Referat

Godkendt

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre-og Genoptræningsudvalget har den 21. marts 2017 besluttet at der skaludarbejdes et forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, herundertids- og procesplan for omlægningsprocessen

Idenne sag fremlægges forslag til rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet samt forslag til tids- og procesplan for implementeringaf strategien.

Rehabiliteringsstrategienskal ses som en udmøntning af kommunes vision ”Ringsted – midt i mulighederne”,hvor blandt andet nærhed, medansvar, medbestemmelse, mangfoldighed og omsorg erbærende værdier og udgangspunkt for, at ”de,der har behov, får hjælp – gerne hjælp til selvhjælp”. Strategienudmønter desuden Ældre- og værdighedspolitikken (2016), hvor ambitionen er, atborgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunneklare mest muligt selv. I politikken er blandt andet livskvalitet og mulighedenfor at kunne bestemme over sin egen tilværelse på trods af funktionstabcentrale temaer sammen med kvalitet gennem faglighed og tværfaglighed samtkoordinerede, sammenhængende forløb.   

Rehabiliteringsstrategienskal desuden ses i sammenhæng med Politik for voksne med særlige behov (2014)og Sundhedspolitikkens (2017) værdier ”samskabelse” og ”tidlig, forebyggendeindsats” og temaet ”Rehabilitering, genoptræning og behandling”. Endelig skalrehabiliteringsstrategien ses i sammenhæng med Beskæftigelsespolitikken samtKommunikation & borgerinddragelsespolitikkens bærende principper”Rettidig”, ”Dialogbaseret” og ”Gennemsigtig”.

Rehabiliteringhar været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gen­nem flere år.Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark (2004), hvor målgruppenfor rehabilitering defineres alene i relation til borgerens funktionsevne ogdermed uafhængig af diagnose.

Rehabiliteringtager udgangspunkt i borgerens ressourcer og drømme. Derfor bliver rehabiliteringet fælles udgangspunkt på tværs af kommunens indsatser på ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet. 

Påarbejdsmarkedsområdet har blandt andet Førtidspensions- og Fleksjobreformen(2013) og Sygedagpengereformen (2015) sat rehabilitering på dagsordenen gennemblandt andet etablering af tværfaglige rehabiliteringsteams samt fokus påforebyggende og tidligere indsatser. På socialområdet tager blandt andet denigangværende revision af Serviceloven og senest KL’s udspil ”Fælles omfremtidens socialpolitik” (2017) afsæt i rehabiliteringsbegrebet i forhold tilalle borgere. Også borgere, der er født med betydelig og varig nedsatfunktionsevne som har behov for livslang støtte. Tilsvarende har lovgivning(Lov om Social Service §83a, 2015), nationale strategier (Den nationalehandleplan for den ældremedicinske patient 2016-19 m.fl.) og prioriteringer(Ældrepuljen 2014-15 og Værdighedspuljen 201-19) på ældreområdet satrehabilitering højere og højere på dagsordenen.

Formåletmed forslag til en fælles rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet (bilag) erat fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt, værdigt ogmeningsfuldt liv ved at sikre målrettede, sammenhængende og effektiverehabiliteringsforløb. Strategien skal skabe en fælles ramme forrehabiliteringsindsatsen hvor der sikres:

• En rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af kommunens enheder og faggrupper
• At rehabilitering sker i en samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk
• At der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene
• Målrettede og effektive forløb

Målgruppen for rehabilitering

Målgruppenfor kommunal rehabilitering er:  

• Borgere med potentiale for at udvikle funktionsevne (rehabiliteringspotentiale) og/eller
• Borgere med nedsat eller risiko for nedsat funktionsevne som følge af ledighed, fysisk eller psykisk sygdom, medfødt handicap, misbrug, social marginalisering eller alderdomssvækkelse

Grundlæggende antagelser

Deter en grundlæggende antagelse i rehabiliteringsstrategien, at vi tror på atalle borgere er motiverede for selv at kunne bestemme eller blive i stand tilat bestemme mest muligt i eget liv og klare sig selv mest muligt. Derfor ertilgangen til rehabilitering tredelt i forhold til ansvar og samarbejde:

• borgerens eget ansvar for eget liv,
• borgerens og kommunens samarbejde og fælles ansvar for rehabiliteringsindsatsen og
• kommunens ansvar for kompenserende hjælp til borgere, der har behov for denne

Rehabiliteringsstrategiens strategiske fokusområder

Rehabiliteringsstrategienudtrykker Ringsted Kommunes ambitioner inden for fem strategiske fokusområder.Hvert fokusområde består af en række konkrete handlinger, der beskriver hvordanvi vil arbejde med fokusområdet. Fokusområderne er prioriteret på baggrund afHvidbog for rehabilitering, faglig evidens, andre kommuners erfaringer medrehabilitering samt viden og erfaring om implementering af større projekter,hvor bl.a. kultur- og adfærdsændring er et centralt element. For hvert fokusområde er der formuleretkonkrete handlinger

Destrategiske fokusområder er: 

• En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle
• Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb
• Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum 
• Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune  
• Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur

Strategiensfire første fokusområder handler om ambitionerne for samarbejdet mellem borgerog kommune og den fælles, faglige tilgang til rehabiliteringsindsatser ogrehabiliteringsforløb af høj kvalitet.

Detstrategiske fokuspunkt ”Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur” ergrundlaget for, at kunne lykkedes med en omlægning fra kompenserende hjælp ogarbejdsform (servicekultur) til rehabiliterende hjælp og arbejdsform(rehabiliterende forbedringskultur). Erfaringerne fra andre kommuner er, at ensådan adfærdsændring sker ikke fra den ene dag til den anden. En fælles kulturog en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejderrehabiliterende kræver en høj grad af systematisk, ledelsesmæssigt fokus,engagement og kompetence. Både ledere og øvrige medarbejdere får en heltafgørende rolle i at sikre, at omlægningen fra kompenserende hjælp ogarbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform lykkedes. En fælles kulturog en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejderrehabiliterende sikrer, at det er enkelt og entydigt at formidle, hvad borgerenkan forvente af rehabiliteringsforløbet.

