Referat

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Enhedslistenhar brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen.

Afhenvendelsen fremgår, at:

Herpå Kvindernes Internationale kampdag foreslår Enhedslisten Ringsted indførelseaf

ligelønscertificeringaf Ringsted kommune, de kommunale virksomheder og Ringsted kommunes samarbejdspartnere.

Enhedslisten indstiller, at administrationen:

1. Udvikler et ligelønscertifikat. Kriteriet for at opnå certifikatet er en dokumentation for overholdelse af ligelønsloven. Dokumentationsformen er en vurdering af lønstatistik i forhold til a) sammenligning af løn til kvinder og mænd for samme arbejde. b) at arbejde der primært udføres af kvinder, værdisættes lige så højt som arbejde der overvejende udføres af mænd.
2. Fremadrettet anvender certifikatet som en ligestillingsklausul i forhold til kommunens løn- og personalepolitik, i indkøb af varer og tjenesteydelser samt som vægtet kriterie i forbindelse med udbud, hvor det er muligt i forhold til udbudsloven. Dog alene for virksomheder med over 35 ansatte.
3. I forbindelse med udarbejdelse og implementering fører en aktiv kommunikation indsats og brander kommunen som en ligestillingsvenlig kommune.

Motivation:

Lønforskellenmellem mænd og kvinder er i dag stadig ca. 15 %, og med det nuværende tempo vilder gå flere generationer, før Danmark har opnået ligeløn mellem kønnene. Detkalder på politiske handling, men Folketinget har gjort alt for lidt, oguligelønnen af også stor blandt kommunalt ansatte. Derfor vil Enhedslisten ogsålokalt stille forslag, der fremmer ligelønnen.

Enhedslistenvil indføre en ny ligelønscertificering. Kommunen selv, kommunale virksomhederog alle virksomheder med mere end 35 ansatte, der udfører opgaver for kommunenskal dokumentere, at ligelønsloven overholdes for at opnåligelønscertificering. Enhedslisten kalder det ligelønsklausuler.

Baggrund:

Kvindertjener i gennemsnit 15,4 % mindre end mænd (kilde: Danmarks Statistik).

Deter en sejlivet myte, at der skulle være ligeløn i Danmark. Nok står det iloven, at der skal være lige løn for lige arbejde, men der findes storelønforskelle.

Uligelønnenfindes både mellem kvindelige og mandlige kolleger, der side om side varetager

sammeopgaver på den enkelte arbejdsplads: Link

Mensærligt når man sammenligner lønninger på tværs af fag, sektorer og brancher,slår uligelønnen igennem. Lønnen i de kvindedominerede fag halter fortsat langtefter niveauet i de fag, hvor der arbejder mange mænd, selv når mansammenligner faggrupper med samme uddannelseslængde: Link og Link (Side15, 28 og 29).

Detarbejde som (flest) kvinder udfører på plejehjem, hospitaler og børnehaver erfuldstændig

afgørendefor samfundets sammenhængskraft – og det bør afspejles i lønningsposen.

Se bilag

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Enhedslistenhar brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen.

Af henvendelsen(bilag) fremgår, at:

Enhedslisten indstiller følgende til beslutning i RingstedByråd:

Itilfælde af, at en strejke eller lockout af en eller flere faggrupper bliver enrealitet i forbindelse med OK18 for de kommunalt ansatte, ønsker byrådet iRingsted, at de eventuelle besparelser, dette giver Ringsted kommune, eksempelvispå lønområdet, kommer de specifikt berørte områder til gavn.

Udmøntningen af hvordan midlerne i givet fald skal anvendes på de af konfliktenberørte områder, skal ske i et aktivt samarbejde med MED systemet.

Motivation:

Forslagetvil medføre at de områder, der måske desværre bliver ramt af konflikt fårtilført de midler, der alligevel i budgettet var afsat til området.

Someksempel vil sparet lærerløn ved en konflikt gå til forbedringer påfolkeskoleområdet, hvor der er så hårdt brug for det. Det samme gælder alleandre områder, der potentielt berøres af konflikt, om det er pædagoger, HK´ere,servicemedarbejdere, socialrådgivere, sosu’er eller andre grupper afmedarbejdere, Ringsted kommune udbetaler løn til.

Forslagetvil medføre at medarbejdere og borgere, i hvert fald i en vis udstrækning,kompenseres for de gener den eventuelle konflikt vil medføre. Og samtidigmedføre, at byrådet overfor borgerne viser, at man på trods af konflikten,ønsker at fastholde de politiske prioriteringer, der er foretaget.

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes.

I tilfældeaf, at en strejke eller lockout af en eller flere faggrupper bliver en realiteti forbindelse med OK18 for de kommunalt ansatte, ønsker byrådet i Ringsted, atde eventuelle besparelser, dette giver Ringsted kommune, eksempelvis pålønområdet, kommer de specifikt berørte fagudvalgsområder til gavn.

Nåren eventuel besparelse er kendt, skal udmøntningen af hvordan midlerne skalanvendes på de af konflikten berørte områder, ske i et aktivt samarbejde medMED systemet.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

RadikaleVenstre og Socilistisk Folkeparti har brugt initiativrettn til at få et punktpå dagsordenen.

Afhenvendelsen fremgår, at:

SocialistiskFolkeparti og Radikale Venstre foreslår, at Byrådet træffer beslutning om, atde midler, som ikke udbetales som lønmidler i forbindelse med en konflikt,indefryses og øremærkes til det berørte område og primært til personalet. Derskal således ikke kunne ske en omdirigering af midlerne til andre områder, hvorde sparede lønkroner til for eksempel skolelærere bruges til at lappe huller ivejene. Udgangspunktet for de indefrosne lønmidler skal efter en konfliktbruges på personalet til eksempelvis efter/videreuddannelse, samt vikardækningi den forbindelse.

Konkretforeslår vi, at de respektive politiske udvalg efter oplæg fra administrationenog høring hos relevante faglige organisationer/ MED-udvalg tager beslutning om,hvordan de øremærkede midler efterfølgende skal anvendes.

Se bilag

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Sagenbortfaldt

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

SadikTopcu har brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen.

Afhenvendelsen fremgår, at:

”Jegvil gerne bruge initiativretten og bede om at få klarlagt hvor mange pengeRingsted Kommune har brugt til eksterne konsulenter i årene 2016 og 2017.Opgørelsen må gerne være opdelt således at man kan se hvilke områder vi harbrugt eksterne konsulenter til, altså det kan være juridiske rådgivning,anlægsopgaver osv.

Hvorforstiller jeg forslaget her? Det gøre jeg af to årsager: 1) Jeg stilledespørgsmålet under politikernes portal, her kunne jeg ikke få spørgsmåletbesvaret.  2) Jeg synes at vi bruger alt for mange penge til eksternekonsulenter, og dermed går der penge fra kerneopgaven.

Formåletmed at bruge eksterne konsulenter er at få rådgivning på spidskompetenceområdersom vi i kommunen ikke råder over og minimerer fejl i sagerne.

Menmin oplevelse er at vi har oplevet flere elementære fejl fra eksternerådgivere. De seneste to eksempler er sagen vedrørende byggeriet afToften/Solstrålen, denne sag er endnu ikke helt færdig og som bekendt er detblevet alt andet end en ”Solstråle”-historie. Det andet eksempel er sagen vedr.Sundhedscenteret. Sagen er nu trukket i langdrag pga manglende/forkertrådgivning til sagen.

Konkretønsker jeg:

1. At få klarlagt hvor mange penge Ringsted Kommune har brugt til eksterne konsulenter i årene 2016 og 2017. Opgørelsen må gerne være opdelt således at man kan se hvilke områder vi har brugt eksterne konsulenter til, altså det kan være juridiske rådgivning, anlægsopgaver osv.
2. At undersøge muligheden for at ansætte flere kompetencer der kan løse mere rutineprægede opgaver og som ikke er ”specialistviden”. F.eks. kan køb af eksterne konsulenter minimeres til almindelig projekteringsopgaver, projektledelse, efterfølgende opfølgningsopgaver m.m. Hvilke opgaver vi ikke skal have ekstern rådgivning til må blive klarlagt under undersøgelsen under pkt. 1.”

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Sagensendes til Økonomiudvalget med henblik på at få drøftelse af, hvordan RingstedKommune fremover kan bruge ekstern og intern rådgivning på den mesthensigtsmæssige måde.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

BDO, Statsautoriseretrevisionsselskab har fremsendt delberetning vedrørende løbende revisionsopgaveri 2017. Beretningen vedlægges som bilag.

Herudover harrevisionen fremsendt beretning vedrørende revisionsaftale. Beretningen erfremsendt til Byrådets orientering, som følge af, at der pr. 1. januar 2018 ervalgt nyt Byråd. Beretningen vedlægges som bilag.

Begge beretningerhar været udsendt til orientering på Byrådsportalen den 13. februar 2018.

Styrelseslovens §45, stk. 2 foreskriver, at Byrådet i et møde træffer afgørelse med hensyn til revisionenseventuelle bemærkninger.

Revisionen har omfattet interne kontroller iforbindelse med regnskabsføring, løn- og personaleområdet, juridisk kritiskrevision, samt sociale områder med statsrefusion.

