Referat

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

JanJakobsen, Enhedslisten har brugt initiativretten til at få et punkt pådagsordenen.

Afhenvendelsen fremgår, at:

Sagendrejer sig om vilkårene for toiletbesøg for mennesker med handikap underombygningen af Ringsted Torv.

Jeger af borgere og pårørende til borgere med handikap blevet kontaktet og gjortopmærksom på, at der mangler tilgængelige toiletfaciliteter for mennesker medhandikap, herunder kørestolsbrugere.

Daændringerne af torvet og etableringen af den bygning, der kommer til atindeholde tilgængelige toiletfaciliteter er en længerevarende proces, skalEnhedslisten foreslå, at der på den del af torvet, der ikke er under ombygning,placeres et mobilt handikaptoilet.

Enhedslistenhenviser til, at handikap skal indtænkes overalt. Således også længerevarende

renovering.

Se bilag

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Sagensendes til fagudvalgsbehandling

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

JanJakobsen, Enhedslisten har brugt initiativretten til at få et punkt pådagsordenen.

Afhenvendelsen fremgår, at:

Sagendrejer sig om mangel på såvel plejeboliger som midlertidige plejeboliger tilældre

medborgere.Det er over for Enhedslisten oplyst, at der i september 2017 var en ventelistepå 13 personer på venteliste, der ikke kan få en plejebolig – og at der hellerikke er midlertidige

plejeboligernok. Det betyder, at Ringsted kommune hverken kan tilbyde egne rum i demidlertidige boliger eller overholde retten til en permanent plejebolig indenfor 2 måneder (med mindre man har særlige ønsker).

Enhedslistenfinder situationen alvorlig og ønsker derfor:

1. at byrådet med henblik på at løse den øjeblikkelige situation tager initiativ til at rømme 9 boliger på Knud Lavard Centret, der i forbindelse med tidligere underbelægning er omdannet til kontorer. Disse retableres som boliger.
2. at der ses på nye rammer for akutfunktionen på Knud Lavard Centret, så man her også får skabt egnede rammer med enkeltværelser til de indlagte.
3. at der sættes initiativer i gang, der skal sikre, at der ikke fremover opstår så massive kapacitetsproblemer for plejeboliger, som det er tilfældet i øjeblikket.
4. at personalet på på Knud Lavard Centret udvides, så de svarer til det øgede antal borgere, der bor på centret.

Se bilag

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Sagensendes til fagudvalgsbehandling

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

SadikTopcu, Socialdemokratiet har brugt initiativretten til at få et punkt pådagsordenen.

Afhenvendelse fremgår, at:

Begrundelsen:

Børneinstitutionener nu næsten færdig, børnene er flyttet ind og har taget institutionen i brug.Inden børnene har taget institutionen i brug har Byrådet også ændretforudsætningen ved at oprette 10 vuggestuepladser ved at konverterer ledigebørnehavepladser.

Deførste erfaringer viser at der kan mangle pladser til diverse rekvisitter,plads til at tage enkelte børn eller børnegrupper til ”stillerum” – væk fra defællesrum som der er i den nye institution og manglende depotrum. Det er voresvurdering at Toftens gamle bygninger vil være med til at give en god overgangfor børnene og personalet til at tage deres nye institution i brug.

Vi ergodt klar over at vi så ikke kan etablere legeplads i stedet for bygningerne, mendet vil vi så evaluerer på efter 6 måneder og se hvordan vi så kan løse detteproblem.

Forslaget:

Atudskyde nedrivningen af Toftens gamle bygninger med minimum 6 måneder og brugeerfaringerne til at vurdere bygningens fremtid, skal det rives ned eller skaldet stilles til rådighed for Solstrålen.

Se bilag

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Sagensendes til fagudvalgsbehandling

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PerFlor, Socialdemokratiet har brugt initiativretten til at få et punkt pådagsordenen.

Afhnvendelsen fremgår, at:

Vivil bruge initativretten og have en sag på næste byrådsmøde, hvor vi kan drøfteen plan for hvordan de inddragede akutstuer frigøres til deres oprindeligeformål.

Hvisdet er et problem at flytte medarbejdere fra akutstuerne, kan man vel opsættemidlertidige pavilloner.

Se bilag

Borgmestern indstiller, at sagen drøftes

Sagenssendes til fagudvalgsbehandling

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den11. september 2017 behandlede Byrådet som pkt. 17 på dagsordenen et forslag fraSF om borgerdrevne forslag til Byrådet. Af referatet fra Byrådsmødet fremgår:”oversendes til Økonomiudvalget med henblikpå at finde en model for borgerdrevne forslag.”

Med denne sag fremlægges forslag tilprocedure for og håndtering af borgerdrevne forslag.

Lovgivninggiver ikke borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til Byrådet.Borgerne er derfor henvist til at forsøge at få et medlem af Byrådet til attage en sag op. Det kan opleves som en barriere og som en tung proces og lukketproces. For at involvere borgerne mere i det lokale demokrati har nogenkommuner vedtaget, at borgerne skal have en mere åben og direkte mulighed forat fremsætte forslag til Byrådet. Kaldet borgerdrevne forslag.

Dekommuner, hvor administrationen har kendskab til, at borgerne kan stilleforslag gør det på den måde, at borgeren/forslagsstilleren på en nem og simpelmåde kan stille et forslag på kommunens hjemmeside. Andre borgere kan så bakkeop om forslaget ved at gå ind på kommunen hjemmeside og stemme på det. Opnår forslagettilstrækkelig mange stemmer, er borgmesteren forpligtet til at sikre, atforslaget kommer på Byrådets dagsorden.  

Daformanden for Byrådet har ansvaret for de politiske dagsordner er detnaturligt, at det er Borgmesteren, som på vegne borgeren fremsætter forslag.

Deforslag, som kan stilles af borgerne vil være forslag, som vedrører kommunensanliggende, i overensstemmelse med styrelsesloven §§ 2, 8 og 11 og, som derlovligt vil kunne tages beslutning om. Sager, hvor der tidligere er truffet beslutningvil kunne afvises af Byrådet med mindre der foreligger nye oplysninger.

Derudovervil forslag med injurierende indhold, forslag som det vil være i strid medpersondataretten at forelægge og forlag som indeholder fortrolige oplysningereller i øvrigt har et upassende indhold eller tone, skulle fjernes frahjemmesiden og vil ikke blive forlagt. Det kunne eksempelvis være forslagvedrørende ansatte i kommune. 

Deter muligt for Byrådet at beslutte, at også andre typer af forslag ikke vilblive behandlet eller omvendt at kun bestemte typer forslag vil blivebehandlet.

Detforhold, at et forslag i givet fald vil skulle behandles for lukkede døre,eller der er tale om en forslag, hvor kompetencen er uddelegeret tiladministrationen gør ikke i sig selv,at der er tale om en sag som Byrådet ikke kan behandle. 

Bliversagen fremlagt for Byrådet, vil Byrådet kunne drøfte sagen og tage stilling tilden videre proces. Her kan Byrådet beslutte at videresende sagen til etfagudvalg og i den forbindelse lade sagen blive yderligere oplyst afadministrationen inden den forlægges udvalget.

Deter kun borgere, som er stemmeberettigede i kommunen som har adgang til atstille forslag og stemme på de stillede forslag.

Derkan etableres en teknisk løsning, med en indbygget kontrol af forslag ogstemmer, som sikrer, at der er tale om en stemmeberettiget borger. Det vilbetyde, at borgeren skal logge på med Nem Id og, at der skal ske en kontrol afog en udveksling af borgerens cpr.nr. mellem forskellige tekniske systemer.Løsningen vil kræve, at der anskaffes supplerende it-systemer.

IAlbertslund Kommune undersøgte man nærmere, hvad en løsning med brug af Nem-Idvil koste og vurderede, at der ville være tale om en løsning til300.000-500.000 kr. 

IAlbertslund og Rødovre Kommune har man i stedet for en løsning med Nem-Id,valgt løsninger, hvor man ifølge kommunerne selv har fokuseret påbrugervenlighed og umiddelbar tilgængelighed.

Løsningenuden brug af nem-id, vil ikke give den samme sikkerhed for, at der er tale omen Ringstedborger, men der vil kunne foretage stikprøve kontrol af dem somstemmer og det kan sikres at der ikke stemmes flere gange fra den sammemailadresse.  Det vil manuelt kunne kontrolleres, at forslagsstiller er bosat ikommunen. Lige som et mere systematisk snyd med underskrifter formentlig vilblive opdaget.

Enløsning uden brug af nem-id vil Ringsted Kommune selv kunne udvikle.Ressourceforbruget vil være 20-30 timer.

Vurderingenaf, hvorvidt der er tale om et forslag, der ligger inden for rammerne af, hvadder kan stilles forslag om, vil uanset, hvilken løsning der vælges, skulle foretages manuelt. 

Endigitalløsning kan kombineres med muligheden for at indlevere fysiske stemmerog forslag, så også borgere, som ikke er digitale har mulighed for at stemme ogstille forslag.

Iforhold til spørgsmålet om, hvor mange borgere der skal støtte et forslag vedat stemme på det før det skal foreligges politisk, så skal antallet på den eneside være så passende højt, at det sikre en vis opbakning hos borgerne. På denanden side skal det heller ikke være så højt, at det bliver urealistisk at fået forslag behandlet.

IAlbertslund Kommune har man valgt at sætte kravet til, hvad et mandat ca.”kostede” i 2013. Det giver et krav om 672 stemmer. Albertslund har knap 28.000indbyggere. I Rødovre har man vurderet, at 1305 stemmer er passende (svarendetil postnummeret:2) Rødovre Kommune har ca. 37.500 indbyggere. 

Pt.er der i Rødovre Kommune i 2017 tilsyneladendeikke nogen forslag, som er nået op på de 1302 stemmer. Det højesteantal stemmer i forhold til de sager som pt. kan ses på kommunens hjemmeside er485. I Albertslund, hvor ordningen trådte i kraft i 2017, har der været etenkelt forslag, som har opnået tilstrækkelig antal stemmer.

Veddet seneste valg til Byrådet i Ringsted Kommune stemte 18.876. I forhold til enfordeling af de 21 pladser giver det 899 stemmer. Sidst indvalgte kandidat blevindvalgt med 804,55 stemmer. Vælger Ringsted Kommune Albertlund modellen, vilet forslag altså skulle opnår 805 stemmer for at blive forlagt politisk.

Derer flere kommuner som har taget stilling til borgerdrevne forslag. I Aarhus erdet blevet afvist, i Odense har man endnu ikke taget endelig stilling i det etforslag om borgerdrevne forslag er blevet behandlet, men man ønskede et nytsamlet oplæg omkring borgeinddragelse. Middelfart besluttede i sommeren 2017 enordning som i Rødovre og Albertslund, og i forhold til kravet om antal stemmer,har Middelfart valgt Albertslundmodellen.

Ingen

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser

Forslagsstillerenhar i forbindelse med forslagets fremlæggelse for Byrådet angivet, at det erforslagsstillerens vurdering, at borgerdrevne forslag giver borgerne mulighedfor en øget inddragelse i beslutningsprocesserne. Og videre, at en øgetinddragelse vil øge tilliden til og troen på demokratiet.

Forslagsstillerenvurderer videre, at muligheden for borgerdrevne forslag styrke det lokaledemokrati.

Administrationenvurderer, at såfremt det besluttes at etablere en ordning med borgerdrevneforslag, vil det være naturligt og i øvrigt give en ensartet praksis og proces,hvis det er borgmesteren, som fremsætter forslagene.

Iforhold til den tekniske løsning vurderes det, at risikoen for at ordningenmisbruges på en sådan måde, at der vil ske snyd med underskrifter som minimalog desuden vil et eventuelt snyd ikke have de store konsekvenser for denpolitiske drøftelse af borgerdrevne forslag.

Detforventes, at der i kommunens nuværende systemer relativ nemt vil kunneetablere en løsning uden brug af nem-id, hvorimod en løsning med Nem-Id vilkræve flere ressourcer.

Enløsning med Nem-id  indebærer brug af cpr-nr. Anvendelsen af cpr.nr. bør afpersondataretlige årsager begrænses til de situationer, hvor det vurderes, atdet er nødvendigt.

Iandre kommuner har man vurderet at en løsning uden Nem-id er mere brugervenligtog let tilgængeligt.

Hvisder vælges et niveau, hvor der kræves 805 stemmer, som ca. svare til hvad etmandat ”koster” vil der, sammenlignet med Rødovre og Albertslund Kommune, væreen risiko for at kun få forslag vil opnå tilstrækkelig antal stemmer til atblive forlagt politisk. Omvendt har Ringsted Kommune også et højere antalstemmeberettigede borgere. Sættes stemmeantallet lavere, vil der være en risikofor at mange forslag, som ikke har så stor en procentvis opbakning hosborgerne, skal behandles.

Forat sikre en vis aktualitet vurderes det, at forslag, der ikke opnår detnødvendige antal stemmer i løbet af 3 måneder bortfalder. Det er også muligt atsætte en højere grænse, eventuelt helt undlade at sætte en grænse, men dervedrisikere man, at de stillede forslag mister deres aktualitet.

Dader generelt er en begrænset erfaring med borgerdrevne forslag, anbefaleradministrationen at, hvis det besluttes at indføre en ordning med borgerdrevneforlag, så igangsættes ordningen som en 2 årig forsøgsordning. Herefter skalordningen evalueres i forhold til om den fungerer tilfredsstillende, herunder om der skal justeres påeksempelvis antal stemmer, typen af forslag der kan behandles mv. samt på omordningen vurderes at have en mærkbar værdi og effekt.

Direktionen indstiller,

1. at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal etablerer en mulighed og praksis for borgerdrevne forslag,
2. at ordningen i givet fald indrettes i overensstemmelse med følgende hovedvilkår:
1. at formanden for Byrådet fremsætter de borgerdrevne forslag
2. at løsningen ikke forudsætter anvendelse af nem-id, men sikkerheden tilgodeses ved manuel kontrol af, at forslagsstiller er bosiddende i Ringsted og stikprøvekontrol af stemmerne.
3. at det kræver 805 stemmer at få et forslag drøftet i Byrådet
4. at forslag, der ikke opnår det krævede antal stemmer inden 3 måneder fra det blev stillet bortfalder,
5. at ordningen træder i kraft pr. 1. januar 2018,
6. at ordningen evalueres efter en periode på ca. 2 år.

Anbefalesgodkendt med bemærkningen om, at punkt 2 c ændres til 300 stemmer og at derevalueres efter 1 år.

Godkendtmed Økonomiudvalgets bemærkning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal Byrådet tage stilling til en ændring af Styrelsesvedtægten forså vidt angår vederlaget til udvalgsformændene. Det foreslås, at ændringen fårvirkning fra 1. januar 2018.

Byrådet besluttede på mødet den 9.oktober 2017 ved vedtagelsen af budget 2018 at forhøje vederlagene tilviceborgmester, udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer.

Vederlagettil udvalgsformændene er fastsat i Styrelsesvedtægten og udgør en procentdel afvederlaget til borgmesteren. Borgmestervederlaget steg med virkning fra 1.januar 2017. I konsekvens heraf ville de øvrige vederlag umiddelbart væresteget tilsvarende. Der var imidlertid usikkerhed om finansieringen afudgiften, og Byrådet besluttede derfor på sit møde den 26. januar 2017 atneutralisere stigningen ved at reducere procentsatserne. Vederlagene tilformændene for de stående udvalg nedsattes fra 20 % til 15,22 % afborgmestervederlaget og vederlaget til formanden og Børn og Unge-udvalgetnedsattes fra 5 % til 3,81 % af borgmestervederlaget.  Derved forblevvederlagene beløbsmæssigt uændrede.

Samtidigbesluttede Byrådet ”at vederlag fra 1.januar 2018 drøftes i forbindelse med budgetlægning for 2018 og udfærdigelse afny styrelsesvedtægt fra 2018 og frem idet målsætningen er, at fastholde detsamlede vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer på nuværende 229 % afborgmesterens vederlag fra 1. januar 2018.”

Ændringenaf vederlaget til udvalgsformændene - men ikke ændringen af de øvrige vederlag- forudsætter en ændring af styrelsesvedtægten. Et forslag til ændretstyrelsesvedtægt er vedlagt som bilag.I forslaget er den seneste ændring af procentsatserne for vederlagene førttilbage, så vederlaget til formændene for de stående udvalg nu igen udgør 20 %af borgmestervederlaget og vederlaget til formanden for Børn og Unge-udvalgetudgør 5 % af borgmestervederlaget. Ændringerne er markeret i bilaget.

Ændringenaf Styrelsesvedtægten skal behandles i Byrådet to gange med mindst 6 dagesmellemrum.

Udgiftentil forhøjelse af vederlagene er indarbejdet i forbindelse med vedtagelsen afbudget 2018.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssigekonsekvenser.

Administrationen vurderer, dels at deforeslåede ændringer i styrelsesvedtægten er i overensstemmelse medbudgetvedtagelsen, og dels at de er nødvendige for at gennemføre beslutningenom ændring af formandsvederlagene.

Direktionen indstiller, at forslaget til nystyrelsesvedtægt godkendes til ikrafttræden den 1. januar 2018.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag skal Byrådet tage stilling til indstilling af formand ogformandssuppleant for Beboerklagenævnet.