Implementering og evaluering af strategien

Strategienimplementeres gennem handleplaner for henholdsvis ældreområdet, socialområdetog arbejdsmarkedsområdet. Handleplanerne omsætter den overordnede strategi ogforholder sig til de behov, som det enkelte område oplever i forhold tilstrategien.

Detforeslås, at rehabiliteringsstrategien implementeres i to tidsmæssigt forskudtespor og over en periode på fire år. For begge spor indgår en årlig erfaringsopsamlingog tilpasning af implementeringsplanen for det efterfølgende år (se forslag tiltids- og procesplan nedenfor).

Iførste spor udarbejdes handleplan samt forslag til finansiering af omlægning påældreområdet mhp. politisk behandling i oktober 2017. Opstart og implementeringaf handleplaner på ældreområdet igangsættes fra januar 2018 og rullende.Inddragelse, klargøring mv. vil dog igangsættes umiddelbart efter den politiskebehandling i oktober. 

Iandet spor udarbejdes handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdetmhp. politisk behandling i juni 2018. Forslag til finansiering af omlægning påsocialområdet og arbejdsmarkedsområdet følger budgetprocessen for budget 2019med forventet vedtagelse af budget i oktober 2018. Opstart og implementering afhandleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet igangsættes fra januar2019 og rullende.

Høringi Ældrerådet og Handicaprådet.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

 Administrationenvurderer, at forslag til rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet understøtter kommunens vision samt udmønter Ældre- ogværdighedspolitikken (2016), Politik for voksne med særlige behov,Sundhedspolitik (2017), Beskæftigelsespolitik samt Kommunikation &borgerinddragelsespolitikkens bærende principper. Herunder særligt den enkelteborgers mulighed for et selvstændigt, meningsfuldt og værdigt liv.

Administrationenvurderer, at den tværgående tilgang til rehabilitering giver mulighed for, atkommunens indsatser og tilbud i endnu højere grad end i dag kan tageudgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker.

Forslagettil rehabiliteringsstrategi understøtter desuden kommunens arbejde med atimplementere nationale strategier, handleplaner og målsætninger på tværs af detre områder. Herunder blandt andet De nationale mål for sundhed (2015-18), ”Dennationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 2016-19” (2016),”Fælles om fremtidens socialpolitik” (2017), revision af serviceloven,Sammenhængsreformen (2017) mv.

KLKhar i analyse af træningsområdet (Ældre- og Genoptræningsudvalget d. 14. juni2017) anbefalet, at Ringsted Kommune udarbejder en samletrehabiliteringsstrategi, der udmønter Ældre- og værdighedspolitikken.

Administrationenvurderer, at det strategiske fokuspunkt ”Kompetenceudvikling og udvikling affælles kultur” er afgørende for at kunne lykkedes med omlægningen fraservicekultur til en rehabiliterende forbedringskultur. Herunder at systematiskog vedvarende ledelsesmæssigt fokus er afgørende for at lykkedes med atrealisere rehabiliteringsstrategiens potentialer.

Forslagettil implementering af rehabiliteringsstrategien i to faser over en fireårigperiode giver mulighed for at indarbejde erfaringer og evaluering fraimplementeringen på ældreområdet til handleplaner på socialområdet ogarbejdsmarkedsområdet. Samtidig giver forslaget til tids- og procesplanmulighed for finansiering af omlægningen via henholdsvis puljemidler påældreområdet og budget 2019.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at forslag til rehabiliteringsstrategi godkendes
2. at forslag til tids- og procesplan for implementering af rehabiliteringsstrategien for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet godkendes

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget:

Handicaprådetbakker op om at arbejde med den rehabiliterende tilgang.

CMUSocial- og sundhedscentret har på deres møde den 6. juni 2017 drøftetRehabiliteringsstrategien og har flg. bemærkninger:

CMUSocial- og sundhedscentret finder der er tale om en godRehabiliteringsstrategi, som vil kunne fungere som et godt grundlag til atudarbejde en handleplan på ældreområdet, socialområdet ogarbejdsmarkedsområdet. CMU gøre opmærksom på, at det er vigtigt atRehabiliteringsstrategien gøres forståeligt og vedkommende for borgerne.

CMUser frem til, at der i Social- og sundhedscentret arbejdes med et fællestanke-sæt og metode i rehabiliteringen, men gør opmærksom på atkulturforandringer tager tid. CMU finder det er vigtigt, at der opstillespejlemærker i handleplanerne, så det er muligt at følge forandringsprocesserneog sikre at rehabiliteringsstrategien implementeres i hele centret.

CMUArbejdsmarkedscentret har på deres møde den 6. juni 2017 drøftetRehabiliteringsstrategien og har flg. bemærkninger:

CMUtager positivt imod oplægget til rehabiliteringsstrategien.

Værdigrundlaget”sådan møder vi borgeren” bør sammenholdes med rehabiliteringsstrategien.

Ældrerådetanbefaler at rehabiliteringsstrategien godkendes.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Godkendt

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådethar den 21. juni 2016 ved udmøntning af ”tilskud til en mere værdig ældrepleje”afsat midler til at gennemføre en analyse af det samlede træningsområde. Idenne sag fremlægges analysens resultater til orientering.

Formåletmed analysen er, at skabe grundlag for at træffe beslutning om eventuellevarige prioriteringer på baggrund af viden om hvor borgeren får det størsteudbytte af træningsindsatsen.

Analysener gennemført i perioden 1. marts 2017 til 31. maj 2017 af KL’sKonsulentvirksomhed (KLK). KLK’s rapport er vedlagt sagen som bilag.

