Referat

Godkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåByrådets møde 9. april 2018 blev det besluttet, at sagen vedrørende brug afkonsulentydelser sendes til Økonomiudvalgetmed henblik på at få drøftelse af, hvordan Ringsted Kommune fremover kan brugeekstern og intern rådgivning på den mest hensigtsmæssige måde.

RingstedKommune indgik marts 2018 et samarbejde med Holbæk Kommune, Slagelse Kommune,Kalundborg Kommune og Næstved Kommune med henblik på at udarbejde en fællesadministrationsanalyse. Heri indgår blandt andet en delanalyse om organiseringaf intern konsulentfunktion samt køb af eksterne konsulentydelser.

Resultaterneaf analysen forventes at ligge umiddelbart efter sommerferien og det skønnes,at være et godt udgangspunkt for det videre arbejde i Ringsted Kommune med atkortlægge kommunens forbrug af konsulenter og til at kunne komme med forslagtil, hvordan det kan være fremadrettet.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser

Administrationenvurderer, at administrationsanalysen med de øvrige kommuner om brug af eksternekonsulenter vil give et overblik over Ringsted Kommunes brug af eksternekonsulenter sammenlignet med de øvrige kommuner. Endvidere forventes administrationsanalysenat kunne give inspiration til, hvordan Ringsted Kommune kan løse opgavernebedst muligt fremadrettet. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at arbejdevidere med sagen, når analysen foreligger.

Direktionen indstiller, at sagen genoptagesi Økonomiudvalget, når administrationsanalysen foreligger

Godkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Dennesag handler om, at Kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver valgperiode skaludarbejde og vedtage en plan for kommunens beredskab.

Ifølgeberedskabsloven § 25 påhviler det kommunalbestyrelsen at udarbejde en plan forkommunens beredskab.

Planenskal revideres, vedtages og indsendes til Beredskabsstyrelsen mindst én gang ihver valgperiode. Den nuværende beredskabsplan er godkendt i Byrådet 12. januar2015.

Byrådetbehandlede og godkendte på sit møde den 5. februar 2018 en sag fra Beredskabskommissionenvedrørende plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Densag handlede om materiel og køretøjer, hvor denne sag handler om organiseringenaf beredskabet og er den overordnet plan.

Beredskabsplanener udarbejdet i et samarbejde mellem Midt- og Sydsjællands Brand og Redning ogRingsted Kommune. Bilag 1.

Iberedskabsplanen er der tale om en helhedsorienterende beredskabsplanlægning,som går på tværs af kommunens sektorer. Formålet er at sikre, kommunensfortsatte drift i forbindelse med krise/krig/katastrofe/større akuttehændelser.

Beredskabsplanenskal afspejle kommunens aktuelle forhold, og revideres i det omfang somudviklingen gør det nødvendigt.

Denoverordnede beredskabsplan ligger på Intra i grupperummet beredskabsplaner iRingsted Kommune. 

Denoverordnede beredskabsplan er opbygget som den, der blev godkendt i 2015.

Denvæsentligste ændring i forhold til tidligere er, at mødested forkrisebredskabet er flyttet fra Rønnedevej til Rådhuset.

HvisRådhuset ikke kan bruges i situationen, så vil det være i Nørregade 100.

Endvidereer navne og telefonnumre tilpasset. De er tidligere kun blevet ajourført hver4. år, det vil fremover blive ajourført løbende.

Deenkelte centre ajourfører deres delberedskaber løbende og de aktuelle ligger påIntra sammen med den overordnede beredskabsplan

Deenkelte centre er selv ansvarlige for afholdelse af øvelser i forhold til deenkelte hændelser, som centret skal kunne håndtere som f.eks. brandøvelser.Herunder samarbejde med øvrige centre på samme matrikel.

Beredskabsplanenbestår af følgende elementer:

1. Overordnet plan (niveau I) som bl.a. beskriver de generelle rammer for kommunens beredskab. Afsnittet udarbejdes af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning.
2. Delplaner (niveau II) der beskriver de enkelte centre, og som har fokus på de hændelser, som centret skal kunne håndtere. De respektive centre udarbejder deres egne delplaner indeholdende konkrete indsatsplaner (actioncard).
3. Planer for konkrete objekter (niveau III). Den enkelte institution udarbejder fornødne planer/instrukser.

Denoverordnede beredskabsplan er udarbejdet i Midt- og Sydsjællands Brand &Redning i samarbejde med Ringsted Kommune og hvert enkelt center udarbejderderes delberedskabsplan og der udarbejdes selvstændige beredskabsplaner påkommunikation, IT og sundhedsberedskabet.

Delplanerneer opbygget efter en skabelon, som Midt- og Sydsjællands Brand & Redninghar meldt ud.

Institutionernehar deres beredskabsplaner decentralt.

Koncerncenteretstår løbende for opdatering af den overordnede beredskabsplan. De enkeltecentre har en tovholder/ansvarlig for, at delberedskabsplaner udarbejdes,ajourføres og er tilgængelige.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser

Administrationenvurderer, at forslag til overordnet beredskabsplan er dækkende og at det er vigtigt,at den løbende revideres.

Direktionen indstiller, at den overordnedeberedskabsplan godkendes

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteresØkonomiudvalget om iværksatte tiltag til forbedring af trivslen i perioden 1. januartil 31. marts 2018.

Forat sikre, at Ringsted Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, er kendtsom et godt sted at arbejde og som en fleksibel arbejdsgiver, modtager Økonomiudvalgetopgørelse over påbud fra Arbejdstilsynet, sygefravær og andre indikatorer påtrivslen på kommunens arbejdspladser. Endvidere redegøres for iværksatte tiltagtil forbedring af trivslen.

Detteer en orientering om de centralt gennemførte tiltag til forbedring af trivsleni perioden 1. januar til 31. marts 2018.

I dennævnte periode er der henvist 30 medarbejdere til coaching internt i RingstedKommune. De henviste medarbejderefordeler sig således:

Pådet tidspunkt medarbejderne blev henvist til coaching, var ca. 2/3 i arbejde.De øvrige var sygemeldt.

Forudenindividuel coaching afvikles der trivselsprocesser på flere forskelligearbejdspladser.

Derarbejdes kontinuerligt i arbejdsgrupper nedsat under HMU med henblik påudvikling, implementering af indsatser og til forbedring af trivslen, formedarbejderne i kommunen.

Bilag 1

Sygefraværeter steget en lille smule de tre første måneder af 2018 fra 12,6 dag pr. årsværktil 13,1. Bilag 2

Detstigende sygefravær kan formodentlig skyldes, at mange har været syge afinfluenza, der for manges vedkommende har været langvarigt. Sygefraværet følgestæt på flere måder, bl.a. er der nedsat en arbejdsgruppe under HMU, derarbejder med en revision af den nuværende sygefraværsvejledning samt vurderingaf, hvorvidt der skal igangsættes flere indsatser i forhold til håndtering afsygefraværet.

Derblev afholdt Netværksmøde for arbejdsmiljørepræsentanter den 22. marts. Der vardeltagelse af 39 arbejdsmiljørepræsentanter. Programmet bød bl.a. på enpræsentation af et implementeringsværktøj fra Det nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø – MED-virk - der kan ses som et redskab, der kan anvendes tilsuccesfuld implementering af APV-handleplaner.

Arbejdstilsynethar besøgt 4 arbejdssteder i 1. kvartal 2018:

Derer varslet tilsyn på endnu ti arbejdspladser i løbet af de kommende måneder.Alle ti har fået tilbud fra arbejdsmiljøkonsulenten om et forudgående besøg forat blive klædt på til tilsynet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der arbejdes med tiltag til forbedringer af trivslen i kommunen påmange niveauer, og at alle ledere, arbejdsmiljørepræsentanter,tillidsrepræsentanter og øvrige medarbejdere gør en aktiv indsats for, atRingsted Kommune er en arbejdsplads, hvor trivslen er i højsæde.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Tagettil efterretning

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Meddenne sag lægges der op til beslutning om vision for Ringsted Kommune samt nytstyrings- og politikkoncept.

Påbaggrund af Byrådets opstartsseminar i marts 2018 har administrationenudarbejdet et revideret oplæg til styrings- og politikkoncept for RingstedKommune (bilag 1). Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skalgrundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens visiontil den service, som borgere, virksomheder og foreninger møder i hverdagen.

Styrings-og politikonceptet indeholder og gennemgår således:

1. Ringsted Kommunes styringstrekant
2. Politik- og strategiprocessen i Ringsted Kommune
3. Forventninger til indholdet i Ringsted Kommunes politikker

RingstedKommunes styringstrekant har ikke tidligere været politisk godkendt, menskoncept for proces og indhold i politikker er politisk godkendt.

Styringstrekantenindeholder følgende niveauer:

• Vision
• Planstrategi og politikker
• Budget
• Centerplanlægning
• Institutionsplanlægning

Dermeder der sket en forenkling fra den tidligere styringstrekant således, at fxplanstrategi og politikker nu ligger på samme styringsmæssige niveau. Samtidiger politik- og strategiudvikling slået sammen i den nye styringstrekant for atskabe bedre sammenhæng mellem politikudvikling og den mere konkrete omsætningaf politikkerne til strategi/handlingsplaner på politikområderne.

Administrationenarbejder med en tidsplan, hvor alle fagudvalg i juni eller august 2018 skalforholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område.Fagudvalgene skal tage stilling til, om:

• Politikken skal genvedtages
• Politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer
• Politikken skal gennem en helt ny proces
• Politikken skal udgå

DaRingsted Kommunes politikker tager afsæt i kommunens vision (bilag 2) er derbehov for, at der tages stilling til, om kommunens vision skal genvedtages somden er, eller om der skal igangsættes en proces imod en ny eller revideretvision.