Efteralmenlejelovens § 96, stk. 1, skal der i alle kommuner nedsættes etbeboerklagenævn. Et beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andremedlemmer.

Formandenbeskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling frakommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- ellerlejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. 

Deandre to medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling afhenholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og destørre lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige medhensyn til almene boligforhold.

Isager om tvister om lejerens brug af det lejede i almenlejelovens kap. 13,tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold.Den socialt sagkyndige udpeges af kommunalbestyrelsen.

Dervælges en suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige. Udnævnelsenaf formand, medlemmer og suppleanter sker normalt for indtil 4 år, men kan ogsåske for kortere tid midt i en periode.

Beboerklagenævnetkan træffe afgørelse, hvis der opstår uenighed mellem lejer og boligselskabinden for almenlejelovens område om disse og lignende emner:

• Reglerne om varsling af huslejeforhøjelser.
• Vedligeholdelse og istandsættelse.
• Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum.
• Bytte og fremleje.
• Fraflytning.
• Betaling af varme, vand og el.
• Overtrædelse af husordenen.
• Lovligheden af beslutninger, der er truffet af beboerdemokratiet.
• Tvister om boligselskabets anvisning af almene familieboliger efter venteliste.

Kommunenstiller juridisk og praktisk sekretariatsbistand til rådighed for nævnet. 

Denuværende medlemmer af beboerklagenævnet er udpeget indtil den 31. december2018.

Iforbindelse med formand Pernille Ryborgs orlov har formandssuppleant LeneLarsen fungeret som formand. Statsforvaltningen har tidligere oplystadministrationen om, at Byrådet selv kan bestemme, hvad de vil gøre i denperiode formanden er på orlov. Man kan lade suppleanten varetage hvervet ellerudpege en ny formand. Det er ligeledes op til Byrådet, at beslutte om der skaludpeges en ny formandssuppleant. 

DaBeboerklagenævnet sekretariatsbetjenes af administrationen, er det kutyme, atdet er en jurist ansat i Ringsted Kommune, som er formand for nævnet. Efter atByrådet sidst behandlede spørgsmålet, er det blevet muligt at udpege en anden af kommunens egne jurister som ny formand.Den fungerende formand, Lene Larsen, er ansat i Statsforvaltningen og harderfor ikke sin daglige gang i administrationen og aflønnes samtidig særskilt.

Iforbindelse med budgettering af råd og nævn vedtog Byrådet den 7. april 2014,at såfremt formanden for Beboerklagenævnet er en jurist ansat i RingstedKommune, så ydes der ikke noget særskilt honorar for dette, da arbejdet somformand anses at kunne håndteres indenfor rammerne for de normalearbejdstidsforhold. Er formanden derimod en ekstern jurist, ydes der etformandshonorar på 2.000 kr. pr. måned.

Ingen.

Derer ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at det fortsat vil være mest hensigtsmæssigt, at formanden forBeboerklagenævnet og formandssuppleanten er jurister ansat i Ringsted Kommunefremfor en ekstern jurist, da samarbejdet mellem sekretariat og formand lettesbetydeligt ved tæt dagligt samarbejde og adgang til de samme IT- systemer. Dader nu er andre jurister i administrationen, som kan varetage opgaven, mensPernille Ryborg er på orlov, er det hensigtsmæssigt at udpege en ny formand. 

Denneløsning vil også være økonomisk mestrentabel.

Direktionen indstiller,

1. at jurist i administrationen Anne Marie Hertzum indstilles som formand for Beboerklagenævnet fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
2. at jurist i administrationen Kirstine Strøh Nielsen udpeges som suppleant for formanden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

IBudgetaftale 2018 fremgår hensigtserklæring om at der hurtigst muligt skal ensag på Byrådets dagsorden, der giver mulighed for at revidere kommunensoverførselsregler, så enheder, der har underskud ikke får øgede udgifter iforbindelse med en fratrædelsesordning til en linjeleder, hvor beslutning omafskedigelse træffes udenfor enheden.

Idenne sag fremlægges forslag til en ændring i overførselsreglerne ioverensstemmelse hermed.

Kommunensoverførselsregler reguleres via et bilag til den økonomiske politik, hvortilder henvises bl.a. fra kasse- og regnskabsregulativet.

Hovedreglenfor institutionsbevillinger er, at evt. merforbrug overføres til næstkommendebudgetår. Evt. kan oprettes en afdragsordning, der sænker budgetterne i flereår, i stedet for at samle et evt. akkumuleret merforbrug på et budgetår.

Detsker ind i mellem, at en linjeleder afskediges, hvor beslutning om afskedigelse sker udenforenheden. Dette medfører engangsudgifter i form af fratrædelsesgodtgørelse,der kan medføre et merforbrug. Et sådant merforbrug skal under de nuværenderegler overføres til det næstkommende budgetår.

Deter således den tilbageværende bestyrelse og institution, der må trækkes med etmerforbrug, som ikke er bestemt af institutionen/enheden selv.

Forat undgå denne situation foreslås det, at der skrives ind i kommunensoverførselsregler, at et evt. merforbrug, som følger af den situation, ikkeoverføres.

Det merforbrug, der ikke overføres idenne forbindelse, skal håndteres af kommunens kassebeholdning, hvilket vilmedføre et likviditetstræk svarende til det merforbrug, der ikke overføres.

Forslagethar ikke været i høring.

Forslagethar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at problemstillingen med overført merforbrugsom følge af afskediget linjeleder er af begrænset omfang.

Såfremtforslaget godkendes, vil det medføre at enheder, der i løbet af et år fårafskediget en linjeleder, ikke vil blive ramt så hårdt økonomisk i de følgendeår, som det gør sig gældende nu.

Samtidigvil det medføre et træk på kommunens kassebeholdning af samme størrelse som detmerforbrug, der ikke overføres.

Direktionen indstiller, at ændringen afoverførselsreglerne godkendes.

Anbefalesgodkendt.

Følgendetekst indføjes i bilaget til kommunens økonomiske politik (Bilag –Overførselsregler), der regulerer kommunens overførselsregler:

”Såfremt et merforbrug er opstået som følgeaf, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning omafskedigelse sker udenfor enheden kompenseres enheden op til det beløb, somfratrædelsesordningen belaster enheden med – dog ikke så meget, at enheden kanoverføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra eraftalte opsparinger til konkrete investeringer.”

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ultimojanuar 2017 lancerede regeringen og satspuljepartierne ”Et trygt og værdigt liv med demens Nationaldemenshandlingsplan 2025” (bilag 1).Handlingsplanen har tre konkrete mål, hvor det første mål er, at Danmark skalhave 98 demensvenlige kommuner.

Idenne sag skal der tages stilling til, hvordan Ringsted skal arbejde frem modat blive en demensvenlig kommune.  Endvidere fremlægges et forslag til en tids-og procesplan for dette arbejde til godkendelse.

Afsættetfor handlingsplanen er satspuljeaftalen 2016 – 2019, hvor regeringen ogsatspuljepartiernes afsatte 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativerpå baggrund af en ny national demenshandlingsplan.

Handlingsplanentager udgangspunkt i tre overordnede målsætninger:

1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv.
2. Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats.
3. Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.

Derudoverer demenshandlingsplanen udarbejdet med afsæt i nedenstående værdier:

• Værdighed
• Tryghed
• Indflydelse på eget liv
• Respekt for forskellighed og det levede liv
• En individuel helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen
• Meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen.

Parternehar fastsat tre konkrete mål for demensindsatsen, som demenshandlingsplanenskal medvirke til at opfylde i perioden frem til 2025. De tre konkrete mål er:

• Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner.
• Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 % skal have en specifik diagnose.
• En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 % frem mod år 2025.

Medhenblik på at understøtte opfyldelse af målene er der i handlingsplanenbeskrevet 23 konkrete initiativer (bilag 2)inden for fem fokusområder. De 470 mio. kr. fra satspuljen er fordelt tilarbejdet med disse 23 initiativer. Initiativerne er rettet mod indsatser både ikommunerne, regionerne, staten og almen praksis samt mod forskningsaktiviteter.En del af midlerne er afsat i puljer, der udloddes årligt.

Defem fokusområder er:

1. Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling
2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
3. Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens
4. Demensvenlige samfund og boliger
5. Øge viden og kompetenceniveau

Måletmed 98 demensvenlige kommuner er beskrevet under fokusområde 4, initiativ 15,hvoraf blandt andet fremgår:

”En del af at være demensvenlig er at have en lokal demensstrategi,som beskriver kommunens indsatser på området til gavn for borgere, pårørende,fagpersoner og lokale beslutningstagere. De lokale strategier ses gerneudarbejdet under inddragelse af mennesker med demens og deres pårørende.” (Initiativ 15, bilag 2).

Den7. juni 2017 er demenshandlingsplanen fulgt op af et brev fra Sundheds- ogÆldreministeriet til kommunerne (bilag 3).Det fremgår af brevet, at der ikke er en ”fastopskrift på”, hvordan en kommune er demensvenlig, men samtidigfremhæves en demensstrategi som værktøj i initiativ 15 (jf. citatet ovenfor).Der er ikke afsat midler til at udarbejde en demensstrategi, idet det fremgår,at dette arbejde forudsættes at være udgiftsneutralt.

Derkan altså tænkes i andre muligheder end en strategi som metode til at beskrivekommunes politik og indsatser på demensområdet. Det kan fx være en lokaldemenshandlingsplan eller en hensigtserklæring med konkrete mål og indsatser.

Afbrevet fremgår endvidere, at udviklingen i antallet af demensvenlige kommuner vilblive fulgt som led i KL’s årlige dataindsamling.

Detforeslås, at arbejdet frem mod at gøre Ringsted til en demensvenlig kommuneindledes med en analyse af:

1. Hvor kommunen er nu i forhold til de af handlingsplanens initiativer, der er rettet mod kommunerne. Det er fx initiativer om medarbejdernes kompetencer, indretning af bygninger, indretning af det offentlige rum, rådgivning og støtte til demente og pårørende, lettilgængelig information om mulighederne for demente og pårørende i Ringsted og mulighed for aktiviteter med flere.
2. Hvad er fakta om demente i Ringsted, hvor mange er der, hvilke typer demens har de, hvor bor de, hvad kan forventes med udgangspunkt i befolkningsprognosen.
3. Hvordan arbejder andre kommuner, foreninger og friville med demensområdet, og er der ideer og indsatser som også vil passe godt i Ringsted.
4. Hvilke rehabiliterende tiltag kan understøtte demente og deres pårørende.
5. Økonomi, hvad vil forskellige indsatser koste, hvad er finansieret fx via eksterne midler fx satspuljemidler (DUT) og hvad kan finansieres via den del af satspuljemidlerne der udmøntes gennem puljer, som kræver ansøgning.

Iforhold til ovenstående punkt 3 kan det overvejes, om Ringsted Kommune skalbenytte Demensalliancens tilbud (bilag 4)om at blive en del af ”Det Nationale Demensrum”. Demensalliancen blev etablereti 2014 i et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd ogErgoterapeutforeningen om en fælles vision: ”Viønsker et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens. Danmark skalvære et foregangsland, når det handler om at skabe det bedst mulige liv fordem, der rammes, og for deres pårørende.”

Nedenforpræsenteres et forslag til en tids- og procesplan for arbejdet med at blive endemensvenlig kommune frem mod 2025.

Høringi Ældrerådet

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at Ringsted skal arbejde med demensområdet for at kunne kaldes endemensvenlig kommune. Administrationen vurderer videre, at det indledningsviser nødvendigt, at skabe et detaljeret overblik over demensområdet i kommunensom udgangspunkt for det videre arbejde, herunder i forhold til kravene idemenshandlingsplanen. Det vurderes derudover, at en afdækning samtidig vilvise, om det er Demensalliancens Nationale Demensrum eller andre tilbud ogmuligheder for netværk, der bedst kan understøtte Ringsted i forhold til atblive en demensvenlig kommune.

Deter administrationens vurdering, at rammen om arbejdet både kan være enstrategi, en handleplan, en hensigtserklæring eller andet, der kan vise depolitiske hensigter med demensområdet og sætte en struktur for arbejdet. Detskal dog påpeges, at selv om brevet fra Sundheds- og Ældreministerietfremhæver, at der er metodefrihed, er der samtidig stort fokus på, at en lokaldemensstrategi er et væsentligt element i at være demensvenlig. Det vurderessåledes, at en demensstrategi bedst opfylder handlingsplanens intentioner, ogsamtidig vil være udgangspunkt for KL’s måling.

Administrationenvurderer, at udarbejdelse af en demensstrategi samtidig understøtter Ældre- ogVærdighedspolitikkens temaer om Livskvalitet, Selvbestemmelse og Kvalitet,tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

Direktionen indstiller,

1. at der udarbejdes en demensstrategi for Ringsted Kommune
2. at forslag til tids- og procesplan godkendes

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at Ældrerådet finder at tids- og procesplanen haret forholdsvis langt forløb og ser gerne at den nedbringes.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Anbefalesgodkendt

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

12. januar 2015 tiltrådte Byrådet ”Fælles om bedresundhed – Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Sjælland. Implementering afsundhedsaftalen følges ved monitorering af nationale indikatorer, pejlemærkerog indsatser. Indsatserne i sundhedsaftalen dækker ældre-, social- ogbørneområdet.

I denne sag orienteres om status på resultaterne afmonitoreringen i 2. halvår 2016.

Istatusrapporten for 2. halvår 2016 (bilag 1)fremlægges resultater af måling på de indikatorer, som anvendes nationalt tilmonitorering af arbejdet med sundhedsaftalerne. Indikatorerne vedrørerindlæggelser og genindlæggelser, ventetider på udvalgte områder, patientoplevetsamarbejde, kommunikation og indflydelse på eget forløb, tværsektorieltsamarbejde og elektronisk kommunikation med videre.

Irapporten er der tal for ultimo 2014, 2015 og 2016 (bilag 1). Tallene fra 2014 anvendes som baselinemåling. Tallenefor 2015 og 2016 viser således den udvikling, der er sket i de første to år afdet igangværende arbejde med sundhedsaftalen 2015–2018.

Nedenforpræsenteres status for Ringsted Kommune sammenlignet med tallene for RegionSjælland på de enkelte indikatorer. I bilag 1er der tal for de øvrige kommuner i Region Sjælland samt for helelandet. I bilag 2 er der enuddybende forklaring på tallene og en yderligere forklaring på, hvordan derarbejdes med områderne.

Somatik

Pådet somatiske område ligger Ringsted under gennemsnittet for Region Sjælland påalle indikatorer. I forhold til genindlæggelser inden for 30 dage og akuttemedicinske korttidsindlæggelser er der en lille stigning fra 2015 til 2016.Dette er områder, som også dækker borgere, der ikke er i kontakt med kommunen.

Påindikatorerne forebyggelige genindlæggelser, færdigbehandlingsdage og ventetidtil genoptræning, har kommunen god mulighed for at påvirke tallene fx vedinitiativer som tidlig opsporing, rehabilitering og indsats omkringudskrivelser, og her ses der et fald.

Iforhold til forebyggelige genindlæggelser ses et fald i Ringsted Kommune, hvorder ses en stigning for hele regionen. I Ringsted har udskrivelsesteamet fokuspå at forhindre, at borgerne udskrives for tidligt fx, hvis de ikke er udredtog har fået diagnose og har påbegyndt behandling. Dertil kommer at indsatsenmed et udskrivelsesteam betyder, at kommunen kan være på forkant med eventuelleproblemer og særlige opmærksomhedspunkter ved borgerens sygdom og pleje. Dertilkommer indsatsen med kompetenceudvikling i ”Tidlig opsporing”, som givermedarbejderne værktøjer til tidligt at identificere borgere, der viser tegn påfx sygdom eller dehydrering med mere.

Forantallet af færdigbehandlingsdage gælder, at Ringsted Kommune er bedst af de 17kommuner i regionen. Det kan i lighed med faldet i forebyggelige indlæggelserforklares ved kommunes fokus på, at borgerne ikke meldes færdige i sygehusregifør de er udredt, diagnosticeret og i gang med behandling.

Faldeti ventetid til genoptræning kan dels forklares ved de ekstra ressourcer, somblev givet med budget 2016. Derudover har Træningsfunktionen ændretarbejdstilrettelæggelsen, så genoptræningsplanerne hurtigere fordeles tilterapeuterne. Samtidig er der arbejdet med forskellige metoder til at nedbringeantallet af borgere, der udebliver fra deres tid. Ifølge Træningsfunktionensegne opgørelser betyder ovenstående, at den gennemsnitlige ventetid i 2017 erhelt nede på mellem 3 dage og 5,6 dage.

Psykiatri

Pådet psykiatriske område ligger Ringsted væsentligt under gennemsnittet forRegion Sjælland på to ud af tre indikatorer. Undtagelsen erfærdigbehandlingsdage i psykiatrien, hvor antal færdigbehandlingsdage iRingsted er steget i perioden, ligesom Ringsted ligger over gennemsnittet forRegion Sjælland. Generelt er der ikke så mange borgere fra Ringsted somindlægges til psykiatrisk behandling. I dette tilfælde dækker afspejlerstigningen i færdigbehandlingsdage et forløb, hvor en enkelt borger har væretindlagt mere end 3 måneder efter færdigbehandlingsdatoen. Psykiatrien harefterfølgende erkendt, at den pågældende ikke var færdigbehandlet, og kommunesbetaling er tilbageført.