Påbaggrund af den samlede analyse er det KLK’s overordnede vurdering, at

• ”der leveres en god og effektiv træningsindsats i Ringsted Kommunes Træningsfunktion. Ressourcemæssigt står indsatsen fint mål med sammenlignelige kommuner og landsgennemsnittet”,  
• ”Træningsfunktionen følger gældende kvalitetsretningslinjer og forløbsprogrammer.” og 
• ”der hersker en god og livlig stemning, og borgene er glade for at komme i centret” (bilag, side 6) samt
• der er potentiale for udvikling af en række punkter i Træningsenheden for at øge effektiviteten og styrke den rehabiliterende tilgang.

Sammenfatning af KLK’s anbefalinger

KLK anbefaler at

1. Ringsted Kommune udarbejder en samlet rehabiliteringsstrategi, der udmønter Ældre- og værdighedspolitikken (2016),  
2. styrke det systematiske samarbejde og samarbejdsflader mellem Træningsteam og Sundhedsteam, Myndighedsenhed og Hjemmepleje,  
3. andelen af terapeuternes arbejdstid til borgerrettede aktiviteter øges fra de nuværende cirka 38 procent til cirka 50 procent,
4. undersøge mulighederne for at gennemføre tiltag, der fremmer omsorgssystemets brugervenlighed,
5. gennemføre systematisk og målrettet undervisning af omsorgssystemets brugere og styrke medarbejdernes systematik i forhold til dokumentation i borgers journal,
6. træningsteamets fokus på at nedbringe ventetider fastholdes, 
7. nedbringe antallet af afbud fra borgere og i højere grad tage højde for omfanget af afbud i holdplanlægningen,
8. supplere økonomistyringsmodellen med et budgetsimuleringsværktøj,  
9. anskaffe et opgaverelateret tidsregistreringssystem samt at
10. der løbende gennemføres systematiske borgertilfredshedsundersøgelser

Somled i rapporten er der udarbejdet en prognose for behovet for træning efterserviceloven der konkluderer, at behovet for træning vil stige med 33 procentfra 468 personer årligt i 2016 til 622 personer årligt i 2025. Fremskrivningentager alene højde for ændringer i befolkningens antal og aldersfordeling ogdermed ikke eventuelle ændringer i borgernes helbred eller kommunensserviceniveau. 

Allerede iværksatte initiativer på træningsområdet

Påtræningsområdet arbejdes der løbende med at forbedre udnyttelsen af ressourcer,træningstilbuddenes kvalitet samt nedbringe ventetid mv. Med blandt andet budgetudvidelseni 2016 samt ”Pulje til nedbringelse af ventetid på genoptræning” (Byrådet den6. februar 2017) er der planlagt og gennemført en række indsatser i 2016, 2017og 2018, der skal medvirke til blandt andet pukkelafvikling/reducere ventetid,øge andelen af træningsforløb på hold samt forbedre dokumentation, arbejdsgangemv. Analysen viser, at der er behov for at styrke og anlægge flere perspektiverpå dette arbejde. 

Ventetidenpå træning er reduceret efter analysens dataindsamling som følge af alleredeigangsatte initiativer. Antallet af borgere der ventede længere endkvalitetsmålet på træning efter Serviceloven er således reduceretfra knap 25 procent i 2016 til ti procent i de første fire måneder af 2017.Tilsvarende er antallet af borgere der ventede længere end målet iSundhedsaftalen på træning efter Sundhedsloven reduceret fra knap 33 procent i2016 til ni procent i de første fire måneder af 2017. 

Iforåret 2017 er der etableret et tværgående udskrivnings- ogrehabiliteringsteam samt udarbejdet forslag til nye kvalitetsstandarder ogservicedeklarationer som blandt andet forventes at medvirke til at styrke samarbejdeog koordination af borgerforløb med Sundhedsteam, Myndighedsenhed ogHjemmepleje.

Orienteringi Ældrerådet

Ingenøkonomiske konsekvenser

Administrationenlægger vægt på at analysen positivt fremhæver, at Træningsteamet følgergældende standarder, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer på deforskellige områder inden for træning og genoptræning og at der leveres træning,der er sammenlignelig i forhold til mængde, ressourcer og udgifter med lands-og regionsgennemsnit samt sammenlignelige kommuner. Administrationen læggerdesuden vægt på, at budgetstyringen er velfungerende, at Træningsteamet har fåborgerklager og at ventetiden på træning efter både Serviceloven ogSundhedsloven reduceret som følge af allerede iværksatte initiativer.

Administrationenvurderer samlet set, at træningsområdet i det daglige fungerer og at derallerede er iværksat og planlagt relevante initiativer, der imødekommer flereaf analysens anbefalinger. Der er dog behov for, at styrke og anlægge flereperspektiver i allerede planlagte aktiviteter og handleplaner ved at indarbejdeanalysens resultater og anbefalinger. Herunder i handleplaner igangsat som ledi ”Pulje til nedbringelse af ventetid på genoptræning” for at udnytteeksisterende ressourcer endnu bedre end i dag.

Administrationenvurderer desuden, at en samlet rehabiliteringsstrategi på ældreområdet i højgrad vil understøtte fokus på den rehabiliterende arbejdsform i alle indsatser.Med en samlet rehabiliteringsstrategi på ældreområdet vil Træningsteamet skullearbejde med en væsentlig del af analysens anbefalinger. Herunder blandt andetsamarbejde og koordination af borgerforløb mellem Træningsteam, Sundhedsteam,Myndighedsenhed og Hjemmepleje til gavn for borgerne samt dokumentation,arbejdsgange, rehabiliterende indsatser og tilbud.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.  

Tagettil efterretning.

Tagettil efterretning

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal Byrådet behandle en befolkningsprognose som kan anvendes iforbindelse med udarbejdelse af det tekniske budgetforslag for 2018 ogoverslagårene 2019-2021. Prognosen vedlægges som bilag.

Pådriftsområderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre varierer kommunensudgifter med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter.

Hvertår i marts måned bliver der udarbejdet ny befolkningsprognose som bygger påkommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og denfaktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til-og fraflytninger m.v.  