Ingen.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at det nye styrings- og politikkonceptet både vil sikre klare rammerfor styringen i Ringsted Kommune fra Byråd til institution, men at konceptetogså vil vise og give den metodefrihed, der er til planlægning- ogprocesgennemførelse i en kompleks organisation som Ringsted Kommune. Endeligtvurderer administrationen, at den eksisterende vision ”Ringsted – midt imulighederne” fortsat vil kunne være retningsgivende for organisationensarbejde, da visionen leverer en tydelig ambition om, hvor Ringsted Kommunegerne vil hen.

Direktionen indstiller,

• at Ringsted Kommunes vision fastholdes
• at Styrings- og politikkonceptet godkendes

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Kommunenhar modtaget en henvendelse fra ældresagen om muligheden for indefrysning afudgifter til vej- og kloakudgifter. Henvendelsen er begrundet i de igangværendeog planlagte kloakeringsprojekter i Ringsted by, hvor man separerer spildevandog regnvand.

Byrådetkan, jf. lov om lån til betaling af ejendomsskat, beslutte at udvide denobligatoriske låneordning vedr. lån til ejendomsskat og tilslutningsafgiftertil kollektive anlæg (fx offentlig kloak) til også at omfatte øvrige typerudgifter, fx vej- og kloakudgifter og lign. Herunder vandaflednings- ogkloakudgifter der påhviler ejendommen.

Idenne sag søges Byrådets stillingtagen til om der skal arbejdes videre med ordningeni form af et budgetforslag til den igangværende budgetproces.

Ældresagenshenvendelse af 20. januar har følgende ordlyd:

Vedr.: Mulighed for at optage lånhos kommunen og indefryse lodsejernes udgifter.

I forbindelse med de igangværende ogplanlagte kloakeringsprojekter i Ringsted by, hvor man separerer spildevand ogregnvand, har Ældre Sagen Ringsted fået flere henvendelser fra ældre boligejereder spørger, om de har mulighed for at optage lån hos kommunen og indefryse deudgifter, lodsejerne i den forbindelse bliver pålagt.

En sådan mulighed er som bekendttilstede vedrørende ejendomsskatter, og os bekendt er der hjemmel til, atkommunen kan vælge, at lade andre udgifter indefryse, f.eks. vej- ogkloakudgifter, vandafledningsafgifter og renovationsafgifter.

Da der er mange ældre medborgere,som bliver pålagt ganske betydelige udgifter i forbindelse med dissekloakeringsprojekter skal Ældre Sagen – med mindre Byrådet allerede harvedtaget det – kraftigt opfordre til, at kommunen indfører en sådanindefrysningsordning.

Lovhjemmelener lån til betaling af ejendomsskatter. Lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august2013.

Jf.lov om lån til betaling af ejendomsskat § 1 har kommunen pligt til at yde låntil betaling af ejendomsskatter samt tilslutning til kollektive anlæg itilfælde, hvor der er tilslutningspligt. Det er dog et krav at:

”ejeren eller dennes ægtefælle harfast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb erforfaldne til betaling, har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov omsocial pension, eller får udbetalt pension efter lov om social pension, lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ellerlov om delpension eller modtager efterløn”

Lovensiger videre:

”Kommunalbestyrelsen kanbeslutte, at låneordningen ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1, ogsåskal omfatte vej- og kloakudgifter og lign., der påhviler ejendommene.”

AltsåKAN Byrådet beslutte at udvide låneordningen ud over den obligatoriske del.

Derer ikke en udtømmelig liste over de udgifter, dette kan dække over, men detkunne f.eks. dreje sig om vandafledningsudgifter samt renovationsafgifter. Dalovens formulering er så bred, kræver det en specifik afgrænsning i forhold tiladministrationen af en eventuel udvidelse af ordningen.

Lånetsikres ved tinglyst skadesløsbrev/ejerpantebrev, som betales af kommunen ogikke lægges oveni gælden på lånet. Ejerpantebrevet skal have panteret inden forden seneste offentlige ejendomsværdi. Lånet forrentes med en årlig rente, dersvarer til gennemsnittet opgjort med to decimaler af den effektive rente påalle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktoberdet foregående år (lov om lån til betaling af ejendomsskat). Renten for 2018ligger på 1,00 %. Lånet med tilskrevne renter forfalder til betaling vedejerskifte og er således afdragsfri indtil ejerskifte.

Såfremtordningen udvides til også at omfatte lån f.eks. til vej- ogkloakeringsudgifter, vil det medføre øgede omkostninger til tinglysning (1,5% +1.660 kr.) og administration, der vil afhænge af antallet af sager. Detfremtidige sagsantal afhænger af antallet af berørte husstande, der falder indunder målgruppen, og i hvor høj grad de ønsker at benytte sig aflånemuligheden.

Hvisdet antages, at 20 personer årligt får lån på 60.000 kr. hver, vil det medføretinglysningsafgifter på ca. 50.000 årligt, samt administrationen forbundethermed. Samtidig vil det medføre et træk på kommunens likviditet på ca. 1,2mio. kr.

Tilsammenligning kan nævnes at kommunens nuværende samlede udestående i lån tilbetaling af ejendomsskat udgør ca. 30 mio. kr.

Hvertår er der et antal ejendomsskattelån, der forfalder fx ved ejerskifte, og herafudgør den udækkede del (det vil sige den del, der sidenhen skal inddrives)mellem ca. 130.000 og 200.000 kr. Gælden overgår ret hurtigt til SKAT, og derafskrives årligt en del heraf.

Deter administrationens opfattelse, at mange kommuner har taget stilling til enudvidelse af lånemuligheden, men at kun få har valgt at tilbyde andet end denobligatoriske del.

Såfremtdet besluttes, at kommunen udvider låneordningen, skal der udarbejdes klareretningslinjer for, hvilke typer af udgifter, der skal give lånemulighed undervej- og kloakudgifter og lignende.

Ingen

Såfremtordningen udvides vil der sandsynligvis blive behov for yderligere bevillingtil tinglysningsafgifter og administration. Dette afhænger dog af hvor mangepersoner, der søger.

Udfra beregningen af 20 ansøgninger á ca. 60.000 kr. årligt vil det medføre behovfor merbevilling på 50.000 kr. til dækning af tinglysningsafgifter samt enyderligere omkostning til administration.

Administrationenvurderer, at en udvidelse af ordningen vil medføre en uforholdsmæssig forøgetadministration i forhold til den forventede anvendelse af ordningen.

Delån, der udbetales, giver en kommunal merudgift til såvel tinglysning somadministration, samt påvirker kommunens likviditet.

Defleste øvrige kommuner har besluttet kun at give adgang til den obligatoriskelånemulighed.

Såfremtordningen udvides, skal det præciseres nøjagtig i hvilke tilfælde, der giveslåneadgang.

Direktionen indstiller, at Byrådet tagerstilling til hvorvidt der skal udarbejdes et budgetønske til behandling iforbindelse med kommunens budgetlægning for 2019 vedr. udvidelse aflåneordningen til at omfatte Vej- og Kloakudgifter og lignende

Detanbefales godkendt, at der udarbejdes et forslag der kan indgå ibudgetprocessen.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermedforelægges forslag til model for etablering af en social investeringsfond tilbehandling med henblik på at der kan udarbejdes beslutningsgrundlag for endeligfastlæggelse af principper og arbejdsgang for sociale investeringer i RingstedKommune i oktober 2018.

Medbudgetaftalen for budget 2018 blev det i hensigtserklæring aftalt, atigangsætte et arbejde for at etablere en social investeringsfond. Afhensigtserklæringen fremgår følgende:

”Budgetparterne har aftalt, at der med inspiration fra fleresvenske kommuner igangsættes et arbejde for at etablere en socialinvesteringsfond. Formålet med fonden er at styrke den forebyggende og tidligeindsats indenfor områder som børn og unge, ældre, socialt udsatte og sundhed.Fonden finansieres i første omgang af midler fra investerings – ogeffektiviseringspuljen fra 2019, hvor der afsættes 4 mio. kr. af den samledeinvesteringspulje. Fondens arbejde tager udgangspunkt i ”Skandia-modellen”, derer udviklet i et samarbejde mellem CBS og Skandia. Det er et enkelt og anvendeligtværktøj, som understøtter lokale forebyggelsesinitiativer i danske kommuner, oger dermed et bidrag til at mindske antallet af mennesker i ”udenforskab”.

Påmøde i Byrådet den 16. januar blev det besluttet at forslag til proces foransøgning og bevilling af midler fra den sociale investeringsfond fremlæggestil politisk behandling i sag til Økonomiudvalget i maj 2018.

Påbaggrund af opdraget i budgetaftalen for 2018 har administrationen undersøgtmulige modeller for etablering af en social investeringsfond på baggrund aferfaringerne fra andre danske kommuner og svenske kommuner.

Enkeltedanske kommuner danske og mange svenske kommuner arbejder med socialeinvesteringer. Heraf arbejder nogle med afsæt i Skandia-modellen.

IDanmark har eksempelvis Aarhus Kommune arbejdet med ”investeringsmodeller”.Investeringsmodellerne bygger på et dokumenteret grundlag og er vedtaget afbyrådet. De økonomiske forventninger fra investeringsmodellen bliverindarbejdet i budgettet både i forhold til investeringen samt vurdering af deforventede besparelser.

AarhusKommune er i øjeblikket ved at videreudvikle arbejdet med socialeinvesteringer, således at der etableres en social investeringsfond, hvorprivate investorer og fonde kan bidrage til sociale investeringer, som kansupplere de igangværende investeringstiltag i Aarhus. Fondens startkapitalsikres ved, at de kommunaløkonomiske gevinster, der opnås ved de socialeinvesteringsmodeller, tilføres Fonden. De opgjorte årlige gevinster ibudgetperioden, der ellers ville tilfalde kommunekassen, tilføres fonden,indtil der er sikret en indskudskapital på 40 mio. kr.