Revisionenhar givet anledning til følgende bemærkning vedrørende sagsbehandling på detsociale område:

”Det ervores vurdering, at sagsbehandlingen på det sociale område, vedrørende sagermed ressourceforløb, ikke fuldt ud lever op til lovgivningen, idet vi harkonstateret et relativt højt fejlniveau i disse sager svarende til fejl i ca.57 % af de efterprøvede kontrolpunkter. Flere af de konstaterede fejl errelateret til borgers retssikkerhed.

Jobcentrethar ved de interne kvalitetskontroller ligeledes konstateret fejl og det ervurderet, at der er behov for opkvalificering, hvilket er iværksat.

Fejlene kanhenføres til:

1.   Konteringsfejlmed refusionsmæssig betydning af udgifter til mentorstøtte

2.   Manglenderettidig økonomisk opfølgning, fejl af generel karakter der også er konstateretpå andre sagsområder

3.   Manglendeløbende opfølgning

4.   Manglendeudarbejdelse af fyldestgørende begrundelse for indstilling til ressourceforløb

5.   Manglenderedegørelse for indsatsområder – indsatsdelen

6.   Manglendegrundlag for opfyldelse af betingelserne for bevilling af ressourceforløb

På baggrundaf den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdetressourceforløb ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældenderegler.

Detanbefales, at de iværksatte initiativer vedrørende opkvalificering følges tætmed henblik på at øge kvaliteten i sagerne.”

Revisionen er herudover, i beretningensdelkonklusioner, fremkommet med anbefalinger til ændrede procedurer uden at dethar karakter af revisionsbemærkninger til følgende områder:

Bilagsbehandling:

I forholdtil forfaldne fakturaer har kommunen fortsat et stort antal forfaldne fakturaermed fakturadato i indeværende regnskabsår. Det anbefales, at kommunen sætteryderligere fokus på, at der udarbejdes en procedure for ubetalte fakturaersåledes, at man minimere risikoen for gebyr og renter.

Kommunens kontraktstyring med eksterne (private)leverandører:

Det er voresopfattelse, at Ringsted kommune generelt set har foretaget de fornødneforanstaltninger til at administrere kontrollen med eksterne (private)leverandører på en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde.

Ligeledesvurderes det, at kommunen har tilrettelagt et styringsgrundlag, der kan sikreog dokumentere, at kommunen har indgået kontrakter i overensstemmelse medgældende regler på indkøbs- og udbudsområdet.

Vi anbefalerdog, at der, når data foreligger, arbejdes med compliancerapporter og møderfordelt på forvaltningsområderne, således at der fortløbende er en opmærksomhedpå udviklingen i compliance. Det bør være et omdrejningspunkt for selvekontraktstyringen, at der er en høj aftaleoverholdelse. I forlængelse herafanbefales det, at der prioriteres ledelsesfokus på tværs af organisationen påcompliance, således at de årlige compliancerapporter anvendes i den løbendeøkonomiopfølgning og ved ledelsestilsyn.

Endeliganbefaler vi, at der arbejdes på målinger af compliance på varegruppeniveau, ogdermed på de produkter, hvor den største rabat kan opnås.

Nedenfordirektionens vurdering af den fremsatte revisionsbemærkning samt af defremsatte anbefalinger:

Sagsbehandling på det sociale område

Genereltbemærkes det, at revisionen er gennemført på 2 ud af i alt 130 sager, og atrevisionens bemærkninger derfor er afgivet på et sædeles begrænsetsagsgrundlag. Administrationen erkender, at der er baggrund for at kvalificeresagsbehandlingen og området har derfor gennem den seneste tid været underrevidering og omstrukturering. Der er siden indførelsen af ressourceforløb i2013 sket en løbende central afgrænsning af målgruppen og et stadigt skarperefokus på det beskæftigelsesmæssige indhold af indsatsen påressourceforløbsområdet, hvilket også kræver, af der nu sker en lokalnytænkning af indsatsen. Der er således gennemført følgende reorganisering afområdet:

Ad 1:   Der er sket omkonteringer og rettet op på området.

Ad 2:    Der er sket en opnormeringpå området, som fremover vil sikre en øget økonomisk opfølgning. Desuden erområdet et fast punkt på teamets fagmøder, omfattet af løbende sagskontrol oget øget ledelsestilsyn.

Ad 3-6:            Der gennemførespr. marts 2018 en omorganisering og en tilførsel af ressourcer på området, somsikrer en samling af sager med ressourceforløb på få medarbejdere, med en tilknytteten faglig konsulent. Formålet er at sikre en øget faglig kvalitet ogensartethed på fagområdet, og at sikre borgerens retssikkerhed. Området vil fået samlet ledelsesmæssigt fokus med faglig og juridisk opkvalificeringspecifikt i forhold til iværksættelse af indsatser dokumentation i forhold tilressourceforløbene. Der iværksættes desuden en fast procedure med hyppige ogregelmæssige samtaler, samt en proces, hvor der arbejdes med kvaliteten afbegrundelser for indstillinger til ressourceforløb. Endelig gennemføres enintern opkvalificering af samtlige sagsbehandlere for at styrke den faglige forståelseaf det juridiske grundlag for bevilling af ressourceforløb.

Bilagsbehandling

Administrationenvil fortsat have stort fokus på overholdelse af betalingsfrister og udsendepåmindelser til de personer, der har forfaldne fakturaer og etablere procedurerfor opfølgning, således at antallet af ubetalte fakturaer bliver reduceret.

Detskal anføres, at de forfaldne fakturaer der registreres i økonomisystemet, erfakturaer der

haroverskredet den betalingsfrist, leverandrøren har anført. Denne frist kan værefastsat

kortereend 30 dage, som kommunen normalt aftaler med leverandører. Herudover kan der

væreuenighed om fakturaens indhold, som bevirker, at den ikke er betalt rettidigt.

Deforfaldne fakturaer et fordelt på hele organisationen.

Kommunens kontraktstyring med eksterne(private) leverandører

Iforhold til måling af compliance i indkøbsanalysen vil der blive målt på flereforskellige niveauer, herunder på om:

• Vi køber ved en leverandør vi har aftale med.
• Vi køber den rigtige produktgruppe, ved den rigtige leverandør.
• Vi køber de rigtige produkter, ved den rigtige leverandør.
• Og om vi betaler den aftalte pris.

Indkøbsafdelingener i gang med implementeringen af KMD Indkøbsanalyse og forventer, at de førstecompliancerapporter på centerniveau, ud fra ovennævnte parametre kan sendes ud4. kvartal 2018. Disse rapporter vil fremadrettet blive en del afledelsesinformationen.

Derudovervil der løbende blive fremsendt compliancerapporter ud til alle enheder, medløbende opfølgning.

Sammenfattende vurdering

Direktionentager revisionens kommentarer og anbefalinger til efterretning. Det vurderes,at

revisionensanbefalinger vil være efterkommet med de tiltag, der er beskrevet ovenfor.

Direktionen indstiller, atrevisionsberetningen og direktionens forslag til besvarelse

godkendes.

Detanbefales, at revisionsberetningen tages til efterretning.

Tagettil efterretning

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Ikommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugteinstitutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kander ikke overføres uforbrugte

bevillingerpå udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- ellermindreforbrug

påinstitutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % afbevillingen).

Overskridesrammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens

merforbrugsom hovedregel overføres fuldt ud. Såfremt et merforbrug er opstået som følgeaf, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning omafskedigelse sker udenfor enheden, kompenseres enheden op til det beløb, somfratrædelsesordningen belaster enheden med – dog ikke så meget, at enheden kanoverføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra eraftalte opsparinger til konkrete investeringer.

Overførselaf positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat idet vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negativebudgetbeløb forbruge

mindre,end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med tilat

finansierepositive overførsler.

Overførselsadgangenhar en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger

somuforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende årfinansieret

derfra.Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medførerat en

delaf kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at endel af

eventuellebevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug.

Overførselaf budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken

kommunernebliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til serviceudgifterne i devedtagne budgetter i det pågældende regnskabsår. Budgetloven er udformetsåledes, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét haroverskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. afnedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct.fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

Serviceudgiftsrammenbliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet

mindreforbrugi foregående år, og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år.

Konsekvensenaf et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan

risikereat få en ”bøde” af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigtaf om

denenkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for

serviceudgifter.

Deter derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke givermulighed for

væsentligeændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner.

Derforeslås overført netto 20,4 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til2018, hvilket er

3,4mio. kr. mindre end der blev overført fra 2016 til 2017. Herudover foreslåsoverført

mindreforbrugi 2017 på i alt 0,2 mio. kr. til afvikling i 2019. Det handler om

reguleringaf takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes

specialinstitutioner.

De20,4 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunesserviceudgifter i 2018.

Forat imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der ibudgettet for 2018 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,9 mio. kr.som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet må såledeshøjst udgøre 14,9 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. Det vil sige, at detforudsættes, at ikke alle de overførte serviceudgifter anvendes i 2018, men atder vil komme til at restere minimum 5,5 mio. kr. (20,4-14,9) til eventueloverførsel til 2019.

Påbaggrund af tidligere års erfaringer og med en stram økonomistyring er detdirektionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2018 ikke vil bliveoverskredet.

Detforeslås, at puljen på 14,9 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu haropfyldt sit formål.

Inedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig påudvalg:

Noter til tabel

Skattefinansieret drift – serviceudgifter

Serviceudgifterbestår af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler tilpersoner, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering afsundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under”Beskæftigelsesområdet”, men også under andre områder som eksempelvis ”Børn ogunge”.

Detfremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieretdrift på i alt 27,3 mio. kr. Heraf overføres 5,5 mio. kr. vedrørendemedfinansiering af sundhedsudgifter og 1,4 mio. kr. vedrørende driftspulje tilinvesteringer hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 20,4 mio.kr. mere i 2018 til service end der er godkendt i det vedtagne budget.

Herudoverbliver der overført merforbrug på i alt 0,2 mio. kr. som afvikles i 2019. Dettemerforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler.

Driftspulje til investeringer

Iforbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 blev fem genopretnings- ogvedligeholdelsesopgaver placeret i en investeringspulje under Økonomiudvalgetsdriftsbudget.

Denneplacering blev foretaget, for at bidrage til en fordeling mellem kommunernessamlede drifts- og anlægsbudgetter, der var mere i tråd med den indgåedeøkonomiaftale mellem KL og Regeringen.

Treaf projekterne er i løbet af 2017 overflyttet til anlægsbudgettet i takt med atbevillingen skulle anvendes. På driftskontiene henstår fortsat to projektervedrørende udvikling i landdistrikter og kloakseparering i kommunale ejendommepå tilsammen 1,4 mio. kr. som ikke er anvendt.

Detforeslås, at restbudgettet på 1,4 mio. kr. overføres til anlægsbudget i 2018. 

Anlæg: Skattefinansieret anlæg og byudvikling

Deroverføres i alt 120,9 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -3,6 mio.kr. vedrørende byudvikling. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 117,3mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, atanlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og harsåledes forbedret kommunens likviditet midlertidigt.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsprojekterbliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. Ikommunens regnskab for 2017 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en postunder brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb og den tilsvarendefinansieringspost foreslås overført til 2018.

Almene boliger

Derer i budgettet for 2017 er afsat i alt 43,7 mio. kr. til indskud iLandsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården,Dampmøllen og Køgevej 28-30. Der er i 2017 kun indbetalt vedrørende Bataljonen.Restbudgettet på 32,4 mio. kr. foreslås overført til 2018.

Likviditetsmæssig virkning af overførsler

Denlikviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2018 er i alt 177,0mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 20,4 mio.kr. serviceudgifter, 1,4 mio. kr. driftspulje til investeringer, 5,5 mio. kr.medfinansiering af sundhedsudgifter, 117,3 mio. kr. skattefinansieredeanlægsprojekter og 32,4 mio. kr. almene boliger.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskabfor 2017 og oversende det til

revisionen.

Regnskabetforeligger som bilag til denne dagsorden.

I henhold til Økonomi- og Indenrigsministerietsprocedureregler for kommuners

regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. majoversende kommunens regnskab for det

foregående regnskabsår til revisionen. Herefterrevideres regnskabet og revisionen afgiver

beretning.

Byrådet behandler herefter revisionens beretning ogregnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september 2018.

Hovedkonklusioner på regnskabet

Kommunensregnskab for 2017 i sammendrag:

Resultatetaf den ordinære drift udgør i regnskabet 142 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr.større end det korrigerede budget.

Derer en afvigelse vedrørende finansiering på 1 mio. kr. som primært skyldes, atder er flere indtægter vedrørende dækningsafgift og øvrige skatter endforudsat.

Herudoverhar der været færre udgifter til skattefinansieret drift. . I budgetopfølgningefter 3. kvartal 2017 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på2.047 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 2.024 mio. kr. eller 23 mio.kr. mindre end forventet.

Underskattefinansieret drift er der mindre udgifter end forudsat i budgettet påområderne: Ledelse og Personale, Miljø og Natur, Trafik, vej og Park, By ogBolig, Skoler, Dagtilbud, Sundhed, Handicap samt Ældre. Til gengæld er dermerudgifter til Børn og Unge, Unge samt beskæftigelsesområdet. Samlet set erder mindreudgifter til skattefinansieret drift på i alt 36 mio. kr.

Iresultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlægmedtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 80 mio. kr. hvilket er159 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultatskyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat ibudgettet.

Resultatetaf Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 4 mio. kr.hvilket er 2 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. Der er udførtklimaprojekter for 8 mio. kr. som bliver finansieret af Ringsted Forsyning.

Regnskabetgiver samlet set en likviditetsforbedring på 29 mio. kr. hvilket er 195 mio.kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var detforudsat, at alle budgetoverførsler fra 2016 på 115 mio. kr. var forbrugt i2017, hvilket ikke har været tilfældet.

Iforlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overførtnetto 177 mio. kr. til forbrug i 2018. Den varige likviditetsforbedring afregnskabet er derfor på 18 mio. kr.

Serviceudgifterne– som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.466mio. kr. hvilket er 36 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiskeserviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagnebudget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2017, selv om derblev overført uforbrugte bevillinger fra 2016 til 2017 til service på i alt 24mio. kr., som således har været til disposition udover det vedtagne budget tilserviceudgifter.

Merforbruger forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen erblevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieressåledes af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigtkassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politik

Inedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2017har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog inovember 2017.

Nedenståendetabel viser de procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskabi budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og detendelige regnskab fordelt på centre. Minus foran procentværdien viser, at der iprognoserne har været skønnet højere forbrug end det endelige regnskabsresultatviser.

Tabellenviser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det erforventningen, at der fremover kunne opnås større træfsikkerhed i de løbenderegnskabsprognoser.

Opmærksomhedspunkter

Regnskabetgiver anledning til særlig opmærksomhed på enkelte områder, hvor der i 2018 vilvære behov for tæt opfølgning. Det handler om følgende:

”Børn og unge” samt ”Unge-social” Der er i2017 et merforbrug på henholdsvis 10,4 mio. kr. og 9,6 mio. kr.  I budget 2018er områderne blevet tilført flere ressourcer, men der vil fortsat være behovfor en stram økonomistyring med henblik på budgetoverholdelse.

Derhenvises til bilag.

Direktionen vurderer, at det samlederegnskabsresultatet hverken har styrket eller forringet

kommunens økonomiske stilling.

Der er dog fortsat nogle meget betydeligedriftsudfordringer, ikke mindst på det specialiserede børn- og unge område, somogså vil række ind i 2018.

Til trods for mindreforbrug på flere områder vurderesdet, at de vedtagne serviceniveauer er

overholdt.

Direktionen vurderer endvidere, at Ringsted Kommunesøkonomiske politik på de

væsentligste punkter er overholdt.

På nogle punkter har kommunens økonomi udviklet sig bedreend forudsat i den økonomiske politik.

Direktionen indstiller,

1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen
2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes
3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Godkendtmed Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetforelægges sag med henblik på mulig prioritering af, hvilke serviceområder derskal fokuseres på i budgetprocessen for budget 2019.

Ifølgeden vedtagne budgetproces skal Byrådet have mulighed for at prioritere, hvilkeserviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen. For øvrigeserviceområder kan der kun indgå anlægs- og driftsønsker i det omfang detvurderes nødvendigt for at kunne opretholde eksisterende serviceniveau. På alleområder er det fortsat muligt at udarbejde investeringsforslag.

Der er tale om en ny praksis i relation til budgetprocessen. Formålet er atgive Byrådet mulighed for tidligt i processen at fokusere budgetprocessen tilbestemte serviceområder. Det kan eksempelvis være områder, hvor der er særligebehov som følge af demografiske ændringer, lovændringer eller områder af særligpolitisk interesse.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Enmulig prioritering af, hvilke serviceområder der skal fokuseres på ibudgetprocessen for budget 2019, skal ses i sammenhæng med at det økonomiskeråderum i budgetprocessen må forventes at blive beskedent.

Direktionenindstiller, at der tages stilling til mulig prioritering af,hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget 2019.

Drøftetog sagen tages op igen i forbindelse med budgetseminaret.

Ej til stede: Henrik Hvidesten

Godkendtmed Økonomiudvalgets bemærkning.

Ej til stede: Timo Jensen

Sagen blev drøftet på Byrådetsbudgetseminar den 13. marts 2018.

Påbaggrund af tilkendegivelser på budgetseminaret sendes sagen tilbage tilfornyet behandling.

Direktionen indstiller, at der tages stilling til mulig prioriteringaf, hvilke serviceområder der skal fokuseres på i budgetprocessen for budget2019.

Detanbefales, at der på nuværende tidspunkt ikke udpeges særlige serviceområderder fokuseres på.

Økonmiudvalgetsindstilling godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Påmøde i Byrådet d. 15. januar 2018 blev det besluttet, at evaluering afpladsbehovet i den nye institution Solstrålen skulle igangsættes hurtigstmuligt. Beslutningen blev truffet i forbindelse med behandling af udsættelse afnedrivning af institutionen Toften.

Derer ingen høring.

Derer ikke lavet økonomiske beregninger på hvad evt. løsninger vil koste

Deter administrationens vurdering, at der bør ses på evt. løsninger på de påvistepladsproblemer. Dette arbejde vil blive igangsat og Børne- ogUndervisningsudvalget og Byrådet vil få sagen til behandling når forslagene harværet i høring i institutionens MED udvalg og i forældrebestyrelsen.

Direktionen indstiller,

1. at sagen tages til efterretning og videresendes til endelig behandling i Byrådet
2. at administrationen arbejder videre med løsningsforslag på pladsproblemerne

Børne-og Undervisningudvalgets indstilling anbefales godkendt.

Børne-og Undervisningsudvalgets indstilling godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal der tages stilling til, hvorvidt den eksisterendearbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere på skoleområdet skalsøges forlænget.

