Byrådet besluttede på møde d. 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune, en bedre udnyttelse af den samlede økonomiske ressource til tandplejen, samt mere attraktive stillinger, som styrker den fremtidige rekruttering både på medarbejder- og lederniveau.
Administrationen orienterede på byrådsmøde d. 25. juni 2019 (pkt. 12) om sin internt udarbejdede forundersøgelse, der beskriver eksisterende forhold i tandplejen, samt potentialer ved samling af tandplejen i én centralklinik, såvel organisatorisk som muligheder for fysisk placering.
I forbindelse med den politiske sagsbehandling af administrationens orientering, bemærkedes det fra Økonomiudvalget, at der ønskedes en sag med forslag til proces der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune.
Administrationen fremlagde forslag til procesplan på Byrådsmøde d. 10. oktober 2019 og denne blev godkendt med bemærkningen, at resultatet af Fase 0 (jf. procesplanen) fremlægges til politisk behandling.
Procesplanen er som angivet i nedenstående skematik;
Resultatet af fase 0 blev fremlagt til politisk behandling ved Byrådsmøde 9. marts 2020, hvor den fremlagte rapport blev taget til efterretning, hvorefter fase 1 og 2 i ovenstående procesplan blev iværksat.
Fase 1 og 2 er nu gennemført. Resultatet præsenteres i vedhæftede dokumenter:
- Samlet plan for Ringsted Kommunale tandpleje – Analyse, Vision og Udviklingstiltag (bilag 1)
- Samlet plan for Ringsted Kommunale tandpleje - Budgetoverslag 3 scenarier (bilag 2).
I det følgende præsenteres analysens hovedresultater, udkast til vision for den kommunale tandpleje samt mulige udviklingstiltag i tandplejen, herunder 3 scenarier for den fremtidige klinikstruktur.
Analysens hovedresultater:
Formålet med analysen har været at kigge 10 år med henblik på at kunne tage højde for udviklingen i de tiltag, der skal tages i de kommende år for at fremtidssikre den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune. Analysens hovedresultater gengives i det følgende.
Lovgivning og demografi: Den kommunale tandplejes ansvarsområde vil efter alt at dømme fortsat bestå af forebyggelse og behandling af 0-18 årige børn og unge, omsorgstandpleje for ældre samt specialtandplejepatienter. Befolkningsprognosen for Ringsted Kommune tyder på en mindre stigning på 6% i 0-18 årsgruppen og tæt på en fordobling af gruppen af patienter til omsorgstandplejen.
Fra 1. juli 2020 er sundhedsloven udbygget til også at omfatte vederlagsfri tandpleje for de socialt mest udsatte grupper over 18 år (hjemløse, der modtager tilbud efter servicelovens §§ 104 eller 110). Kommunerne kan desuden efter en konkret vurdering vælge at stille tilbuddet til rådighed for socialt udsatte personer, som på grund af deres sociale problemstillinger ikke er i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som falder uden for den primære målgruppe. Det vederlagsfri tilbud omfatter akut tandbehandling forstået som behandling, der afhjælper smerte, infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand. Kommunen kan desuden efter en konkret vurdering tilbyde borgeren yderligere funktionsopbyggende behandling. Model for implementering af lovændringen i Ringsted Kommune fremlægges til særskilt politisk behandling.
Behandlingstilbud: Der vil være et øget fokus på en sundhedsfremmende tilgang, dvs. at understøtte af børn og unge udvikler sunde tandvaner i hverdagen - det er mellem tandlægebesøgene, at tandsundheden skal skabes, ikke ved tandlægebesøgene. Herudover vil der være et øget fokus på, at undersøgelser og behandlingers effekt øges, jo mere individuelt og behovsorienteret de tilrettelægges. Patienter/borgere er forskellige og det kræver forskellige indsatser at nå tilrettelæggelsen af undersøgelses- og behandlingsforløb for børn og unge og tillige for ældre.