Inedenstående tabel er beskrevet tre forskellige set-up (A, B og C) foretablering af en social investeringsfond- eller pulje med inspiration fra andrekommuner. A er den mest simple model og C er den mest komplicerede model. Deenkelte elementer i modellerne kan sammensættes på forskellig vis.

Øvrigeforhold

Afordlyd i budgetaftalen fremgår at fondens arbejde skal tage udgangspunkt i”Skandia-modellen”, der er udviklet i et samarbejde mellem CBS og Skandia. Iforbindelse med satspuljeaftalen for 2016 er der igangsat arbejde med envidereudvikling af modeller som fx Skandia-modellen. Der er således udvikletden såkaldte ”SØM-model”. Med SØM-modellen udvides antallet af målgrupper ogder er indarbejdet metodiske forbedringer. Socialstyrelsen varetager drift afmodellen i form af kurser og udvikling af modellen.

Ihenhold til budgetaftalen for 2018 skal der ansættes en fundraiser i RingstedKommune. Det anbefales, at den nye fundraiser får en aktiv rolle i udviklingenaf forslag til sociale investeringer med henblik på at sikre eksternfinansiering.

Direktionen indstiller,

1. at den sociale investeringsfond skal arbejde med udgangspunkt i SØM-modellen.
2. at forslag om finansiering af social investeringsfond i overslagsårene indgår i budgetproces for budget 2019 – 2022.
3. at Byrådet forelægges et konkret forslag til principper og grundlag for arbejdet med sociale investeringer i Ringsted Kommune til behandling i oktober 2018.

Anbefalesgodkendt idet der peges på model B, men med løbende ansøgning (jfr. model C) også skal der etableres en tværfaglig gruppe, der får til opgave at understøttekvalificering af forslagene (jfr. model A). I den kommende sag medtages ogsåforslag til kommissorium for §17 stk. 4. udvalget.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Aftidsplan for budgetprocessen for budget 2019 – 2022 fremgår, at fagudvalgene iapril og maj måned udarbejder forslag til budgettet inden for rammerne af detenkelte fagudvalgs område.

Iforbindelse med budgetprocessen udarbejder fagudvalgene en række forslag, somkan indgå i den videre proces.

Fagudvalgenehar i den kommende fase i budgetprocessen mulighed for at udarbejdedriftsønsker, som vedrører kommunens serviceudgifter, samt anlægsønsker, somvedrører kommunen anlægsudgifter. Herudover er der mulighed for at udarbejdeinvesteringsforslag. I vedlagte tidsplan fremgår, hvilken fase budgetprocessenbefinder sig i.

Afden vedtagne budgetproces fremgår, at der ikke skal udarbejdes omstillingsforslag.Det økonomiske råderum– dvs. finansieringen af driftsønsker – vil derfor aleneblive tilvejebragt ved budgetkorrektioner på baggrund af forventet forbrug i2019 og dels ved konkrete politiske sager, der kan frigøre midler til drift.Rammen for prioritering af driftsønsker er først kendt efter økonomiaftalenmellem regeringen og KL er indgået og udarbejdelsen af forslag til tekniskbudget i august.

Udarbejdelsenaf drifts – og anlægsønsker skal ske i overensstemmelse med den valgte prioriteringtil bestemte serviceområder, såfremt Byrådet forinden har valgt dette. Byrådettager endelig stilling til eventuel prioritering af serviceområder på møde den9. april 2018.

For at understøtte processen i fagudvalgene har administrationen udarbejdetforslag til budgettet, der vurderes nødvendige for at kunne sikre at detnuværende serviceniveau kan fastholdes. Forslag fra administrationen er vedlagtsom bilag.

Påbaggrund af beslutninger i fagudvalgene kvalificerer og udarbejderadministrationen forslag til budgettet, som behandles på fagudvalgenes møder imaj måned med henblik på endelig prioritering i fagudvalgene inden forslageneoversendes til byrådet.

Den 11. juni vil byrådet tage stilling til, hvilke forslag fra fagudvalgene,der skal indgå i den videre proces og sendes i offentlig høring.

Partierne har ligeledes mulighed for at indsende forslag til budgettet. Sidstefrist for at indsende forslag fra partierne er den 10. august. Administrationensmulighed for at kvalificere partiernes forslag fremmes ved at fremsende forslageneså tidligt som muligt.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Detvurderes at det økonomiske råderum for prioritering af anlægsønsker vil blivebeskedent, idet der ikke udarbejdes omstillingsforslag.
 

Ligeledesvurderes det, at mulighederne for prioritering af anlægsønsker i 2019 vil bliveyderst beskedent. Det skal ses i sammenhæng med at der ikke er disponibel rammefor nye anlæg i 2019 og at der vurderes at være i risiko for stigende priser påeksisterende anlæg. Der henvises til kommende sag i Plan- og Boligudvalget vedrørendeudviklingen i byggepriser.  

Direktionen indstiller, at fagudvalgene beslutter,hvilke forslag der ønskes udarbejdet til budget 2019 – 2022 inden for egetområde.

Forslagetindenfor fagudvalgets område anbefales at gå videre i budgetprocessen.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal udvalget tage stilling til ansøgning fra Ørslev Kulturforeningom midler fra Temaudviklingspuljen på 29.500 kr. til at afholde Ørslev EnergiFestival for.

Ansøgningerover 10.000 kr. skal forelægges Økonomiudvalget (Bilag 1).

Energifestivalener en gentagelse af et lignende arrangement i 2017, og kulturforeningen ønskerat videreføre den positive fælleshistorie for lokalsamfundet ved at skabe etarrangement, der aktiverer lokalsamfundet i fællesskab, tilbyder noget til allealdersgrupper, involverer foreninger og erhvervsdrivende i lokalområdet ogsamtidig er både folkeoplysende og aktuel. Ansøgningen er vedlagt som bilag 2.

Arrangementetvil bestå af forskellige energi-relateret aktiviteter - fx en historiskskattejagt omhandlende energi samt andre aktiviteter som hestevognstur,legeland for mindre børn og mulighed for spisning og musikalsk underholdningmed mere.

Derer, foruden midler fra Temaudviklingspuljen, søgt om støtte fra andre puljer ogfonde.  Dette års budget og sidste års regnskab er vedlagt som bilag 3 og 4.

Midlernefra Temaudviklingspuljen fordeles på baggrund af et tema, der vælges for hvertår.

Detteårs tema er: ”Aktiviteter, projekter og udviklingsplaner til etablering,udvikling, opretholdelse og styrkelse af landområdernes foreninger,organisationer, institutioner, interessegrupper og brugernetværk både interntog på tværs af landområderne. Med fokus på livskvalitet på landet skaludviklingsmidlerne bidrage til at styrke det lokale engagement og initiativ ogde værdier, ressourcer og identiteter, der er knyttet til at bo på landet.”

Ihenhold til rammerne for Temaudviklingspuljen kan der søges om midler tilmindre gaver og forplejning i forbindelse med afholdelse af arrangementer, derunderstøtter ovenstående tema. Der kan ikke søges om midler til drifts- oganlægsopgaver, større inventar og udgifter til afholdelse af fester.   

Derer i 2018 afsat 184.310 kr. til Temaudviklingspuljen samt overført 14.386 kr.fra sidste års Temaudviklingspulje, så den samlede pulje i 2018 har været på198.696. Der er indtil videre blevet udbetalt 51.100 kr. fra dette års pulje.

Ansøgningenhar været i høring hos landsbyforums bestyrelse, der indstiller, at ansøgningenimødekommes.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Temaudviklingspuljensmidler fordeles på baggrund af det tema, der er beskrevet under ”beskrivelse afsagen”.

Deter administrationens vurdering, at det ansøgte er i overensstemmelse medformålet for Temaudviklingspuljen, da der er tale om en aktivitet, der styrkerdet lokale engagement og initiativ.

Derer endvidere lagt vægt på, at Landsbyforum indstiller, at ansøgningenimødekommes.

Direktionen indstiller, at ansøgningen fraØrslev Kulturforening på 29.500 kr. til afholdelse af Energifestival godkendes. 

Godkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Meddenne sag lægges der op til at give en indtægtsbevilling og udgiftsbevillingtil projekt Bib-to-go, der afprøver en ny biblioteksform, der kombinererbogbussens muligheder for at betjene lokalområderne i kommunen med filialensmuligheder for formidling og det ubemandede biblioteks lange åbningstider.

RingstedBibliotek har i november 2017 ansøgt Udviklingspuljen for Folkebiblioteker ogPædagogiske Læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen om midler til projekt”Bib-to-go” (bilag 1). Projektet er et ud af 30 projekter over hele landet, derer blevet udvalgt, og projekt Bib-to-go er blevet tildelt i alt kr. 175.000 iden to-årige periode, som projektet løber.

Projektetskal først og fremmest gennemføres af Ringsted Bibliotek i samarbejde med enleverandør, men der bliver også et tæt samarbejde med Landsbyforum og deenkelte lokalråd, hvor der skal arbejdes med involvering af frivillige ogpraktisk implementering.

Projektetskal gøre biblioteket nærværende for flere brugere i deres lokalsamfund. Brugenaf biblioteket skal gøres nemmere og mindre afhængigt af planlægning og fastetidspunkter i en hverdag, der i forvejen er tæt pakket og travl.