Deneksisterende arbejdstidsaftale udløber 31. juni 2018.

Administrationenhar løbende haft drøftelser med Ringsted-Sorø Lærerforening om eksisterendelokale arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i RingstedKommune. Disse drøftelser er nu så langt, at en politisk stillingtagen til omat søge forlængelse af eksisterende aftale er hensigtsmæssig, daplanlægningsgrundlaget for kommende skole dermed bliver kendt.

Detudkast til lokal arbejdstidsaftale der pt. foreligger (bilag) er i alvæsentlighed en sprogligt præcisering/justeret forlængelse af eksisterende.

Udkasttil en lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2018-2019 indeholder et indledendeafsnit om hvordan arbejdstidsaftalen kan understøtte et godt arbejdsmiljø,handlemuligheder når den ansattes arbejdsmiljø er i fare og realisering af depolitiske målsætninger på skoleområdet. Herudover forholder den sig konkret tillærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid, idet det fastlægges at:

• Arbejdstiden beregnes for én normperiode. Arbejdstiden udgør 8,0 time gange 210 dage. Arbejdstiden planlægges som et gennemsnit i normperioden.
• Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør det normale timetal således 40 timer om ugen – svarende til 8,0 time i gennemsnit pr. arbejdsdag.
• Et skoleår regnes fra den 1. august til den 31. juli det efterfølgende år.
• For deltidsansatte er arbejdstiden i skoleåret reduceret i overensstemmelse med det aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
• Den kollektive ferie er uge 7 samt 4 uger i juli 2019 (torsdag d. 4. juli – onsdag d. 31. juli 2019 – begge dage inklusive).

Derudoverindeholder den en del af lovteksten;

• Arbejdstiden skal – så vidt muligt – være samlet, så medarbejderne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Arbejdet tilrettelægges, så der i visest mulige omfang er sammenhæng mellem elementerne i den samlede arbejdsopgave på dagen. For arbejdstid efter kl. 17.00 udbetales ulempegodtgørelse – møder kan således findes sted efter kl. 17.00.

Arbejdstidsaftalenforholder sig således ikke til krav om lærernes tilstedeværelse på skolerneeller til tid til forberedelse eller tid til undervisning eller andre opgaver.Dette fastlægges i administrationsgrundlaget (indgår som en del af bilag 1(kaldet bilag 4)) og i lokale drøftelser på skolerne.

Iforeliggende udkast til lokal arbejdstidsaftale tages der forbehold forresultatet af overenskomstfornyelsen med henblik på eventuel genforhandling.

Ingenhøring.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at den eksisterende arbejdstidsaftale har væreten god ramme omkring lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid i de førsteår med nye nationale arbejdstidsbestemmelser og samtidig mange forandringer iforbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.

Deter ligeledes administrationens vurdering, at en forlængelse vil bidrage til atsikre transparente forhold omkring arbejdstiden.

SåfremtRingsted Kommune ikke har en fælleskommunal arbejdstidsaftale – vil skolerneselv skulle sikre rammer omkring arbejdstiden i det kommende skoleår. Dette vilske i samarbejde på tværs af skolerne med skolecenterchefen som tovholder.Samarbejdet vil sikre, at der fortsat på skolerne vil arbejdes medintentionerne fra arbejdstidsaftalen i forhold til at sikre godt arbejdsmiljøog realiseringen af de politiske målsætninger.

Direktionen indstiller, at der træffesbeslutning om nuværende arbejdstidsaftale skal søges forlænget efter dialog medRingsted-Sorø Lærerforening.

Børne-og Undervisningsudvalget anbefaler at aftalen forlænges.

Ej til stede: Sadik Topcu

Anbefalesgodkendt.

Sagensendes tilbage til Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at drøftetidsrammen.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Per Nørhave og Finn Andersen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ibegyndelsen af hver byrådsperiode skal der udpeges 7 medlemmer tilFrivilligrådet. Med denne sag indstilles de syv medlemmer til Byrådets endeligegodkendelse.

Frivilligrådet har til formål:

• at støtte, synliggøre og inspirere frivilligheden og det frivillige sociale arbejde i Ringsted Kommune
• at rådgive Byrådet i spørgsmål, der vedrører frivillighed og frivilligt socialt arbejde.

Frivilligrådetsformål, rolle og sammensætning fremgår af Frivilligrådets vedtægter, der ervedlagt som bilag.

Frivilligrådetafholder fire ordnære møder om året. Hertil kommer et fællesmøde med Kultur- ogTrivselsudvalget, samt andre møder efter behov.

Frivilligrådethar 11 medlemmer, hvoraf de 7 udpeges af Byrådet, og de fire vælges af, ogblandt, de frivillige sociale foreninger og organisationer. Dette sker to årforskudt af byrådsperioden.

De syv udpegede medlemmerudpeges med:

• 1 repræsentant for Kultur- og Trivselsudvalget
• 1 repræsentant for Folkeoplysningsrådet
• 1 repræsentant for Ældrerådet
• 1 repræsentant for Integrationsrådet
• 1 repræsentant for Handicaprådet
• 1 repræsentant for Café Dagmar (Kirkens Korshær)
• 1 repræsentant for Landsbyforum

Der udpeges endviderepersonlige stedfortrædere for alle medlemmer.

Udpegningen sker efterindstilling fra de enkelte udvalg, råd og organisationer.

Der er indkommet følgendeindstillinger:

Indstillingfra Folkeoplysningsrådet sker efter konstituerende møde i Folkeoplysningsrådetden 13. marts. Sagen vil herefter blive genpubliceret.

Tilorientering kan det oplyses; at de medlemmer der er valgt af de frivilligesociale foreninger og organisationer i perioden 2016 – 2020 er:

• Per Pedersen; repræsentant for Røde Kors, Ringsted
• Jette Frederiksen, repræsentant for Aktivitetshuset Hyldegården
• Lisbeth Balling, repræsentant for Danske Handicaporganisationer, Ringsted
• Flemming Henriksen, repræsentant for Ældresagen, Ringsted

Inddragelsener sket forud for denne sag, idet medlemmer og repræsentanter er indstillede afde repræsenterede.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at alle indstillede kan udpeges tilFrivilligrådet.

Direktionen indstiller, at de indstilledemedlemmer og stedfortrædere udpeges til Frivilligrådet.

Anbefalesgodkendt med den bemærkning, at vedtægterne foreslås ændret, så RingstedUngdomsforum tilbydes en plads i Frivilligrådet.

Anbefalesgodkendt med Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkninger.

Godkendtmed Kultur- og Trivselsudvalgets bemækninger.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Dennesag handler om, hvorvidt der skal prioriteres yderligere midler til at renovereog opgradere et kommunalt lokale til boksning/kampsport.

Iforbindelse med at Ringsted IF-boksning overgik til samme lokaletilskuds-modelsom kommunens øvrige foreninger, der er godkendt til lokaletilskud, haradministrationen været i løbende dialog med bokseklubben om at finde et egnetkommunalt lokale, som kunne erstatte klubbens nuværende lokaler.

Deter lykkedes i efteråret 2017 at finde et lokale på Campus-området på 1. salenoven på Ahornhallen, som bokseklubben gerne vil benytte. Lokalet trængte tilistandsættelse, og skulle endvidere opgraderes, så lokalet opfylder de krav,der stilles i forbindelse med at kunne anvende lokalet til boksning/kampsport.Kultur- og Trivselsudvalget bevilligede midler til dette i november 2017.

Administrationenhavde forud for sagen gennemgået lokalet og indretningen sammen medbokseklubben. I den efterfølgende projektering har det vist sig, at der erindgået fejlagtige oplysninger vedr. størrelsen på bokseringe i det oprindeligeprojekt. Det betyder, at det oprindelige projekt ikke kan gennemføres på enmåde, hvor bokseklubben har mulighed for at træne i bokseringe af normalstørrelse.

Detoprindelige projekt var vurderet til at koste kr. 405.000 kr. tilistandsættelse af lokalet. Overslagsprisen var inklusiv rådgiverhonorar oguforudsete udgifter. Finansieringen af det oprindelige projekt kom dels fradriftsmidler hos Vej- og Ejendomscentret, midler fra Folkeoplysningsrådet samtmidler til fritidsfaciliteter under Kultur- og Trivselsudvalget.

Detopdaterede projekt indebærer en meromkostning på kr. 225.000 (se bilag 1, 2 og 3). Disse merudgifter skalbl.a. anvendes til flytning af dør, nedrivning af væg, nye bokseringe mv.Merudgifterne fordeler sig med kr. 140.000 til selve lokalerenoveringen og kr.85.000 er til selve bokseringene.

Såfremtdet ønskes at det opdaterede projekt skal gennemføres kan administrationen pegepå følgende merfinansiering:

Administrationenser tre muligheder:

1)   Attilsagnet om at der kan stilles lokaler til rådighed for bokseklubben i lokalerover Ahornhallen trækkes tilbage, og at bokseklubben dermed må indgå fornyetlejeaftale med privat aktør. Dette vil fastholde årligt lokaletilskud pt. kr.54.877 til bokseklubben.

2)   Atbokseklubben tildeles et andet kommunalt lokale fx i en gymnastiksal, en haleller lignende via den almindelige halfordeling

3)   Atder bevilliges yderligere kr. 225.000, så det reviderede projekt foropgradering af Ahornhallen kan gennemføres

RingstedIF-boksning har i 2017 modtaget ordinært lokaletilskud på 54.877 kroner. Denneudgift vil i fremtiden bortfalde, såfremt klubben flyttes over i det kommunalelokale. Udgiften på i alt kr. 630.000 kroner til det opdaterede projekt medrenovering af lokalet, holdt op mod den løbende udgift til lokaletilskud vilsåledes være ”tjent hjem” efter ca. 11 år.