Udover ovenstående monitoreres ventetid til udredning inden for børne- ogungepsykiatrien, hvor der har været et fald fra 35 dage i 2014 til 21 dage i2016. Tallene er ikke medtaget i tabellen ovenfor, fordi de alene vedrørerregionen.  

Dermonitoreres endvidere på patientoplevet samarbejde og kommunikation.Monitoreringen tager udgangspunkt i det behandlende sygehus, og er ikke angivetpå kommunebasis. Scoren ligger mellem 3,4 og 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 erdet højeste. Borgerne oplever således, at kommunikation og samarbejde er overmiddel.

Udoverovennævnte nationale indikatorer monitoreres sundhedsaftalen i Region Sjællandpå 10 lokalt aftalte pejlemærker, som der gives en kort status på nedenfor.

Pejlemærke 1: Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsenaf det fleksible samarbejde:

Spørgeskemaundersøgelseblandt medarbejdere i sektorerne viser, at samarbejdet opleves mere positivt i2016 end ved baselinemålingen i 2015.

Pejlemærke 2: Udviklingen af kvalitet i samarbejdet erbaseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om Den Ældre Medicinske Patient(DÆMP):

Derer gennemført en stikprøve og den overordnede konklusion er, at selvom derkoordineres og samarbejdes om målgruppen, er der fortsat plads tilforbedringer. Stikprøven har resulteret i anbefalinger til at understøttesammenhængende forløb yderligere.

Pejlemærke 3: Vores kommunikation foregår elektronisk,relevant og rettidigt:

Elektroniskkommunikation mellem sygehus/hjemmepleje og sygehus/egen læge er fuldtimplementeret.

Pådet psykiatriske område er der siden sidste status sat gang i en pilottest afelektronisk kommunikation.

Pejlemærke 4: Antallet af borgere, der oplever at bliveinddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden:

Generelter borgernes oplevelse af, at blive inddraget steget i hele perioden (jf. tabeller i bilag 1 side 16).

Pejlemærke 5: Flere børn deltager i de forebyggendehelbredsundersøgelser for førskolebørn – særlig blandt børn med mødre udenerhvervsuddannelse:

Andelenaf børn i Ringsted der deltog i 5-årsundersøgelsen var 72 % i 2014, 86 % i 2015og 78 % i 2016. I 15 ud af de 17 kommuner er der sket et fald i antallet af5-årige, der kommer til 5-årsundersøgelse. Det har ikke været muligt, at findeen årsag til dette fald.

Pejlemærke 6: Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelserer omsat til konkret indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbredebest practice:

Deter besluttet, at der arbejdes videre med dette i de kommunale samarbejdsforafor henholdsvis psykiatri og somatik. De kommunale samarbejdsfora består afledelsesniveau på det lokale sygehus, sygehusets samarbejdskommuner og lokalerepræsentanter fra almen praksis. Det videre arbejde tager udgangspunkt iPatientombuddets årsrapporter.

Pejlemærke 7: Tilbud om patientuddannelse og psykoedukationer udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden:

Iforbindelse med revision af forløbsprogrammerne er der truffet beslutning om enmodel for evaluering af samarbejde og koordinering af patientuddannelserne.Evaluering forventes påbegyndt i 2017.

Pejlemærke 8: Mennesker med psykiske sygdomme og/ellermisbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme – såvel i sygehusesom i almen praksis:

Derer lavet en plan for, hvordan der skal arbejdes med medicinområdet i forholdtil at sikre relevant behandling for somatisk sygdom i kommunale socialebotilbud. Derudover er der i 2016 implementeret ”Sikker psykiatri”(indledningsvis på et sengeafsnit). Et af elementerne er undersøgelse forsomatiske sygdomme. Tallene i 2016 indikerer, at cirka halvdelen af de indlagtepatienter har modtaget alle elementer i pakken.

Pejlemærke 9: Forskningsinitiativer understøtterkvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde:

Derer iværksat 4 forskningsprojekter om det tværsektorielle samarbejde.

Pejlemærke 10: Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammene erfulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes:

Forløbsprogrammerneimplementeres fra primo 2017. De Udrulningsplaner som blev vedtaget i dettværsektorielle samarbejdsforum for somatik er revideret i efteråret 2016. 

Ibilag 1, side 22 til 36 er der en status på de indsatser, der er sat i gang. Udfor hver indsats er status angivet med farverne grøn, gul og rød for atindikere om tidsplanen holder.

Sagensendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at Ringsted Kommune generelt er rigtig godt med. Kommunen liggerunder gennemsnittet for Region Sjælland på de fleste af de målte indikatorer.Derudover er Ringsted Kommune blevet bedre på de indikatorer, hvor der ermulighed for at påvirke resultatet.

Foren række af indikatorerne er det administrationens vurdering, at de igangsatteindsatser vil medfører, at de gode resultater kan fastholdes. Det gælder fx enfortsat nedbringelse af antallet af forebyggelige indlæggelser, hvor derarbejdes med ”Tidlig opsporing”. På træningsområdet har de midler, der blevtilført med budget 2016 og ændret arbejdsform medført, at ventetiden er faldetgennem både 2016 og 2017. I forhold til indikatoren om færdigbehandlingsdage erdet administrationens vurdering, at det lave tal skyldes det kontinuerligefokus på udskrivelser. Det vurderes dog, at tallet ikke vil kunne faldeyderligere, og samtidig forventes et øget pres på kommunen, fordi plejecentreneer fyldt op. Ligesom det forventes, at implementering af Sundhedsplatformen kanmedføre flere tidlige udskrivelser. Fokus fremadrettet er at fastholde det goderesultat. 

Ligeledesvurderer administrationen, at det systematiske arbejde på psykiatriområdet medfokus på tidlig og helhedsorienteret psykosocial indsats og integreretmisbrugsbehandling vil have effekt også fremadrettet.

Detvurderes, at stikprøvekontrollen i forhold til samarbejdet om udskrivelse afældre medicinske patienter har givet input til, hvordan der kan arbejdes videremed dette, så der bliver skabt yderligere sammenhæng i borgernes forløb.Samtidig vurderes det, at de elektroniske kommunikationsværktøjer ogsåunderstøtter samarbejdet. Derfor kan det også forventes, at der vil være enpositiv effekt, når elektronisk kommunikation også tages i brug i psykiatrien.

Administrationenvurderer endvidere, at de 4 forskningsprojekter (pejlemærke 9) vil frembringeviden, der kan kvalificere Forløbsprogrammerne og dermed understøttesamarbejdet mellem kommunerne og sygehusene og dermed sammenhæng og kvalitetfor borgerne.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Derer indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden haringen kommentarer til orienteringen.

Høringssvarer vedlagt.

Tagettil efterretning.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Tagettil efterretning.

Tagettil efterretning

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Tagettil efterretning.

Tagestil efterretning.

Tagettil efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Folketingethar i maj-juni 2017 vedtaget en række ændringer af Lov om Social Service.Ændringerne træder i kraft henholdsvis den 15. juli 2017 og den 1. januar 2018.De fleste ændringer er obligatoriske, men for enkelte områder gælder, atByrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt de nye muligheder i loven skalanvendes i Ringsted Kommune.  Hvis indstillingen tiltrædes vil de nyemuligheder blive indarbejdet i revideringen af kvalitetsstandarderne i december2017.

Enrække af Folketingets partier har indgået en aftale om revision afservicelovens bestemmelser inden for voksenområdet. Revisionen sker på baggrundaf aftalerne om kommunernes økonomi for 2014, 2015 og 2016. Formålet medrevisionen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende og helhedsorienteretindsats, der modsvarer den enkeltes behov for hjælp. Formålet er derudover atgennemføre en regelforenkling og afbureaukratisering.

På firepunkter er lovændringerne beskrevet som ’kan-bestemmelser’, og der skal derfortræffes beslutning om, hvorvidt Ringsted Kommune skal anvende disse. Det gælderi forhold til en tidlig forebyggende indsats, sociale akuttilbud, forenkletsagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler mv. samt i forhold til bevillingaf midlertidige hjælpemidler.

Entidlig, forebyggende indsats (nyt kapitel 15a, §§ 82a-82d)

Medlovændringen indføres et helt nyt kapitel i loven, hvor der er fokus påforebyggelse, og hvor der gives hjemmel til nye typer af tilbud og metoder idet forebyggende arbejde. Det er:

• Gruppestøtte
• Tidsbegrænset individuel støtte i op til 6 måneder
• Mulighed for at yde støtten i samarbejde med frivillige foreninger

Målgruppenfor de nye forebyggende indsatser er personer med let nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer, og personer, der er irisiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Formåletmed de nye indsatser er at afhjælpe borgernes vanskeligheder, inden de voksersig store og udgiftstunge. De nye lovbestemmelser indføres bl.a. på baggrund afgode erfaringer fra Fredericia og Esbjerg Kommuner, der har etableret nye typeraf forebyggende tilbud. Fælles for disse tilbud er, at kommunen og borgeren isamarbejde finder ud af, hvad der skal til, for at borgeren inden for enafgrænset periode kan blive mest mulig selvhjulpen, og dermed rehabiliteret.
Redskaberne er blandt andet afklarende og rådgivende samtaler ognetværksaktiviteter, der etableres i samarbejde med frivillige foreninger. 

Deadministrative og økonomiske konsekvenser ved at indføre kan-bestemmelserneafhænger af, hvordan de forebyggende tilbud i givet fald udmøntes i RingstedKommune. Erfaringen fra de to nævnte kommuner er, at de forebyggende tilbudindebærer helt nye typer af fleksible forløb og tilbud. Og dermed også behovfor nye måder at organisere sig på og nye måder at samarbejde med frivilligeforeninger på.

Sociale akuttilbud

Detnye kapitel i serviceloven giver også hjemmel for kommunerne til at etableresociale akuttilbud til personer med psykiske lidelser. Et socialt akuttilbud ertypisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere med psykiske lidelser,som er i akut psykisk krise og med akut behov for støtte, kan henvende sig udenforudgående visitation eller aftale.

Hidtilhar kommuner kunnet etablere sociale akuttilbud på forsøgsbasis og med støttefra satspuljen. I en evalueringsrapport for nogle af projekterne vurderes det,at akuttilbuddene er med til at forebygge og nedbringe antallet af indlæggelseri psykiatrien. Samtidig fremgår det også, at det kan være svært at finde denrette balance mellem økonomi og kvalitet i tilbuddet, idet det er forbundet medhøje lønomkostninger at have åben aften og nat.

RingstedKommune er ikke blandt de kommuner, der har etableret et socialt akuttilbud somdel af satspuljeprojektet. På nuværende tidspunkt kan borgere med psykiskelidelser og andre med akut behov få støtte på flere måder uden foregåendevisitation:

• Det opsøgende team i Socialpsykiatrien, hvor man som oftest vil kunne få støtte og rådgivning samme dag eller den næste hverdag.
• I Bjælken, som er et værested for bl.a. borgere med psykiske lidelser, og hvor der er åbent i hverdage, heraf to dage indtil kl. 20.
• Har man behov for akut støtte eller kontakt på andre tider af døgnet eller i weekenden, vil man blive henvist til hjemmeplejen. Hjemmeplejen kan i et vist omfang dække det umiddelbare behov for at komme i kontakt med nogen, men er ikke specialiseret i at håndtere eksempelvis psykiske kriser.

Iforhold til de eksisterende tilbud i kommunen vil et socialt akuttilbud dermedprimært adskille sig ved at have åbent om natten og i weekenderne medpersonale, der er specialiseret inden for socialpsykiatrien.

Udgifternetil et socialt akuttilbud estimeres at udgøre ca. 2,0 mio. kr. årligt, ud fraen forudsætning om at det skal være døgnåbent for telefonisk henvendelse alleugens dage. Der er heri ikke indregnet udgifter til personale i de timer, hvorde eksisterende tilbud er åbent, jf. ovenfor. Baseret på erfaringer fra andrekommuner kan det forventes, at et socialt akuttilbud vil få omkring 2-3henvendelser i døgnet i gennemsnit.

Forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler ogforbrugsgoder (ny § 113a).

Dennelovændring giver hjemmel til, at der ved førstegangsansøgninger om hjælpemidlerog forbrugsgoder kan træffes afgørelse alene på baggrund af den modtagneansøgning.

Administrationenarbejder, i lighed med en række andre kommuner, allerede med denne metode iukomplicerede sager. Dette gælder f.eks. ansøgninger om rollator, badebænk ogtoiletforhøjer. Borgerne skal i disse sager blot indsende en ansøgning med denødvendige oplysninger, og administrationen træffer derefter afgørelse uden atsagsbehandle yderligere. Derved kan borgeren få hjælpemidlet bevilget hurtigt.Denne metode har ikke givet flere ansøgninger om hjælpemidler end tidligere.Ved komplicerede ansøgninger (f.eks. om meget dyre eller teknologiskehjælpemidler) bliver der altid indhentet lægeudtalelse mm.

Detvil ikke få hverken administrative eller økonomiske konsekvenser at beslutte atanvende denne mulighed, idet den allerede anvendes med baggrund i enadministrativ beslutning om at gøre sagsbehandlingen lettere for såvel borgeresom administration. Lovændringen tilgodeser en allerede gængs praksis.

Midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (ny §113b).

Lovændringengiver hjemmel til at bevilge hjælpemidler til borgere, der kun har behov i entidsafgrænset periode, f.eks. i forbindelse med rehabilitering eller efter sygdomsforløbmed midlertidigt funktionstab. I dag er det et krav for at bevilge ethjælpemiddel, at der er tale om varigt nedsat funktionsevne. Med lovændringenbliver det muligt at bevilge et hjælpemiddel, selv om der er tale om en midlertidigfunktionsnedsættelse.

Grundbetingelsenfor at kunne bevilge hjælpemidler skal stadig være opfyldt. Det vil sige, athjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsattefunktionsevne, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den dagligetilværelse i hjemmet, eller at hjælpemidlet er nødvendigt, for at borgeren kanudøve sit erhverv. 

Dervil være merudgifter ved at indføre midlertidig støtte til hjælpemidler ogforbrugsgoder idet flere borgere kan blive omfattet af ret til hjælpemidler. Merudgifterneforventes dog modsvaret af mindreudgifter på andre områder, da midlertidigehjælpemidler forventes at forebygge eller mindske behovet for andre former forstøtte, f.eks. hjemmehjælp. Det vil også i en række tilfælde være muligt atfastholde borgerne på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bevilge en kørestol i enkortere periode, eller ved at bevilge et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgerentil at klare hjemlige opgaver selv i en oplæringsperiode (rehabilitering).

Obligatoriske lovændringer

Udover ovenstående ’kan-bestemmelser’ indeholder lovændringen en rækkeobligatoriske ændringer (’skal-bestemmelser’). Disse er beskrevet i bilag tilsagen.

Kvalitetsstandarder

Kommunenskvalitetsstandarder på de berørte områder planlægges revideret indenlovændringerne træder i kraft.

Administrationenvurderer, at formålet med de nye lovbestemmelser om forebyggende indsatser er ifuld overensstemmelse med ambitionerne og målsætningerne i kommunens rehabiliteringsstrategi,der er godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- ogGenoptræningsudvalget i juni 2017. Både i det nye kapitel i Serviceloven omforebyggende indsatser og i kommunens rehabiliteringsstrategi er der fokus påat yde hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne ressourcer og på atskabe sociale netværk, som kan blive en del af borgerens hverdag og være enstøtte fremover.

Dervurderes derfor at være potentiale i at anvende lovens nye muligheder fortilbud og metoder i det forebyggende arbejde. Det vurderes dog samtidig, at detforudsætter et større forarbejde inden det kan besluttes, hvordan deforebyggende tilbud indrettes bedst muligt i Ringsted Kommune. Der skal tageshøjde for målgruppernes behov og volumen og det skal afdækkes, hvad nyeforebyggende tilbud indebærer i forhold til udvikling af kommunens nuværendeindsatser, organisering, medarbejderkompetencer og samarbejdsrelationer medfrivillige foreninger. På den baggrund vurderes det at give god mening atarbejde videre med de forebyggende indsatser i sammenhæng med arbejdet medrehabiliteringsstrategien, hvor der planlægges at udarbejde en handleplan forsocialområdet i perioden januar-september 2018.

Iforhold til sociale akuttilbud vurderer administrationen, at et sådant tilbudvil øge serviceniveauet for borgere med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed.Et socialt akuttilbud med aften- og eventuelt natåbent vurderes at kunneaflaste vagtlægen, alarmcentral og distriktspsykiatrien. Baseret påerfaringerne i andre kommuner vurderes et socialt akuttilbud endvidere at kunnenedbringe antallet af akutte psykiatriske indlæggelser, der dog allerede errelativt lavt i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer endelig, at det erforbundet med relativt høje udgifter at sikre aften- og natåbent i etakuttilbud, set i sammenhæng med det antal henvendelser, der kan forventes, ogat det derfor ikke vil give tilstrækkelig værdi i forhold til udgiften.