Behandlingskvalitet: Ved at samle personalet i en større gruppe vil det i højere grad være den bedst egnede fagperson, som varetager de enkelte behandlinger. Herudover øges mulighederne for at inddrage relevante kompetencer og faglig sparring mellem behandlerne direkte i behandlingerne. Dermed sikres kvaliteten i alle undersøgelser og behandlinger. Ydermere vil en moderne indrettet klinik give mulighed for, at en del af omsorgstandplejen kvalificeres ved at styrke mulighederne for, at mere komplicerede behandlinger kan foregå på klinikken fremfor fx på plejehjem.
Forældrenes rolle: Børn og unges tandsundhed afgøres primært af vaner og praksis i hverdagen, hvilket giver forældrene en afgørende rolle i en sundhedsfremmende tilgang. Et fokus på størst mulig sundhedseffekt for børn og unges tandsundhed indebærer, at den fremtidige tandpleje prioriteret en tæt dialog med forældrene højt. Det betyder bl.a. at forældrene deltager ved undersøgelser og behandlinger. Digital bookingsystem og placering af tider kan mindske de praktiske udfordringer i forhold til at tage fri fra job. Muligheden for offentlig transport er et vigtigt opmærksomhedspunkt, såfremt forældrene overtager transportopgaven.
Ressourceudnyttelse: Tandplejens brugere får størst gavn af tandplejens ressourcer, hvis personale og indsatser samles i en samlet enhed. Tandlægestolenes kapacitet udnyttes bedre og afbud, sygdom mv. kan let dækkes ind. Dyre tandlægeressourcer kan i højere grad bruges som supervisorer, der uddelegerer tandfaglige opgaver til tandplejere/klinikassistenter. Administrative opgaver kan løses bedre og mere effektivt af færre personer, som specialiserer sig i disse opgaver; desuden vil det bevirke, at undersøgelser og behandlinger afbrydes minde af administrative opgaver.
Serviceoplevelse: Ventelister og aflysninger i forbindelse med sygdom, ferie, kurser og perioder med ledige stillinger, oplæring af nye medarbejdere mv. kan håndteres blandt andet ved at justering af undersøgelsesintervallet fra 15 til 18 måneder samt ved samlet personalet i en større gruppe, så personaler lettere kan dække af for hinanden. Disse tiltag vil sikre en større robusthed over for udsving i opgaver og personaleressourcer. Herudover kan en styrket rekruttering mindske perioderne med ledige stillinger og oplæring betragteligt.
Faglig udvikling: Den løbende faglig udvikling skal prioriteres højt, både for at sikre den løbende kvalitetsudvikling, for at motivere og fastholde det nuværende personale samt for at leve op til kravene i en kommende politisk vision for tandplejen.
Rekruttering: For at styrke konkurrenceevnen i rekruttering af tandlæger fremadrettet bør der være et vedvarende fokus på at sikre bedst mulige betingelser for faglig sparring og udvikling/specialisering samt moderne behandlingsudstyr i velholdte fysiske rammer.
Klinikstruktur/bygninger: En fremtidssikring af tandplejen kræver afklaring af klinikstruktur og en investering i bygninger og inventar. Der kan peges på tre forskellige fremtidige modeller for tandplejens geografiske placering og fysiske rammer: 1) Udbygning af eksisterende tandklinikker på Valdemar, Campus, Byskov og Dagmar. Anlægsbudget: Ca. 15,0 mio kr. 2) Ombygning af fløj på Dagmarskolen til central tandklinik. Anlægsbudget: Ca. 17,0 mio kr. 3) Nybygning af central tandklinik på kommunal grund. Anlægsbudget: Ca. 25,4 mio kr.
Mobil tandklinik: På baggrund af en række kommuners erfaringer kan en mobil tandklinik ikke anbefales som en del af den fremtidige kommunale tandpleje i Ringsted Kommune. De pågældende kommuner peger på væsentlige praktiske og arbejdsmiljømæssige udfordringer i den daglige drift samt uhensigtsmæssigt tidsforbrug for transport, klargøring mv. Dertil kommer, at en mobil tandklinik er en meget lille enhed, hvilket skaber udfordringer i fht. at udnytte personaleressourcen fleksibelt.