Deter forventningen, at lokalet kan stå klart til brug i august 2018.

Folkeoplysningsrådethøres på sit møde den 13. marts 2018.

Hvisindstillingen følges medfører det en flytning af i alt 0,225 mio. kr. til Plan-og Boligudvalget i 2018 til gennemførelse af det samlede projekt. Budgettettrækkes fra Folkeoplysningsområdet med 0,1 mio. kr. (overført mindreforbrug fra2017) og Fritidsfaciliteter under Kultur- og Trivselsudvalget med 0,125 mio.kr.

Administrationenvurderer, at lokalet kan opgraderes indenfor den oplyste reviderede økonomiskeramme. Det er endvidere vurderingen, at en flytning af klubben fra lejedelokaler til kommunale lokaler er fornuftigt, både set ud fra et økonomisksynspunkt, men også ud fra et forenings-synpunkt. Placeringen af bokseklubben iRingsted Syd og på Campusskolen vil gøre bokseklubben attraktiv i forhold tilden hoved-målgruppe, som klubben gerne vil arbejde med. Administrationenvurderer desuden, at det pt. er vanskeligt at finde andet egnet kommunaltlokale til bokseklubben.

Direktionen indstiller, at der bevilliges yderligere 225.000 kr., sådet reviderede projekt for opgradering af lokale i Ahornhallen kan gennemføres.

Folkeoplysningsrådetanbefaler, at en del af merudgiften finansieres med 100.000 kroner fraFolkeoplysningsrådets jf.sagsfremstillingen.

Anbefalesgodkendt med den bemærkning, at merudgifter på 0,225 mio. kr. til opgraderingaf lokale i Ahornhallen finansieres af budget til Folkeoplysning med 0,1 mio.kr. og af budget til fritidsfaciliteter med 0,125 mio. kr. Budgetbeløbeneoverføres til Ejendomsstabens budget under Plan- og Boligudvalget.

Anbefalesgodkendt med Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkning.

Godkendtmed Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkning.

Ej til stede: Timo Jensen og Nichlas Riise

Tagpaptagetpå Dagmarskolens bygning E er utæt, og det skal derfor renoveres. Vedrenoveringen skal eksisterende tagpaptag eftergås og eventuelle skaderudbedres, forud for udlægning af et nyt lag tagpap. Ligeledes skal allegennemføringer i tagkonstruktionen og inddækninger, udført i zink, udskiftestil nye. Zinktagrender og rendejern undersøges for defekter, og defekterudbedres. Det er erfaringen, at der udvaskes syre fra tagpap, hvorved zinkennedbrydes med kort levetid til følge. Tagfladen er ca. 800m²stor. Der har ikke været foretaget destruktive indgreb i tagfladen forundersøgelse af konstruktionen. Det må dog forventes, at der er småskader ikonstruktionen og netop derfor, er der afsat midler til uforudsete udgifter.

Forat kunne gennemføre tagrenoveringen er der et økonomisk behov på 1,200 mio.kr., som anført i vedhæftede Bilag.

Arbejdetforventes udført i skolens sommerferie.

Dersøges en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til projektering, andrerådgiverydelser og udførelse af anlægsarbejdet efter licitation. Der er ikkeafsat et rådighedsbeløb til renovering af tagpaptag på Dagmarskolen ibudgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved dels at overføreuforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra projekt”Genopretning af bygninger 2015” og dels ved at overføre uforbrugt ogudisponeret rådighedsbeløb på 0,4 mio. Kr. fra projekt ”Genopretning af bygninger2016”

”Genopretningaf bygninger 2015” – Anlægsprogram 215 vil efterfølgende ikke have nogetrådighedsbeløb tilbage.

Genopretningaf bygninger 2016” – Anlægsprogram 249, vil have restbeløb på ca. 1,3 mio. kr.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåByrådets møde den 13. november 2017 blev der rejst to spørgsmål (punkt 3 og 5)om inddragelse af ni stuer på Knud Lavard Center (KLC) til henholdsvisplejeboliger, ventepladser og/eller midlertidige pladser og akutstuer.Spørgsmålene blev sendt til fagudvalgsbehandling.

Derer udarbejdet en sag om kapaciteten på plejeboliger, som har været tilbehandling på fagudvalgsmøderne i januar 2018, hvor de er udsat til behandlingi februar 2018 samtidig med dette punkt.

Idenne sag præsenteres en analyse af midlertidige pladser og akutstuer på KLCherunder hvad de bruges til, belægning og kapacitet.

Iforbindelse med at KLC blev bygget, besluttede Byrådet, at ni plejeboligerskulle bruges til henholdsvis midlertidige pladser og akutstuer. Somudgangspunkt fordelt med seks boliger til midlertidige pladser og tre boligertil akutstuer, men med fleksibilitet i fordelingen afhængig af behov. En del afstuerne kan rumme to borgere samtidig og i 2010 blev det aftalt, at der iperioder kan være op til 13 borgere på de ni pladser, men med en årsnorm på 10pladser. I ”Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter” erbeskrevet, at borgerne ikke kan forvente at få enestue.

Midlertidigepladser er til borgere, der er færdigbehandlede på sygehuset, men som ikke kanvære i eget hjem. De kan fx have komplekse behandlings- og plejebehov, deresalmene fysiske og/eller kognitive funktionsniveau er for dårligt eller dereshjem er ikke umiddelbart egnet.

Akutstuerer et alternativ til sygehusindlæggelse. Borgerne henvises af egen læge ellerlægevagten, fordi de har brug for observation og/eller pleje, men ikke forsygehusindlæggelse.

Belægningsprocent på midlertidige pladser og akutstuer

Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent ogbelægningsprocenten i henholdsvis den laveste og højeste måned i hvert år iperioden 2013 – 2017. Den gennemsnitlige belægningsprocent er beregnet medudgangspunkt i en årsnorm på 10 pladser.

Tabel1

I perioden fra 2013 til 2017 ligger den gennemsnitligebelægningsprocent mellem 93 % og 97 %. Den gennemsnitlige belægningsprocentdækker over store udsving henover året.

Når der i perioder er ledige plejeboliger på de treplejecentre, anvendes disse til midlertidige pladser. I perioden februar tiljuli 2017 har der været to ledige plejeboliger på Plejecenter Ortved og toledige plejeboliger på KLC, som har været brugt til midlertidige pladser.

De ledige plejeboliger som er anvendt til ekstramidlertidige pladser indgår ikke i beregningen af belægningsprocenten i tabel1. Beregningen omfatter således kun de 10 – 13 pladser på KLC, der udelukkendeanvendes til midlertidige pladser og akutstuer.

Midlertidigepladser

Antal ophold og varighed

I2017 har 112 forskellige borgere været på midlertidig plads. Syv af de 112borgere har haft mere end et ophold på midlertidig plads. I alt har de 112forskellige borgere haft 122 ophold. Otte af borgerene har både været påakutstue og midlertidig plads i løbet af 2017.  Opgørelsen omfatter alleborgere, der har været på midlertidig plads uanset, om opholdet har fundet stedpå de faste midlertidige pladser på KLC eller om de har været på midlertidigplads i en af de ledige plejeboliger på Ortved og KLC.

Somudgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 4 uger, men derer undtagelser begrundet i særlige behov.

Itabel 2 er vist varighed af ophold på midlertidige pladser i 2017.

Tabel2

I2017 er det korteste ophold en dag, og det længste ophold er 228 dage. 81 af122 ophold, svarende til 66,4 %, har en varighed under 30 dage. 41 ophold,svarende til 33,6 %, har en varighed over 31 dage. 10 ophold, svarende til 8,2%, har en varighed over 61 dage. Det vil sige, at ca. 1/3 af alle ophold har envarighed over de 30 dage, som er udgangspunkt i kvalitetsstandarden.

Årsager til ophold på midlertidig plads

Deter ikke muligt at trække en samlet liste over årsager til, at borgerne henvisestil en midlertidig plads. Et overblik kan kun skabes ved at gennemgå borgernesjournaler. Til brug for en analyse af henvisningsårsager er de 122 journalerfor borgere, der har været på midlertidig plads i 2017 gennemgået.

Analysenviser, at borgerne henvises på grund af sygdomme der permanent ellermidlertidigt, har medført et stort fald i fysisk og/eller kognitivfunktionsevne. Det er typisk blodprop i hjernen, hjerneblødning, brud,amputation, blodforgiftning, følgevirkninger af cancer og cancerbehandling samtforvirring, fald og dårlig almen tilstand.

Deter kommunens udskrivelsesvisitatorer, der henviser til midlertidig plads, nårborgeren meldes færdigbehandlet fra sygehuset, og de vurderer, at borgeren ikkekan være i eget hjem. Årsagerne til at der henvises til midlertidig plads er:

Atborgerens behandlingsbehov er for komplekse til at håndtere i eget hjem. Detkan fx være borgere med cancer, der har omfattende stråleskader på de indreorganer, hvor der kræves konstant overvågning og behandling eller borgere medkomplekse behov efter en hjerneblødning eller med komplekse kognitiv og fysiskeskader grundet misbrug.