Iindledningen til vedlagte befolkningsprognose fremgår forudsætninger og metodefor udarbejdelse af prognosen.

Prognosenanvendes som grundlag for regulering af budgetrammerne til dagtilbud, skoler,sundhedspleje og ældre. Forslag til budgetændringer for budget 2018 ogoverslagårene 2019 – 2021 foreligger nu og sendes til behandling i de berørtefagudvalg inden forelæggelse i Økonomiudvalget og Byråd. Sagen behandlesendvidere i Byplan- og Boligudvalget, idet byplanudvikling og boligprogramhenhører under dette udvalg. Bilag vedlagt.

Herudoveranvendes prognosen i forbindelse med budgettering af indtægter fra indkomstskatog tilskud fra staten i årene 2018-2021. Resultatet heraf vil først foreliggenår der er indgået aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for2018, og vil blive fremlagt i forbindelse med behandling af det tekniske budgetforslagi september måned.

Befolkningsudviklingeni den senest udarbejde befolkningsprognose viser for næsten alle aldersgrupperen lavere befolkningsudvikling end den prognose der blev udarbejdet i marts2016 og blev anvendt i budgettet for 2017. Årsagen hertil er primært, attilflytningen af indvandrere og flygtninge blev overvurderet i forbindelse medudarbejdelse af befolkningsprognosen i marts 2016 samt, at antallet i de ældstealdersgrupper viser en lavere vækst end i prognosen fra marts 2016.

Desamlede budgetændringer er vist i nedenstående tabel.

Derhenvises til det vedlagte bilag.

Detvurderes, at den udarbejdede befolkningsprognose bygger på et realistisk skønover boligudbygning i de kommende år i Ringsted Kommune, og at de foreslåedebudgetændringer vil gøre det muligt at opretholde det nuværende serviceniveaupå områderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre.

Direktionen indstiller,

1. at det godkendes at befolkningsprognosen benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag 2018-21.
2. at de beregnede demografireguleringer indarbejdes i budgetforslaget for 2018-21 som tekniske ændringer.

Ad 1.Anbefales godkendt

Ad 2.Anbefales godkendt.

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetbesluttede den 14. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes ifagudvalg. I denne sag skal budgettet til KL’s Ældrekonference den 25.september godkendes.

Ældre-og Genoptræningsudvalget har mulighed for at deltage i KL’s Ældrekonference den25. september 2017. Titlen er ” Det gode ældreliv trods sygdom”

Programfremgår af følgende link

Ingen.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Direktionen indstiller, at budgettet forKL’ Ældrekonference den 25. september godkendes.

Godkendt

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Inærværende sag forelægges forslag til proces for det kommende udbud af denvisiterede kørsel til godkendelse.

Påmøde i økonomiudvalget den 3. april 2017 blev det besluttet at forlænge deeksisterende kontrakter på kommunens Flexrute kørsel til udgangen af september2018, med henblik på at sikre tid til gennemførsel af udbud af den visiteredekørsel.

RingstedKommune skal således det næste år gennemføre udbud på den visiterede kørsel.Udbuddet skal kunne gå i drift primo oktober 2018.

RingstedKommune har årligt udgifter til visiteret kørsel på omkring 15 mio. Herudoverhar kommunen udgifter til skolebuskørsel, der varetages indenfor rammerne afden kollektive trafik.

Iforbindelse med udbud af den visiterede kørsel kan kommunen vælge selv atgennemføre udbud af kørslen eller indgå samarbejde med det lokaletrafikselskab, Movia, om udbud af kørslen.

Moviahar tilbudt Ringsted Kommune at indgå i et udviklingssamarbejde om udbud af denvisiterede kørsel og udvikling af Movias forretningsmodel. Formålet er blandtandet at skabe grundlag for bedre vognmæssig samordning på tværs af alvisiteret kørsel i Ringsted Kommune og at undersøge muligheden for egetkørselskontor indenfor rammerne af Movias produkter. Herudover skaludviklingssamarbejdet se på mulighederne for at skabe bedrekapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiteredekørsel. Movia har lanceret et nyt produkt, ”Kommunebus”, der gør det muligt atsamordne kørsel på tværs af de offentlige busser og den visiterede kørsel, idet”kommunebussen” både kan køre offentlig bus og lukket kørsel. Eksempelvis kande busser, der alene varetager skolekørsel morgen og eftermiddag, anvendes tilandre opgaver i den mellemliggende periode.

Daudviklingssamarbejdet og udbuddet af kørslen kommer til at berøre mange afkommunens serviceområder foreslås nedsat en politisk følgegruppe bestående afet medlem fra hvert af fagudvalgene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre-og Genoptræningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Klima- ogMiljøudvalget. Udbuddet vedrører i særlig høj grad opgaver, der henligger underdisse udvalg. Formålet med følgegruppen er at sikre stærk politisk forankringog ejerskab, dialog på tværs og at sikre et fælles perspektiv, hvor service ogindsatser kan koordineres og tilpasses på tværs. Følgegruppen skal følgeplanlægning og gennemførelse af udviklingssamarbejdet i de forskelligeprojektfaser.

Dervurderes at være et økonomisk potentiale i forbindelse med udviklingssamarbejdetog udbud. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøreomfanget af potentialet, idet det afhænger af blandt andet prioriteringer ogtilpasning af serviceniveau, analyse af muligheder for samordning af kørsel ogresultat af udbudsprocessen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udviklingssamarbejdet vil kunnegennemføres indenfor de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Deråbnet sig nye muligheder i samarbejdet med Movia om udbud af den visiteredekørsel, som ikke har været til rådighed tidligere. Movia og Ringsted Kommunehar samlet en række erfaringer siden det seneste udbud i 2013, som ligger tilgrundlag for ønsket om en udvikling af Movias produkter så de stemmer bedreoverens med behov og vilkår i kommunerne.