Iforhold til hjælpemiddelområdet vurderer administrationen ikke, at ændringenvedr. forenklet sagsbehandling vil få betydning for borgere eller administration,idet der allerede arbejdes efter disse principper.

Administrationenvurderer endvidere, at lovændringen vedrørende midlertidige hjælpemidler kangive gode muligheder for rehabilitering. De afledte merudgifter forventesmodsvaret af udgiftsreduktioner på andre områder ved at sætte ind med enforebyggende indsats, men det er usikkert på hvilke områder og hvornår denneeffekt viser sig. Derfor vil administrationen følge den økonomiske udvikling,og tilpasse budgetterne efterhånden som behovet opstår.

Direktionen indstiller,

1. at der arbejdes videre med de forebyggende indsatser i forbindelse med rehabiliteringsstrategien på socialområdet
2. at der ikke arbejdes videre med at etablere et socialt akuttilbud
3. at det besluttes at anvende en forenklet sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet
4. at det besluttes at yde midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
5. at kvalitetsstandarderne på området tilpasses til de nye muligheder i loven

Anbefalesgodkendt med bemærkning om, at Ældrerådet vil følge udviklingen vedrørende desociale akuttilbud ift. om behovet herfor ændrer sig over tid.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Anbefalesgodkendt.

Punkterne1, 3, 4 og 5 anbefales godkendt. Punkt 2 anbefales ikke godkendt medbemærkningen om at det anbefales, at der laves en ny sag hvor muligheder ogproblemstillinger i forbindelse med et eventuelt akuttilbud uddybes.

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Anbefalesgodkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Godkendtmed Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag orienteres om de igangsatte indsatser for ekstra midler indenforÆldreområdet. Midlerne omfatter den tidligere Ældrepulje, som i 2016 blevtilført kommunens bloktilskudsramme, og puljen ”Tilskud til en mere værdigældrepleje’ – herefter Værdighedspuljen.

Udmøntningenaf puljerne understøtter kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016),eksempelvis gennem tilbud om rehabilitering og hjælp til at vedligeholde ogstyrke fysiske og psykiske færdigheder, forebyggelse af ensomhed,kompetenceudvikling af personale, særligt fokus på småtspisende borgere, øgetmulighed for fællesskaber omkring måltidet samt tid til omsorg og nærvær fordøende borgere.

Derer i alt prioriteret 16 forskellige indsatser for de to puljer, hvoraf nogleindsatser er afsluttet eller forventes afsluttet i 2017. Der er udarbejdet enprognose over det forventede forbrug for resten af året (se bilag 2).

Blandtresultaterne kan nævnes:

• Ca. halvdelen af borgerne i målgruppen siger ja til tilbuddet om et ekstra bad. Der leveres i gennemsnit 110 ekstra bade om måneden.
• Udskrivnings- og rehabiliteringsteamet er 15. juni 2017 samlet i et team, som varetager alle udskrivelser fra sygehusene, samt fortsætter og udbygger den rehabiliterende indsats. Siden teamets etablering er der startet 107 nye rehabiliteringsforløb op for borgere inden for servicelovens rammer.
• De frivilliges arbejde på plejecentrene modtages meget positivt. De frivillige planlægger og gennemfører en række aktiviteter med beboerne, som aktiverer dem både på selve plejecentret og gennem udflugter.

(Seuddybende beskrivelser af status på de enkelte indsatser i bilag 1).

Derer flere indsatser, hvor forbruget har vist sig at være mindre end forventet.

Statuspå økonomien for 2017 viser, at der forventes at være 1.403 mio. kr. iuforbrugte midler for 2017.  Mindreforbruget fordeler sig på en række poster ogskal bl.a. ses i sammenhæng med at der blev overført uforbrugte midler på godt3 mio. kr. fra 2016 til 2017. (jf. bilag 2).

Til orientering iÆldreråd og Handicapråd.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at værdighedsmidlerne er prioriteret anvendt til konkrete indsatser,der ud fra en faglig vurdering bedst muligt implementerer Ældre- ogVærdighedspolitikken og har understøttet arbejdet med at skabe et positivt løftpå ældreområdet. 

Administrationenvurderer også, at en eventuel allokering af uforbrugte 2017-midler til arbejdetmed implementering af Rehabiliteringsstrategien vil give et samlet løft afkvaliteten på ældreområdet, og et markant serviceløft hvad angår kommunensrehabiliteringsindsats. Mange borgere vil via en øget rehabiliteringsindsats fåmulighed for at øge deres funktionsniveau, hvilket kan øge deres trivsel ogværdighed.

Enøget rehabiliteringsindsats falder inden for det overordnede formål medmidlerne, som fastlagt af Sundheds- og Ældreministeriet.

Administrationenvurderer, at færre indsatser og en mere målrettet prioritering vil give den størstmulige effekt for borgerne på længere sigt.

Stillingtagentil brug af uforbrugte midler af ældre- og værdighedspuljemidler 2017 ermedtaget i sagen om implementering af rehabiliteringsstrategien påældreområdet.

Direktionen indstiller, at orienteringentages til efterretning.

Derer indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden haringen kommentarer til orienteringen.

Høringssvarer vedlagt.

Tagettil efterretning med bemærkning om, at Ældrerådet anbefaler at der gøres ekstraopmærksom på indsatsen vedr. fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje samt indsatsenvedr. ledsagelse af beboere påplejecentre.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Tagettil efterretning

Tagettil efterretning

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Tagettil efterretning.

Tagettil efterretning

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ijuni 2017 vedtog Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- ogArbejdsmarkedsudvalget en rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet samt forslag til tids- og procesplan for implementeringaf strategien. På baggrund af den vedtagne procesplan fremlægges i denne sagforslag til handleplan for implementeringen af rehabiliteringsstrategien påældreområdet.

Administrationenhar på baggrund af Rehabiliteringsstrategien (bilag1) udarbejdet forslag til handleplan til udmøntning af strategien påældreområdet mv. (bilag 2). Der erindgået samarbejde med et eksternt konsulentfirma, Type2Dialog, som har flereårs erfaring med implementering af rehabilitering som systematisk arbejdsform ien lang række af landets kommuner.

Formåletmed implementering af Rehabiliteringsstrategien er at fremme den enkelteborgers muligheder for et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv gennemmålrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Handleplanen er konkretiseret iprojektet Den Rehabiliterende

Organisation,som tager udgangspunkt i:

• At rehabilitering skal medvirke til at skabe et meningsfuldt, selvstændigt og værdigt liv for borgeren

• At udvikle en fælles arbejdsmetode for systematiske, sammenhængende og borgernære indsatser

• At skabe de organisatoriske rammer for, at der kan arbejdes med målrettede, effektive og koordinerede rehabiliteringsforløb

• At implementere den rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af alle ældreområdets enheder og faggrupper

• At rehabilitering sker i tæt samarbejde mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk.

Isamarbejde med Type2dialog og med inddragelse af alle ledere på social- ogsundhedsområdet, er der defineret overordnede målområder for arbejdet og lavetudkast til succeskriterier (jf. bilag 4).

Fokusi implementeringsprocessen er kompetenceudviklingsforløb for alle ledere ogmedarbejdere på ældreområdet.

Faser i implementeringen

Implementeringsprocessenvil forløbe i fire faser (jf. bilag 3).

I denførste fase arbejdes på at sikre et fælles udgangspunkt gennem en systematiskgennemgang af nøgletal og de metoder, der arbejdes efter i organisationen idag, samt en afklaring af, hvordan organisationen skal struktureres for bedstmuligt at understøtte den rehabiliterende arbejdsform fremadrettet. Ligeledes iførste fase involveres lederne aktivt i processen gennem opstarten af etkompetenceudviklingsforløb med fokus på forandringsledelse og denledelsesmæssige implementering af rehabiliterende arbejdsgange. Ledelsenstøttes i den lokale forankring af de nye arbejdsgange og metoder ved at mødestil fælles lederdage gennem hele forløbet.

Ianden fase udarbejdes konkrete beskrivelser af de arbejdsgange ogrehabiliteringsforløb, der skal implementeres på hele området, og i denne delaf processen involveres medarbejdere og ledere på tværs af enhederne. Derudarbejdes endelige, specifikke og målbare succeskriterier for implementeringenaf Den Rehabiliterende Organisation (jf. bilag4). Anden fase afrundes med kick-off-arrangementer for allemedarbejdere, som fra årsskiftet skal arbejde efter den rehabiliterende metode.

Itredje fase gennemføres træning af alle 570 medarbejdere i fem læringsværksteder,heraf gennemføres ét som digitalt e-læringsmodul, som der er adgang til underhele processen. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdsgange,gennemføres praksisobservationer og journalaudits, som bruges til feedback tilmedarbejderne og til afrapportering til de lokale ledere. En udvalgt gruppe aftværfaglige medarbejdere fra alle enheder vil blive implementeringsagenter, somfølger to særlige moduler og deltager i supervisionssessioner undervejs.Implementeringsagenterne får dermed et særligt ansvar i forandringsprocessen.

I denfjerde fase følges op på de fastsatte mål gennem dataindsamling,fokusgruppeinterviews mm., som vil ligge grund for evaluering og eventueltilpasning af den afprøvede arbejdsform.

Heleimplementeringsprocessen rundes af med fremlæggelsen af en procesplan for 2019og frem, herunder eventuelle forslag til justeringer.

Målgruppenfor implementeringsprocessen er ca. 570 ledere og medarbejdere, derrepræsenterer forskellige faggrupper fra hjemmeplejen, hjemmesygeplejen,plejecentre, træningsområdet, myndighed samt den private leverandør afhjemmepleje.

Organisering

Implementeringenaf rehabilitering som arbejdsmetode hele vejen rundt, forudsætter enorganisering, der understøtter den helhedsorienterede, systematiske ogkoordinerede tilgang til borgerne. I handleplanen (bilag 2) er beskrevet en organisationsmodel, som sikrersammenhæng og koordination på tværs af enheder og faggrupper.

Detarbejde, der frem til årsskiftet pågår med at definere og beskrive nyearbejdsgange og rehabiliteringsforløb på ældreområdet, vil sandsynligvismedføre nogle mindre justeringer i forhold til placeringen af medarbejdereinden for rammerne af organisationen, med henblik på at understøtteimplementeringen af Den Rehabiliterende Organisation bedst muligt.

Trinene på vejen til implementeringen af Den RehabiliterendeOrganisation

Vejentil implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation forløber i tre trin:

1. Vedtagelsen af Rehabiliteringsstrategien (er sket i juni 2017),      
2. Implementering af ny organisering og nye arbejdsgange på hele ældreområdet (frem til udgangen af 2018),
3. Udbredelse af Den Rehabiliterende Organisation til også at omfatte social- og arbejdsmarkedsområdet (fra 2019).

Finansiering

Handleplanenlægger op til en større forandring for alle medarbejdere på ældreområdet og dersættes ambitiøse målsætninger. Realiseringen af intensive rehabiliteringsforløbfor 40- 50 procent af alle borgere med et plejebehov vil kræve varigeomlægninger af eksisterende budgetter og prioritering af puljemidler.

Omlægningenaf budgetter skal ses i sammenhæng med eksisterende indsatser, der varetages iregi af hjemmeplejen, træningscenter og plejehjem og som i et vist omfang kanomlægges og erstattes af de planlagte rehabiliteringsforløb. Hertil kommer, ateffekten af rehabiliteringsindsatsen på sigt forventes at medføre færreudgifter under visitationsrammen. En del af disse sparede udgifter foreslåssåledes også benyttet til finansiering af den intensiverede rehabiliteringsindsats. 

Midlernefra puljemidlerne og omlægning af eksisterende budgetter skal varigt benyttesdels til aflønning af eksisterende medarbejdere, dels til nye medarbejdere, derskal forestå den intensive del af rehabiliteringsarbejdet. Midlerne er såledesmed til at finansiere, at flere borgere end det er tilfældet i dag, vil modtageen mere omfattende rehabiliteringsindsats. Der bliver dermed tale om et markantserviceløft, hvad angår kommunens rehabiliteringsindsats.   

Deter ikke muligt på nuværende tidspunkt, at præcisere alle budgetmæssige ogpersonalemæssige konsekvenser. Det er først muligt, at konkretisere detyderligere, når der er udarbejdet konkrete rehabiliteringsforløb/arbejdsgange,som matcher borgernes behov. Først herefter er det muligt, endeligt at vurderebudgetlægning, kompetencebehov og hvorledes man bedst muligt organisereindsatserne og herunder i hvilket omfang det bliver formålstjenstligt atomplacere medarbejdere. Det skal bemærkes, at mange af de konkrete rehabiliteringsindsatserfortsat planlægges gennemført i de respektive enheders regi og det er såledesikke umiddelbart vurderingen, at det bliver nødvendigt at omplacere mangemedarbejdere. 

2018bliver et implementeringsår. Målsætningen om at nå op på 40-50 procent af alleborgere som har et plejebehov og som modtager et intensivtrehabiliteringsforløb forventes først nået i 2019. De intensiverehabiliteringsforløb forventes først at starte op i løbet af februar/martsmåned 2018 i takt med at proces- og kompetenceudviklingen er kommet længere.  

Implementerings omkostninger

Desamlede omkostninger til implementering, og proces- og kompetenceudvikling afalle 570 ledere og medarbejdere på ældreområdet udgør 3,4 mio. kr.

Ihenhold til sagen ”Orientering om status på Ældre- og Værdighedspulje 2017”,som også behandles på herværende dagsorden, viser den økonomiske status, at derforventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., fordelt på en række projekter underde to puljer. Det anbefales, at mindreforbruget benyttes til delfinansiering afimplementeringsomkostningerne i 2017 og 2018.

Herudoveranbefales det, at der benyttes 2 mio. kr. af værdighedspuljemidlerne for 2018til dækning af de resterende implementeringsomkostninger forbundet med proces-og kompetenceudvikling. Dette forslag er indeholdt i sagen vedrørende forslagtil udmøntning af værdighedspuljemidler 2018, som tillige behandles påherværende dagsorden. 

Iforbindelse med budget aftalen for 2018 er der afsat 1 mio. kr. tilvikardækning i forbindelse med de kompetenceudviklingsaktiviteter, der erknyttet til rehabiliteringsprocessen. Desuden er der i de enkelte enhedersbudgetter afsat midler til kompetenceudvikling som i 2018 øremærkes til denneproces.

Den videre proces

Underforudsætning af at herværende forslag til handleplan for implementering afrehabiliteringsstrategi på ældreområdet, samt forslag til udmøntning afværdigheds- og ældrepuljemidler godkendes, planlægges følgende:

Idecember 2017 forelægges politiske udvalg forslag til opdaterede kvalitetsstandarderherunder i relation lovændringer samt afledte konsekvenser i forbindelse medrehabiliteringsstrategien på ældreområdet.

Ifebruar 2018 orienteres/forelægges sag om rehabiliteringsforløb/konkreterehabiliteringsindsatser, endelige målsætninger og forslag vedrørendeorganiseringen og omlægning af eksisterende budgetter og der gives herunder etsamlet overblik over hele den forventede økonomi i forbindelse medimplementeringen af rehabiliteringsstrategien.

Sommerog efterår 2018 og løbende i 2019 gives status på implementeringen afrehabiliteringsstrategi på ældreområdet og herunder status på målopfyldelse.

Ultimo2018/primo 2019 forelægges evaluering og forslag til eventuelle justeringervedrørende rehabiliteringsstrategi på ældreområdet.

Til orientering iÆldreråd og Handicapråd.

For at projektet kan igangsættes foreslås det, at deroprettes en særskilt bevilling som benævnes ”Rehabilitering” underpolitikområdet ”Ældreliv”, hvor bevillingen til rehabiliteringsstrategiensamles. Der foreslås følgende bevillingsmæssige ændringer:

I forbindelse med sag der forelægges i februar 2018vil der blive givet et samlet overblik over den forventede økonomi forimplementeringen af rehabiliteringsstrategien, samt forslag til eventueltyderligere bevillingsmæssige omplaceringer under ældreområdet.

Det foreslås endvidere, at forventet mindreforbrugvedrørende ældre- og værdighedspuljemidler fra 2017 på 1,4 mio. kr. jf. sagenom orientering om status på ældre- og værdighedspuljemidler 2017, benyttes tildelfinansiering af implementeringsomkostninger i 2017 og 2018 og at Byrådettilkendegiver, at det mindreforbrug, der vil være på puljerne i regnskabet for2017 vil blive overført til 2018 i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Administrationenvurderer, at gennemførelsen af implementeringsprojektet Den RehabiliterendeOrganisation vil medvirke til en samlet, kvalitetsmæssig styrkelse afældreområdet og give et markant serviceløft hvad angår kommunensrehabiliteringsindsats på ældreområdet. Flere borgere end det er tilfældet idag vil modtage en mere omfattende rehabiliteringsindsats der kan forbedrederes funktionsniveau og dermed øge borgernes trivsel og værdighed.

Administrationenvurderer, at en ændring af organisationen vil sikre, at hele organisationen erintegreret i at arbejde med systematiske rehabiliteringsforløb og at alleborgere har en rehabiliteringsplan.

Administrationenvurderer, at fokuseret, tværfaglig kompetenceudvikling i løbet af 2018 ernødvendigt for at sikre, at alle ledere og medarbejdere fremadrettet arbejderud fra borgerens rehabiliteringsplan.