Budgetramme: Ved en videreførelse af den eksisterende organisering med fire klinikker skønnes det, at den årlige budgetramme (2030-perspektiv) skal udvides med netto ca. 175.000 kr. primært for at modsvare øget patienttal samt opnormere ledelse. Ved en sammenlægning til en samlet klinik skønnes det, at den årlige budgetramme (2030-perspektiv) kan reduceres ca. kr. 425.000, idet øget patienttal kan opsuges gennem en større fleksibilitet i ressourceanvendelsen samt via administrative effektiviseringer.
Udkast til vision 2030 for tandplejen:
På baggrund af gældende lovgivning og den faglige udvikling indenfor den kommunale tandpleje samt den gennemførte analyse er udarbejdet et udkast til vision 2030 for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune med henblik på at skabe retning og fokus for tandplejens udvikling.
Tandplejens overordnede opgave er at bevare og forbedre tandsundheden hos børn, unge og ældre samt medvirke til at unge bærer dette fokus med ind i voksenlivet.
Udkastet til vision 2030 består af 9 temaer:
- Tandsundheden blandt borgerne bevares og øges
- Sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje
- Individuel behovsorienteret tandpleje
- Tandplejen opleves positivt af patienter og pårørende
- Tandplejen ser på det hele menneske
- Høj faglig kvalitet
- Videnbaseret udvikling
- Attraktiv arbejdsplads
- Tværfagligt samarbejde
Se bilag 1 for uddybning af det enkelte tema.
Udviklingsperspektiver for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune:
På baggrund af arbejdet med analysen og udkast til vision 2030 peges der i dette afsnit på mulige udviklingstiltag i den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune.
Justering af undersøgelsesintervaller
Baggrund og udfordring: Det kan konstateres, at der løbende opstår ventelister til både almindelige undersøgelser og behandlinger samt tandregulering. Det sker fortløbende og særligt i forbindelse med sygdom, ferie, ledige stillinger osv. Dette skyldes primært udfordringer afledt af den nuværende klinikstruktur, men i mindre omfang desuden af en historisk betinget praksis omkring undersøgelsesinterval, opgave- og rollefordeling mellem tandlæger og klinikassistenter mv.
Udviklingstiltag: 1) Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder.
Fordele og ulemper: Lidt længere undersøgelsesintervaller kan frigøre tid hos tandlæger og klinikassistenter til at nedbringe ventelister og desuden påbegynde en ny praksis med at uddelegere opgaver fra tandlæger til klinikassistenter. Dette tiltag kan fagligt forsvares, da tandsundheden generelt er forbedret og fortsat er i en positiv udvikling. Undersøgelserne står sjældent alene, så de børn og unge der har yderligere behov, vil mellem undersøgelserne få tildelt tider med særligt fokus på netop deres behov. Det kræver dog en løbende opmærksomhed på, hvordan den enkelte patients behov udvikler sig og en mere differentieret brug af ressourcer.