Detvurderes derfor samlet at være mest hensigtsmæssigt, at gennemføre udbuddet iet udviklingssamarbejde med Movia. Det skal ses i sammenhæng med de mulighederog fordele, der åbner sig med samarbejdet, som er:

• Movia varetager udbuddet for Ringsted Kommune. Kommunen sparer således betydelige ressourcer og Movia har stor erfaring med udbud af kørsel.
• Tilbudsgivende vognmand kan kombinere med kørsel til andre institutioner i andre kommuner og kørsel i regi af Region Sjælland. Fx med kørsel i Sorø Kommune, der også udbyder gennem Movia med påbegyndt drift af udbud primo oktober 2018.
• Movia kan sikre løbende information om kørselsaktivitet og økonomi, og sikrer opfølgning på kontrakter og løbende genforhandling af afregningsgrundlag.
• Med udviklingsprojektet åbnes op for at der kan ske egen planlægning af kørsel (kørselskontor), hvor det giver mening, og bedre vognmæssig samordning på tværs af områder/institutioner ved udformning af udbud.
• Movia har lanceret et koncept (kommunebus), der gør det muligt at udnytte potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af kollektiv trafik og visiteret kørsel.
• Movia kan etablere samkørsel på tværs af målgrupper, hvis Ringsted Kommunen ønsker det. Denne mulighed vil der ikke være ved eget udbud, da kun Movia lovgivningsmæssigt udfører kørslen som almindelig rutekørsel.

Ulemperneved samarbejdet med Movia er:

• Kommunen skal betale administrationsgebyr til Movia. I 2016 var gebyret til Flex Rute 132.374 kr.
• Ved udbud af kørsel gennem trafikselskabet er der særlige vilkår i udbudsbetingelserne, som er besluttet af Movias bestyrelse, og som derfor ikke kan ændres (bl.a. CSR-politikken).
• Kommunen skal afsætte interne projektressourcer til gennemførsel af udviklingsprojekt.

Direktionenindstiller,

1. at der etableres udviklingssamarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel og bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiterede kørsel.
2. at der etableres en politisk følgegruppe bestående af et medlem fra hvert af fagudvalgene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre. og Genoptræningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget.

Anbefalesgodkendt med bemærkningen om, at Britta Nielsen indstilles som Social- ogArbejdsmarkedsudvalgets kandidat til følgegruppen.

Ej til stede: Daniel Nørhave og Rikke Hedegaard

Ikkebehandlet idet der ikke er visiteret kørsel på udvalgets område.

Anbefalesgodkendt. Benny Christensen indstilles som repræsentant til den politiskefølgegruppe.

Ej til stede: Per Roos og Lisbeth Andersen

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at udvalget indstiller udvalgsformanden for Klima-og Miljøudvalget som medlem af følgegruppen.

Ej til stede: Britta Nielsen

Ad1.Anbefales godkendt

Ad2.Anbefales godkendt. Formanden for udvalget blev valgt til at deltage ifølgegruppen.

Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

Sendestilbage med henblik på at der udarbejdes et kommissorium vedrørendefølgegruppens funktion.

Ej til stede: Daniel Nørhave

NYSagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Økonomiudvalgetbesluttede den 2. maj 2017, at sagen vedrørende udviklingssamarbejde med Moviaom udbud af den visiterede kørsel sendes til genbehandling i fagudvalgene med henblikpå, at der ved behandling kan indgå kommissorium for den politiske følgegruppe.

Indstillingenvedr. etablering af følgegruppen er initieret af administrationens dialog medMovia, som efter deres vurdering havde givet et godt resultat i relation til enlignende proces i en anden kommune. 

Iforbindelse med udarbejdelsen af et kommissorium for følgegruppen haradministrationen gjort sig en række yderligere overvejelser vedrørendeorganiseringen af projektet.

Dethar vist sig svært, at rammesætte en politisk følgegruppes præcise rolle iprojektet. Hertil kommer, at det er vurderingen at der kan være mangeforskellige synspunkter og perspektiver på de formentlig mange forskelligemuligheder og spor som projektet vil afdække. En følgegruppe vil ikkenødvendigvis være den bedste måde, at få alle disse perspektiver frem.

Påbaggrund af ovenstående overvejelser indstiller administrationen derfor, at deri stedet for en følgegruppe afholdes 2-3 temamøder for hele Byrådet undervejs iudviklingssamarbejdet, med henblik på information og uformel dialog om deforskellige muligheder, spor og afledte konsekvenser der arbejdes med. Hermedsikres et bredt funderet videns grundlag der kan understøtte den politiskestillingtagen, når Byrådet i sidste ende skal tage stilling til sagen.

Direktionen indstiller,

1. at der etableres udviklingssamarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel og bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiterede kørsel.
2. at der ikke etableres en politisk følgegruppe.
3. at der afholdes 2-3 temamøder med Byrådet undervejs i udviklingssamarbejdet med henblik på at sikre information og dialog om de forskellige scenarier der arbejdes med.

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 1 følges.

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes,at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium tildenne.

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 1 følges.

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes,at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium tildenne.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 1 følges.

Udvalgetanbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes,at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium tildenne.

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Detblev i budgetaftalen for 2015 vedtaget, at kommunens socialekvalitetsstandarder for ældre- og socialområdet skal revideres.  Byrådetvedtog den 9. januar 2017 model og principper for revidering afkvalitetstandarderne.

Dereviderede kvalitetsstandarder fremlægges her.

Formåletmed kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for, at definereserviceniveauet og kvaliteten af de ydelser som kommunen levere. Desuden brugeskvalitetsstandarderne som information til borgerne, så forventninger i forholdtil service- og kvalitetsniveau er afstemt. 

Beskrivelsenskal også kunne fungere som opslagsværk for medarbejdere og ledelse i Social-og Sundhedscenteret.  

Den9. januar 2017 vedtog Byrådet en ny model for revidering af de socialekvalitetsstandarder.