Atborgeren har kognitive skader, forvirring og/eller demens, som betyder, at deer til fare for sig selv eller andre eller fx ikke er i stand til at bruge etnødkald.

Atborgerens hjem er uegnet grundet borgerens fysiske tilstand. Det kan fx være,at der ikke er plads til de nødvendige hjælpemidler, eller der kan væretrapper, dørtrin og smalle døre, som betyder at borgeren ikke kan komme rundtmed rollator eller kørestol. Kommunen udfører generelt ikke størreboligændringer, hvis borgeren fx har brud på begge ben, som forventes, at helei løbet af 6 til 8 uger.

At deoplysninger der kommer fra sygehuset er utilstrækkelige til at borgerenstilstand kan vurderes ordentligt. Det er i stigende grad et problem, atborgerne udskrives med ufuldstændige oplysninger om deres tilstand,funktionsniveau og behandlings- og plejeniveau. Derudover er der nogletilfælde, hvor borgeren må genindlægges inden for et til to døgn, fordi det måkonstateres at borgeren reelt set ikke er færdigbehandlet. Der er sat gang i etprojekt mellem Slagelse Sygehus og Slagelse og Sorø Kommune, som handler om atoptimere kommunikationen og kvaliteten omkring udskrivelser. Ringsted ogNæstved Kommuner er for nyligt inviteret med i projektet.

Atborgerne er terminale og udskrives til omsorg og pleje i den sidste tid.Borgeren kan eventuelt være på venteliste til hospice.

Atborgerne venter på specialiseret genoptræning fx efter hjerneskade.

Atborgerne har psykiatriske problemstillinger herunder er selvmordstruede, oghvor det ikke umiddelbart er afdækket, hvilket tilbud borgeren skal have. Disseborgere er kendetegnet ved at de typisk er under 60 år. Det er også dennegruppe, der tegner sig for de længste ophold på midlertidig plads. I dissesager er der ofte en kombination af fysiske og psykiatriske forhold, som derskal tages hensyn til, når det skal afgøres, hvilket tilbud borgeren skal have.Derudover har mange af borgerne selv ønsker til tilbuddet. Borgeres afslag iforbindelse med forskellige tilbud, har i en del tilfælde forlænget opholdet påde midlertidige pladser i 2017. 

Aldersfordeling på midlertidige pladser

Tabel3 viser aldersfordeling for de 122 borgere, der har været på midlertidig pladsi 2017.

Tabel3

52 af112 borgere, svarende til 46,4 %, er over 80 år. 18 af 112 borgere, svarendetil 16,1 %, er under 60.

Opgørestallet som over og under 65 år, er 26 af 112 borgere, svarende til 23,2 %,under 65 år og 86 ud af 112 borgere er over 65 år, svarende til 76,8 %.

Næsten½ af de borgere, der kommer på midlertidig plads, er over 80 år, og alder er enmedvirkende faktor til, at der visiteres til midlertidig plads. Eksempelvisbetyder alder typisk en større svækkelse i forbindelse med forkert ernæring,væskemangel, forvirring og risiko for fald.

Borgernes forløb efter ophold på midlertidig plads

Nedenforer en oversigt som viser, hvor borgerne er kommet hen efter ophold påmidlertidig plads.

1. 40 er kommet tilbage til eget hjem
2. 24 er døde på midlertidig plads
3. 32 er flyttet i plejebolig
4. 1 er flyttet i centernær bolig
5. 9 genindlægges fra midlertidig plads
6. 3 er kommet til specialiseret genoptræning efter hjerneblødning
7. 3 er fortsat på midlertidig plads

Derer to muligheder, når borgere ikke kan henvises til midlertidig plads grundetpladsmangel. De må enten blive på sygehuset, selvom de er meldtfærdigbehandlet, eller de kan komme i eget hjem med omfattende hjemmehjælp oghjemmesygepleje.

Iperioden januar til oktober 2017 (data for november og december er ikketilgængelige endnu) har syv borgere været på sygehuset efter endt behandling.De har været der tilsammen 32 dage, svarende til et gennemsnit på 4,6 dag pr.person. Kommunen betaler i alt 4.024 kr. pr. døgn for 1. og 2. døgn, herefterkoster hvert døgn 6.036 kr. I 2017 er der 14 døgn á 4.024 kr. og 18 døgn á6.036 kr. svarende til i alt 164.984 kr.

I2017 er 14 borgere udskrevet til eget hjem med meget hjemmehjælp oghjemmesygepleje. Typisk falder mængden af hjemmehjælp og hjemmesygepleje efteren periode på 6 til 8 uger.

Enmidlertidig plads koster ca. 1.748 kr. pr. døgn.

Akutstuer

I2017 har 26 forskellige borgere været på akutstue. To borgere har haft mere endet ophold. I alt har de 26 forskellige borgere haft 28 ophold på akutstue. Otteaf borgerne har både været på akutstue og midlertidig plads.

Somudgangspunkt kan et ophold på akutstue kun have en varighed af 14 dage, men derer undtagelser begrundet i særlige behov. I tabel 4 er vist varighed af opholdpå akutstuer i 2017.

Tabel4

I2017 er det korteste ophold 2 dage, og det længste ophold er 20 dage. 22 af de26 ophold, svarende til 84,6 %, har en varighed under to uger.

Årsager til ophold på akutstue

Deter ikke muligt at trække en samlet liste over årsagerne til, at en borgerhenvises til en akutstue. Et overblik over årsagerne kan kun skabes ved atgennemgå borgerens journal. Til brug for en analyse af henvisningsårsager erjournalen for de borgere, der har været på akutstue i 2017 gennemgået.

Analysenviser, at borgerne henvises til akutstue på grund af en dårlig almen tilstandherunder forvirring og fald, hvor lægen vurderer, at det ikke er forsvarligt,at borgeren er i eget hjem. Det kan fx være, fordi borgeren ikke kan finde udaf at bruge nødkald, eller hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre.De typiske årsager til borgernes svækkelse er for lidt væske og mad og/eller eninfektion (ofte urinvejsinfektion), hvor egen læge vurderer, at borgerene harbrug for pleje med fokus på væske og ernæring og/eller overvågning forinfektion. Lægerne har oplyst, at de indlægger borger på sygehus, hvis der ikkeer plads på akutstue

Aldersfordeling

Tabel5 viser aldersfordeling blandt de 26 borgere, der har været på akutstue i 2017.

Tabel5

Denyngste borger, der har været på akutstue, er 70 år. Ni af 26 borgere, svarendetil 34,6 %, er under 80 år. 17 af 26 borgere, svarende til 65,4 %, er over 81år.

Borgernes forløb efter ophold på akutstue

Analysenviser, at otte ophold har resulteret i at borgeren er indlagt fra akutstue,hvorefter de er kommet på midlertidig plads, en er død på akutstue. Deresterende 19 ophold er afsluttet med, at borgeren er kommet tilbage til egethjem.

I2017 er 24 henvendelser fra egen læge eller vagtlæge om en akutplads blevetafvist grundet manglende plads. Der findes ikke data på, hvem der er afvist.

Enakutstue koster 1.748 kr. pr. døgn.

De praktiske muligheder for en eventuel udvidelse afkapaciteten af akut/midlertidige pladser

De niplejeboliger på Knud Lavard Center som pt. anvendes til administrativearbejdspladser kan omdannes til midlertidige pladser og akutstuer. Det vil væreensbetydende med en driftsudgift svarende til i alt ca. kr. 5.170.000 pr. årfor 9 pladser, som der skal findes ekstra finansiering til. Derudover er derestimerede engangsudgifter på i alt ca. 200.000 kr. til istandsættelse oginstallation af loftslifte.

Derkan også åbnes færre pladser i den pågældende gang på KLC. I givet fald skaldet undersøges nærmere, hvilke konsekvenser det vil have i forhold tilsamdriften med de øvrige pladser, som vil være fysisk adskilt fra de nyepladser. Hertil kommer at der kan være nogle konsekvenser i forhold til deborgerrettede sundhedstilbud som pt. ydes i de pågældende faciliteter på KLC(livsstilssamtaler mv.). 

Endviderekan der peges på muligheden for at udvide den fleksible udnyttelse af deeksisterende akut/midlertidige pladser. Det forventes dog kun, at kunne ladesig gøre med en forøgelse med max 2 pladser. Normeringerne forventes også atskulle hæves tilsvarende. I givet fald skal konsekvenser/muligheder undersøgesnærmere.

Afhængigaf tidspunktet for en eventuel politisk beslutning og omfanget af en eventueludvidelse vil det i praksis først kunne finde sted om 2-3 måneder, som følge afbehovet for ny ansættelser, etablering af alternative fysisk placering etc.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Ialle årene fra 2013 til 2017 har der været perioder med belægning over 100 %blandet med perioder med en lav belægning. I de perioder hvor der ikke erledige plejeboliger, er der et større pres på midlertidige pladser ogakutstuer.

Administrationenvurderer, at det også fremadrettet vil være variation i kapacitetsbehovethenover året. Der vil således være perioder med stort pres på akutstuer ogmidlertidige pladser, hvor der ikke er ledige plejeboliger, som kan aflastepresset. Og der vil være perioder, hvor der både er ledige akutstuer ogmidlertidige pladser og/eller ledige plejeboliger som kan lette presset på demidlertidige pladser og akutstuerne.