Øget forældreinvolvering
Baggrund og udfordring: For at fastholde og øge tandsundheden blandt børn og unge, særligt i udsatte familier, er det nødvendigt at understøtte dem i udviklingen af sunde vaner med hensyn til kost, tandbørstning, mundhygiejne mv. i hverdagen. Dette sker først og fremmest via forældrenes rolle som opdragere og rollemodeller i hverdagen – det er mellem tandlægebesøgene, at tandsundheden skal skabes, ikke ved tandlægebesøgene. Kontakten mellem forældre og tandplejen er imidlertid ret begrænset i den nuværende praksis. Den nuværende praksis synes i højere grad at vægte praktiske hensyn og friholdelse af forældre end hvad der tjener børnenes tandsundhed bedst. Det betyder, at forældrene generelt selv skal være opsøgende på informationer og ikke mindst socialt udsatte forældre kun får sporadisk råd og vejledning vedrørende sundhedsfremme og tandsundhed i deres børns hverdag. Et andet forhold er, at den nuværende ordning i høj grad bygger på bookning og transport af hele klasser ad gangen fremfor hvornår det enkelte barn har behov for undersøgelse eller behandling. Hertil kommer, at lovgivningen i dag kræver konkret forældresamtykke ved langt de fleste behandlinger, hvilket oftest forlænger behandlingsforløb unødigt fordi det tager tid at indhente samtykket fra forældrene. Desuden øges den administrative opgave væsentligt, når forældrene skal kontaktes separat. Den administrative opgave er ligeledes unødigt stor med den nuværende tidsbestillingssystem, som bygger på kommunikation via telefon, e-mail og ved fremmøde.
Udviklingstiltag: 2) Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger.
Fordele og ulemper Ad 2): Ved forældrenes fysisk fremmøde skabes der langt bedre betingelser for dialog med og involvering af forældre i en sundhedsfremmende tilgang til børns tandsundhed. Personalet kan fortælle og vise konkret, hvad der tales om. Forældrene kan stille spørgsmål og uddybende spørgsmål og bede om konkret råd i forhold til helt konkrete udfordringer, som de oplever hjemme. Børnene kan opleve, at de voksne hjælper barnet og kan lettere selv stille spørgsmål. Hertil bliver det meget let for både barn/unge, personale og forældre at få afklaret spørgsmål og samtykke vedrørende de næste behandlingsskridt, som kan påbegyndes med det samme. Ydermere er der sidegevinster – dels ved at skolen oplever et mindre afbræk i skoledagen, når det ikke er hel klasse ad gangen der bruger en formiddag hos tandlægen; dels ved at der spares udgifter til buskørsel og administrativt arbejde i den forbindelse. Nogle forældre vil opleve det som en serviceforringelse og klar ulempe, at de selv skal transportere deres barn til tandlæge med det afbræk det skaber i forhold til deres arbejdsliv. Desuden vil der muligvis være nogle forældre, som er skeptiske overfor behovet for dialog samt råd og vejledning.
Udviklingstiltag: 3) Digitalt tidsbookingsystem.
Fordele og ulemper Ad 3): Et digitalt tidsbookingsystem vil gøre det væsentligt lettere for forældre at få tider, der passer ind i familiens planlægning og fx booke søskende i direkte forlængelse af hinanden. Desuden vil det indebære en væsentlig administrativ lettelse. Eneste ulempe kan være mangel på IT-kompetencer, hvilket på sigt bliver et mindre og mindre problem og kan afhjælpes let ved fysisk fremmøde.
Fremtidig klinikstruktur
Baggrund og udfordring: Den nuværende klinikstruktur er historisk betinget og resultatet af en knopskydning gennem årtier fremfor et valg af den bedst egnede organiseringsform. Opdelingen af den faglige personaleressource i fire små enheder gør det ikke muligt at udnytte personalets ressourcer effektivt, så tandlægestolene er aktive hele dagen, og de bedste faglige kompetencer i forhold til de konkrete behov kan ofte befinde sig i andre klinikker. Organiseringen gør, at sygdom, ferier, perioder med ledige stillinger ofte fører til aflysninger og ventelister. Hertil kommer at den stramme vagtplan gør, at uddelegering af opgaver fra tandlæger til klinikassistenter og faglige sparring i det hele taget er vanskelig at praktisere. I et 10 årigt perspektiv er det nødvendigt at udskifte størstedelen af inventaret, ligesom det fysiske rammer generelt har brug for omfattende renovering. Dette vurderes nødvendigt i forhold til skærpede lovkrav og en udvikling i behandlingsmetoder, der kræver nyere udstyr og ændrede arbejdsgange, som ikke opfyldes i det nuværende.