Modellenbestår af en todelt model. Kvalitetsstandarder, der i form og sprog, primærtretter sig mod borgerne og en faglig uddybning, der særligt retter sig modmedarbejderne. Begge dele vil være tilgængelige for borgerne

Derblev desuden truffet beslutning om, at der i revideringen skal tagesudgangspunkt i principperne om styring, kommunikation og indhold.

De nye kvalitetsstandarder

Formåletmed revideringen har således ikke været at ændre serviceniveauet, men atpræcisere det. Ligeledes er standarderne blevet revideret, så de er fagligt oglovgivningsmæssigt er up to date og skrevet i et sprog, der gørkvalitetsstandarderne mere tilgængelige for borgerne.

Dervil efterfølgende blive arbejdet med designet af kvalitetsstandarderne, såforskellen mellem den borgerettede og den medarbejderrettede del afstandarderne, bliver mere tydeliggjort. 

Somet led i revideringen er behovet for at udvikle nye kvalitetsstandarder blevetsynliggjort, det for at sikre et ensartet serviceniveau.  

Idenne sag skal træffes beslutning om 39 standarder på ældre- og socialområdet.som er:

• Kvalitetsstandardard for beskyttet beskæftigelse
• Kvalitetsstandard for forsorgshjem
• Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
• Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte
• Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde
• Kvalitetsstandard for kvindekrisecenter
• Kvalitetsstandard for ledsagerordning
• Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud
• Kvalitetsstandard midlertidigt ophold i botilbud
• Kvalitetsstandard for længevarende ophold i botilbud
• Kvalitetsstandard for støtte til bil
• Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter
• Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
• Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig
• Kvalitetsstandard for praktisk hjælp
• Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring
• Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
• Kvalitetsstandard for nødkald
• Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold
• Kvalitetsstandard for madservice med udbringning
• Kvalitetsstandard for klippekort
• Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 
• Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg
• Kvalitetsstandard for tildeling af handicapegnet bolig
• Kvalitetsstandard for daghjem for demente
• Kvalitetsstandard for ældre borgere med fysisk handicap
• Kvalitetsstandard for træning
• Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning
• Kvalitetsstandard for boligindretning

Kvalitetsstandardfor hjælpemidler og forbrugsgoder udgår til fordel fem nye kvalitetsstandarder.Det betyder, at de enkelte grupper af hjælpemidler nu er beskrevet i enselvstændig kvalitetsstandard:

• Kvalitetsstandard for forbrugsgoder
• Kvalitetstandard for Inkontinenshjælpemidler
• Kvalitetstandard for mobilitetshjælpemidler
• Kvalitetstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet
• Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetstandardfor BPA udgår til fordel for to nye kvalitetstandarder, hvor der bliver skelnetmellem de forskellige typer af ordninger, der er indeholdt i borgerstyretpersonlig assistance:

• Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance
• Kvalitetstandard for § 95 kontanttilskud 

Derer desuden blevet udarbejdet to nye kvalitetstandarder på et område, hvor derikke har været en standard, hvorfor der er opstået et behov at fåserviceniveauet beskrevet 

• Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem
• Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem

Derer udarbejdet en standard for genoptræning efter Sundhedsloven, der beskriverde ydelser borgerne får, når de modtager en genoptræningsplan fra sygehuset.

• Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetstandarderneer vedhæftet som bilag.

Implementering af kvalitetstandarderne

Kvalitetsstandarderneer tilgængelige på kommunens hjemmeside, fra de bliver godkendt i Byrådet.Kvalitetstandarderne gælder frem til december 2017, hvor kvalitetstandardernefor 2018 skal behandles.

Revideringenaf kvalitetstandarderne er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellemmedarbejdere fra Myndighedsenheden og relevante nøglepersoner fra de decentraletilbud. Ligeledes er Ældre- og handicaprådet løbende blevet inddraget.

Dettearbejde vil blive fulgt op af en række decentrale møder på Social- og Sundhedscenteretsinstitutioner, hvor de nye kvalitetsstandarder vil blive præsenteret. Udkasttil skitse til implementering er vedhæftet til denne sag.

Borgerneskal i denne proces have mulighed for, at komme med en tilkendegivelse af omkvalitetsstandarderne er forståelige for dem og om de har fået den nødvendigeinformation af at læse standarderne. Der arbejdes derfor hen i mod, at der vedsiden af kvalitetsstandarderne, indsættes et form for link, hvor borgerne harmulighed for at fortælle om deres oplevelse af kvalitetsstandarderne.

Årlig revidering af kvalitetsstandarderne

Sombesluttet af Byrådet den 9. januar 2017 vil der fremover blive gennemført enårlig revidering af kvalitetsstandarderne.

Detbetyder, at kvalitetsstandarderne følger kadencen med det vedtagne budget ogafledte lovændringer på baggrund af finanslovsforhandlinger. Der kan dog væretilfælde, hvor ændringer i lovgivning eller principafgørelser gør, at der erenkelte kvalitetstandarder, der må tilrettes og behandles på andre tidspunkteraf året.

Detforeslås dog, at det godkendes, at mindre tilretninger afkvalitetstandarderne, der foretages på bagrund af f.eks. nye principafgørelser,fremover ikke foreligges de politiske udvalg løbende, men først ved den årligerevurdering.  

Forslag til redigering af kvalitetstandarderne for 2018

Dervil frem til drøftelsen af kvalitetstandarderne for 2018 ske en yderligererevidering af kvalitetstandarderne, det foreslås, at det sker på baggrund affølgende tiltag:

• Ændringer af Lov om Social Service

Der vil gældende fra januar 2018 ske en ændring af Lovom Social Service, der har betydning for Ringsted Kommunes serviceniveau og pådenne baggrund vil de relevante kvalitetstandarder blive revideret.

• Rehabiliteringsstrategi

Såfremt rehabiliteringsstrategien og de handleplaner,der skal udarbejdes i den forbindelse godkendes, vil disse indgå i revideringenaf kvalitetsstandarderne fra 2018.