Konkretindrettes der en 20-fods container til bibliotek. I biblioteket vil der væreplads til udlån/aflevering, afhentning af bestilte materialer, formidling påskråhylder og/eller et lille udvalg af materialer på flade hylder og i småkrybber. Bib-to-go-biblioteket bliver uden personale, men med adgangskontrol ogwifi, og rammerne skal være indbydende, med vinduer og belysning både ude oginde.

Minibiblioteketer flytbart og tænkes i den 1-årige forsøgsperiode placeret fire forskelligesteder i kommunens landområder, i en uge af gangen i et fast rul. Oprydning,udstillinger osv. skal passes af en kombination af bibliotekets personale ogfrivillige fra lokalområdet. Projektet vurderes også op imod det nuværendebogbustilbud.

Etvilkår for de tildelte midler er, at der oprettes en følgegruppe med andrebiblioteker, som kommer til at være biblioteksfolk fra Faxe, Roskilde,Odsherred og Stevns Kommuner.

Denoverordnede tidsplan for projektet er:

Derer etableret et samarbejde fra Ringsted Bibliotek med Landsbyforum bl.a. iforhold til involvering af frivillige og praktisk implementering af projektBib-to-go (bilag 2).

Derskal gives en indtægtsbevilling på kr. 175.000 til Ringsted Bibliotek tilprojektet.

Administrationenvurderer, at projekt Bib-to-go er en god mulighed for at afprøve en nybiblioteksform, der kombinerer bogbussens muligheder for at betjenelokalområderne i kommunen med filialens muligheder for formidling og detubemandede biblioteks lange åbningstider.

Direktionen indstiller, at

1. der gives en indtægtsbevilling på kr. 175.000 til Ringsted Bibliotek til projekt Bib-to-go.
2. der gives en udgiftsbevilling på kr. 175.000 til Ringsted Bibliotek til projekt Bib-to-go.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Iforbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 besluttede Byrådet at afsætte2,250 mio. kr. i rådighedsbeløb for 2018 til elektronisk parkeringshenvisning ibymidten. I denne sag skal der tages beslutning om anlægsbevilling til eksternrådgiverydelse, internt honorar, projektering og udførelse.

Ingen.

Derer afsat et rådighedsbeløb på 2.250 mio. kr. i Budget 2017 til anlægsprojektet,Parkeringshenvisning i bymidten. Se bilag 3.

Dersøges en anlægsbevilling til udgifter på 2,250 mio. kr. til ekstern rådgivning,internt honorar, projektering og udførelse,finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal der tages beslutning om anlægsbevilling til renovering af broerog overførsel af ubrugte brodriftsmidler fra 2015 til 2018.

Derer ca. 130 bygværker i Ringsted Kommune, varierende fra egentlige broer overstørre vandløb, jernbanespor m.m. til underføring af mindre vandløb typisk iform at et rør under en vej.

Med5-6 års interval gennemføres et eftersyn af bygværkerne. Her tildeles dehovedelementer, som bygværket består af, en tilstandskarakter, ligesombygværket tildeles en samlet tilstandskarakter. Tilstandskaraktererne er entalværdi mellem 0-5:

• 0: Svarende til et nyt bygværk hvor evt. skader er helt ubetydelige.
• 1: Mindre tegn på nedbrydning, men ingen udbedring er nødvendig på nuværende tidspunkt.
• 2: De forekommende skader befinder sig på et lavt udviklingsniveau, og der vil gå flere år før en udbedring er nødvendig.
• 3: Skader har udviklet sig til en tilstand, hvor en udbedring er nødvendig inden for få år.
• 4: Elementet er svært nedbrudt, og en udbedring inden for den nærmeste tid er påkrævet.
• 5: Elementet er fuldstændigt nedbrudt, og en udbedring er påkrævet øjeblikkeligt.

Tilstandskarakterernegiver administrationen et godt overblik over tilstanden af kommunens bygværker,og hvor udbedringer bør igangsættes. Sidste eftersyn er gennemført i 2014, ogdet næste forventes gennemført i 2019-2020.

Ibrorenoveringspakken til udførsel i 2017 & 2018 har administrationenudvalgt de 13 dårligste bygværker med en tilstandskarakter på enten 3 eller 4.Udbedres disse bygværker, vil alle kommunens bygværker have entilstandskarakter på 2 eller bedre, dette dog eksklusiv gamle nedlagtejernbanebroer, som kommunen har flere af.

Dentilknyttede rådgiver COWI har efterfølgende gennemgået de udvalgte bygværker oghar udarbejdet en rapport, der beskriver hvilke udbedringer, der anbefalesgennemført samt anlægsoverslag. Anlægsoverslagene viser, at der ikke er midlertil at udbedre alle 13 bygværker, og COWI anbefaler derfor i rapporten, atbygværk nr. 53 på Køgevej og nr. 11 på Humleorevej udgår og holdes underobservation, da udbedring af skaderne på disse bygværker alene anslås til atkoste ca. 1,5 mio. kr. ekskl. rådgiver, internt honorar m.m.

Af deresterende 11 bygværker udbydes en del af dem som optioner, altså somtilvalgsydelser som kun gennemføres, såfremt der er tilstrækkelige midler. Foreløbigter bro nr. 103 på Skjoldenæsvej og nr. 145 på Ottestrupvej medtaget som muligeoptioner, men det kan vise sig nødvendigt at forøge antallet af optioner, nårmere nøjagtige anlægsoverslag udarbejdet i forbindelse med detailprojekteringenforeligger.

COWI’srapport kan ses i Bilag – Brorenovering 2017-2018, indstillingvedr. reparationsbehov og anlægsoverslag.

Økonomi

Økonomiskoversigt ved udbedring af i alt 11 bygværker.

Dader er tale om forventede udgifter, er den økonomiske oversigt forbundet medusikkerhed.

Somdet fremgår, vil det ikke være muligt at udbedre alle 11 bygværker inden forden økonomiske ramme. Der er dog ubrugte anlægsmidler fra anlæg 225 ”Renoveringaf broer 2015”, der vil kunne dække en stor del af udgifterne:

Somdet fremgår, er der 0,691 mio. kr. i ubrugte anlægsmidler, som alle anbefalesoverført til brorenoveringspakke 2017/18.

Ingen.

Derer et restrådighedsbeløb på 0,691 mio. kr. til anlægsprojektet ”renovering afbroer 2015”. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 0,691 mio. kr. tilrenovering af broer i 2018.

Administratorenvurderer, at COWI’s indstilling giver et retvisende billede af hvilkeudbedringer, der bør gennemføres samt den tilknyttede økonomi, herunder at derikke er tilstrækkelige driftsmidler til at udbedre alle 13 bygværker.

Tilføresbrorenoveringspakke 2017/18 ubrugte anlægsmidler fra anlæg 225 ”Renovering af broer 2015” forventes skadernepå op mod 11 af de oprindeligt 13 udvalgte bygværker at kunne udbedres. Detilbageværende bygværker holdes under observation og vil forventeligt kunneudbedres for de afsatte driftsmidler for 2019 /20, hvorefter alle kommunensbygværker ekskl. gamle jernbanebroer vil have en fornuftig tilstandskarakter påhøjst 2.

Tilføresde ubrugte anlægsmidler ikke, vil administrationen prioritere og udskyde flerebygværker i brorenoveringspakken, således at den økonomiske ramme kanoverholdes. 

Direktionen indstiller,

1. at 0,691 mio. kr. på anlæg 225 ”Renovering af broer 2015” overføres til brorenoveringspakke 2017/2018,
2. at der gives en anlægsbevilling på 0,691 mio. kr. til anlægsprojektet ”Renovering af broer 2015”,
3. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet har på mødet den 12. marts2018 anmodet administrationen om en redegørelse for driften af elevatoren påNørretorv. I denne sag tages stilling til den fremtidige drift af elevatoren.

PåByrådsmødet den 12. marts 2018 oplyses, at elevatoren på Nørretorv ofte ikkevirker. Det er til stor gene for gangbesværede borgere, og Byrådet ønsker, atder findes en permanent løsning, idet almindelige reparationer ikke vil løseproblemet. Årsagen til at elevatoren går i stykker skyldes hærværk så somødelagte døre, betjeningspanel, trinbræt m.v. Kvaliteten af elevatoren vurderessom værende god. 

Endriftsstopperiode omfatter typisk 1-3 dage. For at reducere dage hvorelevatoren ikke virker, anbefales det, at den daglig tilses, dog undtagen iaftentimer og på helligdage. Det skærpede tilsyn kan udføres af Vej og Park –typisk i forbindelse med tømning af skraldespande i byen. 

Elevatorener af fabrikat OTIS, 8 person - 630 kg last, installeret i 2007, og årligedriftsudgifter og driftsstop for de sidste 5 år fremgår af nedestående tabel.

Kilde:KMD Opus - Driftsudgift i kr.                               Kilde: KMD Opus –Driftsstop pr. år

Vedkontakt til OTIS A/S oplyses, at det årlige antal driftsstop ligger overgennemsnittet for lignende udendørselevatorer. OTIS A/S anbefaler, at deropsættes videoovervågning, udført som skjult installation, for at minimerehærværk på installationen.

Tilvurdering af den fremtidige drift beskrives følgende scenarier:

• Opgradering af eksisterende elevator
• Etablering af kørestolsvenlig rampe
• Adgang via lysregulering på Ndr. Ringvej

1.    Opgraderingaf eksisterende elevator

Udskiftningaf trinskinner, understøtning, skaktdøre til rustfristål for at minimererdriftsforstyrrelse på anlægget. Opsætning af videoovervågning/adgangskontrolfor at minimerer hærværk.

Etableringspris:150.000 kr.

Årligdriftsudgift: 30.000 kr.