Detbør bemærkes, at der i en vis grad er en relation mellem akut og midlertidigepladser, idet borgere som ikke kommer på akutstuer men indlægges, efterfølgendei et vist omfang udskrives til midlertidige pladser. Analysen viser atbaggrunden/årsagerne for benyttelsen af de midlertidige pladser er relativtvarieret. Det kan indikere et behov for en differentieret indsats.     

Detvurderes, at antallet af borgere der har brug for ophold på midlertidig pladseller akutstue ikke er tilstrækkeligt stort til at begrunde enkapacitetsudvidelse med yderligere 9 pladser. Administrationen vurdererendvidere, at der er forskellige tiltag som kan øge kapaciteten på de nuværendepladser:

Detkan ske ved at arbejde med at nedbringe antal ophold med en varighed over 4uger. Der kan fx arbejdes på, at finde andre tilbud til borgere medpsykiatriske problemstillinger. Derudover kan det undersøges, om der errationale i at ændre praksis i forhold til mindre boligændringer, så fx borgeremed brud kan komme hjem hurtigere. Disse tiltag ville kunne øge den reellekapacitet i forhold til de nuværende pladser.

Denigangværende indsats med rehabilitering forventes ligeledes, at få en effekt påvarighed af ophold på midlertidige pladser. De nye arbejdsgange med fokus pårehabilitering, er ved at blive implementeret på hele ældre- og sundhedsområdeti kommunen. Det betyder, at medarbejderne får flere værktøjer til at vurdere ogunderstøtte borgernes mulighed for at øge deres funktionsniveau og dermed forhurtigere, at kunne fungere i eget hjem.

Endvidereer der ved at blive implementeret en indsats med tidlig opsporing, som forventes,at få en effekt på behovet for akutpladser. Tidlig opsporing givermedarbejderne redskaber til at observere og vurdere, om borgerne er i risikofor fx væskemangel, under- og fejlernæring herunder tegn på synkebesvær samt omder er tegn på infektion. Tidlig opsporing betyder, at der kan sættes ind meden indsats inden borgerens tilstand medfører, at borgeren ikke kan være i egethjem. Hensigten med indsatsen om tidlig opsporing er således at forebygge bådeophold på akutstue samt indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Indsatsener godt gang i hjemmeplejen pt.

Derer ikke tvivl om at presset har været stigende på akut/midlertidige pladser idet seneste 6 måneder, herunder bl.a. i forbindelse med at der ikke har værettomme plejeboliger. Det er i sagens natur svært at vurdere, hvor stor en effektovenstående tiltag kan/vil få og hvornår der igen vil blive tomgang i relationtil de almindlige plejeboligpladser. Det forventes dog pt. at der igen vilblive flere tomme plejeboliger i perioder i løbet af foråret/sommer 2018. Detvil kunne aflaste situationen vedrørende akut/midlertidige pladser. 

Deter administrationens vurdering, at der for nuværende ikke bør åbnes yderligereakut/midlertidige pladser, men at udviklingen følges nøje. Såfremt der vedvarendevil være et stort pres/behov, kan det overvejes at åbne 2 yderligere pladserfor en periode.

Ældrerådetanbefaler, at der etableres 2-4 ekstraakutstuer og midlertidige pladser.

Sagendrøftet.

Sagenblev drøftet og udvalget ønskede, at der udarbejdes en supplerendesagsfremstilling, hvor de økonomiske og praktiske konsekvenser ved en eventueludbygning af kapaciteten af akut- og midlertidige pladser uddybes inden Økonomiudvalgsmødet.Herudover tilkendegav udvalget at man støtter, at der arbejdes videre med atudnytte den eksisterende kapacitet bedre.

Ihenhold til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning er der udarbejdet ensupplerende sagsfremstilling vedrørende økonomien og de praktiske forhold iforbindelse med en eventuel udbygning af kapaciteten.

Enudbygning af kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser kan omfatte allede ni boliger eller en mindre del af boligerne. Nedenfor er omkostninger pr. årved åbning af henholdsvis to, fire og ni ekstra pladser.

Akut-ogmidlertidige pladser er budgetlagt på baggrund af en højere normering ogsuppleres med ekstra normering vedrørende sygepleje og delvis ekstranormeringtil nattevagt. Nattevagten har således hidtil været håndteret/dækket i samspilmed den øvrige nattevagt på KLC. Pt. er der således 3 nattevagter i alt.Ledelsen på KLC vurdere at vi ligger på grænsen til at, der bliver behov for enekstra nattevagt i særdeleshed hvis der etableres mere end 2 ekstra pladser.Det koster 875.000 kr. for en nattevagt på år. Ledelsen vurderer endvidere, atder ikke bliver behov for yderligere opnormering hvad angår sygepleje uanset omder etableres op til 9 ekstra pladser. 

Dertilkommer en engangsudgifter til klargøring af boligerne herunder installation afmotorer til loftslifte. Det forventes at kunne håndteres indenfor deeksisterende rammer.

Udgifternetil finasiering af ekstra pladser kan kommer fra de midler på 1 mio. kr. somvia ny lovgivning er tilført kommunen med henblik på styrkelse afakutberedskabet. Herudover må finansieringen dækkes via en omlægning af deeksisterende plejehjemsbudgetter. Folketinget har bevilget ekstra midler tilopnormering i hjemmeplejen og plejehjem svarende til 2,7 mio. kr. for Ringstedsvedkommende. Dette kan medvirke til at kompensere for en budgetomlægning.Hertil kommer at dele af midlerne også forventes, at kunne benyttes direkte tilovenstående formål.

Praktiske forhold

Denvæsentligste udfordring ved at inddrage nogle af plejeboligerne til akutstuerog midlertidige pladser er det praktiske/etiske aspekt ved at blande sygeborgere, der måske er i nattøj og med poser og slanger, med udefrakommendeborgere der skal til sundheds- eller livsstilssamtaler. Det vil muligvisafskrække nogle borgere for deltagelse i sundhedsrelaterede samtaler. Det erikke muligt, at skærme et antal pladser af på den konkrete afdeling hvorfunktionerne er beliggende i dag.

Derer to muligheder i denne forbindelse hvor samtalerummene flyttes til andrelokationer.

1)    Etantal terapeuter flyttes over og samlokaliseres med sundhedskonsulenterne i detiloversblevne boliger. De vil skulle rumme ca. 3 medarbejdere i hver bolig.

2)    Deropsættes midlertidigt en pavillon med 2 rum til samtaler. Den placeres påparkeringspladsen ved hovedindgangen. Et vist antal parkeringspladser nedlæggesi den forbindelse. Det forventes at koste 4.500 kr. i leje om måneden og13.000. kr. for opsætning og 8.000 kr. for nedtagning. 

Pånuværende tidspunkt anvendes boligerne til: et kontor til teamledere ogmedarbejdere på akutstuerne, et kontor bruges af Cafe Ingeborg, fem kontorertil Sundhedsteamet og en bolig bruges af en massør.

Derkan frigives 2 – 4 pladser ved:

• At flytte eller midlertidigt nedlægge ordningen med massør
• At Sundhedsteamet og terapeuter i større omfang deler kontorer, og en af ovenstående muligheder benyttes hvad angår samtalerum.
• At Cafe Ingeborg flytter kontoret til Socialpsykiatrien, Østre Parkvej 2.

Derhar ikke været tid til at undersøge hvordan alle 9 boliger kan frigøres. Det måalt andet lige forventes, at det i givet fald bliver vanskeligere og mereomkostningsfuldt. 

Sagensendes tilbage med henblik på at uddybe økonomi og finansiering vedrørendeetablering af yderligere akutstuer og midlertidig pladser. Der afholdesfællesmøde mellem Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- ogGenoptræningsudvalget om sagen.

Ej til stede: Henrik Hvidesten

NySagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Mulighedenfor at udbygge kapaciteten af akutstuer og midlertidige pladser har væretdrøftet i henholdsvis Ældre- og Genoptræningsudvalget, Social- ogArbejdsmarkedsudvalget og senest på Økonomiudvalgets møde den 6. marts 2018.

Herfraer sagen sendt tilbage til behandling på et fællesmøde mellem de to fagudvalgmed udgangspunkt i en uddybning af økonomi og finansiering i forbindelse med eneventuel udbygning af kapaciteten og med hensyn til at de to udvalg formelttager stilling til sagen.

Iskemaet nedenfor er vist driftsudgifter ved åbning af henholdsvis to, fire ogni boliger. Driftsudgifter omfatter personale, sygeplejemidler og rengøring medvidere.

Vedåbning af flere end to boliger vurdere ledelsen på KLC at det er nødvendigt atopnormere med en ekstra nattevagt.

Nedenforpræsenteres forslag til finansiering af åbning af henholdsvis to, fire og niekstra boliger til brug som akutstuer og midlertidige pladser.

To ekstra pladser

Åbningaf to plejeboliger til akutstuer og midlertidige pladser kan finansieres med demidler, som kommunerne har fået til finansiering af akutfunktioner iforbindelse med Finanslov 2016. I 2018 får Ringsted Kommune 720.000 kr. Daåbning af pladserne ikke har helårseffekt i 2018 er beløbet tilstrækkeligt i2018.

Fra2019 og frem får kommunen ca. 1 mio. kr. pr. år, under forudsætning af dissesoptagelse på finansloven år for år. Det vil således kunne dække alledriftsomkostninger. I givet fald bliver der et meget beskedent beløb tilbagetil styrkelse af akutfunktionerne i hjemmesygeplejen i relation til borgere ieget hjem. Eventuelt kan finansieringen kombineres med en omlægning afeksisterende budgetter til boliger på plejehjemmene med f.eks. 0,2 mio. kr.Hermed kan akutfunktionerne i hjemmesygeplejen også styrkes. 