• KL´s Sagsaudit på det specialiserede område

KLK har i sit statusnotat pointeret vigtigheden af, atkvalitetsstandarderne understøtter den faglige - og dermed også økonomiske -styring af området. Konklusionerne fra KL´s sagsaudit skal indgå i den videre redigering afkvalitetsstandarderne.

Sagensendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at med de nye kvalitetstandarder får Ringsted Kommunes borgere bedre mulighedfor at orientere sig om, hvilke ydelser de kan forvente at kunne modtage, samtniveauet herfor. Beskrivelsen kan medvirke til en forventningsafstemning ogdermed til en konstruktiv dialog med kommunens medarbejdere i bestræbelserne påat iværksætte de indsatser, som bedst kan løse borgernes problemstillinger.

Deter administrationens vurdering, at det fokus på rehabilitering ogfleksibilitet, der er i kvalitetsstandarderne vil være med til at understøttedet værdige liv og at borgerne kan gøre nogle af de ting, der har betydning forden enkeltes livskvalitet. Målet om at vedligeholde og styrke borgernes fysiskeog psykiske færdigheder så længe som muligt, kan være med til at imødegå nogleaf de demografiske udfordringer.

Direktionen indstiller,

1. at kvalitetsstandarderne godkendes
2. at det godkendes, at mindre tilretninger af kvalitetstandarderne, der foretages på bagrund af f.eks. nye principafgørelser, fremover ikke foreligges de politiske udvalg løbende, men først ved den årlige revurdering.  
3. at forslag til implementering tages til orientering

DH-sideni Handicaprådet finder det positivt, at kvalitetsstandarderne er formuleret, såde er målrettet borgerne. DH-siden anbefaler, at der kommer fokus på borgernesbrug og tilfredshed med kvalitetsstandarderne i den fremadrettede justering af kvalitetsstandarderne.

Derblev gjort opmærksom på, at i den faglige uddybning i kvalitetsstandarden formidlertidige botilbud handler teksten om længerevarende botilbud.

Ej til stede:

TorbenLollike.

Ældrerådetanbefaler at kvalitetsstandarderne godkendes. Ældrerådet ønsker, at få forelagtresultatet af borgernes tilbagemeldinger om deres oplevelser afkvalitetsstandarderne, via det påtænkte link på hjemmesiden.

Handicaprådethar gjort opmærksom på, at i den faglige uddybning i kvalitetsstandarden formidlertidige botilbud handler teksten om længerevarende botilbud, denne er nutilrettet. Herudover har administrationen tilrettet standarden for genoptræningefter sundhedsloven.

Standarderneer nu blevet tilrettet jfr. nedenstående:

Kvalitetstandardfor midlertidigt ophold i botilbud. I denne standard ervisitationskriterierne under den faglige uddybning blevet rettet, så begrebetlængevarende tilbud er blevet skiftet ud med midlertidigt tilbud.

Ligeledeser begrebet varig blevet fjernet.

Kvalitetsstandardfor genoptræning efter sundhedsloven.  I denne standarder sætningen ”Ledelsen af Myndighedsenheden fører tilsyn med afgørelsen” blevetslettet, da den ikke er korrekt i denne sammenhæng.

Derer endvidere blevet fundet enkelte mindre slåfejl i nogle afkvalitetsstandarderne, de vil blive tilrettet inden standarderne publiceres påhjemmesiden.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Punkt1 og 2 anbefales godkendt.

Punkt3 tages til efterretning.

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag orienteres der om udmøntning af midlerne fra Forebyggelsespuljen i2017.

Byrådetbesluttede 6. april 2017, at midlerne fra Forebyggelsespuljen skulle udmøntes iprojekter og foredrag med udgangspunkt i forebyggelsespakkerne om mentalsundhed, fysisk aktivitet, tobak og seksuel sundhed. Samtidig besluttedeByrådet, at der skal orienteres om hvordan midlerne fra Forebyggelsespuljenfordeles i 2017.

Derer afsat 500.000 kr. til Forebyggelsespuljen med det formål, at understøtteborgernes sundhed i bred forstand. I 2017 udmøntes Forebyggelsespuljen igennemseks konkrete indsatser og tre foredrag fordelt på to foredragsholdere. Deenkelte indsatser og foredrag, samt hvilke beløb de støttes med, kan ses i defølgende tabeller.

Deenkelte indsatser planlægges afholdt i efteråret 2017. De enkelte foredragplanlægges ligeledes afholdt i efteråret 2017 eller snarest muligt derefter,når det er muligt at booke de to nævnte foredragsholdere.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Tilefterretning.

Tilefterretning.

Tagestil efterretning.

Ej til stede: Anders Weber

Intet

Ej til stede: Anders Weber

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetbesluttede den 4. april 2016, at der skal foretages en ny evaluering af depolitiske dagsordner i vinteren 2016/2017, med henblik på at undersøgesammenhængen mellem kodeks for god politisk betjening og Byrådets opfattelse afbetjeningen. Der er udsendt en elektronisk evaluering til alle medlemmer iByrådet den 16. marts 2017 med sidste svarfrist 8. maj 2017. I denne sagpræsenteres resultaterne af evalueringen, og det indstilles, atdagsordenkvaliteten drøftes i det enkelte fagudvalg.

Sidenforåret 2014 er der arbejdet med at forbedre den politiske betjening. Der erafholdt en række kurser i ”bedre politiske dagsordener” i regi af KL ogefterfølgende er der afviklet interne kurser om produktion af gode politiskedagsordner. Derudover er kodeks for god politisk betjening i Ringsted Kommuneblevet formuleret som rammen omkring den politiske betjening. Den netopgennemførte evaluering er den tredje evaluering af de politiske dagsordner. Ialt 16 byrådsmedlemmer har svaret på den netop afsluttede evaluering.

Påbaggrund af evalueringen ’15/’16 vurderede administrationen, at der var behovfor at arbejde videre med at forbedre følgende områder:

1)     Fortsatfokus på en præcis tilskæring af sagerne, så de er tilstrækkeligt og objektivtoplyste i forhold til beslutningstagningen, herunder at de så vidt muligtindeholder flere mulige alternativer/løsninger, og at konsekvenserne erbeskrevet grundigt og fyldestgørende.

