, er på i alt 717 borgere i januar 2019.

I tabellen nedenfor er der en sammenstilling af antal borgere som er berørt af 225 timers reglen og kontanthjælp loft. 

Oversigt over berørte borgere for perioden 2016 til dato.

Kilde: KL.dk

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af berørte borgere. Faldet svarer til en reduktion på 19 pct. i perioden december 2017 til januar 2019.  Ser man på hele perioden december 2016 til januar 2019 er der sket et fald på 14 pct., på trods af, at der skete en stigning i antallet af berørte borgere i 2017.

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet betegner grænsen for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og forsørgelse. KL har udarbejdet nedenstående opgørelse over borgere berørt af kontanthjælpsloftet pr. januar 2019.

Tabellen nedenfor viser en oversigt over antal borgere berørt af kontanthjælpsloftet, kommunal månedlig besparelse og gennemsnitlig reduktion pr. borger, fordelt på forsørgelsesydelse:

Kilde: KL

Som det fremgår, er i alt 141 borgere berørt af kontanthjælpsloftet. hvilket svarer til 19,6 pct. Det skal ses på baggrund af, at de har fået reduceret deres ydelser med sammenlagt 172.562 kr., hvilket er kr. 1.224 i gennemsnit pr. person.

I tabellen nedenfor ses en oversigt over antal borgere som er berørt af kontanthjælpsloftet, fordelt på størrelsen af deres månedlige reduktion, januar 2019:

Kilde: KL

Af tabellen fremgår det, at i alt 80 har haft en reduktion på under 1.000 kr., om måneden, og at i alt 117 borgere har fået reduceret i ydelsen på optil 2.500 kr., og 24 borgere har fået reduceret deres ydelser imellem 2500 kr. til kr. 3.500 kr.

I tabelen nedenfor, ses en sammenligningen i forhold til alders gruppe, fordelt i forhold til køn.

Tabel 3:

Kilde: KL

Som tabellen viser, er der i stort set alle aldersgrupper flest kvinder der får en reduktion i ydelsen, i alt er der 104 kvinder, mod kun 37 mænd.

I tabellen nedenfor vises oversigt over de berørte borgere fordelt på ”Civil status”, ”Antal børn” og ”Ydelsestype”:

Kilde.: KL.dk

Som tabellen viser, er der 53 af de berørte borgere som er gift, og 89 som er enlige. i alt 27 af borgerne har ikke børn, mens de resterende 114 personer, har et eller flere børn.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Antallet af borgere omfattet af reglerne viser en faldende tendens.

Der er i beskæftigelsesindsatsen et stærkt fokus på at øge potentialet for det rummelige arbejdsmarked og det er målet, at dette fokus vil bidrage til en fortsat faldende ledighed for både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sundheds- og Ældreministeriet har meldt en pulje ud til etablering af læge- og sundhedshuse. I 2019 er puljen på 207,6 mio. kr.

I denne sag skal Byrådet tage stilling til om Ringsted Kommune skal søge om midler fra puljen.

På Finanslov 2017 blev der afsat 800 mio. kr. til en pulje til læge- og sundhedshuse. Puljen udmøntes over 4 år med 200 mio. kr. om året i perioden 2018 til 2021. De første midler fra puljen blev meldt ud maj 2018, den nuværende udmøntning handler om midlerne for 2019. Det fremgår af puljeopslaget (bilag 1), at de resterende 400 mio. kr. forventes udmøntet i forbindelse med regeringens nærhedsfond jf. regeringens forslag til en ny sundhedsreform. 

Fristen for at søge om midler fra puljen er den 20. marts 2019.

Puljen kan søges af regioner og kommuner. Ansøgninger kan udarbejdes som en fælles ansøgning mellem for regionen og kommunen. Ansøgningen kan desuden udarbejdes i fællesskab med andre aktører fx praktiserende læger.

Formål:

Det fremgår af puljeopslaget, at:

”Formålet med puljen er, at investere i moderne læge- og sundhedshuse, der understøtter lægedækning i alle dele af landet samt sikrer den fornødne kapacitet til at håndtere et stigende antal opgaver i almen praksis samt et stigende antal uddannelseslæger.”

Det kan søges midler til:

• Etablering, renovering eller udbygning af moderne lægehuse og sundhedshuse, som understøtter et samarbejde mellem alment praktiserende læger, kommunen samt andre relevante faggrupper.
• Indkøb af nødvendigt apparatur og udstyr til at varetage behandlingsopgaverne.

Kriterier for tildeling af midler:

Tildeling af midler fra puljen er betinget af, at der er alment praktiserende læger tilstede i huset. Er dette ikke muligt skal der være sikret et samarbejde med alment praktiserende læger, som ikke nødvendigvis har klinik i læge- og sundhedshuset.

Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kriterier:

• Sammenhæng og samarbejde
  • En koordineret indsats mellem relevante aktører fx kommune, region og almen praksis med vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab til hinandens tilbud med det formål at forhindre, at indsatser overlapper. Etableres et nyt sundhedstilbud, bør der være en redegørelse for, hvorfor tilbuddet er relevant, og hvordan det bidrager til det samlede sundhedstilbud.
  • Fokus på tværfaglig og tværsektoriel opgaveløsning med det formål at skabe sammenhængende patientforløb fx gennem et samarbejde mellem speciallæger og sygehusafdelinger.

• Opgavevaretagelse
  • Læge- og sundhedshusene skal tænkes ind i den regionale sundheds- og praksisplan inden for både somatik og psykiatri. Læge- og sundhedshuset skal understøtte den samlede akutdækning og behovet for nære sundhedstilbud ved at huse fx:
    • Flerlægepraksis
    • Vagtlægefunktion
    • Praktiserende speciallæger (øre,næse,halslæge, psykiater, øjenlæge, hudlæge med flere)
    • Andre sundhedsudbydere (fodterapeut, kiropraktor, diætist med flere)
    • Kommunale funktioner (forebyggelsestilbud, genoptræning, sundhedsplejerske, tandpleje, hjemmesygepleje/akutfunktioner med flere)
    • Patientforeninger, frivillige og idrætsforeninger med flere
  • Det skal dokumenteres, at der er opbakning til projektets gennemførelse på ansøgningstidspunktet ved at der er skriftlige interessetilkendegivelser fra de sundhedspersoner, praktiserende læger med flere der skal være i huset
  • Der skal være fokus på øget brug af praksispersonale som fx sygeplejersker, sekretærer og bioanalytikere og samarbejde med kommunale sundhedstilbud

• Kapacitet og tilgængelighed
  • Læge- og sundhedshusene skal være med til at muliggøre og understøtte faglighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Det kan fx være ved fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, som giver øget adgang til konsultationer tidlig morgen og sen eftermiddag. Det kan være ved, at der etableres mulighed for digitale konsultationer via tele- og videoudstyr.
  • Læge- og sundhedshusene skal være tilgængeligt for borgere med handicap og ældre borgere.
  • Fokus på rammer der sikrer bedre fysiske rammer til uddannelseslæger.
  • Læge- og sundhedshusene giver mulighed for fleksible fællesfunktioner herunder lokaleudnyttelse med det formål at skabe incitament til øget samarbejde fx mellem almene lægepraksis med henblik på at understøtte øget effektivitet og rentabilitet.  Det kan fx være fælles administration, fælles IT-løsninger og/eller fælles laboratorium.

• Adgang til relevant og tidssvarende udstyr
  • Det kan være udstyr til boldprøvetagning, laboratorium til akutte analyser, EKG- og røntgenudstyr, telemedicinsk udstyr fx til at få vurderet EKG på specialiseret sygehus eller til videokonsultationer samt til udstyr til overvågning og genoplivning. Der kan ikke søges støtte til inventar.

• Egenfinansiering
  • Kommunen, regionen, almene læger og andre sundhedsudbydere skal bidrage med en egenfinansiering. Særligt ved etablering af nye læge- og sundhedshuse eller større renoveringer af eksisterende læge- og sundhedshuse er der forventning om egenfinansiering.

Administrationen har kontaktet Sundheds- og Ældreministeriet for at få afdækket:

1. Hvor stor en andel egenfinansieringen skal udgøre. Ministeriet har ikke noget entydigt svar på dette. Administrationen har derfor kigget på ansøgninger fra nogle af de kommuner, der søgte om og fik bevilget puljemidler i 2018. Ved nybyggeri og større ombygning udgør egenfinansieringen ca. 50 % af den samlede sum for projekterne.

2. Om det igangværende byggeri af sundhedshus på KLC kan indgå som egenfinansiering. Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at det nuværende byggeri kan indgå som egenfinansiering, så længe det bliver præsenteret som et samlet projekt. De påpegede samtidig, at de ikke vil garantere noget.

For at få del i midlerne skal kommune sende en ansøgning som indeholder: Et udfyldt ansøgningsskema (bilag 2) samt en projektplan, hvis det er relevant, En tidsplan for projektet, Et specificeret budget for projektet.

Det fremgår af puljeopslaget, at kommuner eller regioner, der fik støtte fra puljen i 2018 også kan søge denne pulje fx til en ny fase af et allerede støttet projekt.