2.    Etableringaf kørestolsvenlig rampe (markeret med rødt på kortudsnit)

Rampenmå ikke udføres med en større hældning end 1:20 jf. BR15. Den konkretehøjdeforskel på stedet er målt til ca. 4 meter, og det medfører, at rampen skalvære 80 meter i alt. Eksisterende gang/cykelsti er opmålt til 35 meter. Veddenne løsning skal ejer- og parkeringsforhold afklares idet arealet, hvor enrampe kan etableres, ikke tilhører Ringsted Kommune.

Etableringspris:1,5 til 2,0 mio. kr. (anslået)

Årligdriftsudgift: 10.000 kr.

3.    Adgangvia lysregulering på Ndr. Ringvej (markeret med gult på kortudsnit)

Anvendelseaf eksisterende gang/cykelsti parallel med Dronning Margrethesvej og AmtstueAllé. Der opsættes skiltning ved gangtunnel.

Etableringspris:15.000 kr.

Årligdriftsudgift: 1.500 kr.

Såfremttiltag vedrørende elevatoren besluttes, vil finansiering til forslag 1 og 3 skevia driften, hvorimod forslag 2 vil indgå som budgetønske i Budget 2019processen.

Kortudsnit

Ingen.

Sagenhar den bevillingsmæssige konsekvens, at etableringsudgiften på 150.000 kr.afholdes af kontoen for Vejvedligeholdelse, nye belægninger og at de årlige driftsudgifter på 30.000 kr.afholdes af kontoen for Vejvedligeholdelse, vejinventar.

Administrationenvurderer, at de utilsigtede driftsstop vil blive reduceret ved opgradering afelevatoren. Derudover at etablering af videoovervågning vil have en præventiveffekt mod hærværk.

Vedetablering af en rampe vil adgangsforholdene blive optimale for gangbesværede.Det som taler imod løsningen er etableringsprisen, at Ringsted Kommune ikke ergrundejer samt, at der inddrages eksisterende p-pladser.

Vedbenyttelse af gang/cykelsti parallel med Dronning Margrethesvej og Amtstue Allébetyder at gangbesværede skal ”gå” 400 meter for at komme til/fra Nørretorv.

Administrationenanbefaler ud fra et økonomisk grundlag, at elevatoren opgraderes, og deropsættes videoovervågning som skjult installation. At der udføres skærpettilsyn med elevatoren således, at længden på fremtidige driftsstop begrænsesmest muligt. Tiltaget finansieres viadriften og det medfører at der bliver mindre til vedligeholdelse af vejinventar.En løbende udskiftning af stibomme, grundet nedslidning, ændres fra 5 sæt pr. årtil 4 sæt.

Direktionen indstiller,

1. at elevatoren opgraderes
2. at der opsættes videoovervågning
3. at der udføres skærpet tilsyn med elevatoren

Tagettil efterretning med en bemærkning om at indstillingen anbefales.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetbesluttede i maj 2017, at give en anlægsbevilling på 3,775 mio. kr. tilforbedring af tilgængeligheden på Benløsegårdens SFO.

Idenne sag skal udvalget tage stilling til en ændring af byggeprogrammet tilforbedring af tilgængeligheden på Benløsegårdens SFO.

Byrådetbesluttede i maj 2017 at give en anlægsbevilling på 3,775 mio. til forbedringaf tilgængeligheden på Benløsegårdens SFO.

Princippetfor ombygningerne er et ønske om at skabe ligeværdige vilkår og adgangsforholdfor alle brugerne af SFO-en.

ByskovskolensAfd. Asgård har mange elever, der er kørestolsbrugere. Det er disse eleversbehov ombygningerne tager sigte på.

Detoprindelige ombygningsprogram kan overordnet inddeles således:

1. Etablering af en stiforbindelse mellem Byskovskolens afd. Asgård og SFO-en.
2. Udvendig etablering af niveaufri adgang til alle indgangsdøre, herunder rampe til hovedbygning A, som har en høj sokkel.
3. Nødvendige indvendige ombygninger, så som ændring af dørbredder, dørtrin, nedrivning af vægge mv.,  samt tilpasninger af toiletter i bygning A og B1.
4. Afretning af gulv i stald (bygning B2)
5. Etablering af et handicaptoilet
6. Etablering af 2 lifte, én til 1. sal bygning A og én til 1. sal bygning B1.
7. Indretning af ny samlingssal i Bygning B3.

-       Se bilag 1-Oversigtskort over SFO

Detoprindelige overslagsbudget rummer, ud over estimering af priserne forombygningerne, ligeledes estimeringer på rådgiverhonorar og uforudseteudgifter.

Administrationenhar, i samarbejde med rådgiver, gennemgået bygningerne og byggeprogrammet ogkommet frem til, at det oprindelige byggeprogram visse steder er estimeret forlavt prismæssigt, og at visse ombygninger og anlæg er unødvendige i forhold tildet overordnede princip og lovmæssige krav.

Detkan nævnes, at rampen til hovedbygning A skal være en anden model end den, derer estimeret pris på. Grundet bygningens høje sokkel og lovmæssig krav til maksimalhældningsgrad på en rampe skal rampen etableres med i to løb og med repos imellem. En sådan rampe vil koste ca. 0,125 mio. kr. mere end estimeret.

Etableringenaf et handicaptoilet er ligeledes en større postering end estimeret. Nogle afde kørestolsbrugende børn kan ikke ved egen hjælp komme på toilettet, og der erderfor brug for et toilet-og bad med indrettet hejs/lift til løft af disse børn,og hvor der er behov for medhjælp. Et sådan toilet- og bad er større end etalmindeligt handicaptoilet, hvor børnene ved egen hjælp kan komme på toilettet.Dette toilet inkl. inventar/hjælpemidler vil koste ca. Kr. 0.32 mio. mere endestimeret. Indretningen af dette toilet kan, grundet konstruktive forhold ogadgangsforhold, bedst indrettes i bygning B1, hvor der pt. er indrettet etalmindeligt handicap toilet og et ikke-handicaptoilet. Grundet kravet tiltoilettets størrelse vil der også skulle inddrages rum, hvor der nu erindrettet personaleomklædning og -bad. De inddragede personalefaciliteter skalderfor i henhold til arbejdsmiljøloven indrettes andetsteds. Disse faciliteterindrettes i bygning A.

Disseombygninger alene betyder, at prisen for indvendige ombygninger må justeres opi forhold til det oprindelige budget, hvor dette forhold ikke var påregnet.Vurderingen er, at de indvendige ombygninger således vil være ca. 1,2 mio. kr. mereend først budgetteret.

Påbaggrund af de øgede udgifter, hvor der i det oprindelige budget heller ikke erkalkuleret med interne rådgivertimer, samt byggepladsindretning, som samlet setca. udgør 0,5 mio. kr., har administrationen og rådgiver udarbejdet et nytbyggeprogram hvor:

1. En lift til 1. salen i bygning B1 udelades. Det eneste rum på 1. salen er indrettet til kontor og benyttes ikke af børnene. Denne etage behøver derfor i henhold til ombygningsprincippet og lovgivningen ikke at ombygges.
2. Indretning af ny samlingssal i bygning B3 udelades. Det er administrationens vurdering, at en indretning af en opvarmet samlingssal i et nuværende udhus ikke er nødvendigt i forhold til at øge tilgængeligheden på SFO, og at en sådan ombygning vil koste ca. 0,75 mio. kr. mere end estimeret.

Iforhold til disse justeringer i byggeprogrammet er vurderingen, at ombygningensamlet set har behov for yderligere 0,325 mio. kr. Alternativt må der justeresyderligere i byggeprogrammet. Det eneste sted administrationen vurderer, at derkan skæres i budgettet, er på de byggeønsker, der ikke er lovmæssige krav til.Administrationen vurderer, at det alene er på budgettet for stiforbindelsen,der kan spares. Stiforbindelsen er ikke et lovmæssigt krav, men har en storindflydelse på det samlede resultat af ombygningen og formålet med, at skabelige vilkår for gående og køresolsbrugere efter et ligeværdighedsprincip. Stienvil medvirke til, at kørestolsbrugere i højere grad kan bevæge sig selvstændigttil og fra skole.

Ombygningerneindebærer samlet set, at der fragår meget af børnenes brugsareal, og at detsamlede antal af toiletter til børnene reduceres. Mange af ombygningerneindebærer ligeledes, at nuværende funktionelle rum nedrives og genetableresandetsteds.

Administrationenhar derfor udarbejdet et forslag til en om- og tilbygning til SFO-en. Meningener, at tilbygningen skal rumme handicaptoilet og -bad, samt garderobe forkørestolsbrugerne. Der vil derfor ikke i samme omfang være behov for indvendigeombygninger og nyetableringer inde i bygning A og B1, idet personalefaciliteterog eksisterende toiletter i bygning B1 kan bevares. Der fragår heller ikkebrugsarealer til børnene, og der reduceres ikke i nuværende antal af toiletter.

Dettekan lade sig gøre indenfor den givne anlægsbevilling, såfremt stiforbindelsemellem skolen og SFO kan udgå af det nuværende program for at blive anlagtsenere.

Ingen.

Ihenhold til de opstillede forslag vil ombygningen af SFO-en være dyrere endførst antaget.

Såfremtadministrationen skal arbejde videre med en ren ombygning, hvor de unødvendigebyggeanlæg er udeladt, vil der være behov for yderligere 0,325 mio. kr. Alternativtmå der reduceres i kvaliteten af den ønskede stiforbindelse mellem skole ogSFO.

Vælgesi stedet at etablere en tilbygning rummende handicaptoilet og garderobe vildette kunne rummes inden for anlægsbevillingen, såfremt man udtagerstiforbindelsen.

Stiforbindelsenkan i stedet afsættes i Budget 2019, hvor der så skal afsættes 0,80 mio. kr.