2)     Yderligerefokus på systematisk implementering og opfølgning på de beslutninger, derbliver taget. Herunder konsekvent og tidlig tilbagemelding til udvalgene, hvistidsplanen skrider eller budgettet ikke holder.

3)     Kontinuerligtfokus på en præcis og nøjagtig beskrivelse af sagerne så fagsprog minimeres, også den røde tråd fremstår klart.

Iforhold til punkt 1, viser evalueringen ’16/’17, at 56 % afrespondenterne i enten ’høj’ eller ’meget høj grad’ vurderer, at ”alle for denpolitiske beslutning væsentlige forhold fremgår” af de politiskesagsfremstillinger. Omregnet til talscore (1= ’I meget lille grad’ og 5 = ’Imeget høj grad’), svarer det til 3.38, hvilket er fuldstændigt uændret iforhold til målingen ’15/’16 (bilag 1 og bilag 3). 25 % af respondenternevurderer i ’høj grad’, at der, ”hvor det er muligt, beskrives forskelligemuligheder/scenarier, og at konsekvenserne er beskrevet grundigt ogfyldestgørende”. Det betyder, at der på den anden side er 75 % afrespondenterne der mener, at det kun ’i nogen’ eller ’i mindre grad’ ertilfældet. Omregnet til talscore svarer til en ændring fra 3.08 til 3.06 jf.bilag 1.

Iforhold til punkt 2, viser evalueringen, at der er sket enfremgang fra 3.31 til 3.56 på spørgsmålet om, hvorvidt Koncernledelsen ”sikrerimplementering af politiske beslutninger i overensstemmelse med bådebeslutningernes faktuelle indhold og intentionerne bag”. Ligeledes er der sketen fremgang fra 3.46 til 3.56 på spørgsmålet om, hvorvidt Koncernledelsen tageransvar for ”at følge op på de beslutninger der træffes”.

Derudoverer der sket en fremgang fra 3.46 til 3.63 på spørgsmålet om, hvorvidtKoncernledelsen tager ansvar for, at ”medarbejdere og ledere iRingsted Kommune er loyale over for de politiske beslutninger i kommunikationenmed borgere, foreninger og virksomheder”.

Iforhold til punkt 3, er der sket et fald fra 3.0 til 2.81 irespondenternes evaluering af, hvorvidt ”sagerne er skrevet og formidlet i etklart og forståeligt sprog”. Der er samtidigt sket et fald fra 3.54 til 3.25 ivurderingen af, hvorvidt det faktuelle indhold er ”korrekt, og at det tydeligt fremgår,hvis der er usikkerheder og/eller særlige forudsætninger knyttet til fakta”.

Samletset i forhold til den politiske betjening, er der 56 % af de adspurgte dersvarer, at de i ’høj’ eller ’meget højgrad’ mener, at Koncernledelsen ”alt i alt sikrer god politisk betjening”. Deter et fald fra 3.62 til 3.56.

Sagenhar ingen bevillingsmæssigekonsekvenser.

Direktionenvurderer, at der samlet set ikke er sket et tilfredsstillende kvalitetsløft iproduktionen af de politiske sagsfremstillinger.

Vurderingenaf tilskæringen af de politiske sagsfremstillinger og beskrivelsen af deforskellige alternativer/løsninger er uændret i forhold til målingen i ’15/’16.Direktionen vurderer derfor, at dette fortsat bør være et fokusområde, særligti forhold til at få beskrevet alternativer/løsninger. Dette vil derfor bliveskærpet i Vejledningen for gode politiske dagsordner, og der vil ligeledesblive sat yderligere fokus på dette på de interne kurser i at skrive bedrepolitiske dagsordner.

Iforhold til fokusområdet omkring implementering af og opfølgning på depolitiske beslutninger, er det direktionens vurdering, at der er sket enhensigtsmæssig fremgang. Med henblik på som minimum at fastholde eller forbedredet nuværende niveau, skal der fremadrettet være et kontinuerligt ogsystematisk fokus på implementeringen af og opfølgningen på de politiskebeslutninger.

Direktionenvurderer derudover, at der behov for at arbejde videre med at sikre en præcisog nøjagtig beskrivelse af sagerne så fagsprog minimeres og så den røde trådfremstår klart. Dette skal ligeledes skærpes i de interne kurser i at skrivebedre politiske dagsordner.

Direktionenvurderer afslutningsvist, at de enkelte fagudvalg med fordel kan diskutereevalueringen med henblik på at afdække, om det særligt er sager på specifikkefagområder, som kræver tilskæring, en yderligere beskrivelse af forskelligealternativer/løsninger samt en mere præcis og nøjagtig beskrivelse, og en tydeligere rød tråd.

Direktionen indstiller, at dagsordenkvalitetendrøftes i det enkelte fagudvalg

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Torben Lollike og Daniel Nørhave

Godkendtmed bemærkning om, at sagen efterfølgende forelægges for Økonomiudvalg ogByråd.

Ej til stede: Torben Lollike

Direktionen indstiller, at sagen drøftes

Drøftet.

Generelter dagsordenerne blevet bedre

Obspå fagsprog

Manglertil tider ligeværdige alternativer i indstillingen.

Drøftet.Udvalget peger på at der næste gang der laves en evaluering, bør den målrettesde enkelte fagudvalg.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Genereltilfredshed med dagsordenerne, men en gang i mellem kan sagerne være lidt forindforståede. Derudover ønskes der en større viden om rammer forspørgeundersøgelser.

Endeligvar der en generel kritik af systemet, som anvendes til dagsordener og referater.

Drøftetmed bemærkningen om, at næste gang der laves en evaluering af dagsordeneranbefales det at den gøres så konkret og fagudvalgsrettet som muligt, herunderat evalueringen starter i fagudvalgene.

Ej til stede: Anders Weber