Mange kommuner har minimeret disse udfordringer ved at samle tandplejen i en samlet klinik i moderne fysiske rammer. Dette stiller den kommunale tandpleje i Ringsted svagt i den skærpede konkurrence om nyuddannede tandlæger.
Udviklingstiltag: 4) Opdatering af klinikker/klinikstruktur
I det følgende beskrives tre scenarier for den fremtidige klinikstruktur samt fordele og ulemper ved det enkelte scenarie.
Scenarie 1: Opdatering af den nuværende decentrale model
Beskrivelse Tandplejen organiseres i fire klinikker på Valdemarskolen, Campusskolen, Byskovskolen. Tandregulering på Dagmarskolen. Klinikkernes indretning og apparatur er opdateret, så de lever op til lovkrav til tandplejer og almindelige standarder for borgerbetjening og arbejdsmiljø. Personale er organiseret i fire små enheder. Undersøgelser og behandlinger foregår primært på stamklinik af det lokale personale. Undtagelsesvist foregår behandlinger på naboklinikker. Større kirurgiske indgreb henvises til private tandklinikker. Omsorgstandpleje foregår på plejehjem og vil bestå i begrænsede undersøgelser og behandlinger. Årligt budget øges med netto 175.000 kr. primært for at modsvare øget patienttal. Anlægsudgift: Ca. 15,0 mio kr., ekskl. moms (beregningsmæssig usikkerhed +/- 25%) |
| Fordele Elever på skoler med ’egen’ tandklinik vil opleve at have let adgang til tandklinikken (dette vil gælde 22% af målgruppen fra 0-18 år). Nogle elever vil opleve at de lærer personalet godt at kende, idet der er mindre enheder. Nogle forældre og tandplejemedarbejdere vil opleve det som en god service at tandplejen kan hente børnene ved tvivlsspørgsmål eller udeblivelse (dette kan foregå på de tre skoler med ’egen’ klinik). Nogle forældre oplever det som god læring for børnene, at de selv går til tandlæge. | Ulemper Nogle forældre vil opleve, at de ikke involveres tilstrækkeligt. Uensartet serviceniveau i fht. let adgang for børn til tandklinik. Kvaliteten af det enkelte behandlingsforløb er afhængig af kompetencerne hos medarbejderne i den enkelte klinik. Fortsat aflysninger og ventelister på grund af sygdom, ferier, ledige stillinger på grund af ufleksibel ressourcefordeling. Ikke effektiv udnyttelse af den enkelte tandlægestols kapacitet pga. fast tilknytning til klinikker samt transport af udstyr fra klinik til klinik Begrænset mulighed for at uddelegere opgaver fra tandlæger til tandplejere/klinikassistenter. Begrænset mulighed for faglig sparring og løbende udvikling af jobbet. Ringe konkurrenceevne i fht. rekrutteringsparametre som faglig sparring og udvikling i jobbet. |
Scenarie 2: Samlet tandklinik i ombygget fløj på Dagmarskolen
Beskrivelse Tandplejen organiseres i en samlet tandklinik i fløj på Dagmarskolen. Bygningen er indrettet og apparatur er opdateret, så de lever op til lovkrav til tandplejer og almindelige standarder for borgerbetjening og arbejdsmiljø. Alt personale er samlet i én gruppe, og alle undersøgelser og behandlinger foregår i samme bygning. Undersøgelsesintervaller er øget til 18 måneder. Mange kirurgiske indgreb foregår i klinikken. Større kirurgiske opgaver henvises til private tandklinikker. En del af omsorgstandplejen foregår på klinikken, det meste foregår på plejehjem. Årligt budget reduceres med netto 425.000 kr.,idet øget patienttal kan opsuges gennem en større fleksibilitet i ressourceanvendelsen. Anlægsudgift: ca. 17,0 mio kr., ekskl. moms (beregningsmæssig usikkerhed +/- 25%) |