Prioriteringenaf dele af ældre- og værdighedspuljemidlerne samt omlægning af eksisterendebudgetter er en nødvendig forudsætning for implementeringen afrehabiliteringsstrategien på ældreområdet.

Effektenaf rehabiliteringsstrategien vil på sigt, kunne understøtte håndteringen af etstigende antal ældre borgere. Herunder at kommunen fortsat kan finansiere etgodt serviceniveau for den ældre del af befolkningen.

Direktionen indstiller

1. at forslaget til implementering af Rehabiliteringsstrategien på ældreområdet godkendes.
2. at der foretages bevillingsmæssige ændringer som vist i tabellen ovenfor.
3. at Byrådet godkender at mindreforbrug vedrørende ældre- og værdighedspuljemidler for 2017 benyttes til delfinansiering af implementeringsomkostninger vedrørende rehabiliteringsstrategien på ældreområdet.
4. at Byrådet tilkendegiver at eventuelle mindreforbrug vedrørende ældre- og værdighedspuljemidler for 2017 kan overføres til 2018. 

Derer indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden haringen kommentarer til orienteringen.

Høringssvarer vedlagt.

Ældrerådeter enig i målet i handleplanen for ældreområdet. Men Ældrerådet er usikre påhvordan den tænkes udmøntet på grund af den store komplekse sagsfremstilling.

Ældrerådetfinder det er en stor og flot strategi for implementering af rehabiliteringen.

Ældrerådetvil med stor opmærksomhed følge implementeringen.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Derhar været afholdt ekstraordinære LMU-møder og CMU møde i Social- ogSundhedscentret med henblik på afgivelse af høringssvar fra de seks berørteafdelinger på ældreområdet. Der er indkommet seks høringssvar vedr.implementering af Rehabiliteringsstrategien, høringssvarene er fraMyndighedsenheden, Hjemmeplejen & Hjemmesygeplejerskerne, Knud LavardCentret, Plejecenter Ortved, Plejecenter Solbakken samt Sundhed & Træning.

Derer generelt positive tilbagemeldinger, som særligt lægger vægt på, at det er enspændende proces, som skal i gangsættes med rehabilitering på ældreområdet,ligesom der er fokus på at styrke borgerforløbene.

Derer dertil også nogle bekymringer i de enkelte afdelinger, bl.a. hvadrehabilitering vil komme til at betyde for borgernes dagligdag ogmedarbejdernes arbejdsgange.

Derudoverer der i flere høringssvar fokus på samarbejdet på tværs af afdelingerne iSocial- og Sundhedscentret, og hvordan det sikres, at viden og kompetencer nårud til alle medarbejdere.

Høringssvarenefra LMU har været drøftet i CMU for Social- og Sundhedscentret oghøringssvarene er taget til efterretning, og vil indgå i det videre arbejde medat implementere rehabilitering. Alle høringssvar er vedlagt som bilag.

Anbefalesgodkendt med bemærkningen om at udvalget gerne ser at der kvartalsvisorienteres om udviklingen i strategien.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Idenne sag fremlægges forslag til anvendelse af midlerne i ’Pulje til løft afden kommunale indsats på ældreområdet’ – herefter Ældrepuljen, og ’Tilskud tilen mere værdig ældrepleje’, herefter Værdighedspuljen 2018.

Derlægges op til en større omlægning af brugen af midlerne og der en sammenhængtil sagen om implementering af rehabiliteringsstrategien, hvor der erbevillingsmæssige konsekvenser, bl.a. i forlængelse af denne sag.  På denbaggrund forelægges sagen for Byrådet.

Forudsætningenfor at få del i midlerne fra Værdighedspuljen er, at kommunen senest den 1.november fremsender en redegørelse til Sundheds- og Ældreministeriet forforventet anvendelse af midlerne i 2018. Administrationen har kontaktetministeriet, som har tilkendegivet, at det ikke giver anledning til problemer,at redegørelsen indsendes med forbehold for Byrådets godkendelse.

Ringstedsandel af tilskuddet fra Værdighedspuljen er i 2018 5,628 mio. kr.

Midlernei Ældrepuljen udgør i 2018 kr. 5,513 mio. kr. Selvom der ikke skal ansøgessærskilt om ældrepuljemidler, da denne pulje er omlagt til bloktilskud, erbegge medtaget i oversigten over de samlede indsatser, med henblik på overblikover det samlede forslag til disponering.

Tabelleni bilag 1 viser de indsatser,Byrådet har prioriteret i 2017 samt forslag til fordeling af midlerne i 2018inkl. nye indsatser, opdelt på henholdsvis Ældre- og Værdighedspuljen.

Midlernefra Værdighedspuljen anbefales fokuseret fremadrettet i større omfang, såRehabiliteringsstrategien, der blev vedtaget i juni 2017 i Ældre- ogGenoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, kan implementeressystematisk og koordineret på hele ældreområdet.

Detforeslås at rehabiliteringsindsatserne fremadrettet bygger videre på detarbejde, der allerede er sat i gang, særligt med projektet Tidlig Opsporing,som afsluttes ved årets udgang og inkorporeres i den almindelige drift. Hertilkommer, at implementeringen af rehabiliteringsstrategien foreslås samtænkt medindsatsen i relation til udskrivninger fra hospitalerne ogHverdagsrehabilitering.

Implementeringenaf rehabiliteringsstrategien skal gøre det muligt bl.a. at tage fat om deborgere, der er lavet tidlig opsporing på eller identificeret via detkoordinerede udskrivningsforløb, og igangsætte intensive rehabiliteringsforløbi tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende.

Midlernetiltænkes således varigt benyttet dels til aflønning af eksisterendemedarbejdere, der varetager koordinationsarbejdet i forbindelse med udskrivninger,dels til nye medarbejdere, der skal forestå den intensive del afrehabiliteringsarbejdet.

Hvadangår aktivitetsmedarbejdere på plejehjem er det for tidligt at vurdere ihvilket omfang de kan indgå i den nye og samlede rehabiliteringsindsats.

Iløbet af 2017 er der dog tilført plejehjemmene 2,2 mio. kr. Midlerne fikkommunerne tilført i forbindelse med Finansloven for 2017, til et såkaldtklippekort til ekstra hjælp og aktiviteter til ældre plejehjemsbeboere.Midlerne blev i praksis først udmøntet til kommuner sent i foråret 2017.

Detforventes, at uforbrugte midler i 2017 kan overføres til 2018 og sammenholdtmed de klippekortsmidler der tillige er i budget 2018, bliver der mulighed forat få øget aktivitetsindsatsen. Såfremt kommunerne ikke har brugt midlerne iløbet af 2018 vil der være en risiko for, at de skal tilbagebetales tilStaten.  

I etvist omfang vil aktiviteter i forbindelse med klippekort være identiske medovenstående aktiviteter og det giver god mening at tænke eksisterendeaktivitetsmedarbejdere ind i en sammenhæng, hvor aktiviteterne jf.klippekortsmodellen styrkes.

Samletforeslås 7,660 mio. kr. benyttet til styrkelse af den rehabiliterende indsats,heraf 4,358 mio. kr. fra Værdighedspuljen og 3,302 mio. kr. fra den tidligereÆldrepulje. Heri indgår midler til at fortsætte koordinationsopgaven ogsundhedsindsatserne i forbindelse med udskrivelser fra sygehusene.

I2018 anbefales 2 mio. kr. af ovenstående midler brugt til finansiering afkompetenceudviklingen af alle medarbejdere på ældreområdet. Fra 2019 vil ogsådisse midler blive brugt til aflønning af medarbejdere, der forestår denintensive del af rehabiliteringsindsatsen.

Endel af midlerne fra hhv. Ældre- og Værdighedspuljen anbefales således brugt påfinansiering af intensive rehabiliteringsforløb, som beskrevet i Handleplan for rehabiliteringsindsatsen påældreområdet (bilag tildagsordenspunktet ”Implementering af Rehabiliteringsstrategi påældreområdet”).  Forslag til varig udmøntning af ovenstående midler til denrehabiliterende indsats fremgår af dette dagsordenspunkt.

Udoverforslag til prioritering af rehabiliteringsindsatsen i relation til udmøntningaf Ældre- og Værdighedspuljemidler, foreslås en ny indsats iværksat i 2018:(Punkt 18.)  ”Flere hænder til det gode aftensmåltid på plejecentrene.”

Detarbejde med kvalitetsudvikling af kost til småtspisende borgere, der ergennemført under pkt. 8 ”Mad og ernæring” er bl.a. mundet ud i en vejledendepjece til hjemmeboende borgere og til plejepersonalet på plejecentrene. Påbaggrund af den gennemførte undersøgelse blandt hjemmeboende borgere og beboerepå plejecentrene og de ønsker, borgerne har givet udtryk for, foreslås det, atder afsættes midler til servering at få den varme mad flyttet fra middag til omaften. Med indsatsen bliver plejecentrene tilført midler til at forøgenormeringen med ekstra medarbejdere om aftenen

Herudoveranbefales det, at en række aktiviteter forsættes.  Pkt. 1. Ekstra bad, pkt. 2.Inkontinens-indsats, pkt.4 Støtte til frivillige på plejecentrene, pkt7.Madklub og pkt.6 Forebyggelse af ensomhed.

Derer to af de hidtidige indsatser, hvor forbruget ikke har været så stort, som deafsatte beløb. Forbruget til pkt. 10 Ledsagelse af beboere på plejecentre harværet langt mindre forventet, bl.a. fordi klippekort til beboerne påplejecentrene har været benyttet til samme formål og samt at hhv. pårørende ogfrivillige ofte ledsager beboerne til f.eks. eksterne behandlere. Det beløb,der er afsat på budgettet for 2018 er udregnet på baggrund af det faktiskeforbrug i 2017.

Sammeforhold gør sig gældende for pkt. 11 Fleksibilitet og nærvær ved terminalpleje, hvor det har vist sig, at pårørende ofte påtager sig pleje og omsorg fordøende borgere, og ikke har ønsker om yderligere indsats fra sygeplejen oghjemmeplejen.

Redegørelsenfor 2018 (bilag 2) indeholder:

1. Den forventede fordeling af midler inden for de fem temaer, der er som minimumskrav for værdighedspolitikken (Livskvalitet; Selvbestemmelse; Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen; Mad og ernæring; En værdig død) samt ’Andet’.

2. Den forventede fordeling på overskrifterne: Lønudgifter, Kompetenceudvikling af personale, Anskaffelser, Andre udgifter og Udgift til dialog med interessenter og administration mv.

3. En beskrivelse af, hvordan den valgte udmøntning af midlerne understøtter kommunens Ældre- og Værdighedspolitik.

4. En bekræftelse på, at midlerne anvendes til initiativer, der ligger udover kommunens allerede vedtagne budget for 2018.

Sagen sendes tilhøring i Ældrerådet og Handicaprådet

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser. De foreslåede indsatser finansieres af midlerafsat på Finansloven samt i det kommunale bloktilskud og som i det vedtagnebudget 2018 er tilført ældreområdet via indtægts- og udgiftsbevillinger underbevillingen Ældreliv.

Deter administrationens vurdering, at den foreslåede prioritering af indsatserne i2018 er en nødvendig forudsætning for implementeringen afrehabiliteringsstrategien på ældreområdet. Midlerne er således med til atfinansiere, at flere borgere end det er tilfældet i dag vil modtage en mereomfattende rehabiliteringsindsats. Kombinationen af at hele organisationenforsøges kompetenceudviklet og der satses meget på intensive forløb vil medføreet markant serviceløft, hvad angår kommunens rehabiliteringsindsats.

Deter en forudsætning for, at rehabilitering kan implementeres som dengrundlæggende arbejdsmetode i alle enheder, at indsatserne gentænkes så de påbedst mulig vis, kan understøtte arbejdet med at forbedre mange borgeresfunktionsniveau, og dermed øge deres trivsel og værdighed.

Hertilkommer, at effekten af rehabiliteringsstrategien på sigt, forventes at kunneunderstøtte håndteringen af et stigende antal ældre borgere. Herunder atkommunen fortsat kan finansiere et godt serviceniveau for den ældre del afbefolkningen.

Detanbefales at en række aktiviteter forsættes og/eller gentænkes i sammenhæng medandre aktiviteter. Ekstra bad, inkontinensindsats, støtte til frivillige påplejecentrene, madklub har vist sig at have gode effekter og en lang rækkeborgere er glade for tilbuddene. Ligeledes har der været et behov forledsagelse til ekstern behandling og nærvær i forbindelse med terminalpleje,dog i mindre omfang end forventet. Ensomhedsindsatsen foreslås fortsat, idetdet vurderes at der er et behov hos en række borgere, og indsatsen samtidig haren klart rehabiliterende potentiale, som kan øges via samtænkning med andrerehabiliterende indsatser.  Kostprojektet foreslås fortsat med fokus påetablering af varme måltider om aftenen på plejecentrene. Forslaget har både eternærings- såvel som et socialt perspektiv.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,at sagen tages til efterretning

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget,Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til udmøntning af tilskudi 2018 til en mere værdig ældrepleje, samt udmøntningen af midlerne iÆldrepuljen, godkendes.

Derer indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden haringen kommentarer til udmøntning af Ældre- og Værdighedspuljemidler 2018 og kangodkende indstillingen.

Høringssvarvedlagt.

Ældrerådetanbefaler, at ansøgningen til Værdighedspuljen fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Ej til stede: Inge Jørgensen

Anbefalesgodkendt

Tagettil efterretning

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringstedkommune har ansøgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om midler frapuljen ’Sammen om fastholdelse’.

Styrelsenhar givet tilsagn om tildeling af midler 702.500 kr. den 31. august 2017. Sagenforelægges med henblik på behandling af indtægts- og udgiftsbevilling.

Målgruppenfor projektet er primært sygedagpengemodtagere med sygemelding over 8 uger, somer i beskæftigelse under deres sygemelding, men kan også omfatte borgere underjobafklaringsforløb.

Formåletmed projektet er at afprøve en ny model for håndteringen af sagen, hvor denførste opfølgningssamtale, efter aftale med den sygemeldte, afholdes på densygemeldtes arbejdsplads, med deltagelse af den sygemeldte, arbejdsgiveren samtkommunen. Modellen skal bidrage til, at den sygemeldte vender hurtigere tilbagetil sin arbejdsplads og dermed fastholdes på arbejdspladsen på trods afsygemeldingen.

Detoverordnede formål med ansøgningspuljen er at begrænse sygefraværet ogunderstøtte, at flere sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse raskmeldes helteller delvis.

Deltagelsei projektet indebærer blandt andet at kommunen deltager i tværgående seminarer,netværk og samarbejde med en ekstern konsulent, der bl.a. yder processtøtte tilomorganisering af indsatsen for alle borgere, der bliver sygemeldte under etansættelsesforhold eller påbegynder jobafklaring efter en sygemelding.

Midlernefra puljen dækker udgiften til en til en ekstra medarbejder isygedagpengeteamet samt midler til kompetenceudvikling for de berørtemedarbejdere i projektperioden, som løber fra 1. oktober 2017 til 31. december2018.

Dedeltagende kommuner forpligter sig desuden til at foretage registrering afafholdelse af første opfølgningssamtale på virksomheden samt at deltage iformidling af erfaringer og resultater fra projektet overfor andre kommuner.

IStyrelsens vurdering af ansøgningen blev der lagt særlig vægt på at Ringstedforventes at tilrettelægge sygeopfølgningen i sammenhæng med denvirksomhedsrettede indsats, at der er en ledelsesmæssig understøttelse afprojektet samt fokus på at udvikle medarbejderkompetencer i de nye metoder. Derer i vurderingen af ansøgningen desuden lagt vægt på kommunens intentioner omat anvende projektets metoder, som en del af den almindelige drift fremover.

Ingen.

RingstedKommune vil få tildelt i alt 702.500,00 kr. til projekt ”Sammen om fastholdelse”.

Deter forventningen, at projektet og den efterfølgende idriftsættelse af de nyemetoder vil styrke medarbejdernes kompetencer i indsatsen overfor sygemeldte ogjobafklaringsborgere, og dermed bidrage til at begrænse varigheden afsygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb fremover. Dette forventes at have enpositiv indflydelse på såvel borgerens generelle sundhedstilstand, det samledesygefravær samt udgifterne på sygedagpengeområdet.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en indtægtsbevilling på 702.500,00 kr. under beskæftigelsesområdet til frikøb af medarbejdertimer og kompetenceudvikling i projektperioden frem til den 31. december 2018
2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling

Anbefalesgodkendt

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenforelægges for at tage stilling til den fremtidige organisering af Klub Svanen.

KlubSvanen er en aftenklub i Ringsted for personer med nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne over 15 år. Borgere inden for målgruppen kan blive medlemmer afklubben for et lille kontingent på 30 eller 100 kr. pr. måned (afhængigt afalder). Klubben tilbyder sociale aktiviteter og har åbent to aftener om ugen àtre timer. Klubben har ca. 90 medlemmer og har i år haft 25-års jubilæum.

Tidligerehørte Klub Svanen under Børne- og Kulturforvaltningen og var etableret efterreglerne for ungdomsklubber under Folkeoplysningsloven. Siden 2013 har KlubSvanen hørt under Social- og Sundhedscentret (tidligere Socialcentret) og harmodtaget driftstilskud efter § 79 i Serviceloven. Driftstilskuddet udgør 0,5mio. kr. om året. Udover driftstilskuddet får klubben stillet lokaler tilrådighed af kommunen, og kommunen løser opgaven med at udbetale løn.