Deter administrationens vurdering at,

1. en ombygning med de nævnte udeladelse af samlingssal og lift til 1. sal i bygning B1 indebærer, at der fragår meget brugsareal for brugerne. Ombygningerne kræver store ændringer i tidssvarende faciliteter i bygning B1 grundet indretning af et større handicaptoilet-og bad, der kun kan etableres ved at inddrage eksisterende toiletter og personalerum, som så skal reetableres i bygning A. Ombygningerne betyder, at der vil blive reduceret i børnenes brugsarealer og toiletter. Skal byggeprogrammet gennemføres, vil dette kræve en tillægsbevilling på 0,325 mio. kr. Såfremt anlægsbevillingen skal overholdes, vil det betyde, at man enten skal reducere i kvaliteten af den påtænkte stiforbindelse eller helt udelade den for at sætte den på Budget 2019.

Vælges dette forslag vil man kunne forvente enibrugtagning i december 2018.

2. en om- og tilbygning vil koste noget mere end kun en ombygning, men fordelen ved denne løsning er, at der ikke skal foretages ændringer i bygning B1. Der fragår derfor ikke brugsareal i bygning A, fordi der ikke er behov for at indrettet personalefaciliteter mv. i denne bygning. Ligeledes vil tilbygningen kunne skabe en kobling mellem bygning A og en evt. fremtidig udvidelse af SFO-en.

Dette forslag kan holdes inden for anlægsbevillingen,såfremt man udelader stiforbindelsen og sætter den på Budget 2019.

Vælges en til-og ombygning vil man kunne forvente enibrugtagning i februar 2019.

Administrationenvurderer, at forslag 2, en om- og tilbygning er den bedste løsning, fordi mandels, ikke skal ombygge faciliteter i bygning B1, som er tilfredsstillende ogfunktionsdygtige, og dels vil en tilbygning betyde, at der ikke fragårbrugsarealer for børnene. Man får reelt mere for pengene, hvilket dog betyderat stiforbindelsen i første omgang udelades og først etableres efter SFO ergjort tilgængelig.

Direktionen indstiller, 

1. at en om- og tilbygning vælges,
2. at stiforbindelse udsættes og sættes på Budget 2019, hvor der så skal gives en anlægsbevilling hertil på 1,10 mio. kr.

Orienteringen blev taget tilefterretning.

Udvalgetsender sagen tilbage til administrationen med det formål at få en kvalificeretberegning på hvad en ny bygning til formålet vil koste – i både den nødvendige,det udvidede og den ambitiøse udgave.

Ihenhold til Plan- og Boligudvalgets beslutning på mødet den 26. februar 2018fremlægges hermed et estimat på, hvad opførelse af en ny institution påBenløsegården SFO vil koste.

Estimatettager udgangspunkt i det nuværende areal på institutionens hovedbygning.

Hovedbygningenhar i henhold til BBR følgende arealer: Stueplan 147 m², 1. sal 75 m²samt et kælderareal på 122 m². Kælderen er ikke indrettet tilopholdsarealer, men en del af kælderen anvendes som garderobe for børnene. Stueog 1. sal udgør tilsammen 222 m².  Hertil skal lægges etgarderobeareal. Administrationen har rundet det samlede areal op til i alt 250m².

I Bilag 2, ”Justeret overslagsmæssigt budgetfor nybygningsløsning af SFO” opstilles de forskellige prisoverslag forarbejderne.

Overslageter udarbejdet af rådgiver på sagen, og der er taget udgangspunkt i ”V & Sprisbøger” med en vis opjustering i forhold til de særlige vilkår vedr.tilgængelighed.

Tiloverslaget har administrationen følgende kommentarer og justeringer:

Entrepriseudgifter

Dertages udgangspunkt i en institution på 250 m², med en m²-prispå 16.000 kr.

Tilsammenligning kan det oplyses, at tilbygningen til Vigersted Skole (A-Huset)havde en m²-pris på 19.500 kr.

Diverse- og uforudsigelige

Derer i overslaget ikke indregnet udgifter til eventuelle:

1. Tilslutningsafgifter og ændringer af hovedforsyning vedr. vand, kloak, varme og el
2. Evt. forurening af grunden
3. Ekstrafundering

Disseudgifter kan umiddelbart ikke estimeres, da behovet for disse eventuelleudgifter først afklares, når man kommer i jorden. Administrationen vurderer påden baggrund, at der er behov for at øge procentsatsen for de uforudseteudgifter fra 10 % til 15 %. Denne postering øges dermed fra 565.000 kr. til847.500 kr.

Inventar og inventarlignende udgifter

Administrationentager udgangspunkt i, at institutionen selv skal bære udgifterne til eventueltnyt inventar og har alene posteret udgifter til indretning af et størrehandicaptoilet og bad.

Omkostninger

Deter ligeledes administrationens vurdering, at den interne rådgivning et lavtsat.

I bilag 2 er der regnet med 325 timer á 400kr. Administrationen vurderer på baggrund af lignende gennemførte sager, at derskal bruges flere timer. Denne post ændres derfor til 400 timer á 400 kr. ogender på 160.000 kr.

Deovennævnte opjusterede beregninger er anført i bilag 2 med blåt, og de samlede byggeudgifter excl. moms enderpå 7,827 mio. kr. - altså 312.000 kr. mere end rådgivers estimat.

Administrationengør opmærksom på, at såfremt man ønsker at opføre en ny institution, skalrådgivningsopgaven udbydes igen. Dette skyldes, at karakteren af opgaven harændret sig væsentligt i både anlæg og budget.

Såfremtdet besluttes at opføre en ny institution, kan en ibrugtagning forventes vedudgangen af 2019.

Direktionenindstiller, 

1. at en om- og tilbygning vælges,
2. at stiforbindelse udsættes og sættes på Budget 2019, hvor der gives en anlægsbevilling hertil på 1,10 mio. kr.

Orienteringentaget til efterretning med bemærkning om at Børne- og Undervisningsudvalgetanbefaler, at der arbejdedes videre med oplæg til en ny bygning – eventuelt meden ny helhedsplan for hele området omkring Byskovskolen.

Ej til stede: Sadik Topcu

Udvalgetanbefaler at der i stedet arbejdes videre med en nybygning. En merekvalificeret beregning kan finansieres gennem det oprindelige budget.

Ej til stede: Timo Jensen

Detanbefales at der arbejdes videre med en ny bygning– eventuelt med en nyhelhedsplan for hele området omkring Byskovskolen. En mere kvalificeretberegning kan finansieres gennem det oprindelige budget.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Iforbindelse med reformen om den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal dersenest den 8. maj 2018 tages stilling til den fysiske placering af en ny FGU skolei kommunen samt en rammebevilling til ombygning af eksisterende lokaler.

Introduktion til den forberedende grunduddannelse

Etbredt flertal i Folketinget har den 13. oktober 2017 vedtaget en aftale om atetablere en bred Forberedende Grunduddannelse, forkortet FGU, til unge under 25år. 

Etableringaf en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) har til formål at sikre, at langtflere unge, der i dag hverken har tilknytning til uddannelse ellerbeskæftigelse gøres parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller blivetilknyttet arbejdsmarkedet gennem en fleksibel og koordineret forberedendeindsats efter grundskolen. FGU erstatter en række af de nuværende forberedendetilbud: produktionsskoletilbuddet, kombineret ungdomsuddannelse ogerhvervsuddannelse – herunder forberedende og almen voksenundervisning ogordblindeundervisning for voksne.

Etableringenaf FGU er et led i en mere omfattende og sammenhængende lovgivning, der har tilhensigt at gøre op med en kommunal indsats, der hidtil har været præget afuklart myndighedsansvar over for målgruppen bl.a. med forskellige planer ihvert sit system.

Kerneopgavenfor den samlede kommunale indsats er at bane vejen for, at alle unge får et livmed uddannelse og job. De unge skal i højere grad rustes til at være herre ieget liv og indgå i arbejds- og samfundslivet.

Målsætningener, at alle 25 årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelseeller være i beskæftigelse. Det betyder:

• I 2030 skal mindst 90 % af de 25 årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet være halveret.
• Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, har ret til at få en uddannelsesplan, der gennem en opsøgende og målrettet vejledende indsats øger den unges kompetencer på kort og på længere sigt.

Formåletmed den ny FGU er specifikt at reducere kompleksiteten, øge sammenhængen ogfleksibiliteten samt løfte den samlede kvalitet i uddannelsesindsatsen over formålgruppen. Dette skal ske gennem målrettede forløb med klar progression, derimødekommer målgruppens mangfoldighed og behovet for tilpassede og fleksibleudfordringer i trygge rammer.

Denfleksible tilrettelæggelse betyder, at der skal være mulighed for at skiftespor og inddrage elementer fra andre spor samt sikre forskellige på- ogafstigningsniveauer. Desuden skal der være mulighed for kombinationsforløb, derindeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser.

Uddannelsenskal finde sted inden for en ny ramme i et inkluderende læringsmiljø, derpædagogisk bygger på det, der virker bedst for eleverne, med inddragelse afpositive pædagogiske erfaringer fra de nuværende tilbud. Undervisningenopbygges om inkluderende hold og arbejdsfællesskaber.

Uddannelsenhar fokus på at understøtte et aktivt socialt liv for målgruppen, der naturligtrummer f.eks. sociale arrangementer, musik, kreativitet, idrætsaktiviteter,museumsbesøg m.v.

Uddannelsenskal fremme sundhed, god ernæring og gode livsvaner blandt andet gennem enmadordning og motion.

Uddannelsenskal indgå i et tæt samspil med forenings- og erhvervslivet.