| Fordele Børn og forældre vil opleve, at alle tandlægebesøg og –behandlinger foregår samme sted. Børn og forældre vil opleve, at det er muligt at få tandlægetid alle ugens dage fremfor kun udvalgte datoer. Fleksibel ressourceudnyttelse, hvilket betyder høj udnyttelse af kapacitet og kun undtagelsesvist aflysninger i forbindelse med sygdom, ferier, ledige stillinger mv. Alle behandlinger gennemføres med relevante kompetencer. Mere omsorgstandpleje i klinikken vil øge behandlingskvaliteten. Flere kirurgiske behandlinger vil skabe mere sammenhængende patientforløb. Flere ressourcer benyttes til varetagelse af kerneopgaver pga. effektivisering af administrative opgaver Bedre mulige for at uddelegere opgaver fra tandlæger til tandplejere/klinikassistenter. Bedre mulighed for faglig sparring og løbende udvikling i jobbet for alle faggrupper. Styrket konkurrenceevne i forhold til konkurrenceparametre som faglig sparring og udvikling i jobbet. God geografisk placering i fht. offentlig transport. | Ulemper Ved udeblivelser fra patienter er det ikke muligt at hente den udeblevne patient eller andre patienter. Tandplejepersonalet på Dagmarskolen oplever store udfordringer med varmeregulering i bygningen. Adgangsforhold og klinikindretning kan ikke opnås på et optimalt niveau i forbindelse med ombygning. |
Scenarie 3: Samlet tandklinik i nybygning
Beskrivelse Tandplejen organiseres i en samlet tandklinik i nybygning. Bygningen er optimalt indrettet og apparatur er opdateret, så de lever op til lovkrav til tandplejer og almindelige standarder for borgerbetjening og arbejdsmiljø. Bygningen er placeret tæt på andre sundhedstilbud. Alt personale er samlet i én gruppe. Alle undersøgelser og behandlinger foregår i samme bygning. Mange kirurgiske indgreb foregår i klinikken. Større kirurgiske opgaver henvises til private tandklinikker. En større del af omsorgstandplejen foregår på klinikken qua gode adgangsforhold og indretning med plads til kørestole. Årsligt budget reduceres med netto 425.000 kr., idet øget patienttal kan opsuges via en større fleksibilitet i ressourceanvendelsen. Anlægsudgift: Ca. 25,4 mio kr., ekskl. moms (beregningsmæssig usikkerhed +/- 25%) |
| Fordele Børn og forældre vil opleve, at alle tandlægebesøg og –behandlinger foregår samme sted. Børn og forældre vil opleve, at det er muligt at få tandlægetid alle ugens dage fremfor kun udvalgte datoer. Mulighed for at optimere indretning og inventar mhp. adgang og omsorgstandpleje i klinikken. Fleksibel ressourceudnyttelse, hvilket betyder høj udnyttelse af kapacitet og kun undtagelsesvist aflysninger i forbindelse med sygdom, ferier, ledige stillinger mv. Alle behandlinger gennemføres med relevante kompetencer. Mere omsorgstandpleje i klinikken vil øge behandlingskvaliteten. Flere kirurgiske behandlinger vil skabe mere sammenhængende patientforløb. Flere ressourcer benyttes til varetagelse af kerneopgaver pga. effektivisering af administrative opgaver Bedre mulige for at uddelegere opgaver fra tandlæger til tandplejere/klinikassistenter. Bedre mulighed for faglig sparring og løbende udvikling i jobbet for alle faggrupper. Styrket konkurrenceevne i forhold til konkurrenceparametre som faglig sparring og udvikling i jobbet og attraktivt fysisk miljø. Optimal indretning og adgangsforhold til gavn for alle brugergrupper og personale. Optimal brugeroplevelse af tandpleje i moderne fysiske rammer. | Ulemper Ved udeblivelser fra patienter er det ikke muligt at hente den udeblevne patient eller andre patienter. Placering i yderområde kan give udfordringer i forbindelse med offentlig transport til klinikken |