Iforbindelse med revidering af kommunens driftsaftale med Klub Svanen haradministrationen konstateret, at Klub Svanens juridiske grundlag er uklart, ogat den nuværende konstruktion og organisering ikke er juridisk holdbar. Ihenhold til den gældende driftsaftale med Ringsted Kommune er Klub Svanen enselvejende institution. Klub Svanen har imidlertid ingen formue, egne lokalereller lignende, og lever dermed ikke op til betingelsen for at være selvejende.Klub Svanen fungerer desuden kun delvist som en selvejende institution iforhold til ansvar for personale og økonomi. Klubbens reviderede årsregnskabdækker kun en mindre del af den samlede driftsøkonomi, idet lønudgifterne ikkeindgår. Klub Svanens egen vurdering er, at bestyrelsen ikke er fuldt udsammensat på en måde, så den kan varetage et arbejdsgiveransvar og økonomiskansvar. 

Påden baggrund ser administrationen et behov for at få etableret nye rammer forKlub Svanens juridiske grundlag og organisering. Der kan identificeres tomulige løsninger. I begge modeller vil Klub Svanen kunne fortsætte sinenuværende aktiviteter, og borgerne vil som i dag kunne være medlemmer i klubbenmod et mindre kontingent.

Mulighed 1: Klub Svanen som privat forening

Enmulighed er at betragte Klub Svanen som en privat forening, der modtagertilskud fra Ringsted Kommune efter servicelovens § 79. Foreningen har som enselvstændig, privat enhed det fulde personaleansvar og ansvar for egen økonomi.Det indebærer, at alt personale skal være ansat af foreningen, og at foreningenskal stå for udbetaling af løn, da kommunalfuldmagtsreglerne ikke giverbeføjelser til, at kommunen kan forestå lønudbetalingerne for en privatforening.

Detindebærer desuden, at foreningen skal aflægge at revideret regnskab for denfulde driftsøkonomi inkl. lønninger. Derudover skal det sikres, at bestyrelsener bekendt med sit arbejdsgiveransvar og økonomiske ansvar, og at bestyrelsener sammensat, så den kan løfte disse opgaver.

KlubSvanens daglige leder samt bestyrelsesformand vurderer ikke, at de selv harmulighed for at sammensætte en bestyrelse, der kan opfylde kravene til enbestyrelse i en privat forening i forhold til arbejdsgiveransvar og økonomiskansvar. Det vil derfor kun være muligt at drive Klub Svanen som privatforening, hvis kommunen bistår med at udpege bestyrelsesmedlemmer. Det vilkunne være blandt medarbejdere eller byrådsmedlemmer. Som medlem af bestyrelsenkan man evt. pådrage sig et erstatningsansvar, hvis bestyrelsen handleruansvarligt eller uagtsomt. For eksempel hvis foreningen undlader at tegnelovpligtig arbejdsskadeforsikring for de ansatte, og disse kommer til skade.

Ifald Klub Svanen skal videreføres som privat forening, skal klubbens vedtægterog driftsaftalen med Ringsted Kommune skulle revideres i overensstemmelse medden nye organisering. Den reviderede driftsaftale skal i givet fald godkendesaf Byrådet. Klubben kan fortsat have et klubråd, der træffer beslutninger omaktiviteter og lignende.

Mulighed 2: Klub Svanen som kommunalt tilbud

Enanden mulighed er, at Klub Svanen bliver et kommunalt tilbud, drevet efterservicelovens § 79. Der vil skulle ske virksomhedsoverdragelse, hvorvedmedarbejderne fortsætter i deres ansættelse, men med Ringsted Kommune somarbejdsgiver. Processen for en virksomhedsoverdragelse gør det muligt, atvirksomhedsoverdragelsen kan være effektueret fra 1. januar 2018, såfremt derforeligger politisk beslutning herom medio november.

Organisatoriskvil Klub Svanen kunne høre under Voksenhandicap, da målgruppen i Klub Svanenhører under voksenhandicapområdet. Den daglige klubleder vil i givet faldreferere til lederen af Voksenhandicap (leder af Bengerds Huse og Regnbuen).

Somkommunalt tilbud vil Klub Svanen ikke længere skulle have en driftsaftale medRingsted Kommune eller en bestyrelse. De enkelte administrative opgaver, der idag løses af bestyrelsen, bl.a. bogføring, vil i stedet kunne løses afadministrationen i Voksenhandicap.

KlubSvanen kan fortsat kunne have et klub- eller brugerråd, der kan træffebeslutninger om aktiviteter og lignende, men som ikke har indflydelse påansættelser.

Orientering af klubbens medlemmer og medarbejdere

KlubSvanens bestyrelse, medlemmer og medarbejdere er i september blevet orienteret om, at nuværende driftsaftale ikke erjuridisk holdbar, og at der skal besluttes en ny organisering. Detmedfører spørgsmål og behov for afklaring blandt klubbens medlemmer ogmedarbejdere.

KlubSvanen har mulighed for at afgive høringssvar i sagen, og dette forventes atfremgå ved den politiske behandling.

Social-og Sundhedscentret vil derudover stille op til informationsmøder eller lignendei Klub Svanen, når der er truffet beslutning om fremtidig organisering for atimødekomme klubbens behov.

Betaling fra andre kommuner

Administrationenhar i forbindelse med Klub Svanens organisering undersøgt, om det er muligt atopkræve takstbetalinger for, at borgere fra andre kommuner benytter klubben.Dette er ikke muligt, da det er et åbent og uvisiteret tilbud.

Tilhøring i Handicaprådet og i Klub Svanen.

Såfremtindstillingen tiltrædes, ændres budgettet til Klub Svanen fra at være enudvalgsbevilling til at være en institutionsbevilling.

Administrationenvurderer, at Klub Svanen er et velfungerende og efterspurgt tilbud tilmålgruppen, men at det er nødvendigt at få fastlagt nogle nye juridiske ogorganisatoriske rammer for tilbuddet.

Administrationenvurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at omlægge Klub Svanen til etkommunalt tilbud. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at finde en ellerflere medarbejdere i administrationen, der vil indgå i bestyrelsesarbejdet, somkræver deltagelse i aftenmøder og parathed til at påtage sig eterstatningsansvar. Det vurderes endvidere, at det vil medføre lidt øgedeudgifter at drive Klub Svanen videre som en privat forening, idet der vil væreudgifter til at fx et firma kan varetage lønadministration for klubben.

Administrationenvurderer ikke, at det vil medføre nogle afgørende ændringer for klubbensmedlemmer at ændre klubben til et kommunalt tilbud.

Direktionen indstiller,

1. at Klub Svanen fra 1. januar 2018 overgår til at være et kommunalt tilbud
2. at bevillingen ændres fra at være en udvalgsbevilling til en institutionsbevilling

Derer indkommet høringssvar fra såvel bestyrelse som personale på Klub Svanen.Både bestyrelse og personale erklærer sig enig i, at Klub Svanen overgår til atblive et kommunalt tilbud pr. 1. januar 2018. Personalet fremhæver, at manmener, at det vil være svært at stable en kompetent bestyrelse på benene. 

Derfremsættes en række ønsker i forbindelse med en omdannelse til kommunalttilbud:

• Oprettelse af bruger/pårørende-råd
• Medindflydelse på fremtidige ansættelser
• Ingen ændringer i personalegruppen
• Fortsat mulighed for at delegere ansvar til brugerne, f.eks. ved indkøb til klubbens bar
• Forbliven i de nuværende lokaler
• Minimum samme driftstilskud
• Samme medlemskontingent som nu
• Bevarelse af klubbens aktiver samt opdeling af kontingent og kommunalt tilskud på forskellige konti.

Deter ikke på nuværende tidspunkt muligt for administrationen at give tilsagn om,hvorvidt alle ønsker kan opfyldes.

Derer endvidere indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. Manhar ingen bemærkninger til forslaget under forudsætning, at det ikke fårkonsekvenser for Klub Svanens muligheder for økonomisk, socialt ogorganisatorisk at fortsætte sit hidtidige virke i samme rammer.

Høringssvarer vedlagt.

Anbefalesgodkendt med bemærkningen om, at udvalget gerne ser at foreningspræget bevaresså vidt som overhovedet muligt. Udvalget ønsker en opfølgningssag hvor derorienteres om implementeringen.  

Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)

Anbefalesgodkendt med Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning.

Godkendtmed Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkning

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet har afsat rådighedsbeløb på300.000 kr. til undersøgelse og planlægning af de rekreative muligheder vedRingsted Å. Blandt mulighederne indgår sejlads på Ringsted Å som en del af densamlede vision for Det blå T. Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen tilanlægsbevilling.

Byrådetønsker at gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder,som der åbnes op for med Oplevelsesstien, planerne for Gyrstinge Sø ogHaraldsted Sø samt helhedsplanen for Ringsted Ådal. I helhedsplanen forRingsted Ådal er der peget på en række indsatser, der kan udvikle og forbedrede rekreative muligheder ved Ringsted Å, herunder sejlads på åen medkano/kajak. Anlægsbevillingen skal anvendes til undersøgelse og planlægning afmuligheder og udfordringer ved sejlads på Ringsted Å. 

Undersøgelseog planlægning omfatter:

• Pleje og beskæring af træer og buske ved åen.
• Vurdering af metoder og praksis for grødeskæring og øvrigt vedligehold af åen.
• Muligheder for passage af Høm Mølle og Englerup Mølle.
• Etablering af landgangssteder og adgang hertil for sejlende.
• Kobling af sejlads på åen med sejlads på Haraldsted Sø.
• Formidling af sejladsen, sejladsregler, seværdigheder, skiltning og faciliteter i synergi med Oplevelsesstien og søerne i Det blå T.
• Høring, bredejerkontakt m.m.
• Vurdering af myndighedsarbejde vedrørende naturbeskyttelsesloven med forslag og dokumentation.

Forslagtil realisering og finansiering m.m. vil indgå som en del af undersøgelsen.

Administrationen har forelagtsejladsprojektet for Grønt Råd på møde den 7. juni 2017. Grønt Råd gav sinopbakning til at forbedre sejladsmulighederne på åen.

Høringog kontakt til bredejere m.fl. vil blive beskrevet i planen og afpasses efterde konkrete initiativer, der forventes sat i værk på grundlag af undersøgelseog plan.

Derer afsat et rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2017 til forbedringer af rekreativemuligheder ved Ringsted Å (anlægsnr.241).

Ipraksis er sejladsen på Ringsted Å vanskelig at gennemføre på noglestrækninger. Efter det nuværende vandløbsregulativ udføres der ikkegrødeskæring og oprensning i åen på en delstrækning fra jernbanebroen iRingsted og til Englerup Mølle (5,8 km.). På denne delstrækning stopper grødenflere steder for sejlads. Øvrige strækninger grødeskæres 1-2 gange pr. sæson istrømrender, hvor der kan sejles. Grøde skæres primært af hensyn til at sikrevandløbets afledningsevne og afdræningen fra markerne. Administrationenvurderer, at det er nødvendigt at belyse omfang og metoder for grødeskæringennærmere.

RingstedÅ og de mange våde og fugtige arealer omkring åen er omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretagesændringer i vandløbets tilstand, med mindre der sker en forbedring afnaturtilstanden. Dette har navnlig betydning for den del af Ringsted Å, derikke i dag vedligeholdes med grødeskæring og oprensning. 

Derforvurderer administrationen, at der i undersøgelse og plan skal indgå forslagtil, hvordan det samlet set kan dokumenteres, hvorledes der kan ske enforbedring af naturtilstanden i åen. Dette kan bl.a. omfatte en større grad afbeskygning fra træer og selektiv grødeskæring i balance mellem åens vandføringsevne ogopretholdelsen af de omkringliggende våde enge.

Direktionen indstiller:

1. at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til undersøgelse og udarbejdelse af plan for integrering af sejlads i de rekreative muligheder ved Ringsted Å,
2. at anlægsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb til samme formål.

Anbefalesgodkendt med en tilføjelse af, at undersøgelsen også omfatter en nærmerebeskrivelse af konsekvenserne for flora og fauna.

Ej til stede: Britta Nielsen og Jan Jakobsen (orlov)

Anbefalesgodkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkning.

Godkendtmed Klima- og Miljøudvalgets bemærkning

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

AffaldsselskabetI/S AffaldPlus ønsker at indgå aftale med el-selskabet SEAS-NVE om køb af SorøFjernvarme. Sorø Kommune har godkendt salget. Denne sag forelægges med henblikpå Byrådets godkendelse af købet, inden den endelige vedtagelse i AffaldPlus´sbestyrelse.

Detfælleskommunale affaldsselskab I/S AffaldPlus har følgende seks ejerkommuner;Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg. Selskabet er reguleretaf et sæt vedtægter, som er godkendt af Byrådet den 9. september 2013. Samtidighar Byrådet godkendt en Ejerstrategi for AffaldPlus, som beskriverejerkommunernes forventninger til affaldsselskabets virke.

AffaldPlushar over en periode forhandlet med SEAS-NVE om køb af Sorø Fjernvarme, og nuhar parterne opnået enighed om en købspris på 25 mio. kr. Anlægget ernaturgasfyret. Efter AffaldPlus´s overtagelse skal der tilbygges et såkaldtORC-anlæg, der sikrer, at fjernvarmeværket fremover også kan fyre med denvedholdige del af have- og parkaffald, som indsamles i de seks ejerkommuner.Anlægget vil også kunne indfyres med andre homogene produkter så som flis,nøddeskaller m.m. Det skal fortsat være muligt at fyre med naturgas ispidsbelastningsperioder. Den 23. august 2017 godkendte Sorø Kommune købet, ogkommunen stiller en kommunegaranti på 182 mio. kr., som skal dækkeanskaffelsen, etableringen af ORC-anlægget samt etablering af ledningsnet ogrenovering af det eksisterende anlæg.

Jf.AffaldPlus´s vedtægter § 8 skal anlægsinvesteringer i energiproducerende anlæg,som ikke er baseret på behandling af affald - efter indstilling fra bestyrelsen- forelægges ejerkommunerne, da sådanne investeringer kun kan vedtages, hvisalle ejerkommuner godkender dette. AffaldPlus retter således henvendelse tilejerkommunerne om at godkende købet. Henvendelsen fra AffaldPlus er vedlagt sombilag.

Anskaffelsengiver ingen økonomisk risiko for de fem øvrige ejerkommuner. Aktiviteten vilblive placeret i et særligt selskab, ligesom den vil være en isoleret økonomi,som ikke vil influere på AffaldPlus´s andre aktiviteter.

Ingen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at købet af Sorø Fjernvarme vil give AffaldPlusen bredere behandlingsmulighed af de affaldsprodukter, der bliver genereret iejerkommunerne. I det konkrete tilfælde drejer det sig om energiudnyttelse afdet vedholdige have- og parkaffald, som dermed fortrænger forbrænding afnaturgas. Have- og parkaffald indsamles primært på genbrugspladserne. En del afdet neddelte haveaffald forbrændes pt. på forbrændingsanlæggeti Næstved. Den beskrevne ændring i disponeringen af mængderne vil således giveAffaldPlus mulighed for at importere forbrændingsegnet affald fra udlandet.

Hvaddet økonomiske angår, vil der ikke være nogen risiko for de øvrige fremejerkommuner, idet Sorø Kommune stiller garanti for lånet, ligesom selve driftsaktivitetenbliver placeret i et selskab, ejet af AffaldPlus.   

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommune godkender I/SAffaldPlus´s køb af Sorø Fjernvarme.

Sagengenoptages i forbindelse med behandling af Affald Plus’ reviderede vedtægter.

Ej til stede: Britta Nielsen og Jan Jakobsen (orlov)

SorøFjernvarme indeholder et distributionsnet på ca. 34 km., og dette net er enintegreret del af fjernvarmeværket. Det viser sig imidlertid, at AffaldPlus´svedtægter ikke giver hjemmel til at selskabet driver energidistribution.

Forat AffaldPlus´s køb af Sorø Fjernvarme kan godkendes og gennemføres, er dersåledes behov for en vedtægtsændring, som giver AffaldPlus denne hjemmel. Ihenhold til vedtægterne skal ændringer godkendes af kommunalbestyrelsen hossamtlige interessenter.

Jf.vedtægterne § 3, er AffaldPlus´s opgave blandt andet, at planlægge, etablere ogdrive anlæg til energiproduktion, baseret på andet end affald, så længe detsker efter aftale mellem AffaldPlus og en eller flere interessenter eller enanden modtager af energi.

AffaldPlushar derfor fremsendt et udkast til ændrede vedtægter til udtalelse hosAnkestyrelsen. I udkastet anbefales at ”energiproduktion” ændres til”energiproduktion og energidistribution” i §§ 2 og 3 i vedtægterne. Se bilag 2. Ankestyrelsen har ingenbemærkninger til ændringerne.

Direktionen indstiller,

1. at Ringsted Kommune godkender, at I/S AffaldPlus´s vedtægter ændres til også at indeholde energidistribution.
2. at Ringsted Kommune godkender I/S AffaldPlus´s køb af Sorø Fjernvarme.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på at tage stilling til model for etape 2 afhelhedsplanen for Ringsted Sportscenter samt at frigive anlægsbevilling til detvidere arbejde.

Somgrundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er derudarbejdet en helhedsplan (bilag 1)for området, og Byrådet har afsat samlet set 35,0 mio. kr. i årene 2017-2019til realiseringen af helhedsplanen.

Helhedsplanenfor Ringsted Sport Center indeholder i sin oprindelige form fire overordnedeetaper. Etape 1 er gennemført med gymnastikhuset.

Byrådetgav i april 2017 en anlægsbevilling til beregninger mv. på to modeller foretape 2 af udviklingen af Ringsted Sport Center. Etape 2 vedrører foyerbygningder sammenbygger hallerne samt opførelse af en multihal mv. For de to modelleri etape 2 gælder, at konsekvenser for de fremtidige etaper i helhedsplanenskulle belyses. Byrådet havde desuden den bemærkning, at parkeringspladser tilRingsted Sport Center skulle sammentænkes med parkeringspladser tilSundhedscenter.

Administrationenhar i samarbejde med BBP Arkitekter arbejdet med modellerne og har undervejsbl.a. haft dialog med forpagter af café på sportscentret, sportscentretsbestyrelse, folkeoplysningsrådet samt Ringsted Idrætsunion. Modellerne blevligeledes drøftet på et temamøde i august 2017 for byrådet, sportscentretsbestyrelse, folkeoplysningsrådet samt Ringsted Idrætsunion.

Pådenne baggrund foreligger der nu nedenstående alternativer for etape 2 ihelhedsplanen for Ringsted Sportscenter (bilag2 og 3)

AlternativA fremgår med to varianter. I variant 1 nedlægges nuværende depoter mellem halA og hal B. Depoterne er beliggende i nærhed til ny foyer, og en nedlæggelse afdisse, giver mulighed for indgangsparti til begge haller på siden af hallerne istedet for kun i enderne fa hallerne.

Ivariant A2 fastholdes nuværende depoter, og der er kun adgang til hal A og halB i enderne. Depotarealet er markeret med farven lilla nedenfor.

Alletre modeller giver mulighed for den videre realisering af den samledehelhedsplan for Ringsted Sportscenter (bilag2).

Realiseringenaf etape 2 af Ringsted Sportscenter vil kræve en ny lokalplan for området pga.byggeriets størrelse. Plan- og Boligudvalget har på mødet den 26. septemberprioriteret igangsætning af lokalplanen.

Samarbejdsformgennemføres ved udbud af totalrådgivning og udbud i hovedentreprise.

Dettevil være den form der egner sig bedst ved sammenbygning af nye og ældrebygninger og der hvor kommunen har den tætteste og bedste mulighed for at væremed til at udvikle bygningen og træffe de rigtige valg af materialer ogtekniske løsninger.

Nårbyggeprogrammet forelægges til politisk godkendelse, vil valg af udbudsform afentreprise blive belyst.

Tidsbrugmed prækvalifikation og udbud og frem til totalrådgiver er klar til at gå igang med arbejdet vil være ca. 11 måneder, hertil lægges ca. 12 måneder tilprojektering og licitation frem til byggestart.

Tidsplan:

Etgroft estimat af tidsplanen for det videre arbejde er:

November2017 – efterår 2019: Indhentning af rådgivertilbud, projektering og licitationog to gange politisk forelæggelse.

Efterår2018:   Ny lokalplan er på plads og eventuel endelig politisk beslutningaf igangsættelse

Efterår2019:   1. spadestik

Efterår2020:   Indvielse

Derhar været gennemført dialog med hhv. forpagter og bestyrelsen i Ringsted SportCenter samt Folkeoplysningsrådet og Ringsted Idrætsunion. Dialogen anbefalesfortsat i det videre arbejde med anlæggelsen af etape 2 ved, atadministrationen efter behov afholder orienteringsmøde med repræsentanter forhhv. sportscentrets bestyrelse, folkeoplysningsrådet samt idrætsunionen omarbejdet med etape 2 af helhedsplanen. 

Dersøges en anlægsbevilling til udgifter på 3,5 mio. kr. til rådgivning,anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til sammeformål.

Administrationengør opmærksom på, at der ikke er afsat driftsmidler til den forøgedebygningsmasse ved etape 2 og foreslår, at dette udarbejdes som budgetønske fra2019 og frem.

Administrationenvurderer, at beregninger mv. af de forskellige alternativer for udviklingen afhelhedsplanen af Ringsted Sport Center har skabt et godt grundlag for at træffevalg om næste fase af udviklingen af Ringsted Sport Center. Administrationenvurderer ligeledes, at der bør arbejdes videre med alternativ A1 eller A2, dadisse alternativer giver den bedste sammenhæng i sportscentret både i forholdtil brugere og medarbejdere pga. den fulde foyer, placeringen af samletkøkken/multisal samt placering af receptions- og personalelokaler.

Direktionen indstiller,

1. at A1 vælges for etape 2 af Ringsted Sportscenter
2. at optionerne udbydes med henblik på at få priserne til medtagning ved gunstigt udbud/licitation
3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 3,5 mio. kr. til rådgivning
4. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.
5. at der udarbejdes budgetønske fra 2019 og frem om driftsmidler til den forøgede bygningsmasse ved etape 2.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådetvedtog på mødet den 11. september 2017, at tidsplan for udarbejdelse afKommuneplan 2017-29 ændres, så forslag til Kommuneplan behandles politiskultimo 2017.

Sagenforlægges med henblik på vedtagelse af ny tidsplan for Kommuneplan 2017-29.

Denændrede Planlov har betydet et større redigeringsarbejde med kommuneplanen endtidligere antaget. Forslag til Kommuneplan 2017-29 vil derfor først kunnefremlægges til politisk behandling i Plan- og Boligudvalget den 21. december2017. Det efterfølgende økonomiudvalgsmøde og byrådsmøde ligger i januar 2018.

Administrationenpeger på to muligheder for denne behandling;

• Forslaget indstilles til behandling i Økonomiudvalg og i Byråd i januar 2018.
• Forslaget indstilles til behandling i både nuværende og fremtidig fagudvalg, der etableres i kommende byrådsperiode. Efter en behandling i fagudvalg i januar 2018 vil den yderligere behandling kunne foregå i Økonomiudvalg og Byråd.

Ingen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at tidsplanen hvor forslag til Kommuneplan 2017-29 behandles i bådeeksisterende fagudvalg og kommende fagudvalg forud for behandling iøkonomiudvalg og byråd er den bedste løsning. Derved kan det fagudvalg, der harstået for opstart af processen, behandle forslaget. Ligesom det kommendefagudvalg vil kunne arbejde mere indgående med indholdet forud for den øvrigebehandling.

Detvil sige at forslag til Kommuneplan 2017-29 kan behandles i Plan- ogBoligudvalget den 21. december 2017 og på det kommende fagudvalgs førstkommendemøde.

Direktionen indstiller, at tidsplanenvedtages ud fra at både eksisterende og kommende fagudvalg behandler forslagtil Kommuneplan 2017-29 forud for behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges for at tage stilling til en eventuel vedtagelse af forslag tilKommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025 og forslag til Lokalplan 293for Brohuset.

Forslagtil kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til Lokalplan 293 for Brohuset blevbesluttet udsendt i offentlig høring af Plan- og Boligudvalget den 19. juni2017. Planforslagene har været i offentlig høring den 22. juni 2017 frem tilden 14. september 2017.

Lokalplanområdetsplacering i krydset ved jernbanebroen.

Lokalplanområdetligger inden for kommuneplanens rammeområde 1B6 ”Boligområder omkringSjællandsgade”, som blandt andet udlægger området til etageboliger med enbebyggelsesprocent på 60, med optil 3 etager og ikke højere end 12,5 meter.

Forslagtil Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2025 (Bilag 1)overfører lokalplanområdet til eget rammeområde ”1B18 – Brohuset”. Det nyerammeområde indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen, der muliggør enbebyggelsesprocent på 130 og en bebyggelse på op til 4 etager, dog stadig meden maksimal højde på 12,5 meter. Området fastholdes til etageboliger. Herudoverfastsætter det nye kommuneplantillæg parkeringsnormen 0,3 parkeringsplads for ét-værelsesboligerog til 1 parkeringsplads pr. bolig for øvrige boliger indenfor området.

Forslagtil Lokalplan 293 (Bilag 2) hartil formål at sikre, at ejendommen fremover kan anvendes til etageboliger.Bilag 2 indeholder de af administrationen foreslåede rettelser i henhold tilhvidbogen.

Bebyggelsenskal etableres som en randbebyggelse mod Brogade og Næstvedvej, ioverensstemmelse med de eksisterende bygninger langs Brogade og Næstvedvej. Påden måde er den nye bygning med til at understrege gadeforløbene og afslutterandbebyggelsen mod krydset. Randbebyggelse betyder, at bebyggelsen placereslangs yderkanten af et areal. I dette tilfælde placeres bebyggelsen således udmod vejen, for på den måde at stramme gaderummet op og skærme de bagvedliggendearealer af mod vejen, så der skabes rolige områder med plads til ophold.

Lokalplanenopstiller bestemmelser for udformningen af byggeriet, så det indpasser sig iområdet ved at stille krav til røde tegl i facaden mod gaden, samt at tage medhældning enten udføres som sadeltag eller mansardtag med røde tegl. Byggerietnedtrappes langs Brogade, så byggeriet tilpasser sig gadens skala.

Adgangtil bebyggelsen for biler må kun finde sted fra Brogade via en portåbning.Herudover vil der også være mindre portåbninger mod Næstvedvej og ud modkrydset for gående og cyklister, så adgangen for de bløde trafikkanter lettes.

Parkeringforegår i bygningens gård, så parkering ikke er synlig fra gadesiden.Parkeringsnormen er fastsat til 1 parkeringsplads pr. bolig og 0,3 pladser forét-værelses boliger. Parkeringsnormen bunder i byggeriets beliggenhed tæt påstation og bymidte. Desuden lægges der op til flere mindre boliger, som vilhenvende sig til studerende. Disse antages primært at benytte cykel, daBrohuset også ligger tæt på Campus.

Friarealertil beboerne sikres delvist på terræn og på fælles tagterrasser. Området påterræn skal udformes med en parklignende karakter med træer og buske.Tagterrasserne vil også blive begrønnet med eksempelvis højbede og pergolaer.

Lokalplanforslageter udarbejdet i dialog med Andelsboligforeningen af 1941 og dennes konsulent,som kan tilslutte sig forslaget. Lokalplanforslaget er desuden udarbejdet medtilladelse fra ejendommens ejer.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 og forslag til Lokalplan 293vil medvirke til en bedre udnyttelse af området ved at tilbyde flere nyeboliger tæt på stationen og bymidten. Desuden vil den nye bebyggelse være medtil at forstærke områdets karakter med randbebyggelse og være med til atmarkere hjørnet mod krydset ved Næstvedvej, Brogade og Jernbanevej.

Administrationenvurderer desuden, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 samt forslag tilLokalplan 293 er i overensstemmelse med kommuneplanens mål. Planerne vilsåledes understøtte en byfortætning og underbygge områdets karakter afetageboligbebyggelse med stramme gaderum.

Administrationenvurderer, at der om muligt er taget højde for de indkomne bemærkninger uden at tilføje ændringer, som vil ændre påprojektets oprindelige idé og dermed medføre udarbejdelsen af et nytlokalplanforslag. I forhold til lokalplanen er der blandt andet specificeret ibestemmelserne omkring vinduernes placering. Højden af byggeriet er ogsåtilrettet, så denne følger de 12,5 meter, som er opsat i kommuneplantillægget.Herudover er der foretaget tekniske rettelser i både lokalplanen ogkommuneplantillægget bl.a. i henhold til en berigtigelse af skel. Så kort ibåde lokalplan og kommuneplantillæg stemmer overens med de faktiske forhold iområdet.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på at tage stilling til anlægsbevilling til indtægter ogudgifter i forbindelse med salg af parcelhus grunde på udstykning Regimentet,Lokalplan 291.

Ingen.

Der søges enanlægsbevilling til udgifter på 0,250 mio. kr. og en anlægsbevilling tilindtægter på 7,402 mio. til salg af parcelhus grunde i udstykning Regimentet.  

Derer ikke afsat rådighedsbeløb til salgsindtægter og salgsomkostninger ibudgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret via Byudviklingsfonden.

Detforeslås, at der benyttes samme udbudsmetode ved salg af de 10 parceller, somblev benyttet ved salg af de øvrige parcelhusgrunde på kaserneområdet.

Direktionen indstiller,

1. at de 10 parceller udbydes efter den beskrevne metode således, at hver husstand/firma kan afgive bud på indtil tre parceller, men kun kan købe én parcel,
2. at de afgivne bud kan prioriteres,
3. at de nævnte vejledende mindstepriser godkendes,
4. at de grunde, der er tilbage efter udbudsfristernes udløb, sættes til salg i fri handel med angivelse af de vedtagne mindstepriser,
5. at der gives en indtægtsbevilling på 7,402 mio.kr., som tilføres Byudviklingsfonden,
6. at der gives en udgiftsbevilling på 0,250 mio. kr., der tages fra Byudviklingsfonden.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik påstillingstagen til den af Andelsboligforeningen af 1941 fremsendte ansøgning omgodkendelse af et endeligt budget – skema B – til nybyggeri af almene boligerbeliggende på Bataljonen.

Etableringaf almene boliger:

Almentboligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almeneboligorganisationers ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres vedombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikkeanvendes til beboelse.

Boligernekan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre oghandicappede.  

Tilsagn til støtte til alment byggeri gives af kommunalbestyrelsen, herunder påvegne af staten tilsagn til løbende ydelsesstøtte til byggeriet.

Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne fornybyggeri):

SkemaA: Tilsagn til støttet byggeri.(Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.) Der er tale ombegunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der ertale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet ettilsagn.

SkemaB: Godkendelse af anskaffelsessum førpåbegyndelse. På grundlag resultatet af den afholdte licitationgodkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindendemaksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter tilindeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenformaksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje.

SkemaC: Byggeregnskab. Byggeriet erafsluttet, og byggeriet er gået drift. Der godkendes et revideret regnskab ogen endelig leje.

Boligorganisationenhar 15 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B. Dette sesoverholdt idet skema A er godkendt den 9. januar 2017.

Byrådetgodkendte den 9. januar 2017, punkt 11, Andelsboligforeningen af 1941’sansøgning om tilsagn til byggeri af 92 boliger på Bataljonen i Kasernebyen meden samlet anskaffelsessum på 113,300 mio. kr. svarende til 95 % anvendelse afdet maksimale rammebeløb. Det maksimale rammebeløb reguleres en gang årligt jf.bekendtgørelse nr. 345 af 12. april 2016, § 13, stk. 2. Det fastsatte bindendemaksimumsbeløb er i 2017 eksempelvis fastsat til 19.520 kr./m² forfamilieboliger, hvortil kan lægges et energitillæg på 1.150 kr./m².

Det bindende maksimumsbeløb angiver et maksimum forbyggeriets samlede anskaffelsessum og er dermed det beløb, som kommunen påstatens vegne kan give tilsagn til. Skulle bygherren komme tilat afholde yderligere udgifter (som opgøres i byggeregnskabet) medregnesdisse ikke, og bygherren afholder beløbet af egenkapitalen. Det beløb, somdanner grundlag for beregning af lejen, er den godkendte anskaffelsessum.

Den22. september 2017 har Domea A/S afholdt licitation af nybyggeri af 92 almeneboliger på Bataljonen på baggrund af skitseprojektet og skema A ansøgningen.Resultatet af licitationen er at den billigste afgivne tilbudssum tilhåndværkerudgifter er på 80,10 mio. kr. Det er væsentligt højere end detbudgetlagte på 73,69 mio.kr.

Påbaggrund af ovenstående og deraf manglende midler har administrationen afholdtmøde med Andelsboligforeningen af 1941 og Domea A/S omkring mulige tilpasningeri projektet. 

Projekteter fra start udformet med fokus på at opføre billige boliger med reduceretbygge- og driftsomkostninger for at holde huslejeniveauet så lavt som muligt.

Eksempelviser adgangsveje og -stier anlagt i slotsgrus, projekt er udformet udenelevatorer og med svalegange fremfor indvendige trappeopgange, malerbehandlingsker direkte på betonvægflader, og der er ikke altaner til boliger.

Forat opnå en overholdelse af skema A budgettet, vil eventuelle yderligerebesparelser af det udbudte projekt have karakter af følgende:

• Hårde hvidevarer i form af ovn og køleskab udgår af projektet, og leveres og monteres af lejer ved indflytning,
• Indvendige vægge opsættes i et mindre omfang og kan efterfølgende opsættes af lejer,
• Trægulv ændres til plastlaminat gulve,
• Stålriste som belægning på svalegange. Disse vil blive svære at gå på, og blade og sne vil falde igennem ned på adgang til boliger i stueetagen,
• Beplantning (buske og træer) udgår,
• Indvendigt malerarbejde udgår og udføres af lejer.