Der er forskellige muligheder i forhold til at sende en ansøgning om støtte:

1. Ringsted Kommune forventes at kunne søge om støtte til etablering af den igangværende etape et af sundhedshuset.
2. Ringsted Kommune kan søge om støtte til etablering af etape to eller dele af etape to af sundhedshuset.
3. Ringsted Kommune kan søge om støtte til etablering af yderligere parkeringspladser.
4. Ringsted Kommune kan undlade at søge om støtte i denne omgang

Der har været drøftelser på embedsmandsniveau med Region Sjælland. Regionen har tilkendegivet interesse i at indgå i et samarbejde jf. teksten i Regionens ansøgning til puljemidler i 2018 (bilag 3). Region Sjælland vil især vil være interesseret i samarbejde om E-hospital og har tilkendegivet at regionen ikke ønsker at placere funktioner udover muligvis en jordemoderklinik i Ringsted samt mulighed for blodprøvetagning. Det er uafklaret om der også er basis for at drøfte etablering af eventuelle røntgenfunktioner i et kommende sundhedshus. Regionen har ikke på nuværende tidspunkt konkretiseret overvejelserne og der pågår fortsat drøftelser med andre kommuner om lignende samarbejder.    

Ansøgningen kan sendes ind med forbehold for politisk godkendelse. I så tilfælde skal den politiske godkendelse af ansøgningen eftersendes hurtigst muligt efter ansøgningsfristen

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der er grundlag for, at anvende det nuværende sundhedshusbyggeri som medfinansiering. Sundhedshus projektet i Ringsted har fra starten været tænkt ind i et større samarbejde på tværs af sundhedsfunktioner, herunder med planer for, hvad huset skal rumme, og hvilke ønsker, der er til øget samarbejde med Region Sjælland, praktiserende læger, vagtlæge og andre sundhedsudbydere.

Det vurderes, at Ringsted Kommune derudover kan honorere tilstrækkelig mange kriterier til at komme i betragtning til puljemidler herunder, at der er indgået aftale med en almen lægepraksis, som blandt andet har lagt vægt på at deres fysiske muligheder for at få flere uddannelseslæger.

Administrationen vurderer, at det ligeledes vil være muligt, at sende en ansøgning, der alene handler om etablering af yderligere parkeringspladser. Ansøgningen kan begrundes med, at det forbedrer borgernes fysiske mulighed for at benytte sundhedshuset.

Hertil kommer muligheden for at søge om midler til det igangværende sundhedshusbyggeri, hvor kommunen har bevilget 46 mio. kr. til anlægsprojektet. 

I henhold til oplysninger og kriterier fra ministeriet er der mulighed for at søge flere gange til det samme projekt. Herunder tillige hvis der er bevilget midler i første omgang. Det er uvist hvor gode chancer der er for at modtage bevillinger i flere omgange. 

Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune bør søge midler i forbindelse med den nuværende ansøgningsrunde relateret til sundhedshuset fase 1, hvoraf nogle af midlerne kan benyttes til etablering af yderligere parkeringspladser udover de planlagte.

Det er vurderingen, at det er nødvendigt med yderligere afklaringer i relation til et evt. fremtidigt samarbejde med regionen før der kan tages stilling til eventuelle ansøgninger i relation til sundhedshuset fase 2. Hertil kommer usikkerheden i forlængelse af regeringens sundhedsudspil og de nationale politiske overvejelser om fremtidens nære sundhedsvæsen. Der udestår at få skabt større overblik over hvilke funktioner og opgaver der skal placeres i det nære sundhedsvæsen i fremtiden, herunder hos hvilke parter. Tiden vil i givet fald også kunne bruges til at indgå samarbejde med flere alment praktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsudbydere. Det anbefales således, at der først senere tages stilling til en ansøgning vedrørende sundhedshuset fase 2. 

Administrationen skal dog samtidig gøre opmærksom på, at det er usikkert om de resterende 400 mio. kr. udmøntes til at etablere læge- og sundhedshuse eller om det besluttes, at de midler der er afsat i regeringens Nærhedsfond skal bruges til andre initiativer i forbindelse med implementering af den foreslåede sundhedsreform. Det skal i den forbindelse påpeges, at det fortsat er usikkert om sundhedsreformen bliver vedtaget og i hvilken form.

Bliver sundhedsreformen ikke vedtaget er det administrationens forventning, at de 400 mio. kr. fortsat vil blive udmøntet læge- og sundhedshuse, idet det vurderes, at en udvikling af det nære og sammenhæng sundhedsvæsen fortsat vil have en høj prioritet.

Administrationen udarbejder et udkast til en ansøgning om puljemidler, som vil være klar til Økonomiudvalgets møde den 5. marts 2019.

Direktionen indstiller, at der søges midler fra puljen til etablering af læge- og sundhedshuse i forbindelse med den nuværende pulje og relateret til sundhedshuset fase 1, herunder benyttes en mindre del af midlerne til etablering af yderligere parkeringspladser.

Anbefales godkendt.