Medudgangspunkt i ovenstående mål og hensigter vurderes det, at det er afgørende,at den nye FGU-skole etableres på Campus, idet denne placering understøtter:

• etablering af en ny ramme om et inkluderende læringsmiljø tæt på et alment uddannelses- og ungdomsmiljø
• gode muligheder for samarbejde omkring kombinationsforløb med øvrige uddannelsesinstitutioner på Campus
• gode muligheder for at understøtte et aktivt socialt liv sammen med andre unge med forskellige forudsætninger og baggrund
• gode muligheder for at indgå i et tæt samspil med forenings- og erhvervslivet

Forudsætninger for etablering af en FGU-skole

Ihenhold til en politiske aftale skal der på landsplan etableres ca. 30 kommunesamarbejderomkring en FGU-institution i hvert kommunesamarbejde og herunder et antalFGU-skoler svarende til den dækning på ca. 90 produktionsskoler og VUC, derp.t. findes på landsplan. Det forudsættes, at kommunerne indenfor samarbejdetdækker alle unge i målgruppen for FGU, således at de kommuner, der ikke selvfår en FGU-skole, sender deres unge til en nærliggende FGU-skole, og somudgangspunkt til en FGU-skole inden forkommunesamarbejdet.

PåØkonomiudvalgsmødet den 30. januar 2018 godkendtes indstillingen om at arbejdevidere med et kommunesamarbejde om FGU mod øst med kommunerne i Køge, Stevns,Faxe, Solrød, Greve og Sorø, samt at arbejde videre med at placere en FGU-skolei Ringsted kommune. Efterfølgende er Solrød og Greve udgået af samarbejdet.

Detfremgår af den politiske aftale, at produktionsskolerne nedlægges, og at deresaktiver samt 20 pct. af VUC’s aktiver, overdrages til de nye FGU institutionermed tilhørende skoler. Der lægges vægt på, at der er gode transportmulighedertil de steder, hvor undervisningen foregår, og at der, hvis skolen er fordeltpå forskellige matrikler, er en passende afstand mellem disse matrikler,således at skolen kan danne ramme om et sammenhængende fagligt og pædagogiskmiljø. Endvidere lægges der vægt på, at en elev ikke må få meget længere tilskole ved et evt. linjeskifte mellem de tre linjer (produktions-, erhvervs- ogden almene linje).

Forudsætningenfor etablering af en FGU institution er, at der er min. 470 helårselever imålgruppen for FGU i kommunesamarbejdet. Undervisningsministeriet har beregnetantallet af unge i målgruppen i hver enkelt kommune. Kommunesamarbejdet medKøge, Faxe, Stevns, Ringsted og Sorø omfatter i alt 472 årselever, herundervurderes det, at der i Ringsted er 82 årselever, mens Sorø vurderes til 72årselever.

Samarbejdetmed Sorø Kommune er således en forudsætning for, at det planlagtekommunesamarbejde kan blive godkendt af Undervisningsministeriet, og det erderfor afgørende, ikke blot for elevernes inklusion i uddannelsesmiljøet, menogså for kommunesamarbejdet, at FGU i Ringsted placeres på Campus i umiddelbarnærhed af station og busdrift, hvilket er Sorø Kommunes betingelse fordeltagelse i dette kommunesamarbejde.

Samtidiger det en forudsætning for etableringen af en FGU skole, at skolen har etelevgrundlag på min. 125 årselever, hvilket kun kan opfyldes i et fællesskab afSorøs og Ringsteds målgruppe på i alt 154 årselever. Sorø Kommune har dogtilkendegivet, at man ikke vil forhindre muligheden for, at nogle af deres FGUelever benytter andre FGU institutioner/skoler, hvis det for de pågældendeelever geografisk passer dem bedre. Man vil dog advokere overfor alle Sorøelever de gode uddannelses muligheder som en kommende skole i Ringsted vilkunne bibringe.

Målgruppen for FGU

Målgruppenbestår af unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse, og som ikke er i gang meden sådan, eller er i beskæftigelse, og som ikke opfylder adgangskravene tilerhvervsuddannelse (EUD) eller en gymnasial uddannelse.

Deter formålet, at FGU forløbet skal give de unge forudsætningerne for at kommeind på en ordinær ungdomsuddannelse eller i job. Herunder vurderes det, athovedparten af unge vil have behov for almen undervisning af kortere ellerlængere varighed for at opfylde adgangskravet på dels 05 til gymnasial uddannelse (fra skoleåret2019) samt 02 i dansk ogmatematik til EUD, mens et mindretal vil have behov for produktions- ellererhvervslinjen.

I 1.kvartal 2018 har der således været indskrevet i alt 45 elever (herunder 3STU-elever) fra Ringsted og 22 fra Sorø Kommune på forløb påProduktionshøjskolen (Bemærk at antal årselevervil være væsentligt lavere end antallet af faktiske elever), mens de øvrige unge imålgruppen går på VUC på forskellige almene forløb.

Kommune Kontakt Rådets (KKR) opgave

Deter KKR, der forestår indstillingen til Undervisningsministeriet om fordeling afde lokale institutioner og skoler, og herunder vil Ringsted kommune sammen medKøge, Faxe, Stevns og Sorø indstille til et kommunesamarbejde omkring en FGU institutionog et antal på 3 eller 4 tilhørende skoler, hvoraf én skole placeres i RingstedBy. Det bemærkes herunder, at Sorøs beslutning om kommunesamarbejdet er truffetunder forudsætning af, at ”Produktionsskolen i Ringsted flyttes tilCampusområdet og dermed samler de tre elementer en FGU uddannelse skalindeholde.”

Ihenhold til KKR’s procesplan for tilbagemelding til Undervisningsministerietskal kommunerne sende deres forslag til kommunesamarbejde samt placering af FGUinstitution og skoler fordelt på byer, til KKR den 9. maj 2018. Skolensbestyrelse skal være valgt pr. 1. marts 2019, mens selve skolen med de fysiskerammer og overdragne medarbejdere skal stå klar til elevstart den 1. august2019. Tidsplanen fremgår af afsnittet: Tidsplan.

Forslag til placering af en FGU skole i Ringsted

FGU-skolenskal dimensioneres til ca. 135-155 årselever, fortrinsvist fra Ringsted og Sorøkommuner.

Administrationenhar gennemgået de potentielle lokaliteter, der er tilgængelige i Ringsted By,herunder Ungdomsskolen, Sosu-Sjælland, VUC, samt Åmarken, og har ud fra ensamlet vurdering valgt at foreslå en placering dels på VUC og dels på Åmarkensamt en afgrænset del af Campusskolen. De øvrige lokaliteter vurderes ikke atvære anvendelige til formålet, som følge af ringere beliggenhed,utilstrækkelige størrelsesforhold, vedligeholdelsestilstand og højelejeomkostninger. 

Åmarkener beliggende i et afgrænset område i det vestlige hjørne af Campus, syd forCampusskolen og 10. kl. centret og vest for værkstedshallen, der danner enafgrænsning mod de øvrige uddannelsesinstitutioner på Campus. Der er 600 metermellem Åmarken og VUC, og placeringen opfylder dermed lovgivningens krav om, atskolens forskellige afdelinger skal ligge i nærheden af hinanden, så eleverne letog bekvemt kan bevæge sig mellem afdelingerne.

Forslagetopfylder lovgivningens krav om, at FGU-skolen skal ligge i en rimelig afstandtil offentlig transport og skabe et sammenhængende pædagogisk miljø, og områdeter afgrænset fra de omkringliggende uddannelsesinstitutioner, hvilket skaber etlukket miljø, hvor eleverne kan færdes i trygge rammer. Og ikke mindstunderstøtter placeringen på Campus FGU-elevernes inklusion iungdomsuddannelsesmiljøet.

Derer i alt 182 m2 i Åmarkens bygninger samt en pavillon på 60 m2. Hertil kommer450 m2 i den sydlige gavl af Campusskolen, som i dag bl.a. er indrettet medværksteder som pt. ikke benyttes af campusskolen. Hertil kommer at det vurderesat der være mulighed for at benytte yderligere lokaliteter på campusskolensåfremt der måtte blive et ønske om det. En afklaring af sidstnævnte vil dogkræve en nærmere dialog med alle berørte parter, herunder overvejelser ompædagogiske og fysiske forhold.   

Åmarkener en tidligere institution for funktionshæmmede børn og rummer for nuværendeuddannelsesfaciliteter for i alt 4 elever på Særlig Tilrettelagt Uddannelse(STU), som vil kunne overflyttes til andre lokaler, som også opfylder disseelevers særlige behov.

Bygningernekræver en nyindretning med tilpasning til de behov, der vil være på FGU-skolensproduktions- og erhvervslinje. Herunder skal der etableres bl.a. enkøkkenlinje, kantine/samlingssted til bl.a. frokost-spisning. Udstyr tilværksteder overdrages i henhold til loven fra Ringsted Produktionshøjskole tilFGU-skolen og kan rummes i de eksisterende bygninger, samt i den eksisterendeværkstedshal tilhørende 10. kl. centret, hvortil FGU-eleverne vil få etableretderes egen indgang.

Denalmene linje samt yderligere mødefaciliteter vil kunne rummes på VUC, derafsætter 275 m2 inden for den ramme på 20 pct. af VUC’s aktiver, som skaloverdrages til den nye FGU skole. Heri indgår både undervisningslokaler ogfællesarealer. Disse lokaler vil blive omdannet til en selvstændig fløj medegen indgang. Hertil kommer, at VUC har tilkendegivet, at man ønsker at udvisestor fleksibilitet og at FGU elever sammen med VUC elever kan benytte øvrigefællesarealer, herunder kantinefaciliteter mv.  