Fire ekstra pladser

Nedenforpræsenteres tre forskellige forslag til finansiering af driftsudgifter vedåbning af 4 boliger til akutstuer og midlertidige pladser.

Forslag1:

(1)Beløbet stiger til 1 mio. kr. pr. år fra 2019 og frem under forudsætning af atde optages på finansloven.

(2)Puljen til bedre bemanding fordeles til plejecentrene og hjemmeplejen. Der skalhenvises til sag der behandles i forbindelse med de politiske møder i marts.

(3)Sundhedsbudgettet dækker kommunens medfinansiering ved indlæggelser. En udvidetkapacitet af akutstuer og midlertidige pladser kan medfører en laveremedfinansiering vedrørende færdigbehandlede patienter.    

(4)Besparelsen på visitationsrammen kan fremkomme ved, at færre borgere udskrivestil eget hjem med hjemmepleje, grundet mangel på en ledig midlertidig plads. Enbesparelse på ca. 811.000 kr. svarer til, at der hver uge skal leveres 40timers mindre hjælp til denne gruppe borgere.

Forslag2:

(5)Nattevagten finansieres af puljen til bedre bemanding.

(6)Midlerne findes via en omlægning af de eksisterende plejehjemsbudgetter.

Forslag3:

(7)Følgende projekter fra puljen til en værdig ældrepleje stoppes med udgangen af2018 medmindre der er et politisk ønske om at fortsætte indsatsen.:

• Øget livskvalitet for borgere over 65 år, der er udsatte i forhold til ensomhed = 200.000 kr.
• Madklub for ældre mænd og kvinder = 300.000 kr.
• Flere hænder til det gode aftensmåltid på plejecentrene = 300.000 kr.
• Ledsagelse af beboere på plejecentre til eksterne behandlere herunder sygehus = 50.000 kr.
• Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje = 400.000 kr.
• Inkontinensindsats = 831.818 kr.
• Støtte til frivillige på plejecentre = 100.000 kr.

Flerehænder til det gode aftensmåltid er pt. ikke igangsat og projektet kan stoppesog midlerne kan benyttes til finansiering i 2018. Hertil kommer, at detvurderes at det er muligt at finde yderligere 254.000 kr. viabudgettilpasninger af inkontinensindsats, støtte til frivillige ogfleksibilitet ved termanal pleje i 2018.

Fra2019 vil der skulle ske en prioritering af ovenstående puljemidler, hvilketmedfører at projekter må ophøre og/eller reduceres. Den konkrete prioriteringvil i givet fald skulle besluttes i forbindelse med en senere sag.

Ni ekstra pladser

Såfremtder skal etableres 9 akut og midlertidige pladser vil det kræve finansieringmed yderligere 2.389.000 kr. udover ovenstående finansieringsforslag i forholdtil etablering af 4 ekstra pladser. Hertil kommer udgifter til etablering afpavillon, som skønsmæssigt forventes at koste ca. 150.000 kr. pr. år i leje ogdriftsomkostninger og ca. 30.000 kr. til opsætning og nedtagning. Det forventesat der i givet fald bliver behov for en pavillon i ca. 18 måneder frem tilsundhedshuset åbner. 

Deekstra midler til finansiering af ekstra 9 pladser kan i givet fald findes viayderligere reduktioner i budgetter jf. ovenstående forslag og/eller yderligereprioriteringer af projekter/indsatser finansieret via ældre- ogværdighedspuljemidler.

Vurdering

Irelation til finansieringsforslagene i forbindelse med en eventuel udvidelsemed 4 akut og midlertidig pladser skal det bemærkes, at det er usikkert om deter muligt at realisere en besparelse vedrørende færdigbehandlede patienter.Uanset om der etableres yderligere akut og midlertidige pladser må detforventes at der fortsat vil være færdigbehandlede patienter på hospitalerne,idet det ikke kan forventes at borgerne bliver udskrevet jævnt fordelt henoveråret, så kapaciteten hele tiden udnyttes 100 %. Hertil kommer at det ikke ermuligt at vurdere udviklingen i omfanget af færdigbehandlede plejekrævendeborgere og budgettet/udgifterne har været meget begrænset hidtil.    

Deter budgetmæssigt risikabelt at reducere visitationsrammen. Besparelsen vilforudsætte at behovet er jævnt fordelt henover et år, således at kapaciteten(akut- og midlertidige pladser) stort set udnyttes 100 %. Hertil kommer atvisitationsrammen er beskåret relativt meget fra 2018 og forventes yderligerebeskåret i 2019 som følge af yderligere demografitilpasninger. Det betyder aten reduktion af visitationsrammen vil medføre en forøget risiko for etmerforbrug grundet almindelig udsving fx i antallet af borgere og/eller hvisder kommer borgere med f.eks. ALS (nervesygdom) eller andre meget plejekrævendelidelser.

Projekter/indsatseri relation til ældre- og værdighedspuljerne har været igangsat og politiskprioriteret i gennem flere år. Omprioriteringer af nogle af indsatserne vilforudsætte afskedigelser og/eller nedsættelse af arbejdstid.

Påbaggrund af ovenstående anbefales det, at forslag 2 vælges såfremt der er etpolitisk ønske om at udvide kapaciteten med 4 akut- og midlertidigepladser.    

Deter fortsat administrationens vurdering, at det vil give bedst mening at ventemed en stillingstagen til en eventuel udvidelse af kapaciteten og herunder atder i første omgang arbejdes videre med indsatser der kan forkorte varighedenaf ophold på akut og midlertidige pladser, f.eks. i relation til en øget brugaf hjælpemidler/tilpasninger i borgernes hjem og at der arbejdes med at fjernebarrierer for at social psykiatriske patienter hurtigere kan komme videre. Påden baggrund fastholdes administrationens indstillinger.

Indstilling

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsvalget,

1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning
2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,

1. at analysen vedrørende midlertidige pladser og akutstuer tages til efterretning
2. at behov for midlertidige pladser og akutstuer følges tæt med henblik på løbende vurdering af behovet for flere pladser

Punkt1. Tages til efterretning

Punkt2. Udvalget anbefaler, at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidigepladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. frasundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktioneni hjemmesygeplejen. Den model som er gældende for de eksisterende akut- ogmidlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapacitetenigangsættes som foreslået i herværende sag.

Ej til stede: Per Nørhave og Jan Jakobsen

Punkt1. Tages til efterretning

Punkt2. Udvalget anbefaler at der åbnes 4 ekstra stuer til akut- og midlertidigepladser finansieret via forslag 2 og suppleret med 0,3 mio. kr. frasundhedsbudgettet. Heraf reserveres 0,2 mio. kr. til en styrkelse af akutfunktioneni hjemmesygeplejen. Den model som er gældende for de eksisterende akut- ogmidlertidige pladser fastholdes. Øvrige indsatser for at øge kapacitetenigangsættes som foreslået i herværende sag.

Ej til stede: Timo Jensen

Ingen.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Direktionen indstiller, at følgendepersoner udpeges som medlemmer af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd:

1. Per Struwe
2. Carsten Bloch Nielsen
3. Henrik Tonnesen
4. Leif Nielsen TEKNIQ
5. Troels Brandt Produktionshøjskolen
6. Jan Vagn Jakobsen
7. Lisbeth Balling
8. Mona Musse, Integrationsrådet         
9. Hanne Normann Michelsen
10. Helle Jacobsen
11. Direktør Andreas Jegstrup
12. Arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund

Anbefalesgodkendt med bemærkningen at Integrationsrådet har peget på Mona Musse somderes repræsentant. Det tilrettes i indstillingen.

Anbefalesgodkendt med Social-og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen, Nichlas Riise, Sadik Topcu og JanJakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenforelægges for at søge om anlægsbevilling til køb af handicapbus tilbotilbuddet Bengerds Huse.

Påanlægsbudgettet for 2018 er der afsat rådighedsbeløb til at anskaffe ethandicapvenligt køretøj til beboerne på botilbuddet Bengerds Huse, som kananvendes til bl.a. lægebesøg, miljøskift i hverdagen og sanseoplevelser inaturen.

BengerdsHuse har indhentet tilbud på en minibus, der imødekommer botilbuddets behov, ogsom lyder på 212.000 kr. ex. moms. Køretøjet er specialindrettet til bl.a.kørestolsbrugere og er fritaget for afgift, dvs. er på gule plader.

Ingen.

Derer afsat et rådighedsbeløb på 274.000 kr. til anlægsprojektet ”anskaffelse afhandicapbus”. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 212.000 kr.

Administrationenvurderer, at erhvervelse af et nyt køretøj til Bengerds Huse er en forudsætningfor at sikre en god hverdag og muligheder for ture og oplevelser for beboerne.

Administrationenvurderer, at en minibus med handicapvenlig indretning imødekommer botilbuddetsog beboernes aktuelle behov, og at erhvervelsen falder inden foranlægsprojektets formål.

Direktionen indstiller, at der gives enanlægsbevilling til udgifter på 212.000 kr. til anskaffelse af handicapindrettetminibus til Bengerds Huse.

Anbefalesgodkendt

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Ej til stede: Timo Jensen, Nichlas Riise, Sadik Topcu og JanJakobsen

Anbefalesgodkendt.