Deter Andelsboligforeningen af 1941 og Domea A/S vurdering, at disse besparelservil have væsentlig indflydelse på kvalitet og på totaløkonomi på længere sigt iform af højere driftsudgifter, hvilket vil være lig med højere husleje. Det kanmedføre, at det kan blive svært at tiltrække lejere, da en stor del afmålgruppen er lejere med begrænset økonomisk råderum. Andelsboligforeningen af1941 og Domea A/S vurderer ligeledes, at ny licitation ikke kan indbringelavere priser. Dette skyldes, at der på byggeområdet generelt er stigendepriser, som overstiger den årevise indeksering af rammebeløb for almentbyggeri. 

Andelsboligforeningenaf 1941 ansøger derfor om godkendelse af et endeligt budget med 100 %udnyttelse af det maksimale rammebeløb således, at det udbudte projekt kangennemføres. Anlægsrammen er ved 100 % udnyttelse i alt 120,650 mio. kr. ogheraf udgør håndværkerudgifter 81,37 mio. kr.

Iforhold til det af Byrådet godkendte skema A øges den samlede anlægssum med7,35 mio. kr. og den kommunale grundkapital øges dermed med 0,735 mio. kr. seti forhold til Skema A. Statens tilskud til den kommunale grundkapital viluændret udgøre 2,447 mio. kr., da der ikke ændres i antallet af boliger somopføres med statstilskud.

Densamlede anskaffelsessum på 113,330 mio. kr. forudsættes finansieret således:

Huslejeniveaufor boligerne vil stige med ca. 3 %:

Veden beslutning om 100 % udnyttelse af rammebeløbet vil byggeriet være klar tilindflytning 1. april 2019.

Derer ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen(grundkapitalen), idet der i budgettet for 2018 kun er afsat 8,930 mio. kr. tilindskud i Landsbyggefonden til projektet på Bataljonen (svarende tilnettoudgiften til grundkapitalen på 11,330 mio. kr. minus statstilskuddet på2,447 mio. kr.).

Detforeslås derfor, at den kommunale andel at grundkapitalen bliverfinansieret ved at nedskrive budgettet til projektet Margrethegården svarendetil 0,735 mio.kr.

Administrationenhar gennemgået de i skema B angivne administrationsomkostninger.Administrationsomkostninger omhandler udgifter projektledelse, arkitektydelser,byggerådgivning mv. udgifter er samlet faldet fra 10,136 mio. kr. til 9,494mio. kr. svarende til en mindre udgift på 0,642 mio. kr. Det betyderadministrationsomkostninger udgør 11,96 % af den samlede entreprisesum på79,373 mio. kr. 

Såfremtdet besluttes, at nybyggeriet udskydes eller ikke gennemføres vil det væreproblematisk for Andelsboligforeningen af 1941, da der allerede er afholdtudgifter til grundkøb, byggelånsrenter, jordbundsundersøgelser og projekteringsudgiftermm. for i alt 19,20 mio. kr.

Forkommunen vil en udsættelse betyde, at statstilskuddet på 2,447 mio. kr.bortfalder, da tilskuddet er betinget af, at det kommunale tilsagn gives indenudgangen af 2017. Som tidligere beskrevet kan boligselskabet forsøge at gøreprojektet så ”billigt” som muligt, ved blandt andet at undlade hårde hvidvarer,indvendig malerarbejder udgår mv. Det kan betyde, at de kommunale udgifter tilenkeltydelser med og uden tilbagebetalingspligt på socialområdet vil stige somfølge af, at boligerne udlejes uden førnævnte hårde hvidevarer mv.

Hvisprojektet bortfalder, vil det betyde, at den kommunale udgift tilgrundkapitalen ikke bliver realiseret, og kommunen ingen øvrige økonomiskekonsekvenser har.

Kommunen stiller garanti for den del afrealkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Hvaddenne garanti kommer til at udgøre, vides pt. ikke, men den anslås at udgøre60-70 % af lånet som beskrevet i Skema A sagen fra den 9. januar 2017.

Ingen

Dersøges i forbindelse med godkendelse af Skema B om et tilsagn om støtte medyderligere 0,735 mio. kr. til projektet på Bataljonen i grundkapitalen samtgodkendelse af en samlet anskaffelsessum på 120,650 mio. kr.

Derer ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen(grundkapitalen), idet der i budgettet for 2018 kun er afsat 8,930 mio. kr. tilindskud i Landsbyggefonden.

Detforeslås derfor, at den kommunale andel af den kommunale udgifttil grundkapitalen bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til projektetMargrethegården med 0,735 mio. kr.

Budgettettil Margrethegården vil således nu udgøre 7,749 mio. kr. (oprindeligt budget14,000 mio. kr. minus 5,516 mio. kr. vedr. Brohuset, minus 0,735 mio. kr. vedr. Bataljonen).

Såfremtdet besluttes, at der ikke gives yderligere tilsagn om midler tilgrundkapitalen, kan det betyde, at der kan opstå udlejningsproblemer iafdelingen og som en konsekvens heraf en øget kommunal udgift til tomgangslejefor de boliger, som kommunen har anvisningsret til.

Derudoverkan det ligeledes forventes, at kommunale udgifter til enkeltydelser med oguden tilbagebetalingspligt på socialområdet vil stige som følge af, atboligerne udlejes uden hårde hvidevarer mv.

Derskønnes ikke at være en væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti isagen, da boligselskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabetvirker sundt.

Administrationenhar vurderet administrationsudgifterne til byggeledelse, teknisk rådgivning mv.som værende passende i et projekt af denne størrelse.

Direktionen indstiller,

1. at skema B godkendes med en samlet anskaffelsessum på 120,650 mio. kr.,
2. at der gives tilsagn om yderligere støtte til projektet med 0,735 mio. kr. i grundkapital,
3. at udgiften til grundkapitalen på 0,735 mio. kr. finansieres ved at nedsætte budgettet til projektet i Margrethegården,
4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den fornøden kommunegaranti til projektet.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på stillingstagen til den af Andelsboligforeningen af1941 fremsendte ansøgning om støtte – skema A – til nybyggeri af 50 almenefamilieboliger og 10 ungdomsboliger på arealet ”Brohuset” beliggende mellemBrogade og Næstvedvej.

Etableringaf almene boliger:

Almentboligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almeneboligorganisationers ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres vedombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikkeanvendes til beboelse.

Boligernekan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre oghandicappede.  

Tilsagn til støtte til alment byggeri gives af kommunalbestyrelsen, herunder påvegne af staten tilsagn til løbende ydelsesstøtte til byggeriet

Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne fornybyggeri):

SkemaA: Tilsagn til støttet byggeri.(Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licitationer m.m.) Der er tale ombegunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der ertale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenboligloven har givet ettilsagn.

SkemaB: Godkendelse af anskaffelsessum førpåbegyndelse. På grundlag resultatet af den afholdte licitationgodkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindendemaksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter tilindeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages udenformaksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje.

SkemaC: Byggeregnskab. Byggeriet erafsluttet, og byggeriet er gået drift. Der godkendes et revideret regnskab ogen endelig leje.

Boligorganisationenhar 15 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B.

Somresultat af efterspørgsel efter billige boliger har Domea ogAndelsboligforeningen af 1941 arbejdet på et projekt med etablering af 50familieboliger og 10 ungdomsboliger ved Brohuset, beliggende mellem Brogade ogNæstvedvej.

Det bemærkes, at Kommuneplantillæg 12 og Lokalplan 293er forudsat endeligt vedtaget (punkt på samme dagsorden), og bygherres projektvurderes at overholde lokalplanen, samt at byggetilladelse påregnes at kunneudstedes ved konkret ansøgning i overensstemmelse med Bygningsreglement BR15.

Projekteter bl.a. udsprunget af regeringens tilskudspulje til etablering af almeneboliger til flygtninge m.fl., men udlejningen begrænser sig ikke til dennegruppe. Boligerne bliver etableret som almene boliger, hvor kommunen fåranvisningsret til en vis andel af boligerne.

Denendelige projektbeskrivelse, bilag 1, ernu færdigudarbejdet og drøftet med administrationen. Der ønskes opført 60almene boliger til en samlet anlægssum på 79,629 mio. kr. Grundkapitalen vilheraf udgøre 7,963 mio. kr., jf. skema A som vedlagt i bilag 2.

Projektet indeholder 60 boliger fordelt på etbruttoetageareal på 3.730 m². Boligerne etableres som 10 stk. 3-rumsboliger(med et gns. på 82 m²), 20 stk. 3-rumsboliger (med et gns. på 90 m² ), 13 stk.1-rumsboliger som familieboliger (med et gns. på 32 m²), 7 stk. 2-rumsboliger (medet gns. på 55 m²)og 10 stk. ungdomsboliger (med et gns. på 32 m²). 

Anskaffelsessum for boligerne inkl. moms udgør ifølgeskema A:

Svarende til en anskaffelsessum på ca. 21.011 kr./m².

Boligerne finansieres på følgende vis:

Den årlige leje udgør på det foreliggende grundlag 985kr./m² ekskl. varme mv. for familieboligerne og 928 kr./m² for ungdomsboliger.Forskellen skyldes, at der til ungdomsboligerne ydes et ungdomsboligbidrag,hvoraf kommunen refunderer Staten 20 % af støtten.

Den gennemsnitlige månedlige leje udgør:

• Ungdomsboliger 2.475 kr.
• 1-rumsfamilieboliger 2.627 kr.
• 2-rums familieboliger 4.433 kr.
• 3 rums familieboliger 6.731 kr. eller for de større boliger 7.388 kr.

Forbruget udgør årligt samlet 125 kr. pr.kvadratmeter.

Byrådet kan på Statens vegne give tilsagn tilydelsesstøtte til etablering af almene boliger. Det er en forudsætning fortilsagnet, at kommunen yder et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen ogstiller garanti for den del af realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over60 % af ejendommens værdi. Hvad denne garanti kommer til at udgøre, vides ptikke, men den anslås at udgøre 60-70 % af lånet.

Derer ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen(grundkapitalen), idet der i budgettet for 2017 og 2018 kun er afsat tilfølgende projekter til indskud i Landsbyggefonden:

• Margrethegården, 14 mio. kr.
• Dampmøllen, 12 mio. kr.
• Bataljonen, 9 mio. kr.
• Køgevej 13 mio. kr.

Det kan dog forventes, at udgiften til grundkapitalenfor projektet i Margrethegården må blive væsentligt mindre end det budgetlagte.Det skyldes, at projektet har bevæget sig fra at omhandle nybyggeri til nu atomhandle renovering. Den endelige kommunale økonomiske forpligtigelse kendesikke på nuværende tidspunkt, men udgiften forventes ikke at overstige 8 mio.kr.

Det foreslås derfor, at den kommunaleandel af anskaffelsessummen (grundkapitalen) til dette projekt i Brohuset,bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til Margrethegården svarende tilnettoudgiften på 5,516 mio. kr. (kommunale grundkapitalen minusstatstilskuddet)   

Det fastsatte bindende maksimumsbeløb er i 2017fastsat til 19.520 kr./m² for familieboliger, hvortil kan lægges etenergitillæg på 1.150 kr./m². For ungdomsboligerne udgør beløbet 23.550 kr. oghertil kommer det ovennævnte energitillæg.

Projektets anskaffelsessum afholdes derfor indenfordet for projektet gældende maksimumsbeløb på 20.670 henholdsvis 24.700 kr./m².

Det bindendemaksimumsbeløb angiver et maksimum for byggeriets samlede anskaffelsessum og erdermed det beløb, som kommunen på statens vegne kan give tilsagn om. Skullebygherren komme til at afholde yderligere udgifter (som opgøres ibyggeregnskabet) medregnes disse ikke, og bygherren afholder beløbet afegenkapitalen. Det beløb, som danner grundlag for beregning af lejen, er dengodkendte anskaffelsessum.

Der må forventes en stigning i de kommunale udgiftertil boligydelse m.m. i de kommende år i takt med boligernes ibrugtagning,tidligst fra 2018/19. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne denforventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhængeraf en række personlige forhold i forhold til den enkelte lejer.

Da en del af projektet opføres som ungdomsboliger,yder kommunen Staten refusion med 20 % af ungdomsboligbidraget. Bidraget kanberegnes til 320 m² x 181 kr. = 57.920 kr.

20% heraf udgør 11.584 kr. årligt. Det bemærkes, atbeløbet reguleres.

Brohuset, afdeling 37 (Landsbyggefondens løbenummer påskema A) skal ved meddelelsen om godkendelse af skema A have skøde påejendommen.

Ingen.

Derer ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen(grundkapitalen), idet der i budgetterne for 2017 og 2018 er afsat til følgendeprojekter:

• Margrethegården, 14 mio. kr.
• Dampmøllen, 12 mio. kr.
• Bataljonen, 9 mio. kr.
• Køgevej 13 mio. kr.

Kommunensudgift til projektet i Brohuset vil være tilskud til grundkapitalen på 7,963mio.kr. minus det statslige tilskud på 2,447 mio. kr. svarende til en samletnettoudgift på 5,516 mio.kr. Udgiften foreslås finansieret ved at nedsætte detafsatte budget til Margrethegården med 5,516 mio. kr.

Budgettettil Margrethegården vil således nu udgøre 7,749 mio. kr. (oprindeligt budget14,000 mio. kr. minus 5,516 mio. kr. vedr. Brohuset, minus 0,735 mio. kr. vedr.Bataljonen).

Der skønnes ikke at være en væsentligrisiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen. Der er her lagt vægt på,at boligselskabet ikke forventer udlejningsproblemer i afdelingen, ligesomselskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet virker sundt.

Forat kunne imødekomme boligbehovet for billige boliger til flygtninge og borgere,som rammes af kontanthjælpsloftet, passer projektet, som det foreligger fintind i kommunens anvisningsbehov. Samtidig vil projektet være med til at fremmebredden i Ringsted Kommunes udbud af boliger og dermed være med til at styrkekommunens bosætningspotentiale.

Direktionen indstiller,

1. at skema A godkendes med en samlet anskaffelsessum på 79,629 mio. kr.,
2. at der gives tilsagn om støtte til projektet med 7,963 mio. kr. i grundkapital,
3. at den kommunale nettoudgift til grundkapitalen på 5,516 mio. kr. finansieres ved at nedskrive det afsatte budget til projektet i Margrethegården,
4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den fornøden kommunegaranti til projektet.

Anbefalesgodkendt.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på attage stilling til prisregulering af de parcelhusgrunde, som kommunen har tilsalg i udstykning Nordrup og udstykning Søndervang 

Administrationenhar i foråret 2017 gennemført udbud omkring salget af kommunens grunde ogadministrationsopgaven i forbindelse med salget (købsaftale, deponering, skødespåtegning mv.). Ønsket har været at kommunen kan drage nytte afmæglervirksomhedens markedsføringsplatforme, som eksempelvis Boligsiden.dk.Derudover har mæglervirksomhederne et stort kendskab til annoncering via desociale medier såsom Facebook, som kan benyttes i markedsføringen af dekonkrete kommunale byggegrunde.

NyboligA/S vandt opgaven, og samarbejdet er påbegyndt primo september 2017 og løber toår frem. I forbindelse med opstartsmøde med mæglervirksomheden er kommunegrunde gennemgået i forhold til beliggenhed, markedsføring, prisniveau ogforventet liggetid.

Overordnetvurderer Nybolig A/S, at de nuværende priser er realistiske og markedslignende.Dog med udtagelse af udstykning Nordrup og udstykning Søndervang.

Forudstykning Nordrup er der solgt en grund i hele udstykningen, og der har ikkeværet aktivitet i flere år. For udstykning Søndervang er det vurderet, at dennuværende m² -pris er lidt for høj. Prisen som grundene er udbudt til i dagudgør mellem 958 kr. pr. m² og 972 kr. pr. m². 

Administrationenhar anmodet Nybolig A/S om en vurdering af prisniveauet på de to udstykninger.Nybolig er vendt tilbage med en prisregulering, som, mæglervirksomheden mener,er realistisk i det nuværende marked.

UdstykningNordrup:

UdstykningSøndervang:

Ingen.

Dersøges en anlægsbevilling til reducering af indtægterne på 0,441 mio. kr. tilanlægsprogram 50 ”Udstykning 41 – Nordrup” samt en yderligere anlægsbevillingtil en reducering af indtægterne på 0,286 mio. kr. til anlægsprogram 52”Udstykning 50 – Søndervang”.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til reduceringernei budgettet. Anlægsbevillingerne foreslås i stedet finansieret via reguleringaf forventningerne i Byudviklingsfonden.

Dader ikke har været aktivitet i Nordrup og Søndervang udstykningerne længe,finder administrationen det formålstjenesligt, at foretages en regulering afpriserne således, at de udbudte priser er svarende til markedsprisen.

Direktionen indstiller,

1. at udbudspriserne på parcelhus grundene i ”Udstykning 41 – Nordrup” reguleres som fremlagt i sagen,
2. at udbudspriserne på parcelhus grundene i ”Udstykning 50 – Søndervang” reguleres som fremlagt i sagen,
3. at indtægterne reguleres via Byudviklingsfonden. 

Anbefalesgodkendt.

Sagener lukket fordi den indeholder fortrolige oplysninger om prisfastsætning afkommunale parcelhusgrunde. Sagen kan derfor åbnes straks efter behandlingen.

Anbefalesgodkendt.

Godkendt