Herudovervurderes det, at det er nødvendigt at etablere yderligere en pavillon på ca.200 m2 på grunden ved Åmarken. Det undersøges om det er muligt oghensigtsmæssigt at omplacere den eksisterende pavillon på produktionsskolen.

I altvil der være minimum ca. 1200 m2 til rådighed. Hertil kommer en lade og garagepå i alt ca. 150 m2 beliggende på Åmarken.

Tilsammenligning består produktionsskolen jf. BBR registret af 1136 m2hovedbygning, hvoraf 268m2 er kælderareal. En del af denne bygning benyttesikke i dag. Hertil kommer en bygning på 106 m2 der benyttes til fiskeopdræt ogen pavillon til undervisningsbrug på 195 m2 og en anden bygning ligeledes tilundervisningsbrug på 127 m2. Derudover er der en garage og redskabs/cykelskurpå i alt 65 m2 og en lade på 196 m2 der benyttes til depot. 

Økonomi 

Produktionsskoleni Haraldsted forudsættes solgt. når den nye FGU-skole er etableret. På baggrundaf en mæglervurdering vurderes ejendommen at have en salgsværdi på 3,75 mio.kr.

Ihenhold til undervisningsministeriet afsættes der i alt 60 mio. kr. tilanlægsomkostninger i forbindelse med FGU etableringerne. Det bliver de kommendebestyrelser, der kan søge midler til anlæg af FGU-skolerne inden for enforventelig ramme af 3-4 mio.kr. pr. FGU-institution. Realistisk set må detforventes, at en FGU-skole i Ringsted kan modtage en andel på ca. en mio. kr.af disse midler, idet det alt andet lige må forventes, at tillige andreFGU-skoler under den samme institution, vil have et behov for anlægstilskud.

Derhar ikke været mulighed for- eller tid til en nærmere detailundersøgelse afomkostninger forbundet med etableringen af en ny FGU-skole. Omkostningerne vilnaturligvis afhænge af de præcise ønsker til antallet af m2 og ønsker omombygninger samt behovet for flytning og etablering af maskiner ogproduktionsmidler. De foreslåede bygninger på Åmarken, VUC og Campusskolen er irelativ god stand.  Istandsættelse og flytning af pavillon fraproduktionsskolen samt flytteomkostninger vurderes at kunne håndteres indenforen ramme på 3-3,5 mio. kr. med forbehold for uforudsete omkostninger.

Medovenstående finansielle forudsætninger, og herunder et forventet tilskud på ca.1 mio. kr. fra pulje afsat til FGU etablering vil det være muligt at håndtereevt. uforudsete udgifter. Det vil være forudsætningen at etableringen håndteresindenfor den finansielle ramme og at ombygninger etc. tilpasses hertil.  

Inddragelse af Ringsted Produktionshøjskole og VUCVestsjælland Syd

RingstedProduktionshøjskole og VUC Vestsjælland Syd er løbende via møder og samtalerblevet inddraget i processen med etableringen af FGU-skolen. VUC hartilkendegivet deres tilfredshed med inddragelse og den foreslåede placering,mens Produktionshøjskolen har en række indvendinger mod den foreslåedeetablering af FGU-skolen på Campus, samt indvendinger til inddragelsen i denadministrative proces. Herunder har Produktionshøjskolen blandt andet anført,at antallet af de foreslåede m2 ikke er tilstrækkeligt til at rumme detforventede antal årselever, at placeringen på Campus ikke yder en tilstrækkeligbeskyttelse af de sårbare elever, og at disse vil mistrives i den umiddelbarenærhed af tidligere klassekammerater på de omkringliggendeungdomsuddannelsesinstitutioner. Se bilag 2.1- 2.4, samt administrationens og VUC bemærkninger til bilag 2.1 (bilag 2.5 – 2.6.).

Korrespondancemed Produktionshøjskolen og VUC samt oversigt over møder mellem kommunen ogeksterne parter, herunder Produktionshøjskolen og VUC, er vedhæftet som bilag 3.1 - 3.3.

Tidsplanenopdateres løbende af Undervisningsministeriet, og er p.t. i korte træk fastlagtsåledes (se Bilag 4):

VUC og Produktionsskolen jf. vedlagtehøringssvar.

Ejendommen på Haraldstedvej 47 ervurderet til en salgsværdi på i 3,7 mio. kr.

Detforeslås, at der afsættes en anlægsramme på 3,7 mio. kr. til dækning afomkostninger i forbindelse med etablering af ny FGU skole på campusområdet.Rammen mellem finansieres via kassen.  Ejendommen forslås sat til salg iefteråret 2018 med henblik på overtagelse i august 2019. 

Salgsprovenuettilføres kassen.

Detvurderes, at placeringen af FGU-skolen opfylder den pædagogiske og fagligehensigt med den politiske aftale om ”Bedre veje til uddannelse og job” for deunge i målgruppen for FGU, hvor fokus er på at bevare tilknytningen tiluddannelses- og normalmiljøet. Det vurderes også, at den foreslåede placeringvil have en positiv effekt på de unges muligheder for at anvende FGU-forløbetsom en brobygning til at komme videre i ordinær ungdomsuddannelse eller job.

Placeringenaf FGU-skolen på Åmarken med tilhørende pavillon, værkstedshal mv. påCampusskolen vil skabe et samlet miljø for FGU-skolens produktions- ogerhvervslinje samt sikre en let tilgængelighed til FGU-lokalerne på VUC, hvoralmen-linjen er placeret. Åmarkens fysiske rammer (til dels lukket gårdmiljø ogselvstændige fysiske placering) og konkrete placering som en del af en rækkeuddannelsesinstitutioner på campusområdet tilbyder på den ene side både en trygramme for elever, som kan have det lidt svært, samtidig med at alleFGU-eleverne, oplever, at de er en del af et større uddannelsesmiljø(inklusionsperspektivet). Placeringen på Campus sikrer, at hele den bredeFGU-målgruppe får det mest relevante tilbud ift. at komme videre, bådeuddannelses- og jobmæssigt. Beliggenheden er tæt på mange erhvervsvirksomhederi Ringsted hvilket også kan bidrage til realiseringen af de erhvervsrettedeintentioner i reformen.

Enplacering af den kommende FGU-skole på campusområdet i eksisterende og relativtvelholdte bygninger medfører endvidere, at etableringen forventes at bliveudgiftsneutralt for kommunen, under forudsætning af salg af Produktionsskolen iHaraldsted..

Endvideremå det anses for afgørende for at sikre en bæredygtig skole på kort og længeresigt, at den placeres på campusområdet. Det er ikke muligt, at nå det krævedeantal elever medmindre Sorø kommune deltager i samarbejdet. Der foreligger enklar politisk tilkendegivelse fra Sorø kommune om, at man forudsætter encampus/stationsnær placering. Hertil kommer at der vil være usikkerhed ommuligheden for at etablere en institution sammen med Køge, Faxe og StevnsKommuner, såfremt Sorø i sidste ende vælger ikke at deltage i samarbejdet, idetdet samlede elevgrundlag i så fald bliver lavere end det forudsatte.       

Antalletaf m2 vil tilsammen nå op på minimum ca. 1200 m2, hvilket vurderestilstrækkeligt til at rumme det forventede antal årselever, og egnet til atskabe et godt fagligt- og pædagogisk miljø for eleverne.

VUCstøtter op en placering på campusområdet og produktionsskolens bestyrelsetilkendegiver, at man ser mange gode argumenter for at placere FGU-skolen påcampusområdet.

Detbemærkes endeligt, at kommunen har bestræbt sig på at sikre en høj grad afinddragelse af både VUC og RPHS i processen omkring planlægningen af FGUreformen, både ift. forslag om lokaliteter, faglige linjer, elevantal,lokalebehov, m.v.. Herunder er der blevet arrangeret omvisning på RPHS, VUCsamt på den foreslåede lokalitet, samt afholdt en række møder med såvelBorgmester og administration, og senest ved deltagelse på RPHS’sbestyrelsesmøde.

Underforudsætning af at denne sag godkendes, forsættes den tætte dialog med VUC ogproduktionsskolen med henblik på detailkonkretisering af ombygninger etc. iforbindelse med den nye FGU-skole på campusområdet. Dette vil ske indenfor definansielle rammer, som er beskrevet i denne sag.

Direktionen indstiller,

1. at den foreslåede placering på VUC, Åmarken med tilhørende pavillon samt en del af Campusskolen godkendes
2. at der gives en rammebevilling finansieret af kassen på 3,7 mio.kr. til flytning af Produktionshøjskolens inventar samt ombygning og indretning af de nye lokaler.
3. at produktionsskolen i Haraldsted sættes til salg i efteråret 2018 og at salgsprovenuet tilføres kassen.

Økonomiudvalgetbeslutter, at kommunesamarbejdet mellem Køge, Faxe, Stevns, Sorø og Ringstedkommuner godkendes under forudsætning af, at der placeres en FGU-skole iRingsted. Skolen placeres i Campusområdet med udgangspunkt i delsundervisningslokalerne på nuværende VUC og dels værkstedslokalerne påCampusskolen. Lokalerne suppleres af lokaler beliggende i tilknytning til deeksisterende lokaler – evt. som nybyggeri. Der forelægges en sag, hvor muligebygningsmæssige ændringer beskrives således, at der eventuelt kan udfærdiges etbudgetønske, der kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2019.

Økonomiudvalgetanbefaler, at i forbindelse med den kommende sag inddrages muligheden for, atden nuværende Produktionsskole i Haraldsted sættes til salg og at salgsprovenuettilgår kassen med henblik på, at salgsprovenuet efterfølgende indgår iøkonomien omkring etablering af FGU-skole i Campus-området.

Ej til stede: Sadik Topcu